Regler

Alle informationer i en specifikation kan betegnes som en form for registreringsregler for hvordan data skal genereres, lagres o.l. I ovenstående er det angivet hvilke objekter, der skal med i datasættet.

Derudover indeholder specifikationen tre typer regler; topologiske regler, fortolkningsregler samt kvalitetsregler som vist på figur 13-1.

Først beskrives fortolkningsreglerne.

13.1.2.1 Fortolkningsregler

Fortolkningsregler er regler, der beskriver hvordan en operatør skal fortolke den information, der skal omsættes til objekter i datasættet.

Denne type regler er regler, der ikke umiddelbart kan automatiseres, såsom at et dige skal registreres på midten af digets top. Overgangen mellem de regler, der ikke kan automatiseres, og dem der kan, er meget flydende. En regel som f.eks. at bygninger skal registreres ved tagudhæng, er en fortolkningsregel, og operatøren skal vurdere, hvor tagudhænget er, og hvad der er en bygning. Denne regel kan dog til en vis grad automatiseres, hvis data genereres ud fra et flyfoto, vha.

billedgenkendelse. At være i stand til at genkende eksempelvis bygningstage, stiller store krav til de metoder, der benyttes, og på nuværende tidspunkt er menneskers fortolkningsevne stadig bedre end en computers. Dette vil sikkert ændre sig med tiden, og lige præcis genkendelse af afgrænsningen på bygningstage er nok et af de letteste objekter at genkende fra flyfotos, selvom der findes et utal af forskellige slags tage. Det er til gengæld noget sværere at klassificere hvilken type objekt, der er registreret, dvs. om det er en beboelsesbygning eller om det er en erhvervsbygning, mår der benyttes flyfotos som datakilde. Der er altså en lang række problemer ved automatisk genkendelse, men nogle af dem vil formentligt blive elimineret i fremtiden.

Fortolkningsreglerne kan også betegnes som et sæt oversættelsesregler, der kan overføre en type data til en anden. Det kan være en oversættelse fra raster til vektor som når der benyttes flyfotos, men det kan også være fra andre former for vektordata f.eks.

med en højere detaljeringsgrad. Her fortolkes disse data ved at fortælle hvilke objekter fra det ene datasæt, der skal overføres til det andet samt hvordan data skal generaliseres. På den måde er det i højere grad muligt at foretage processen automatisk vha. en række prædefinerede matematiske procedurer. En nærmere beskrivelse af disse muligheder gives i kapitel 14.

Som det ses er fortolkningsreglerne meget afhængige af, hvad der benyttes som datagrundlag for produktionen. Derfor er det også fortolkningsreglerne, der bestemmer hvilke data, der skal benyttes som datagrundlag, dvs. om det skal være flyfotos eller anden form for kilde. På samme måde er det også i fortolkningsreglerne det angives hvordan et produkt skal produceres samt hvilke metoder, der skal benyttes hertil.

13.1.2.2 Topologiske regler

I specifikationen defineres det ligeledes hvordan forskellige objekters rumlige placering skal være i forhold til hinanden. Dette gøres vha.

regler for hvilke topologiske relationer, der må være mellem objekter.

Disse topologiske regler kan kontrolleres ved at opstille relationerne matematisk som beskrevet i kapitel 9.

En topologisk regel kan f.eks. være, at en vej ikke må skære en bygning, eller en bygning ikke må ligge på mere end én matrikel.

Derudover kan en topologisk regel også være at to bygninger, der ligger tæt op af hinanden skal registreres som én bygning. Disse regler kan alle kontrolleres matematisk, men det kan være, at der skal en fortolkning til, for at rette de fejl der måtte opstå. Ved hjælp af en fortolkning er det muligt, i henhold til eksemplerne, at rette bygningen, vejen eller matriklen, så de overholder de opstillede regler.

Der findes en lang række topologiske relationer som beskrevet tidligere. I et senere kapitel gives der derudover nogle eksempler på, hvordan disse kan implementeres og kontrolleres automatisk. De topologiske regler kan kontrolleres i det øjeblik et objekt er registreret og ved at sammenligne med de relevante objekter der allerede er registreret. Kontrollen af de topologiske regler beskrives i kapitel 15

13.1.2.3 Kvalitetsregler

Alle de ovenstående regler skal selvfølgelig overholdes, men for nogle af reglernes vedkommende, er det acceptabelt hvis de kun overholdes for en vis andel af datasættet. Det kan f.eks. være at fuldstændigheden af objekter fra objektklassen Drivhuse kun behøver at være 97 %.

Herved er det ikke nødvendigt at overholde reglen om, at et drivhus skal registreres i alle tilfælde. Kvalitetsreglerne er angivet for at beskrive et minimum for, hvordan datasættet skal være, og ikke for at begrænse kvaliteten. Under fortolkningen af datagrundlaget ønskes det at alle drivhuse registreres, men kvalitetsreglerne angiver at det er i orden hvis dette ikke overholdes fuldt ud. Et andet krav kan være, at registrerede punkter maksimalt må have en middelfejl på 1 meter i planen og koten. Dette betyder, at resultatet gerne må være bedre, men datasættet som minimum skal overholde dette krav.

Denne type regler er alle nogle, der har med datakvalitet at gøre, som beskrevet tidligere. Kvalitetsreglerne er af forskellig art og kan vurderes flere forskellige steder, f.eks. under selve produktionen af datasættet i den interne kontrol, eller efterfølgende i den eksterne kontrol. De kvalitetselementer, der fremkommer af datasættet i den eksterne kontrol, skal sammenlignes med de krav, der er angivet i specifikationen. Derudover er de krav, der stilles i specifikationen til kvaliteten af datasættet med til at definere, hvad datasættet skal overholde.

Kvalitetsreglerne kan opdeles i to dele. Den ene del er en beskrivelse af hvilke af de kvalitetselementer, der er beskrevet i kapitlet om datakvalitet, der skal angives i data, mens den anden del beskriver kravene til de enkelte elementer. Det betyder at den første del bestemmer at f.eks. fuldstændigheden skal registreres, mens den anden del bestemmer, at denne fuldstændighed skal være minimum 97

% for eksempelvis drivhuse.

Begge dele skal kontrolleres, og denne kontrol foregår efter datasættet er produceret i den eksterne kontrol, som illustreret på figur 12-1.

Nogle af kvalitetselementerne kan først registreres ved denne eksterne kontrol mens andre elementer kan angives under registreringen af et objekt, eller lige efter. I et tidligere kapitel er det forklaret, hvor de forskellige kvalitetselementer skal registreres, og dette beskrives nærmere i forbindelse med de enkelte dele af produktionsprocessen, i de følgende kapitler.