#37: Use of Psychoactive Drugs in Patients with Posttraumatic Stress Disorder Nadia Lyhne Trærup Andersen (1) and Jon Trærup Andersen (2,3)
Psychiatric Centre Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Department of Clinical Pharmacology, Copenhagen University Hospital Bispebjerg, Copenhagen, Denmark
University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark Nadia.lyhne.traerup.andersen.01@regionh.dk
Introduction: Treatment of Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) is challenging. Use of
psychoactive drugs as a supplement to psychotherapy is an acknowledged treatment of patients with PTSD. Little is known of the use of psychoactive drugs in this group of patients.
Method: We used the Danish National Hospital Registry to identify all patients in Denmark diagnosed with PTSD (ICD-10) or Transient situational disturbance (ICD-8) between 1978-2018.
All redeemed prescriptions were from the Danish National Prescription Registry.
Results: We identified 24,287 patients with a first-time diagnosis of PTSD between 1997-2018 of whom 50.2 % were female and 49.8 % were men. Within the first year after the diagnosis 49.6 % were in treatment with an antidepressant, of which 60.6 % were treated with an SSRI. 27.6 % were in treatment with an antipsychotic, 13.9 % with an anxiolytic and 18.7 % with hypnotic medicine.
Five years after the primary diagnosis the numbers of patients treated with an antidepressant had decreased to 31.1% (p<0.001), the number of patients treated with antipsychotics had decreased to 17.1%, anxiolytics to 10.8 % (p<0.001) and hypnotics 13.8 % (p<0.001).
Discussion and conclusion: Our results show a decrease in the use of psychopharmacological medications among patients with PTSD five years after diagnosis compared to time of diagnosis.
This indicates that the need for pharmacological treatment decreases with time or alternatively that the treatment is discontinued as a result of lack of effect.
#38: PTSD help – a randomized controlled study of a PTSD mobile health App Ida-Marie Arendt, projektleder, cand.psych.
Forskningsenhed for psykoterapi, Psykoterapeutisk Center stolpegård, Region Hovedstadens Psykiatri
ida-marie.arendt@regionh.dk
Introduktion: I løbet af det sidste årti har flere behandlingsprogrammer i ind- og udland udviklet og anvendt mobil teknologi i sundhedsvæsenet som en integreret del af deres psykiatriindsats med god effekt. På denne baggrund har Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) udviklet en app rettet mod PTSD-patienter, PTSD Hjælp. I nærværende studie er det primære formål at undersøge
feasibility af at udføre en RCT i stor skala af PTSD hjælp-appen. Sekundært testes appens effekt på en række kliniske symptomer og variable. Endelig undersøges patienternes erfaringer med appen.
Metode: Studiet er et randomiseret kontrolleret feasibility-studie af PTSD Hjælp sammenlignet med ingen intervention forud for og under PTSD-patienters.behandling i RHP (N=70). De primære outcome mål er raten af inkluderbare patienter, der giver informeret samtykke til deltagelse samt raten af patienter, der kompliant bruger appen (defineret som gennemsnitligt mindst 2x dagligt brug). Sekundære outcome mål afdækker effekten af PTSD hjælp på en række klinisk relevante variable. Sidstnævnte data indsamles over to interventionsperioder, dels efter 6 uger umiddelbart efter indledende visitation, under hvilken PTSD hjælp vil fungere som en stand-alone intervention (T2), og derefter efter afsluttet PTSD-pakkebehandling i RHP (T3).
Endelig undersøges patienternes erfaringer med appen i en række kvalitative interviews.
Patienterne rekrutteres gennem deres indledende visitation i RHPs centrale vistation (CVD), hvor projektleder har visiteret en overvejende størstedel af alle patienter nyhenvist med mistanke om PTSD i RHP.
Resultater: Rekrutteringen af patienter afsluttes 1.4.2020. Der kan derfor endnu ikke præsenteres data omkring kompliance til appen eller på sekundære outcomes.
Aktuelt er inkluderet 46 patienter ud af 128 muligt inkluderbare, dvs at 37% af muligt inkluderbare patienter har ønsket at deltage.
Diskussion og konklusion: Ud fra foreliggende data kan tentativt konkluderes, at en RCT med
>200 inkluderede patienter, gennemført i RHP vil være svært gennemførbar, eller i hvert fald langvarig (inklusionsperiode på >3 år).
52
#39:Musikterapi og standardbehandling af flygtninge med PTSD – et randomiseret studie
Bolette Daniels Beck, Aalborg Universitet samt Klinik for traumatiserede flygtninge, Region Sjælland. Bolette@hum.aau.dkSteen Theis Lund, Klinik for traumatiserede flygtninge, Region Sjælland samt Københavns universitet. smey@regionsjaelland.dk
Baggrund:
Standardbehandling af traumatiserede flygtninge med verbal psykoterapi eller multidisciplinær behandling (TAU) har genereret en lille effekt på traumesymptomer i metaanalyser. Et
psykoterapeutisk forløb med traumefokuseret musik og billeddannelse (tr-MI) har i et pilotprojekt med 16 flygtninge vist sig velegnet til stabilisering, ressourceopbygning og traumeeksponering (Beck et al., 2017).
Metode:
74 voksne flygtninge diagnosticeret med posttraumatisk stress syndrom blev randomiseret til 16 ugentlige sessioner med enten standardbehandling (psykologsamtaler, TAU) eller musikterapi med samtale, musiklytning og billeddannelse (tr-MI). Medicinsk behandling og andre ydelser i den tværfaglige behandling blev tildelt alle deltagere efter behov. Ved hjælp af et non-inferiority design med 6 mdr.s follow-up testede vi, om tr-MI er lige så effektiv som standardbehandling primært i forhold til traumesymptomer (HTQ) med en klinisk signifikans på 0,3; sekundært i forhold til dissociative symptomer (SDQ-20, DSS), tilknytning (RAAS) og trivsel (WHO-5) samt koncentration af oxytocin, betaendorfin og Substance P i spyt.
Resultater:
De to grupper var sammenlignelige på demografiske parametre, musikterapigruppen dog lidt mere symptombelastet ved baseline og med flere deltagere med tolk. Frafald var 8 % hos tr-MI og 40 % hos TAU. Non-inferiority i forhold til traumesymptomer blev påvist signifikant, med within-groups effektstørrelser på 0,7 (tr-MI) og 0,3 (TAU) ved follow-up. Positive signifikante ændringer af trivsel og selvrapporteret ambivalent tilknytning blev fundet i tr-MI-gruppen. Analyse af biomarkører er igangværende.
Diskussion:
Det store frafald i standardbehandlingsgruppen sammenlignet med musikterapigruppen kan muligvis skyldes at musikterapi kan være en mere indirekte og skånsom vej til traumeeksponering
end verbal terapi. Målinger af dissociation og tilknytning er nye ift. målgruppen og det er påvist at der kan opnås forandringer på disse parametre.
Konklusion:
Resultaterne bekræftede at traumefokuseret musik og billeddannelse er noninferiørt til
psykologbehandling og kan implementeres som alternativ primær psykoterapeutisk behandling af traumatiserede flygtninge i psykiatrien.
54
#40: Behandling af PTSD hos patienter med psykose – et pilotstudie
Cæcilie Böck Buhmann (1), Stephen Austen (1), Jens Einar Jansen (2), Sarah Krarup Larsen (3), Susanne Harder (4), Erik Lykke Mortensen (5), Sidse Anrfred (1)
(1) Regionspsykiatrien Sjælland, Forskningsenheden Vest i Slagelse, (2) Psykiatrisk Center København, (3) Psykiatrisk Center Nordsjælland, (4) Institut for psykologi, Københavns Universitet, (5) Institut for folkesundhed, Københavns Universitet
Baggrund: Internationale studier samt et mindre endnu upubliceret dansk studie af Buhmann et al.
har fundet, at der er en meget høj forekomst af traumer og PTSD blandt patienter med svær psykisk lidelse. Konsekvenserne af komorbid PTSD og psykose er mange, bl.a. øget forekomst af udadreagerende adfærd og brug af tvang, øget forbrug af sundhedsydelser, øget selvmordsadfærd og selvskade og øget misbrug af psykoaktive stoffer. Der findes kun yderst sparsom evidens for effekten af behandling af PTSD hos patienter med psykose, og der er derfor behov for studier, der afdækker mulighederne for dette. Derfor har vi tilpasset en PTSD-manual, der bygger på gældende evidens til PTSD, så denne manual kan bruges i et lidt længere specialiseret forløb med patienter med komorbid psykotisk lidelse. Manualen vil blive afprøvet i et pilotstudie, som skal forberede en randomiseret kontrolleret trial på en større skala. Inden da gennemføres en mindre case-serie.
Metode: Pilotprojektet er et naturalistisk feasibility studie uden kontrolgruppe af PTSD-behandling hos patienter med psykotisk lidelse med den tilpassede manual (PTSD-F20). I projektet vil indgå behandling af 35 patienter med psykose ud fra manualen samtidig med, at de fortsætter vanlig behandling i distriktspsykiatrien. Behandlingen består af 25-30 individuelle. Behandlingen vil blive evalueret før og efter terapiforløbet og efter 3 mdr. Desuden vil brugere inddrages i et brugerpanel, og der vil blive gennemført kvalitative interviews med patienter og behandlere. På baggrund af feasibility-studiets resultater og viden om ændringer i outcome, frafald etc. vil der blive udarbejdet en protokol for et randomiseret kontrolleret klinisk forsøg, der kan afdække behandlingseffekten af manualen. Projektet udføres med base i regionspsykiatrien i Region Sjælland, Psykiatrien Vest i Slagelse, i samarbejde med en række regionale og universitetspartnere.
Oplægget vil fortælle om baggrunden og planerne for den ovenfor skitserede forskning.
#41: Prevalence trauma in patients with mental illness compared with persons without mental illness – The DanFunD study
Caecilie Boeck Buhmann (1), Erik Lykke Mortensen (2) Tina Birgitte Wisbech Carstensen (3), Thomas Meinertz Dantoft (4), Torben Jørgensen (4)
(1) Mental Health Center Zealand, Slagelse, Denmark, (2) University of Copenhagen,
(3) The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics, Aarhus University Hospital
& Department of Clinical Medicine, Aarhus University,
(4) Centre for Clinical Research & Prevention, Frederiksberg Hospital, Copenhagen.
E-mail: cacb@regionsjaelland.dk
Introduction: There are large differences in the prevalence of traumatic events and resulting PTSD in populations with mental illness and in the general population. The purpose of this study is, therefore, to investigate the prevalence of traumatic events and the association between traumatic events, mental illness and PTSD in a large Danish cohort.
Methods: DanFunD is a Danish population-based cohort of 7,465 men and women aged 18–72 years randomly obtained from The Danish Civil Registration System. The participants were invited to answer a questionnaire about life events (cumulative lifetime adversity measure, CLAM). The cohort was linked to the nationwide Danish registries using the unique person number system making it possible to identify all current and past psychiatric diagnoses. Included traumas in the study was war, natural- or man-made disaster, physical violence, sexual assault, serious accidents, violent death of a close relative (homicide or suicide), witnessing another person’s death or a serious accident
Results: 43% of those traumatized experienced first trauma before the age of 18 and 88%
experienced the first trauma before they were diagnosed with mental illness. There is a significant correlation between the accumulated number of traumatic incidents and the number of psychiatric diagnoses (corr coeff. 0.11, p<0.01). In persons who had experienced trauma, the risk of developing PTSD was significantly higher if they already had another mental illness (reg. coeff 0.02, P<0.01).
There was a higher risk of the following types of mental illness associated with experiencing trauma before the age of 18: anxiety & phobias (p<0.01), functional disorders (p=0.03), eating disorders (p=0.01), personality disorders (p<0.01) and developmental disorders (p=0.05).
Conclusion: In a large population-based cohort, trauma is confirmed to be associated with higher
56
#42:Childhood trauma, stressful life events, and suicidality in Danish psychiatric outpatients
Rita Fjeldsted, Psykiatrisk Klinik Slagelse, Region Sjælland og Institut for Psykologi, Københavns Universitet. E-mail: rfj@regionsjaelland.dk.
Medforfattere: Tom Teasdale, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Bo Bach, Psykiatrisk Forskningsenhed Slagelse, Region Sjælland
Introduction: Increasing evidence points to an association between adverse life experiences and suicide risk, which include childhood trauma and maltreatment as well as recent stressful life events. Accordingly, the assessment of childhood trauma and recent stressful life events might contribute to the detection of suicidal risk in a clinical setting.
Method: The Childhood Trauma Questionnaire (CTQ), the Stressful Life Events (SLE)
questionnaire, and the Suicide Behaviors Questionnaire-Revised (SBQ-R) were administered to 103 psychiatric outpatients (77% women). We employed binary logistic regression analysis to estimate the statistical risk of suicide attempt for patients being exposed to childhood trauma, and the influence of recent stressful life events. A ROC-analysis was used to estimate the ability of CTQ to predict suicidal behavior.
Results: A substantial association between suicidal behavior and severe childhood trauma was found (OR = 3.68), whereas no significant association was found for recent stressful life events.
The result was tested against possible confounding demographic factors (sex, age, job status, educational level and marital status). Childhood trauma was found to explain around 15% of the total variance in suicidality.
Discussion: Despite the fact that suicide risk can be explained by multiple influential factors, the results found here on the effect of early-in-life exposure to abuse, violence and neglect show an influence of important value. Possible limitations in representativity related to sample inclusion were tested, but no significant differences in diagnosis were found. Likewise possible confounding demographic factors were shown to have no significant contribution.
Conclusion: The findings partially supported our hypothesis that childhood traumas (but not recent stressful life events) may play a substantial role in suicidality, and therefore assessment of
childhood trauma may contribute to the detection of suicidal behavior in a psychiatric outpatient population. However, longitudinal research and replication in other populations are warranted for more conclusive findings.
#43: Cochrane Review om psykosociale interventioner til behandling af konversations- og dissociative tilstande
Christina A. Ganslev (1,2) & Henriette E. Callesen (2)
Klinik for Liaisonpsykiatri (1) og Psykiatrisk Forskningsenhed (2), Region Sjælland, Kontakt: cadg@regionsjaelland.dk
Introduktion: Konversions- og dissociative tilstande er tilstande, hvor patienter oplever
usædvanlige fysiske symptomer eller forandringer i opmærksomhed, uden at disse symptomer kan forklares af neurologisk eller øvrig somatisk sygdom. Ofte er der en psykologisk stressor eller traume tilstede. Psykosociale interventioner kan anvendes til at lindre symptomerne. For at få indsigt i, i hvilken grad disse er til gavn for patienterne, er der behov for systematisk at undersøge effekten.
Vi har derfor opdateret et Cochrane Review fra 2005. Det er under behandling hos Cochrane og vi afventer snarlig publicering af dette.
Metode: Vi har fulgt Cochrane standarderne i udarbejdelsen, og foretaget en systematisk søgning i relevante databaser, efterfulgt af dataekstraktion og kvalitetsvurdering af de inkluderede studier.
Det primære effektmål omhandlede reduktion i fysiske tegn. Data blev samlet i meta-analyser, hvormed sammenlignelige studier blev inkluderet i samme metaanalyse. Den samlede kvalitet af evidensen blev vurderet via GRADE værktøjet.
Resultater og konklusion: Da reviewet ikke er udgivet endnu, kan vi ikke beskrive eller diskutere resultaterne her. Disse vil fremgå af poster på konferencen. Her vil vi ligeledes konkludere på reviewet som helhed.
58
#44: Bodyfocused Schema Therapy for PTSD - A study design for research at a specialized trauma team at a psychiatric hospital in Copenhagen
Susanne Huynh, Psychologist,
Teamcoordinator, Traumateam, Ambulatorium A, Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
E.mail: Shuy0001@regionh.dk
Introduction: Patients diagnosed with PTSD in the psychiatric sector experience severe social, physical and psychological issues with high rates on comorbidity. This purpose of this project is to address the very complex symptoms of PTSD patients through the development of a new treatment model that meets the challenges we face in the outpatient clinics. This project is a summary of many years of experiences of a department specialized in PTSD treatment. Our treatment model combines Schema Therapy and a somatic-oriented focus, which is undergoing clinical and research development, both locally and internationally. National and international studies and reports indicate that there is a need for phase-divided treatment in relation to complex PTSD; stabilization, trauma-focused treatment and consolidation. Based on this, the project will develop and utilize a flexible manual for trauma-focused schema therapy combined with a body-focused approach to PTSD.
Methods: The study is a development project and the manual are currently being developed and tested in clinical practice within a time-limited framework. Patients are offered approx. 20 weeks of therapy with a combination of individual and group therapy. In group therapy, focus is on group-based schema therapy exercises (mode dialogue, role-playing, probes, therapeutic letters etc.) in combination with body-focused exercises (for example body sensation, breathing and affect regulation). In the individual therapy there is a great focus on the therapeutic alliance, imagery rescripting and stabilization exercises. The manual is under development and will be clinically tested during 2020.
Discussion: If the project and manual is successfully implemented it will lead towards a pilot project where we will investigate the effectiveness of bodyfocused schema therapy compared to treatment as usual for PTSD patients.
#45: Ændringer af tilknytningsmønstre i forbindelse med musikterapeutisk behandling af flygtninge med PTSD
Steen Theis Lund Meyer
Klinik for Traumatiserede Flygtninge (KTF), Psykiatrien Vest, Region Sjælland smey@regionsjaelland.dk
Introduktion: Social støtte har vist sig at være den mest betydende prædiktor for bedring af PTSD.
Flygtninge er udover de traumatiserende oplevelser i særlig grad berøvet deres kendte miljø og sociale sammenhænge, som de ellers ville kunne trække på i krisesituationer. Det er vist at
traumatiserede flygtninge i særlig høj grad er præget af usikker tilknytning. Kliniske observationer tyder på at en særlig musikterapeutisk metode kan bidrage til at fremkalde erfaringer af mere sikker tilknytning, og at disse kan bruges aktivt i traumefokuseret behandling. Det er vist at oplevelser af tryg tilknytning kan have en helbredende effekt. I litteraturen efterspørges mere kvalitativ forskning omkring patienternes egne subjektive oplevelser med behandling blandt andet hos torturoverlevere og i forbindelse med tolkning.
Metode: Et kritisk struktureret review omkring ændringer af tilknytningsmønstre i forbinde med traumerelateret behandling danner grundlaget for den empiriske del af studiet, som anvender data opsamlet i forbindelse med et RCT-projekt i Klinik for Traumatiserede Flygtninge i Region Sjælland. Tilknytningsadfærd måles med Patient Attachment Coding System (PACS) i start og slutfasen af behandlingsforløbet samt om muligt før og efter musiklytning i enkelte sessioner. Et multiple casestudy med Interviews gennemføres med fire udvalgte patienter med udgangspunkt i Deskriptiv Fænomenologi og med anvendelse af conceptually based interpersonal process recall.
Resultater: De første erfaringer med gentagne PACS målinger, ud fra et nyere mere dynamisk perspektiv på tilknytning samt tilknyttet kvalitativ undersøgelse. Den første sammenkædning mellem en konceptualisering af tilknytningssystemets centrale funktion i musikterapi og en måling af mulige ændringer i løbet af et behandlingsforløb med PACS.
Diskussion:Studiet er et pilotprojekt i forhold til gentagne målinger med PACS samt med tolkning og vil bidrage med væsentlige erfaringer om anvendeligheden af PACS samt udvidelse af
forståelsen for tilknytning i forbindelse med behandling af traumer.
60
#46: ICD-11 PTSD og kompleks PTSD i ambulantpsykiatrien
§ Lise Møller, Klinik for PTSD, samt psykiatrisk forskningsenhed, Region Sjælland, Lisem@regionsjaelland.dk
§ Ask Elklit, Videnscenter for psykotraumatologi, Syddansk universitet, aelklit@health.sdu.dk
§ Ulf Søgaard, Psykiatrien Syd samt forskningsenheden, Region Sjælland, us@regionsjaelland.dk
§ Erik Simonsen, Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, samt Københavns Universitet, es@regionsjaelland.dk
Introduktion: Med den ellevte revision af det internationale klassifikationssystem ICD, sker der en betydelig forandring for lidelser specifikt associeret med stress. Der indføres en ny diagnose, kompleks Posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD) og PTSD fokuseres i tre kernesymptom klynger. Dette studies primære formål var at undersøge antallet af traumatiske oplevelser, samt andelen af diagnoserne ICD-11 PTSD og kompleks PTSD i ambulantpsykiatrien. Derudover, undersøgte vi hvordan ICD-11 diagnoserne fordelte sig på ICD-10 diagnoser; betinget
sandsynlighed for at udsættelse for en given traumatisk hændelse fører til PTSD eller kompleks PTSD og om der er forskel mellem ICD-11 PTSD og kompleks PTSD på udsættelse for multiple traumatisk eksponering, samt trivsel.
Metode: 165 ambulante psykiatriske patienter med forskellige diagnoser fra 3 psykiatriske klinikker i Region Sjælland udfyldte 3 spørgeskema ved deres første eller anden samtale i klinikken; The international trauma Questionnaire, Life event checklist og World Health Organization Well-being index, 5-items. ICD-10 diagnoser blev indhentet fra journalerne.
Resultater: Til analyse af datasættet brugte vi Chi-Square analyser, t-tests og betinget
sandsynlighedsanalyse på et fuldt datasæt. Foreløbige resultater vil blive præsenteret i oplægget.
Diskussion: Selvom ICD-11 vil blive det mest brugte diagnostiske klassifikationssystem i
psykiatrien, er der endnu få studier, der har undersøgt prævalensrater af ICD-11 kompleks PTSD og PTSD i psykiatrien, samt diagnosernes samtidige tilstedeværelse med ICD-10 diagnoser. I Danmark er traumatiske oplevelser hos ambulante psykiatriske patienter heller ikke blevet undersøgt
struktureret.
Konklusion: Resultaterne giver et indblik i hvor stor en anpart af ambulante psykiatriske patienter har kerne eller komplekse posttraumatiske reaktioner, samt hvordan de fordeler sig på ICD-10 diagnoser. Resultaterne kan få stor betydning for fremtidig klinisk praksis bl.a. i forhold til valg og differentiering af behandlingsformer til PTSD versus kompleks PTSD.
#47: EMDR-behandling af danske ambulante patienter med PTSD: potentialet af BBAT som supplement
Monica Stougaard, cand.psych, P.hD, e-mail: monine@rm.dk Birthe Valbjørn, cand.psych, specialpsykolog.
Lene Nyboe, fysioterapeut, PhD.
Bo Søndergaard Jensen, cand.psych, Lissi Rimmen Thomsen, fysioterapeut, Karen Nissen, fysioterapeut.
Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital, Skejby
Introduktion: Klinik for PTSD og Angst, Aarhus Universitetshospital, er en ambulant enhed, under psykiatrien i Region Midt. Patienter som henvises til klinikken har været udsat for multiple traumer og opfylder de diagnostiske krav til posttraumatisk stress belastning. Næsten alle har comorbide lidelser. Den kliniske erfaring er, at en tværfaglige behandling er mere effektiv end monofaglig behandling. Formålet med undersøgelsen er, at undersøge om en kombination af traumefokuseret psykoterapi og fysioterapi har en bedre effekt end psykoterapi alene.
Metode: Danske patienter med arbejdsrelateret PTSD (n=25) og danske krigsveteraner (n=25) randomiseres i en af to grupper: 16 sessioner individuel traumeterapi (EMDR) eller 16 sessioner EMDR og 16 fysioterapibehandlinger (BBAT).
Patienterne screenes før og efter behandlingen samt ved 1 års-follow-up af to uafhængige screenere.
Derudover får patienterne tilsendt spørgeskemaer 3 og 6 måneder efter endt behandling. Graden af PTSD undersøges med the PTSD Symptom Scale – Interview(PSS-I) og the PTSD Checklist (PCL); depression undersøges med the Hamilton Depression Rating Scale (HAM-17); psykisk stress undersøges med the WHO-5 Well Being Index og Sheehan Disability Scale (SDS); smerte og andre somatiske problemer undersøges med the Brief Pain Inventory (BPI), Symptom Check list 90 (SCL-90), og the Body Awareness Movement and Quality Experience (BAS MQ-E).
Resultater: Indtil videre er der inkluderet 62 patienter. 37 (40% kvinder) har besvaret ved baseline og efter behandlingsafslutning. Gennemsnitsalderen er 44.8 år. Der er 23 civile og 14 veteraner. De foreløbige resultater viser en signifikant reduktion i posttraumatiske symptomer, depression og kropslige symptomer i begge grupper. Patienter som modtager både EMDR og BBAT opnår gennemsnitlig en større reduktion sammenlignet med patienter, som kun får EMDR. Forskellen er dog ikke signifikant.
Konklusion: EMDR er en effektiv behandling af danske patienter med PTSD. For at påvise effekt
62
#48:Trauma informed care & practice - implementing a trauma informed approach in psychiatric wards
Gitte Nørreskov Vase, Mathilda Randris Andersen Psykiatrien i Region Syddanmark, HR Udvikling E-mail: giva@rsyd.dk
keywords: Trauma informed care approach – mental health – pilot project – implementing process – clinical experience – “top down process”
Introduction: Trauma informed care is implemented in many hospitals across the US. In Denmark, the awareness of a trauma informed care approach is huge. In south Denmark, there is a continued focus on reducing coercion and conflict, which lead to introducing the trauma informed care approach (TIC).
Knowledge regarding TIC is undefined, and there are no options in learning from peers in
Denmark. South Denmark is introducing TIC as a pilot project in 12 psychiatric units. The project is created as a “top-down” implementation, insisting on participation from ward management,
consultant doctors and key workers.
The aim is to try implementing TIC and learn if the method used is valuable and useable in clinical practice.
Methods: The method used is “lay the path while we are walking”, via the PDSA process,
questioning the staff in the wards during the project period. The project creates the conditions for optimal transfer of learning by studying literature together, giving presentations which relate to TIC and encouraging practical exercises on the pilot wards.
Discussion: Is this a way of introducing TIC, where we lack prior experiences?
Results: Since this pilot project is still ongoing, results are still unknown, but by slowly introducing the theory, the aim is that it will push the culture and we will be able to reduce conflicts and
coercion.
Conclusions: From the results, it is expected to see a difference in staff actions and a reflection of TIC in their interventions. Also, staff will gain new knowledge on how to prevent coercion. At the very least, the project will gain knowledge on best practice implementing TIC; at present this knowledge is lacking.