Alder og uddannelse har væsentlig betydning for handicappede tilknyt-ning til arbejdsmarkedet. Clausen (2003) finder således, at yngre handi-cappede og handihandi-cappede med en videregående uddannelse forholdsvis ofte er beskæftiget (frem for at være ledige). Handicappedes alder og uddannelsesbaggrund kan derfor have betydning for de fire beskæftigel-sesregioners muligheder for at øge handicappedes beskæftigelse. Mulig-hederne for at øge beskæftigelsen må formodes at være størst i regioner, hvor alderen og uddannelsesniveauet blandt handicappede, som ikke er beskæftigede, ligner alderen og uddannelsesniveauet blandt handicappede i beskæftigelse.
ALDER
Ser vi på alderssammensætningen blandt personer med handicap, er det generelle billede, at der er flere ældre blandt handicappede uden beskæf-tigelse end blandt handicappede i beskæfbeskæf-tigelse. Mens der blandt handi-cappede uden beskæftigelse er i omegnen af 50 pct. over 50 år, er det kun tilfældet for knap 40 pct. af de beskæftigede, jf. tabel 8.1. Regionalt er der ikke de store afvigelser fra det generelle billede. Andelen af ældre blandt beskæftigede er omtrent den samme i alle fire regioner.
Tabel 8.1
Aldersfordeling. Opdelt på beskæftigelsesregion og arbejdsmarkedsstatus.
Personer med handicap. Procent.
Sjælland Syddanmark
Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Beskæftiget Ej beskæftiget I alt
16-29 10,5 11,6 11,0 13,7 10,9 12,5
befolkningen 195.337 151.840 347.177 110.731 86.762 197.493 Uvægtet
bereg-ningsgrundlag 642 332 974 393 187 580
Midtjylland Nordjylland
Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Beskæftiget Ej beskæftiget I alt
16-29 10,2 14,9 12,1 11,4 10,9 11,2
befolkningen 116.884 82.506 199.391 62.180 46.343 108.523 Uvægtet
bereg-ningsgrundlag 415 183 598 206 97 303
Anm.: Beskæftigelsesregion Sjælland er inkl. region Hovedstaden. Forskel mellem ar-bejdsmarkedsstatus: Chi2-test: Sjælland: P=0,000, Syddanmark: P=0,024, Midtjylland:
P=0,020, Nordjylland: P=0,548.
UDDANNELSE
Ser vi på de handicappedes uddannelse, viser det sig, at der er væsentligt flere uden en kompetencegivende uddannelse blandt ikke-beskæftigede.
Helt op mod 60 pct. af de handicappede uden beskæftigelse har således ingen kompetencegivende uddannelse, mens det kun er tilfældet for godt 30 pct. de beskæftigede, jf. tabel 8.2. Andelen uden erhvervsmæssig ud-dannelse er med andre ord dobbelt så stor blandt personer med handicap som blandt personer uden handicap.
Tabel 8.2
Uddannelsesfordeling. Opdelt på beskæftigelsesregion og arbejdsmarkeds-status. Personer med handicap. Procent.
Sjælland Sydjylland
Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Ingen
befolkningen 195.337 151.840 347.177 110.731 86.762 197.493 Uvægtet
bereg-ningsgrundlag 642 332 974 393 187 580
Midtjylland Nordjylland
Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Beskæftiget Ej beskæftiget I alt Ingen
befolkningen 116.884 82.506 199.391 62.180 46.343 108.523 Uvægtet
bereg-ningsgrundlag 415 183 598 206 97 303
Anm.: Beskæftigelsesregion Sjælland er inkl. region Hovedstaden. Forskel mellem ar-bejdsmarkedsstatus: Chi2-test: Sjælland: P=0,000, Syddanmark: P=0,000, Midtjylland:
P=0,000, Nordjylland: P=0,135.
Nordjylland adskiller sig fra de andre regioner, idet en særlig stor andel af de beskæftigede i Nordjylland ikke har en kompetencegivende uddannel-se. Mens der stort set er den samme forskel på uddannelsesniveauet mel-lem beskæftigede og ikke-beskæftigede i region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, er forskellen væsentlig mindre i Nordjylland. I denne region har 42 pct. af de beskæftigede ingen erhvervsuddannelse mod 55 pct. af de ikke-beskæftigede – en forskel på 13 procentpoint. I de tre andre regioner er denne forskel ca. dobbelt så stor (25-27 procentpoint).
Den begrænsede forskel i Nordjylland skyldes, at der er for-holdsvis mange uden en erhvervsuddannelse, som er beskæftiget i
Nord-jylland. Det kan tyde på, at de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som efterspørges på det nordjyske arbejdsmarked, i højere grad end i andre regioner modsvares af de kvalifikationer, som handicappede uden be-skæftigelse har.14 Når det gælder uddannelsesmæssige kvalifikationer tyder resultaterne derfor på, at mulighederne for at øge de handicappedes beskæftigelse er forholdsvis gode i Nordjylland.
KONKLUSION
Opsummerende viser vores analyser, at der på landsplan er store forskel-le i alder og uddannelse melforskel-lem ikke-beskæftigede og beskæftigede per-soner med et handicap. Handicappede, som ikke er i beskæftigelse, er således oftere ældre og uden erhvervsuddannelse end handicappede, som er i beskæftigelse. Disse resultater tyder med andre ord på, at det i mange tilfælde kan blive vanskeligt at integrere gruppen af handicappede uden beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Der er ikke væsentlig forskel på aldersfordelingen i de fire be-skæftigelsesregioner, hverken blandt handicappede i beskæftigelse eller handicappede uden beskæftigelse. Når det gælder handicappedes uddan-nelse finder vi, at handicappede uden beskæftigelse i højere grad ligner handicappede i beskæftigelse i region Nordjylland end i de tre andre regioner. Dette resultat tyder derfor på, at handicappede i Nordjylland, som er uden beskæftigelse, i højere grad end i resten af landet har de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der skal til for at komme i arbejde.
14. Denne konklusion forudsætter således, at arbejdsgivernes fremtidige krav til arbejdskraftens uddannelsesniveau svarer til det uddannelsesniveau, som handicappede i beskæftigelse har i dag,
BILAG
Tabel B.1
Selvvurderet arbejdsevne blandt ikke-beskæftigede med handicap. Opdelt på beskæftigelsesregion. Procent.
Sjæl land
Syd-danmark
Midt-jylland
Nord-jylland
I alt
1-3 47,9 44,2 46,3 51,9 47,2
4-6 26,6 35,1 25,9 22,0 27,9
7-9 19,1 12,6 18,3 19,1 17,4
10, Meget godt 6,4 8,1 9,5 7,0 7,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Opregnet til
befolkningen 148.656 85.038 81.503 46.343 361.539 Uvægtet
bereg-ningsgrundlag 641 390 415 205 1.651 Anm.: Chi2-test: P=0,323
Anm.: Respondenterne blev bedt om at vurdere deres arbejdsevne på en skala fra 1-10, hvor 1 er meget dårlig, og 10 er meget god.
LITTERATUR
Clausen, T., J.G. Pedersen, B.M. Olsen, & S. Bengtsson: Handicap og beskæftigelse – Et forhindringsløb? Rapport 04:03. København: Soci-alforskningsinstituttet.
Miller, M.M., J. Høgelund & P.P. Geerdsen (2006): Handicap & beskæfti-gelse. Udviklingen mellem 2002 og 2005. Rapport 06:24. København:
Socialforskningsinstituttet.
Regeringen (2004). Handicap & Job – en beskæftigelsesstrategi for personer med handicap. København: Beskæftigelsesministeriet og Socialministe-riet.
Burke-Miller, J.K., J.A. Cook, D.D. Grey, L.A. Razzano, C.R. Blyler, H.S.
Leff, P.B. Gold, R.W. Goldberg, K.T. Mueser, W.L. Cook, S.K.
Hoppe, M. Stewart, L. Blankertz, K. Dudek, A.L. Taylor & M.A.
Carey: Demographic characteristics and employment among people with severe mental illness in a multisided study. Communi-ty Mental Health Journal 42 (2):143-159, 2006.
Høgelund, J. og B. Larsen (2007). Handicap og beskæftigelse. Udviklingen i handicappedes beskæftigelse mellem 2002 og 2006. Rapport 07:19. Kø-benhavn: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Miiller, M.M. (2007). Beskæftigelse og handicaptype. Notat fra august 2007.
København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Miiller, M.M., L. Havn, H. Holt & S. Jensen (2007). Virksomheders sociale engagement. Årbog 2006. Rapport 07:06: København: Socialforsk-ningsinstituttet.
World Health Organization (2001): ICF. International Classification of Func-tioning, Disability and Health: Introduction.
http://www.who.int/classifications/icf/site/intros/ICF-Eng-Intro.pdf. (Downloaded juni 2007).