Som nævnt tidligere er formålet med den historiske regnskabsanalyse at afdække de finansielle værdidrivere til analysebrug.
Overordnet er der to aktiviteter, som er værdiskabende i en virksomhed:
1. Driftsaktivitet
2. Finansieringsaktivitet
Finansielle værdidrivere er nøgletal, som kan oplyse om, hvor værdien i virksomhe-den skabes eller tabes. En analyse af finansielle værdidrivere kan afdække mulige indsatsområder for forbedring af virksomhedens evne til at skabe værdi i forhold til virksomhedens ejere71.
Opgaven er derfor at afdække de finansielle værdidrivere for hver af de ovenstående aktiviteter. Ingen af disse aktiviteter fremgår af de officielle årsrapporter, hvorfor man er nødt til at foretage reklassifikationer af en række poster for ikke at få et fejlagtigt billede af Vestas værdiskabende evne72.
Driftsaktivitet omfatter virksomhedens primære værdiskabende aktivitet, og finansie-ringsaktiviteten er afledt af driftsaktiviteten, som er en sekundær værdiskabende ak-tivitet. Denne sidstnævnte aktivitet består i at fremskaffe gæld og /eller egenkapital til finansiering af driftsaktiviteten.
70 Vestas årsrapport 2005
71 ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang af Jens O. Elling og Ole Sørensen, 2. udgave side 171
72 ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang af Jens O. Elling og Ole Sørensen, 2. udgave side 19
Side 49 af 92 4.3.1 Reformulering af egenkapitalen:
Reformuleringen af egenkapitalen til analysebrug foretages, da der kan være værdi-reguleringer i regnskabet, som ikke føres i resultatopgørelsen, men bliver ført direkte over egenkapitalen. Egenkapitalopgørelsen opsummerer alle transaktioner og poste-ringer, der berører ejernes egenkapital i virksomheden. Når der bliver foretaget re-formulering af denne, bliver posterne delt op i transaktioner med ejerne samt total-indkomst. Ved denne opdeling opnås der viden omkring73, hvordan ejernes besiddel-ser i Vestas bliver påvirket af udbytter, kapitalindskud og aktietilbagekøb samt ureali-serede gevinster og tab.
Eks. I egenkapital for 200974 fremgår det blandt andet, at der er foretaget ”valutakurs-reguleringer for 13 mill. EUR.” og ”dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter på (8) mill. EUR. Disse posteringer er ført direkte over egenkapitalen og har derfor ikke nogen effekt på resultatopgørelsen og dermed heller ikke på årets resultat.
Poster, der ikke bliver indregnet over resultatopgørelsen, men bliver ført direkte over egenkapitalen, kaldes ”Dirty-surplus accounting”75. Disse poster skal indregnes i to-talindkomsten.
Egenkapitalbevægelserne, der allokeres som totalindkomst, bliver reklassificeret til den reformulerede resultatopgørelse, så den kan give et mere retvisende billede af Vestas’ værdiskabelse, og således sikres der også, at ingen overskudskomponenter udelades.
I bilag 2 er alle egenkapitalopgørelserne reformuleret i de 5 regnskabsår, hvorfor regnskabsanalysen bliver foretaget på baggrund af disse.
4.3.2 Reformulering af balancen:
Ved reformulering af balancen bliver den officielle årsrapport opdelt i drift og finansie-ring, og på den baggrund bliver Vestas’ evne til at skabe værdi fra driftsaktiviteten med udgangspunkt i den kapital, der er investeret i driften, analyseret76.
73 ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang af Jens O. Elling og Ole Sørensen, 2. udgave side 107-108
74 Vestas årsrapport 2009 - egenkapitalopgørelse
75 ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang af Jens O. Elling og Ole Sørensen, 2. udgave side 114 - 119
76 ”Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang af Jens O. Elling og Ole Sørensen, 2. udgave side 122 -124
Side 50 af 92 Reformuleringen er delt op i driftsaktiver, driftsforpligtelser, finansielle aktiver og fi-nansielle forpligtelser. Der er taget udgangspunkt i den beskrivelse, der fremgår af de officielle årsrapporter fra Vestas, omkring anvendt regnskabspraksis og oplysninger i noterne. Der er ved gennemgang af disse identificeret forhold, som har givet anled-ning til bemærkanled-ninger.
Andre tilgodehavender/Anden gæld:
Det fremgår af årsrapporten for 200977, at ”Andre tilgodehavender” består af periode-afgrænsningsposter, krav mod leverandører og øvrige tilgodehavender, hvor største-delen vedrører tilgodehavende moms og forudbetalte forsikringer.
Det er ikke oplyst om noget af dette er et finansielt aktiv, hvorfor det ikke er muligt at udlede dette af beløbet. Det er vurderet, at dette vedrører deres drift, hvorfor dette er medtaget som et driftsaktiv.
Anden gæld består af moms, afgifter og personaleomkostninger, hvorfor denne post ligeledes betragtes som værende et driftsaktiv.
Værdipapirer:
Værdipapirer bliver i årsrapport for 200978 beskrevet som ”Aktier og obligationer, der løbende overvåges, måles og rapporteres til dagsværdi i henhold til koncernens in-vesteringspolitik, indregnes på handelsdatoen under kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, svarende til børskurs for børsnoterede papirer” På baggrund af dette bli-ver værdipapirer klassificeret som finansielle aktibli-ver.
Kapitalandele i associerede virksomheder:
Vestas har kapitalandele i associerede virksomheder, som bliver målt til indre vær-di79. Det er ikke muligt at lave en opdeling af dette i drifts- og finansielle poster, da der ikke er oplysninger omkring dette. Kapitalandelene er klassificeret som værende et driftsaktiv. Beløbet i gennem hele årrækken er uvæsentlig, hvorfor dette ikke har indvirkning på analysen.
77 Vestas årsrapport 2009 note 19 , side 91
78 Vestas årsrapport 2009 side 75
79 Vestas årsrapport side 75
Side 51 af 92 I bilag 4 er alle balancerne reformuleret for de 5 regnskabsår, hvorfor regnskabsana-lysen bliver foretaget på baggrund af disse.
4.3.3 Reformulering af resultatopgørelsen:
Ved reformulering af resultatopgørelsen bliver denne delt op i drift og finansiering.
Opdelingen skal bruges til at identificere, hvad Vestas tjener sine penge på. Der skal tillægges de ikke-resultatførte poster ”Dirty-surplus accounting” fra egenkapitalopgø-relsen med det formål at skabe en opgørelse af totalindkomsten af både drift og fi-nansiering.
Reformuleringen er delt op i drifts- og finansieringsposter. Der er taget udgangspunkt i den beskrivelse, der fremgår i de officielle årsrapporter fra Vestas omkring anvendt regnskabspraksis og oplysninger i noterne. Der er ved gennemgang af disse identifi-ceret forhold, som har givet anledning til bemærkninger.
Valutakursregulering:
Valutakursreguleringer fra købs- og salgstransaktioner indregnes under finansielle poster. Da dette vedrører driften af Vestas, vil disse blive indregnet under andet driftsoverskud. Da det ikke er oplyst i noten, hvad der nøjagtigt indgår i valutakursre-guleringer, antages det, at de førte valutakursreguleringer i noten finansielle poster vedrører driften.
Dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter:
Gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen un-der finansielle poster. Vestas har både afledte finansielle instrumenter, un-der vedrører driften, og finansielle instrumenter, der vedr. finansieringsaktivitet. Det er ikke oplyst hvilken fordeling, der er her imellem, hvorfor det ikke er muligt at foretage en opde-ling, og beløbet er derfor klassificeret under finansieringsposter.
Side 52 af 92 Allokering af skat:
I de officielle årsrapporter jf. bilag 1 fremgår der kun ”skat af årets resultat”. I forbin-delse med Vestas’ drifts- og finansielle aktiviteter har begge skattemæssige konse-kvenser, hvorfor skatten skal allokeres ud på de enkelte aktiviteter for at vise disse efter skat. Skatten er allokeret ud fra selskabsskatteprocenten i de pågældende år.
Dirty-surplus Accounting:
Det er ved gennemgang af Vestas’ egenkapitalopgørelse konstateret, at der er resultatførte værdireguleringer og andre posteringer på egenkapitalen. De ikke-resultatførte posteringer er allokeret under ”total indkomst fra driften” i den reformule-ret resultatopgørelse, da det er vurdereformule-ret, at disse vil påvirke driftsoverskuddet80. Det-te er sket på baggrund af vurderingen om, at valutakursreguleringer og afdæknings-instrumenter vedrører driften.
I bilag 3 er alle resultatopgørelserne reformuleret for de 5 regnskabsår, hvorfor regn-skabsanalysen bliver foretaget på baggrund af disse.