Inden analysearbejdet kan starte, skal der ske reformulering af årsrapporterne. De værdiskabende aktiviteter i virksomheden kan deles op i en driftsaktivitet eller en finansieringsaktivitet. For at kunne foretage regnskabsanalysen og senere budgetteringen, er det nødvendigt at vide, hvorfra værdiskabelsen kommer. Reformuleringen er samtidig med til at sikre en bedre mulighed for at sammenligne
regnskabsårene og de anvendte analyser, som inddrages i opgaven.
6.3.1. Formueorienteret vs. Præstationsorienteret paradigme
De historiske årsrapporter for perioden 2007 til 2012, som inddrages i analysen, er som tidligere beskrevet udarbejdet efter IFRS. Ligesom ÅRL fra 2001 er IFRS-baseret på et formueorienteret paradigme. Det medfører, at poster bliver indregnet til dagsværdi fremfor historisk kostpris under det
præstationsorienterede paradigme. Denne problemstilling bliver rejst, fordi budgetteringen, som kommer til at ligge til grund for selve værdiansættelsen, bliver i højere grad udarbejdet efter principperne under det præstationsorienterede paradigme og i højere grad baseret på cash flow fra driften. Derved vil der opstå uoverensstemmelser. I reformuleringen er forskellen mellem de to paradigmer behandlet således, at posteringer i resultatopgørelsen, som er skabt ud fra en formueorienteret regnskabspraksis, er præsenteret som en usædvanlig post frem for en core-aktivitet. Det vil sige, at posteringer i resultatopgørelsen, som er skabt ud fra en formueorienteret regnskabspraksis, bliver i reformuleringen og værdiansættelsen behandlet som en ikke tilbagevendende aktivitet og har derved ikke indflydelse på udviklingen i budgetteringen.
Herudover skal det bemærkes, at opgørelse af entreprisekontrakter, igangværende arbejde samt
nedskrivning på sådanne kontrakter efter det formueorienterede paradigme ikke er muligt at budgettere.
56 http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/195975/vestas_rykker_rundt_for_milliarder_og_opjusterer.html
27 Der henvises desuden til afsnit om reformulering af resultat opgørelsen jf. afsnit 6.3.4.
6.3.2 Reformulering af egenkapitalen
Udviklingen i egenkapitalen opdeles i poster, som vedrører transaktioner med ejerne, og poster som vedrører totalindkomsten. Efter reformulering skal totalindkomsten vise årets resultat samt anden totalindkomst, som er genereret uden om resultatopgørelsen. Det vil sige, de posteringer som er bogført direkte på egenkapital - også kaldet Dirty surplus-posteringer. Den originale og den reformulerede egenkapitalopgørelse fremgår af figur 6.3.2, hvortil der henvises.
6.3.2.1 Aktiebaseret vederlæggelser
Aktiebaseret vederlæggelse er indregnet som en omkostning i resultatopgørelsen og modposteret på egenkapitalen efter IFRS 2. I og med at modposten allerede indgår i nettoresultater via resultatopgørelsen, skal der ikke foretages en yderligere omkostning i totalindkomsten. Det ønskes dog ikke at have modposten på egenkapitalen, da aktiebaseret vederlæggelse anses for at være en forpligtelse, virksomheden har indgået over for sine medarbejdere.
I reformuleringen af balancen er modposten – den oprindelig egenkapital postering – derfor klassificeret under driftsforpligtelser. Dette fremgår af den reformulerede egenkapital jf. figur 6.3.2 samt note 1 til figur 6.3.2
6.3.3 Reformulering af balancen
Reformuleringen af balancen har det primære fokus at få klassificeret, hvor de værdiskabende drivere stammer fra. Den oprindelige balance inddeler aktiver og forpligtelser ud fra et likviditetskriterium i henholdsvis lang- og kortfristede aktiver og forpligtelser. Ved en reformulering af balancen bliver den delt op i driftsaktiver og driftsforpligtelser, som vedrører selve driften af virksomheden, finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som er med til at sikre den nødvendige kapital til driften og samtidig absorbere den overskydende likviditet. Reformuleringen skal være med til at identificere både udviklingen i ROE og væksten baseret på den underliggende udvikling i drifts- og finansieringsaktiviteten.
Klassifikationen af aktiebaseret vederlæggelser er omtalt under afsnit 8.3.1, hvortil der henvises. Se desuden note 1 til den reformulerede balance.
6.3.3.1 Likvider
Placeringen af posten likvider skal overvejes, da den både kan placeres under driftsaktiver og finansielle aktiver. I denne reformulering er det besluttet at klassificere likviderne med 1 % af omsætningen som driftslikviditet til finansiering af den løbende drift. Det ligger til grund, at den resterende likviditet placeres
28 på rentebærende konti, hvorfor det er retvisende at klassificere resten af beholdningen som et finansielt aktiv57.
6.3.4 Reformulering af resultatopgørelsen
Resultatopgørelsen reformuleres ligeledes for at kunne vurdere værdien af driftsaktiviteten og finansieringsaktiviteten. Reformuleringen foretages i poster vedrørende driftsoverskud fra salg, totalindkomst fra driften og finansieringsaktiviteten, hvoraf denne dermed viser totalindkomsten fra koncernens drift til brug ved senere analyseformål. Driftsoverskuddet er opdelt i tre kategorier; core driftsoverskud, andet driftsoverskud samt usædvanlige poster. Denne opdeling er foretaget for at identificere selskabets core-tilbagevendende aktivitet, andet driftsoverskud samt usædvanlige ikke-tilbagevendende aktivitet – også kaldet engangsposter. Engangsposter omfatter typisk poster som omstruktureringsomkostninger, nedskrivninger af materielle eller immaterielle anlægsaktiver.
Den reformulerede resultatopgørelse er desuden opgjort på totalindkomstbasis og inkluderer således også dirty surplus-posteringer fra egenkapitalopgørelsen.
Den oprindelige og den reformulerede resultatopgørelse fremgår af bilag 6.3.4.
6.3.4.1 Valutakursreguleringer
Baseret på noten for finansielle poster og anvendt regnskabspraksis er det ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af valutakursreguleringer stammer fra driftsaktivitet kontra finansielle aktivitet.
Det er derfor antaget, at de anførte valutakursreguleringer i noten for finansielle poster vedrører driften og indregnes derfor i andet driftsoverskud i den reformulerede resultatopgørelse.
6.3.4.2 Opgørelse af skattefordel samt allokering af skat
Resultatopgørelsen indeholder kun et enkelt skattebeløb, som er skat af årets resultat. Under
reformuleringen skal skattebeløbet allokeres ud på begge overskudskomponenter samt core, andet core og usædvanlige poster. Til brug herfor er anvendt de tilhørende skatteprocenter for de pågældende
regnskabsår, som i alle år har været 25 %. For beregningen henvises til note et til den reformulerede resultatopgørelse jf. bilag 6.3.4.
6.3.4.3 Afledte finansielle instrumenter
Gevinst og tab på dagsværdien af afledte finansielle instrumenter er indregnet under andet driftsoverskud i resultatopgørelsen. Det har ikke været muligt at udskille, hvilken værdi kommer fra afdækning af
eksponering på driften - herunder råvarepriser og valutarisici – fra hvilken værdi der vedrører
57 Regnskabsanalyse for beslutningstagere – S. 128
29 finansieringsaktiviteten - afdækning af renterisici og valutarisici58.
Tilsvarende er dagsværdiregulering vedrørende ineffektiv del af regnskabsmæssig sikring indregnet i andet driftsoverskud.
6.3.4.4 Nedskrivning af tilgodehavender fra salg
Omsætningen er reguleret for nedskrivninger af tilgodehavender fra salg foretaget jf. noten til tilgodehavender fra salg. Reguleringen er foretaget med henblik på at få core omsætning efter nedskrivninger. Se desuden note 3 til den reformulerede resultatopgørelse jf. bilag 6.3.4.