Reduktion af emissioner

Manglende fuldstændig og lav detaljeringsgrad er ikke fremmende for sammenligneligheden af de rapporterede oplysninger, og det gør det vanskeligt for investorerne at foretage en vurdering heraf, idet det i sagens natur ikke er muligt at sammenligne oplysninger, der er ikke-eksisterende eller befinder sig på uensartede detaljeringsniveauer.

Vedrørende dataindsamling skal virksomheden oplyse om direkte udgifter og forskningssamarbejder indenfor området. Eksempelvis stigende operationel effektivitet, teknologier indenfor vedvarende energikilder, avanceret produktion samt andre innovative teknologier, der fremmer bæredygtig udvikling.

Praksis

Indsamlede data vedrørende EN18 er fremstillet i BILAG 4. Ni ud af de ti virksomheder oplyser om tiltag til reduktion af emissioner og detaljeringsgraden er i de fleste tilfælde høj. Tiltag omfatter bl.a.

effektivisering af nuværende produktionsenheder, udvidet anvendelse af vedvarende energikilder, forskning og udvikling indenfor vedvarende energi og teknologi for lagring af CO2 i undergrunden samt deltagelse i CDM/JI-projekter.

I forhold til opnåede reduktioner er der syv virksomheder, der rapporterer herom. DONG Energy rapporterer om en reduktion på 30 pct. fra 1990-2007. EDP oplyser om reduktioner på 1,1 Mt (-4 pct.) i forhold til 2006. Endesa har opnået en reduktion i sine emissioner på 37 pct. siden 1990. Enel har ligeledes siden 1990 opnået reduktion fra 618 til 496 tCO2/kWh. EVN oplyser om reduktioner fra 0,516 til 0,444 tCO2/MWh fra 2002/03 til 2007/08. Vattenfall rapporterer om en reduktion på 30 pct.

pr kWh sammenlignet med 1990. E.ON oplyser, at E.ON UK har opnået en reduktion i emissioner på administrationssiden på 12 pct.

I relation til oplysninger om mål er der seks virksomheder, der rapporterer herpå. Tre virksomheder har som mål at halvere sine emissioner i 2030 set i forhold til 1990 (E.ON, Nuon og Vattenfall). EDP oplyser om mål om en reducering på 35 pct. i 2010 i forhold til 2006, og Enel og Vattenfall oplyser om nul emissioner i 2020 henholdsvis 2050. DONG Energy skiller sig ud, idet virksomheden som mål nævner reducering af energiforbruget fra administration og transport med 1 ton pr. medarbejder inden 2012 samt investering i JI/CDM projekter, der resulterer i mindst 10 mio. ton mindre CO2 i 2012.

De indsamlede data vedrørende EU7, forsknings- og udviklingsaktiviteter, er opsummeret i BILAG 5. Kun tre virksomheder tilkendegiver, at de rapporterer efter EUSS, og alligevel giver flertallet oplysninger omkring forskning og udvikling, hvilket sandsynligvis skyldes, at R&D betragtes som et tiltag til reduktion af CO2-emissioner, jf. ovenfor. Virksomhederne udfører forsknings- og udviklings-aktiviteter indenfor områder som CCS-teknologi, alternative energikilder som vind-, sol- og bølge-energi samt biomasse m.fl. Endvidere oplyses der om forskningssamarbejder med universiteter og andre virksomheder indenfor sektoren. Tre af virksomhederne oplyser, hvilke beløb der er investeret i forskning og udvikling i 2007; mellem EUR 8 og 83 mio.

Fortolkning

Vedrørende rapportering om tiltag til reduktion af emissioner er der umiddelbart ingen forhold der er til hinder for sammenligneligheden af oplysningerne. Såvel fuldstændighed som ensartethed er i dette tilfælde til stede.

Ifølge GRI skal der blot oplyses om opnåede reduktioner i rapporteringsperioden, hvilket betyder, at der er fleksibilitet både med hensyn til måleenhed og udgangspunkt (hvad emissionerne måles i forhold til). Denne fleksibilitet afspejles, som det fremgår af ovenstående, i de oplysninger, der fremgår af rapporterne, i og med ensartetheden i oplysningerne er begrænset. Fire virksomheder rapporterer med udgangspunkt i 1990, en i 2006 og en i 2002/03. Måleenheden er ligeledes varierende, dvs. der rapporteres både i pct. og i specifikke termer. E.ON afviger fra de resterende virksomheder ved kun at oplyse reduktion på administrationssiden og kun i E.ON UK.

Det bemærkes, at to ud af de tre virksomheder, der ikke (ifølge de oplysninger GRI-indexet henviser til) rapporterer om opnåede reduktioner, tilsyneladende har øget deres CO2-emissioner. REEs reduktioner af CO2 fremgår indirekte af oplysning om EN16 og viser en stigning på 48.320 tons ækvivalenter siden 2005. Tilsvarende kan udledes vedrørende Nuon (ikke muligt at beregne stigningen i ækvivalenter, da der af oplysninger om EN16 ikke fremgår sammenligningstal, dog oplyses virksomhedens CO2-emissioner andetsteds i kton, og her ses en stigning på 3.074 siden 2006). Dette kan muligvis betragtes som en indikation på en uvillighed i forhold til rapportering om negative aspekter. Der kan imidlertid være flere fornuftige forklaringer på stigningen. Eksempelvis voksende energiproduktion, enten med det eksisterende produktionsapparat, eller som følge af opkøb af/fusion med andre virksomheder. Reelt set kan emissionerne også være faldet. Dette ville fremgå såfremt oplysninger om emissioner pr. produceret kWh eller en beskrivende forklaring forefandtes. Dette er ikke tilfældet og investor kan derfor kun gisne herom.

Oplysning om mål for reduktion af CO2-emissioner er, som nævnt, ikke et krav i henhold til GRI's retningslinjer. Det til trods rapporterer syv ud af ti virksomheder herom. Dette anses for værende et positivt træk, idet virksomhederne dermed rapporterer om forhold, der faktisk forpligter dem til at agere på en måde, så de kan nå de opstillede mål.

På baggrund af ovenstående bemærkes det, at virksomhedernes villighed til at rapportere om tiltag til reduktion er stor, men når det kommer til oplysninger vedrørende faktisk opnåede reduktioner og i nogen grad opstillede mål for reduktioner, er billedet et lidt andet. Virksomhederne oplyser således i stort omfang om allerede iværksatte og fremtidige tiltag, men er mere tilbageholdende, når det drejer sig om mål og resultater, dvs. de aspekter der forpligter virksomheden.

Det formodes, at GRI med en specificering af indikatoren ville kunne øge konsistensen i de rapporterede oplysninger. Her tænkes primært på måleenheder og udgangspunkter, der som følge af fleksibilitet i indikatoren er præget af uensartethed i rapporteringen. Dette er dog kun den ene side af sagen. Frivilligheden ved rapporteringsformen bevirker, at nogle virksomheder undlader at rapportere på dele af indikatoren, og dermed går fuldstændigheden tabt. Dermed hæmmes sammenligneligheden af rapporterne, og investors mulighed for at foretage en kvalificeret vurdering heraf.

Vedrørende EU7 er ensartetheden i de rapporterede oplysninger stor, hvorfor graden af sammen-lignelighed vurderes som værende relativt høj.