Randers benytter sig helst af aktiveringsforløb med relativt få timers aktivering om ugen – også til de arbejdsmarkedsparate – og finder stramningen af timekravet meningsløs. Derfor benytter de i høj grad at undtage fra timekravet. Det er ikke vanskeligt at udarbejde de nødvendige begrundelser for undtagelser fra fuld aktivering. Der er udarbejdet en systema-tiseret sagsbehandling, indeholdende en huskeseddel for den nødvendige dokumentation, og generelt er sagsbehandlingen ret standardiseret. Randers har sikret, at revisionen godkender begrundelserne for at aktivere mindre end timekravet.
Kommunen benytter sig også i høj grad af at aktivere borgerne samtidig med, at de er i gang med en anden indsats, eksempelvis behandling. Det betyder, at en stor del af de aktiverede kun benytter et tilbud meget få timer om ugen. Strategiomlægningen er i høj grad drevet frem af jobcentrets ledelse, og der følges tæt op på aktiveringsgraden både hos ledelsen og i de enkelte grupper.
NY CHANCE OG KOMMUNALREFORMEN
Ny chance-indsatsen har (udover at det var i denne forbindelse, det økonomiske incita-ment blev indført) ifølge jobcenterchefen ikke betydet meget i Randers. Der har været for få penge til, at det kan flytte noget.
Kommunalreformen har ifølge jobcenterchefen haft indflydelse i og med, at der kom en anden type politikere i byrådet. Derfor har politikerne været mere indstillet på at tage fat i hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Derudover har kommunalreformen ikke haft stor indflydelse på arbejdet i jobcentret på kontanthjælpsområdet, for det har været tilgangen i den gamle Randers Kommune, der er bredt ud. Dog har jobcentret været presset af fusio-nerne hvad angår sygedagpengeområdet.
HVAD HAR INCITAMENTET BETYDET?
Incitamentet gav – ifølge jobcenterchefen – mulighed for at øge aktiveringen af kontant-hjælpsmodtagerne, fordi kommunens økonomiske situation betød, at politikerne var nødt til at reagere. Dermed fik jobcentret mulighed for at gennemføre en indsats i forlængelse af de eksisterende ideer om aktivering.
Incitamentet har således betydet, at Randers i princippet aktiverer alle, med mindre de er på barsel eller i behandling uden for regionen. Alle, der ansøger om kontanthjælp, aktiveres indenfor et døgn – også inden de er godkendt til kontanthjælp. Personer, der er syge, aktiveres det antal timer, de kan klare. Det samme gælder de meget socialt udsatte borgere.
Sidst, har refusionsændringen også betydet, at den samlede udgift til jobcentrets indsats er blevet langt mindre. Som jobcenterchefen siger: ”Det eneste sted man kan tjene penge i en kommune – det er i jobcentret”.
2 Esbjerg
Kendetegn Kendetegn Kendetegn
Kendetegn Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i perioden perioden perioden perioden
Kendetegn KendetegnKendetegn
Kendetegn Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar 2007
2007 2007 2007 Andel aktiverede før reform 32,1 % Befolkningsstørrelse 114.148
Andel aktiverede efter reform 33,2 % Ledighed 3,1 %
Forventet andel aktiverede
efter reform (pba. model) 37,6 % Beskatningsgrundlag pr.
indbygger (udlignet) 139.321 kr.
Afvigelse fra model -4,4 %-point Pilotjobcenter Ja
Antal kontanthjælps- og
starthjælpsmodtagere 2.605 Kommunalreform Sammenlagt
HOLDNINGER TIL AKTIVERING
Der er generelt en offensiv holdning til aktivering i Esbjerg. Opfattelsen hos politikerne, jobcentrets ledelse og mange medarbejdere er, at det handler om at få borgerne i gang. Det kan hjælpe dem videre og tættere på arbejdsmarkedet: ”Vi tror på, at det at holde folk aktive får folk hurtigere ud på arbejdsmarkedet igen”. Derfor arbejder jobcentret netop nu med at implementere en strategi, der skal øge antallet af aktiverede.
Den offensive holdning til aktivering er også delvist begrundet i, at den hidtidige indsats ikke har været god nok, og derfor er der brug for en anderledes indsats. En række unge sagsbehandlere har også været med til at introducere et mere positivt syn på aktivering.
Hermed også sagt, at holdningen tidligere har været, at aktivering ikke kom i første række, når der skulle tages hånd om en borger – det var kun noget for ”dem med overskud”.
Jobcentrets personale er selv klar over, at de har medvirket som katalysator for holdnings-ændringerne. Den voksende offensive holdning til aktivering på kontanthjælpsområdet er også ved at smitte af på sygedagpengeområdet, hvor man i højere grad aktiverer, selvom der ikke her er indbygget ekstra refusion som incitament.
En del medarbejdere i jobcentret er dog utilfredse med lovens krav om aktivering i 25 timer.
For en række borgere er det ikke hensigtsmæssigt ud fra en faglig vurdering. Derfor virker det meningsløst at skulle bruge tid på at beskrive, hvorfor der undtages fra timekravet.
STRATEGI OG INCITAMENTER
Esbjerg Kommune har iværksat en strategi for at imødekomme nogle af de økonomiske incitamenter, de er underlagt. Bl.a. har jobcentret ansat flere medarbejdere for at kunne nå kravene til procedurer om rettidighed. For at øge aktiveringsgraden har jobcentret lagt en målrettet plan, der skal resultere i en beskæftigelsesandel på 70 % ultimo 2009. Strategien er først for alvor blevet implementeret i 2008, altså efter undersøgelsesperioden i projek-tets kvantitative analyse.
En del af planen er at følge op på målene i de enkelte team og individuelt for den enkelte medarbejder. En del medarbejdere er selv interesserede i at kende deres egne måltal og opfatter måltallene som motiverende, andre ”gør deres arbejde som de plejer, og går ud fra ledelsen siger til, hvis det ikke er godt nok”. Indtil videre drøftes medarbejdernes resultater på ledelsesmøder, men planen er, at de snart også skal bruges i dialogen med medarbej-derne.
Der er i Esbjerg ikke stort fokus på at sammenholde den mulige refusionsgevinst med prisen for aktiveringstilbud, om end jobcentret i høj grad er prisbevidste ved indkøb af aktiveringspladser. Det hænger delvist sammen med, at tiltroen til aktivering, som middel til at komme væk fra offentlig understøttelse, er stor. Og deri ligger der et stort økonomisk incitament for kommunen.
NY CHANCE OG KOMMUNALREFORMEN
De medfølgende ekstra ressourcer i forbindelse med Ny chance har jobcentret benyttet til at kickstarte aktiveringsindsatsen. Midlerne rækker dog langt fra til at finansiere kommu-nens plan for aktiveringen.
Kommunalreformen har givet mange organisatoriske vanskeligheder i Esbjerg, bla. it-mæssigt og personaleudskiftningsit-mæssigt. Jobcentrets nye ledelse var også først på plads pr. 1. januar 2007. Blandt andet derfor er der gået noget tid, før arbejdet med strategi-en er blevet iværksat. Jobcstrategi-entret er et pilotjobcstrategi-enter, mstrategi-en ledelsstrategi-en mstrategi-ener ikke, at det har medført stor belastning.
HVAD HAR INCITAMENTET BETYDET?
Incitamentet har ikke haft den store betydning i Esbjerg i vores måleperiode. Det kan forklares med, at der ikke har været ledelsesressourcer til at udarbejde strategien før nu.
Der har i hele perioden både været en positiv holdning til aktivering og stor fokus på jobcent-rets økonomi – også fra politisk side. Efter at den nye ledelse var på plads og de værste organisatoriske udfordringer løst, tog ledelsen da også fat på at udarbejde en strategi.
Incitamentet har i vid udstrækning været en katalysator for det øgede fokus på aktivering i Esbjerg Kommune. Det har i nogen grad været selve det økonomiske rationale, der har været medvirkende til at skabe en ændret strategi, men det har i høj grad været understøt-tet af en offensiv holdning til aktivering.
Jobcenter Esbjerg har ikke omdefineret det faglige indhold af begrebet aktivering, og særligt medarbejderne er ret kritiske overfor at gøre det. Altså er der eksempelvis ikke taget initiativ til at indarbejde aktiveringstiltag i behandling og anden udredning af borgere.
3 Lemvig
Kendetegn Kendetegn Kendetegn
Kendetegn Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i perioden perioden perioden perioden
Kendetegn KendetegnKendetegn
Kendetegn Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar 2007
2007 2007 2007 Andel aktiverede før reform 51,3 % Befolkningsstørrelse 22.237
Andel aktiverede efter reform 70,4 % Ledighed 4,2 %
Forventet andel aktiverede efter reform (pba. model)
60,8 % Beskatningsgrundlag pr.
indbygger (udlignet)
138.227 kr.
Afvigelse fra model 9,6 %-point Pilotjobcenter Nej
Antal kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere
161 Kommunalreform Sammenlagt
HOLDNINGER TIL AKTIVERING
Der er en overvejende positiv holdning til aktivering i Lemvig. Det er godt for folk at være på arbejdsmarkedet. ”Det kan flytte folks identitet. I stedet for at stå med hånden rakt frem er man pludselig en person, der kan få råd til en brugt Toyota og tage på teltferie i Italien”, siger jobcenterchefen. Lemvig har også tidligere haft en høj aktiveringsgrad, og der er fortsat fokus på at aktivere alle, der kan aktiveres. F.eks. kan alkoholikere godt aktiveres – så længe de kan møde op og gå hjem med en promille på 0. Der er også fokus på at kombi-nere misbrugsbehandling med aktivering af den simple grund, at sådan virker
behandlingen bedst.
Jobcenterchefen udtrykker dog en bekymring for, om aktivering altid er det rigtige – især for de syge kontanthjælpsmodtagere. ”Nogle af de mennesker, vi forsøger at presse i dag, vil vi på langt sigt se falde igennem systemet alligevel. Så jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige måde”.
STRATEGI OG INCITAMENTER
Kendskabet til refusionsreglerne er højt i kommunen, og alle er klar over, at alle helst skal være aktiveret. Der holdes månedlige statusmøder mellem jobcenterchefen og medarbej-derne med gennemgang af konkrete sager. Her tales der blandt andet om, hvordan nogle af kontanthjælpsmodtagerne kan komme op på 25 timers aktivering.
Lemvig Kommune har haft tilstrækkelige ledelsesmæssige ressourcer til at handle på incitamentet. Det har i høj grad været på jobcenterchefens initiativ, at både medarbejdere og politikere blev orienteret om refusionsreformens konsekvenser.
Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke kan aktiveres 25 timer, skal det være dokumenteret, og så benyttes undtagelsesreglen. Men det opleves som ressourcetungt at skrive de nødvendige begrundelser. Derfor er der pga. det administrative bøvl med at begrunde undtagelserne en tendens til, at næsten alle aktiveres i 25 timer, selvom sagsbehandlerne mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt at starte op med færre timer. Det giver også en del konflikter med borgerne. ”Der skal tages mange kampe både med borgere og med folk, hvor vi direkte kan se, at det her - det duer ikke, det fører jo ikke til noget, men derfor er vi alligevel nødt til at gøre det. Det virker indimellem meningsløst”.
NY CHANCE OG KOMMUNALREFORMEN
I Lemvig er der kun 15 i Ny chance-målgruppen – så det vurderer jobcenterchefen ikke har rykket noget. Kommunalreformen har betydet, at der har været meget travlt i 2007, og de har haft mange organisatoriske udfordringer. Samtidig mangler jobcentret medarbejdere.
HVAD HAR INCITAMENTET BETYDET?
Jobcenterchefen siger, at incitamentet har betydet, at timetallet for aktiverede er hævet – også for de svage. ”Vi har haft fokus på økonomien – selvfølgelig har vi det”. Kommunens økonomi har betydet, at det har været nødvendigt at få den høje refusion, og derfor har de formået at løfte sig fra et i forvejen højt niveau. Det betyder, at det primært er indsatsen overfor de svageste kontanthjælpsmodtagere, der er ændret efter refusionsreformen, idet de aktiveres i højere grad og i længere tid. ”Hvis vi undlader det, så koster det jo mange penge i tabt refusion, og det har vi ikke råd til, så derfor gør vi det - og det uden at have overvejet det rent pædagogiske.
4 Brønderslev
Kendetegn Kendetegn Kendetegn
Kendetegn Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i perioden perioden perioden perioden
Kendetegn KendetegnKendetegn
Kendetegn Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar 2007
2007 2007 2007 Andel aktiverede før reform 51,0 % Befolkningsstørrelse 35.445
Andel aktiverede efter reform 41,2 % Ledighed 6,9 %
Forventet andel aktiverede efter reform (pba. model)
48,8 % Beskatningsgrundlag pr.
indbygger (udlignet)
136.855 kr.
Afvigelse fra model -7,6 %-point Pilotjobcenter Ja
Antal kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere
536 Kommunalreform Sammenlagt
HOLDNINGER TIL AKTIVERING
Der er generelt en positiv holdning til aktivering i Brønderslev – ikke mindst fra politisk side.
”Vi tror på, at aktivitet er det, der gør en forskel. Vi skal have folk i gang”. Jobcenterchefen vil gerne øge aktiveringen, men fokuserer også på jobcentrets mange andre økonomiske udfordringer, der bevirker, at aktiveringsindsatsen ikke altid er 1. prioritet.
Hos sagsbehandlerne er holdningen til aktivering mere blandet, og der er en klar holdning om, at et økonomisk perspektiv ikke skal påvirke sagsbehandlingen: ”jeg tænker aldrig på penge”, som en sagsbehandler udtaler. Ligeledes finder sagsbehandlerne det ikke særligt oplagt at etablere aktiveringstilbud få timer om ugen. ”Som udgangspunkt aktiverer jeg altid
i 37 timer, for kontanthjælpsmodtageren skal jo være klar til at varetage et almindeligt arbejde”. Blandt andet derfor vurderer sagsbehandlerne, at aktiveringstilbud til matchgrup-pe 4 og 5 skal være tilpasset til målgrupmatchgrup-pen for, at aktivering kan fungere.
STRATEGI OG INCITAMENTER
Der afholdes månedlige fællesmøder for hele jobcentret. På møderne er der blandt andet fokus på, at aktiveringsgraden skal op. De enkelte sagsbehandleres aktiveringsgrad kommunikeres ikke i dette regi, men kommunen har netop indført et nyt it-system, der vil give bedre rapporteringsmuligheder. Jobcenterledelsen har i 2008 lagt en strategi for at optimere jobcentrets indsats, men før det har der ikke været et selvstændigt strategisk fokus på aktivering. Grunden til at kommunen ikke tidligere har iværksat en indsats, skyl-des bl.a. sygdom og vakance i jobcenterledelsen. Sagsbehandlerne har ikke hidtil været klar over, hvad det økonomiske incitament knyttet til aktiveringen bestod af.
Som udgangspunkt aktiveres de, der kan aktiveres, fra første dag (denne indsats er dog først igangsat i 2008). Aktiveringen er typisk på 37 timer om ugen. Der er endnu ikke noget fast forløb for aktivering af personer i matchgruppe 4 og 5.
Det opfattes ikke som besværligt at udforme undtagelser for aktivering i 25 timer, for det er meget få borgere, der aktiveres med et lavt timetal. I de tilfælde giver begrundelserne sig selv.
NY CHANCE OG KOMMUNALREFORMEN
Ny chance-indsatsen vurderes ikke at have haft den store betydning i Brønderslev. Kom-munalreformen medførte imidlertid store organisatoriske udfordringer, der bl.a. betød, at der ikke var tid til at følge op på refusionsreformen, da den kom. Derudover er jobcentret i Brønderslev også pilotjobcenter.
HVAD HAR INCITAMENTET BETYDET?
Refusionsreformen har ikke hidtil haft stor betydning i Brønderslev. Kommunen har mang-let ledelsesressourcer til for alvor at kunne tage fat på aktiveringsgraden. Imidlertid har jobcentret alligevel formået at holde budgettet på kontanthjælpsområdet, hvilket ifølge jobcenterchefen har betydet, at de ikke har oplevet et økonomisk pres. Om budgettet sammenholdt med benchmarkingen med andre kommuner i klynger, siger jobcenterche-fen ”Selvom vi lå nummer 1 på sygedagpenge, så var vores samlede budget for lille der – ergo fik vi høvl for det. Og på kontanthjælp lå vi nummer sjok – det har vi overhovedet intet hørt om, for der passede budgettet – sådan er mekanismerne jo også.”
I den seneste tid er der dog blevet mere opmærksomhed på, at kommunens aktiverings-grad for kontanthjælpsmodtagerne er lav, set i forhold til sammenlignelige kommuner. Det har øget det politiske pres. Jobcenterchefen oplever også, at det økonomiske incitament betyder, at der nu fra politisk side er større velvilje til at opnormere området. Servicevækst-rammen sætter dog visse begrænsninger for, hvor langt man kan gå af den vej.
Jobcenterchefen opfatter også incitamentet som relativt lille – især hvad angår match-gruppe 4 og 5, hvor aktiveringstilbuddene er dyre, og perspektiverne for selvforsørgelse er små. Netop muligheden for at borgerne bliver selvforsørgende opfattes som et tilstrække-ligt incitament til at få dem ud på arbejdsmarkedet, og i den forstand, mener
jobcenterchefen egentligt ikke, der er behov for yderligere incitament.
5 Odense
Kendetegn Kendetegn Kendetegn
Kendetegn Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i perioden perioden perioden perioden
Kendetegn KendetegnKendetegn
Kendetegn Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar 20072007
20072007 Andel aktiverede før reform 28,6 % Befolkningsstørrelse 186.745
Andel aktiverede efter reform 45,1 % Ledighed 4,9 %
Forventet andel aktiverede efter reform (pba. model)
40,9 % Beskatningsgrundlag pr.
indbygger (udlignet)
136.753 kr.
Afvigelse fra model 4,3 %-point Pilotjobcenter Ja
Antal kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere
5.933 Kommunalreform Ikke sammenlagt
HOLDNINGER TIL AKTIVERING
Aktivering er i en årrække blevet opfattet positivt i jobcentret i Odense. ”Holdningen er, at det er godt at være inkluderet på arbejdsmarkedet”, siger jobcenterchefen. Når det er sagt, mener særligt medarbejderne, at der er behov for bedre tilpassede tilbud. Imidlertid sætter økonomien her sine begrænsninger, idet bedre tilbud også er dyrere.
Både jobcenterledelsen og medarbejderne tror også på aktivering af de ikke-arbejds-markedsparate kontanthjælpsmodtagere. Også selvom mange af dem ikke er tæt på at blive selvforsørgende og sendes i aktivering gentagne gange. ”Det kan nogle gange virke tvivlsomt, om borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet, men det er trods alt bedre end, at folk bare får lov at gå og passe sig selv”, siger en medarbejder. Aktivering er ikke kun nyttigt i forhold til arbejds-markedet. Det har også socialfaglig værdi for kontanthjælps-modtageren og dennes pårørende. Faren ved dette er dog ifølge sagsbehandlerne, at der er nogle forhold, man overser, når man satser stærkt på aktivering.
Fra politisk side har holdningen til aktivering været mindre offensiv, og byrådet har tidligere skåret aktiveringen ned af økonomiske grunde, så kun de kontanthjælpsmodtagere, der var meget tæt på et rigtigt job, fik tilbud om aktivering.
STRATEGI OG INCITAMENTER
Rettidighed og aktivering er centralt for indsatsen i jobcentret, og der er lagt en klar strategi for at opnå de ønskede mål. I forhold til aktivering er der fokus på, at de der kan aktiveres, skal være i gang hele tiden. Hvis nogen er fritaget for aktivering, undersøges det hvorfor, og der er fokus på, om de evt. kan aktiveres i færre timer ugentligt. Strategien er i høj grad initieret fra jobcentrets ledelse.
Odense anvender ugentlig opfølgning på gruppeniveau, hvor man ser på målopfyldelsen i de enkelte teams – blandt andet i forhold til aktivering. Kommunen opgør data for de enkelte medarbejders performance og anvender dem som udgangspunkt for samtaler med medarbejderne om resultaterne. Den systematiske opfølgning på resultater bevirker, at det er let at se, hvor der er udfordringer og vanskeligheder, der kræver en særlig indsats. Både ledelse og medarbejdere forklarer, at det har givet et tydeligere fokus, fordi medarbejderne gør det, de bliver målt på. ”Hvis ingen interesserer sig for aktiveringsgraden, så bruger man tid på andre ting end at aktivere, så får medarbejderne lov til at være ’privatpraktiserende’”.
Jobcentret anvender i høj grad at undtage fra 10/25-timers kravet, og medarbejderne oplever det ikke krævende. ”Der kræves jo bare et journalnotat”. I forlængelse heraf er kommunen meget opmærksom på at kombinere forskellige former for behandling eller andre indsatser med aktivering. Så man eksempelvis under misbrugsbehandling også aktiveres nogle timer om ugen.
NY CHANCE OG KOMMUNALREFORMEN
Ny chance-indsatsen vurderes at have haft indflydelse i Odense. Initiativet gav midler til at ansætte de første nye medarbejdere, der kunne kickstarte aktiveringsindsatsen. Det er dog det økonomiske incitament i refusionsreformen, der er ledelsens egentlige begrundelse for at iværksætte den nye strategi. ”Det er her, pengene er”.
Odense er ikke en sammenlagt kommune, men Odense er et pilotjobcenter. Det vurderer jobcenterledelsen dog har haft minimal betydning for aktiveringsindsatsen.
HVAD HAR INCITAMENTET BETYDET?
I 2002 blev der fra politisk side skåret ned på aktiveringen af økonomiske grunde. Ny chance og refusionsreformen gav det økonomiske argument og grundlag for at øge aktive-ringen igen. Incitamentet var således med til at sætte øget aktivering på den politiske dagsorden, hvilket var i overensstemmelse med holdningen i jobcentret. Refusionsrefor-men har således haft stor betydning for indsatsen i Odense.
I alle enkeltdelene af strategien har man økonomien for øje, og indsatserne vurderes i forhold til, hvor stor refusionsgevinsten vil være. Det indebærer også, at man holder igen med dyre aktiveringstilbud, idet den økonomiske gevinst ikke kan betale det. Det betyder ikke, at man ikke har den slags tilbud, men man er opmærksom på, at de samlede udgifter til aktivering skal balancere med refusionsgevinsterne. ”Økonomien er meget i fokus, men forvaltes det, så fokus bliver på at få borgerne afklaret, er det en god idé”, ifølge jobcenter-chefen.
6 Fredericia
Kendetegn Kendetegn Kendetegn
Kendetegn Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i Gennemsnit i perioden perioden perioden perioden
Kendetegn KendetegnKendetegn
Kendetegn Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar Opgjort januar 20072007
20072007 Andel aktiverede før reform 40,6 % Befolkningsstørrelse 49.260
Andel aktiverede efter reform 36,1 % Ledighed 4,4 %
Forventet andel aktiverede efter reform (pba. model)
45,0 % Beskatningsgrundlag pr.
indbygger (udlignet)
140.673 kr.
Afvigelse fra model -8,9 %-point Pilotjobcenter Nej
Antal kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere
1.293 Kommunalreform Ikke sammenlagt
HOLDNINGER TIL AKTIVERING
I Fredericia opfattes aktivering som et redskab blandt mange andre. Den holdning deles af både medarbejdere og ledelsen i jobcentret. Der er ikke en negativ holdning til aktivering, så længe fokus holdes på, at det handler om: at finde det rigtige tilbud til den enkelte. ”Vi skal finde noget, der passer til borgerne, så vi kan få dem godt i vej, og det er ikke nødvendigvis at piske dem igennem nogle aktiveringsforløb, hvis det ikke hjælper”, siger jobcenterche-fen.
Aktivering skal opkvalificere på en meningsfuld måde: ”I det øjeblik, det bliver opbevaring og ikke opkvalificering og afklaring – så ser det altså skidt ud. Så får vi borgerne som mod-standere”. Der er et stærkt fokus på, at borgeren og sagsbehandleren i samarbejde skal udarbejde en jobplan. Det skal sikre, at borgeren selv tager ansvar.