GENNEMFØRELSE AF SAG
2. RAMMER FOR HÅNDHÆVELSE 3. INTERNATIONAL VIDEN
APPENDIKS 1
METODE
I planlægningen af denne undersøgelse har vi ladet os inspirere af en større undersøgelse foretaget af European Union Agency for Fundamental Rights (FRA), som har været retningsgivende for dels sammensætningen af undersøgelsens informantgrupper, dels det overordnede blik i analyserne. Vi har således valgt at interviewe personer, der kan kategoriseres i to grupper:
1) klagere i ligelønssager og 2) professionelle aktører, det vil sige personer, der på forskellig måde repræsenterer klagere og har løst forskellige opgaver undervejs i et sagsforløb. Som fællesbetegnelse for sidstnævnte anvender vi ”repræsentanter”. Valget af informanter – og dermed synspunkter, som kommer til udtryk i analysen – er altså foretaget, så de belyser klagerens perspektiv.
UDVÆLGELSE AF INFORMANTER
Eftersom der har været relativt få ligelønssager i Danmark, har en af undersøgelsens udfordringer været at etablere kontakt til klagere, som har været hovedpersoner i en ligelønssag. Vi kontaktede derfor Ligebehandlingsnævnet, som har afgjort en række sager om lige løn, og sekretariatet tilbød at videreformidlede kontakt til klagerne i 28 sager fra perioden 2000-2011. Vi spurgte klagerne, om de ville acceptere, at vi fik adgang til sagernes akter og efterfølgende interviewe dem. Derudover rettede instituttet henvendelse til en række lønmodtagerorganisationer med forespørgsel om, hvorvidt de har ført ligelønssager, og i bekræftende tilfælde om de ville være behjælpelige med at knytte kontakt til de pågældende
APPENDIKS 1 – METODE
medlemmer. Resultatet af disse henvendelser blev, at 18 klagere fordelt på 14 sager indvilligede at deltage i undersøgelsen.
Ud fra sagsakterne til de respektive 14 sager blev en række personer identificeret, som havde varetaget opgaver i forbindelse med sagens gennemførelse: tillidsrepræsentanter, repræsentanter for lønmodtager-organisationer og advokater, som har ydet bistand. 10 interview med udvalgte fagpersoner blev herefter foretaget.
OM KLAGERNE
På det tidspunkt, hvor informanternes første gang rejser deres krav om lige løn over for arbejdsgiveren, spænder deres anciennitet på arbejdspladsen fra to år til 32 år. I den høje ende er mange klagere med en anciennitet på mere end 30 år, mens der i den anden ende af spektret er klagere med ancienniteter på to eller tre år.
Informanterne dækker følgende stillingsområder: socialrådgiver, teknisk assistent, redaktionssekretær, ufaglært, kontorassistent, politibetjent, cand.
mag., revisor, HD i økonomi, butiksassistent og procesteknolog.
Ingen af informanterne har ført andre faglige sager end sagen om lige løn, som har givet anledning til interviewet. Dog har tre personer i kraft af tidligere virke som tillidsrepræsentant ført en række sager for deres kollegaer.
På interviewtidspunktet spænder klagernes alder fra 26 til 65 år med et gennemsnit på omkring 50 år.
APPENDIKS 1 – METODE
Ligestillingsnævnet), mens afgørelserne af de resterende syv sager er fordelt med fire sager fra det fagretlige system (en voldgiftskendelse, to forlig samt en opgivet) og tre sager fra domstolene. Otte sager er ført mod offentlige arbejdsgivere (stat, region, kommune), mens seks sager er ført mod private (blandt andet industrivirksomhed, mediehus, shipping og rekrutteringsbureau).
Resultatet af sagerne er, at klagerne har fået medhold i ni sager. Disse fordeler sig på tre afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, en faglig voldgiftskendelse, to faglige forlig og tre domme. I fire af sagerne fik klageren ikke medhold. Her er i alle fire tilfælde tale om afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Endelig er en sag frafaldet under de fagretlige forhandlinger.
Sagerne, som danner baggrund for interviewene, handler om forskellige typer krav, og i nogle sager er der rejst mere end et krav. I det følgende er oplistet de emner, som sagerne behandler, og i den efterstillede parentes er angivet, om der er tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver. De behandlede lønforhold er: lønindplacering ved konsulentansættelse (offentlig), størrelse af personligt tillæg (offentlig og privat), forskellige overenskomstmæssige tillæg i to offentlige overenskomster, manglende løn under barselsorlov (privat og offentlig), favorisering af kvinder i aftale om tillæg for lederuddannelse (offentlig), opsigelse på grund af lønkrav (privat), bonus (privat), indplacering på løntrin (offentlig), løn som leder (privat), timeløn – uden overenskomst (privat), lønindplacering ved fastansættelse (privat) og funktionstillæg i forbindelse med lederfunktion (offentlig).
I 13 ud af de 14 sager er klagerne medlem af en faglig organisation, mens en klager er ikke-organiseret. Blandt de syv sager, som er ført ved Ligebehandlingsnævnet, er to sager ført med støtte fra klagerens
APPENDIKS 1 – METODE
organisation, mens klagerne i fem sager har været ført af klagerne alene (en af disse har dog haft hjælp fra en advokat). I de tre sager, som er ført ved domstolene, har den faglige organisation ført sagen for klageren.
Varigheden af de undersøgte sager er fra tre en halv måned (afgjort ved Ligebehandlingsnævnet) til otte år (afgjort ved Højesteret). Ved opgørelsen af varigheden er medtaget perioden, fra kravet er rejst af klager på
arbejdspladsen, til sagen er afgjort eller forligt. En del sager har en varighed på flere år, hvor den fase, der bruges på forhandlinger, udgør en betydelig del.
Af de interviewede 10 lønmodtagerrepræsentanter, som har spillet en faglig rolle og dermed haft betydning for de pågældende sager, er der syv repræsentanter fra forskellige faglige organisationer, en advokat, som har løst opgaver for en organisation, og to tillidsrepræsentanter.
Organisationsrepræsentanterne kommer fra Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening (DM), Fagligt Fælles Forbund (3F), HK Danmark (HK), Kristelig Fagbevægelse (Krifa) og Teknisk Landsforbund (TL). Disse organisationer/repræsentanter er valgt, fordi de har haft konkret berøring med – og udøvet støtte i forhold til – de enkelte ligelønssager, der er omfattet af rapporten. Det har dog ikke været muligt at komme i kontakt med alle involverede støttepersoner, eksempelvis på grund af fratrædelse.
Kontakten til repræsentanterne er etableret via klagere, navneangivelser i sagsakterne samt henvendelser, som instituttet har foretaget til de enkelte lønmodtagerorganisationer for at få kontakt til medarbejdere, som kunne deltage i undersøgelsen. Blandt de 10 interviewede personer er fire mænd og
APPENDIKS 1 – METODE
Interviewene med klagerne foregik sagsspecifikt, det vil sige, at oplevelser fra de 18 personer blev tilvejebragt gennem 14 enkeltinterview. Således er 12 personer blevet interviewet individuelt, mens to gruppeinterview med to henholdsvis fire personer er gennemført. De seks personer, som bliver interviewet i grupper, har været del af to gruppesager, som omfattede flere personer end de seks interviewede. Ved størstedelen af interviewene med klagerne var to interviewere til stede: en mand og en kvinde. Kønsfordelingen blandt klagerne er 17 kvinder og en mand.
De 24 interview (med i alt 28 personer) har taget udgangspunkt i
semistrukturerede interviewguider med åbne spørgsmål, som blev fokuseret med udgangspunkt i sagens forløb/sagsakterne. Interviewene blev digitalt optaget for efterfølgende at blive udskrevet i deres fulde ordlyd.
Eftersom interviewene i høj grad berører personlige emner, herunder situationer, som klagerne ikke har delt med andre, har instituttet
garanteret alle medvirkende fuld anonymitet. Således er alle person- og stednavne, årstal, tidsangivelser med videre blevet fjernet eller ændret i de citater, der er at finde i kapitlerne om praksisoplevelser. Kun Institut for Menneskerettigheder har adgang til lydfiler og interviewudskrifter, og de bliver opbevaret fortroligt.