I dette afsnit belyses de spørgsmål i kortlægningen, der specifikt er rettet mod skoleparathedsforskningen.
Den reviewspecifikke karakteristik omhandler således vurderinger af skoleparathed og indsatser rettet mod skoleparathed.
Skoleparathedsvurderingen
Selve vurderingen af børns skoleparathed kan rette sig mod forskellige aspekter i deres udvikling. Tabel 7 viser hvilke aspekter af skoleparathed, der bliver vurderet i de inkluderede studier.
1 Reelt kan N opfattes som 46 i forhold til dataindsamlingsmetoder, da reviews og forskningssynteser (N=4) ikke indgår i tabellen, fordi de sammenfatter et antal studier og derfor falder udenfor kategori.
2 N på 49 skyldes, at der er fratrukket brief reviews, og at flere kodninger per studie et muligt.
26
Hvilke aspekter af skoleparathed vurderes? Antal undersøgelser
Kognitive (herunder sproglige og faglige og læringsmæssige) 46
Sociale (herunder socioemotionelle) 46
Sundhedsmæssige og/eller motoriske 11
Andre 4
Tabel 7: Hvilke aspekter af skoleparathed vurderes?
(N=107 aspekter, flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Af tabellen fremgår det, at 43 % af det samlede antal vurderinger i de inkluderede studier omhandler kognitive aspekter af skoleparathed. Der er her typisk tale om test af sprog-, læse- og/eller talforståelse.
Stort set samme andel, 43 %, udgøres af vurderinger rettet mod sociale skoleparathedsaspekter. Det kunne fx omfatte selvkontrol, følelsesmæssig udvikling samt evne til at kommunikere og interagere med
klassekammerater og lærere. At en så stor andel af det samlede antal vurderinger er ligeligt fordelt mellem kognitive og sociale aspekter af skoleparathed, er ikke overraskende, da kortlægningens inklusionskriterier kræver, at begge aspekter indgår i skoleparathedsvurderingen.
Endelig er 10,3 % af det samlede antal vurderinger rettet mod børns motorik, sundhed og helbred i forhold til skoleparathed, mens de resterende 3,7 % falder i kategorien andre.
En karakteristik af, hvem der fortager skoleparathedsvurderingerne, kan ses i Tabel 8:
Hvem foretager vurderingen? Antal undersøgelser
Lærere 37
Forskere eller trænet vurderingspersonale 31
Forældre 19
Andre fagpersoner 2
Uklart 8
Tabel 8: Hvem foretager vurderingen?
(N=97; flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Det fremgår af tabellen, at langt de fleste skoleparathedsvurderinger i studierne bliver foretaget af henholdsvis lærere (38,1 %), forskere eller vurderingspersonale (32 %) og forældre (19,6 %). I alt udgør de tre kategorier 89,7 %. Dertil bliver 2,1 % af vurderingerne foretaget af andre fagpersoner, primært
27
psykologer, hvorimod det i de resterende 8,2 % af studierne fremstår uklart, hvem der foretager vurderingen.
Kortlægningen afslørede en relativt stor variation i de vurderingsredskaber, der blev anvendt i de inkluderede studier. Et spænd der gik fra store, standardiserede vurderingsredskaber, som har til formål løbende at producere populationsdata, over mere bredt anvendte psykometrisk funderede test, til mere simple vurderingsværktøjer, der kun blev fundet anvendt i et eller to studier. Tabel 9 giver et overblik over de mest udbredte.
Anvendte vurderingsredskaber Antal anvendelser
Peabody Picture Vocabulary Test 18
Woodcock-Johnson/Woodcock-Muñoz 18
Social Skills Rating System 9
Child Behavior Checklist 4
Oral and Written Language Scale 4
Teacher Child Rating Scale 3
Andet 40
Tabel 9: Antal anvendte vurderingsredskaber i undersøgelserne (N=96 anvendelser, flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Tabel 9 viser, at godt 37,5 % af vurderingsredskabsanvendelserne er ligeligt fordelt mellem Peabody Picture Vocabulary Test og Woodcock-Johnson/Woodcock-Muñoz-testen. Begge testtyper er af kognitiv karakter og har været i brug gennem mere end 30 år. Den tredjestørste andel vurderingsredskabsanvendelse (9,4 %) udgøres af Social Skills Rating System, der måler sociale kompetencer. Videre er 8,3 % ligeligt fordelt mellem Child Behavior Checklist og Oral and Written Language Scale, som henholdsvis måler social og kognitiv udvikling, og 3,1 % består af Teacher Child Rating Scale, der primært måler på sociale variable. De resterende 41,7 % udgøres af vurderingsværktøjer, som anvendes to eller færre gange. De seks mest anvendte vurderingsredskaber er beskrevet i appendiks 2.
Tabel 10 giver et overblik over, hvordan skoleparathedsvurderingerne i de inkluderede studier placerer sig longitudinelt i forhold til skolestart.
28
Placering af skoleparathedsvurderinger i forhold til den obligatoriske skolestart
Antal studier
Før skolestart 33
Efter skolestart 16
Ved skolestart 3
Andet/uklart 2
Tabel 10: Placering af skoleparathedsvurderinger i forhold til den obligatoriske skolestart (N=54 undersøgelser, flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Tabellen ovenfor viser, at 61,1 % af skoleparathedsvurderingerne finder sted før skolestart. Typisk vil det være i året op til skolestart. 29,6 % af vurderingerne bliver foretaget efter skolestart (ofte efter få uger) og kun 5,6 % i direkte forbindelse med selve skolestarten. Endelig hersker der uklarhed omkring de resterende 3,7 % af vurderingernes tidsmæssige placering i forhold til den obligatoriske skolestart.
Indsatser og virkninger
I dette afsnit stilles skrapt på skoleparathedsindsatserne og deres virkninger. Først beskriver Tabel 11, hvilke navngivne indsatser der blev identificeret under kortlægningen:
Tabel 11: Skoleparathedsindsatser
(N=492 indsatser, flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Den væsentlige repræsentation af studier, der omhandler Head Start-programmet (26,5 %), kan med rimelighed antages at hænge sammen med det kontekstuelle forhold, at langt størstedelen af de
inkluderede studier foregår i USA. Dertil er 8,1 % fordelt mellem de etablerede skoleparathedsprogrammer Michigan School Readiness Program (4,1 %), Chicago School Readiness Project (2 %) og Smart Start (2 %).
2 N på 49 skyldes, at der er fratrukket brief reviews, og at flere kodninger per studie et muligt.
Indsatser i dagtilbud Antal undersøgelser
Head Start 13
Michigan School Readiness Program 2
Chicago School Readiness Project 1
Smart Start 1
Andet 13
Uklart/unavngivet 19
29
26,5 % består af mindre kendte programmer, der kun optræder en enkelt gang. Endelig er den største andel indsatser (38,8 %) enten unavngivne og/eller uklart definerede.
Indsatserne i de inkluderede studier er af varierende varighed, som det fremgår af Tabel 12:
Varighed af indsatser Antal undersøgelser
1 år eller mindre 28
Mellem 1 og 2 år 11
Mere end 2 år 5
Uklart/varierende 12
Tabel 12: Varighed af indsatser
(N=56 undersøgelser; flere kodninger per undersøgelse er mulig)
Halvdelen af indsatserne (50 %) har en varighed på et år eller mindre, 19,6 % varer mellem et og to år, mens kun 9 % strækker sig over mere end to år. At langt over halvdelen af indsatserne finder sted indenfor to år, er ikke overraskende, da reviewspørgsmålet går på ”indsatser i dagtilbud” og dermed er naturligt begrænset i varighed. Dertil hører et væsentligt antal af indsatserne, som beskrevet i foregående tabel, til Head Start-programmet, der typisk foregår i kindergarden eller pre-kindergarten.
Hele 21,4 % af det samlede antal indsatser viste sig at være af enten uklar eller stærkt varierende varighed.