R ettigheder kan ikke ophæves ved perm utation

Når et legat er oprettet til fordel for indehaveren af en bestemt stilling, og forholdene senere fx på grund af indgribende ændringer i lovgivningen har forandret sig således, at det vil være åbenbart urimeligt og uhensigtsmæssigt fortsat at udbetale beløbet til den pågældende, er betingelserne for at lade ydelsen falde bort og at permutere bestemmelserne i oprettelsesgrundlaget til stede. Perm u­

tationen kan dog vistnok kun gennemføres på den m åde, at ændrin­

gen finder sted ved skifte i stillingen. »Rettigheder« kan, som det undertiden siges, ikke ophæves ved permutation ɔ: administrationen er betænkelig ved at lade bortfaldet ud fra forudsætningssynspunktet få virkning for den, der allerede oppebærer ydelsen. N ogle afgørel­

ser kan tydes i denne retning, men spørgsmålet er næppe helt afklaret i administrativ praksis.

Den til enhver tid værende indehaver af stillingen har på den anden side ikke ved testamentet eller gavebrevet fået tillagt en ret,

som kan hævdes, uanset om forholdene senere kommer ud for afgørende ændringer. Retten kan falde bort ud fra forudsætnings- synspunktet. Dette er fastslået i dommen om degnen i Hellevad, U fR 1935 s 254 H. Ved en testamentarisk bestemmelse fra ca 1720 var der tillagt bl a degnen i Hellevad et årligt beløb af Strucks legat for at undervise 24 fattige børn. Formålet med den testamentariske disposition havde været at skaffe fattige børn en undervisning, som de ellers ikke ville få, og beløbet var vederlag til degnen for at give denne undervisning.

Testamentets forudsætninger blev afgørende ændret, da folke­

skoleundervisningen blev en obligatorisk kommunal opgave, og allerede på dette tidspunkt burde man vel have inddraget ydelsen til degnen i Hellevad med virkning fra embedsskifte. A f grunde, som vi ikke behøver at fordybe os i, undlod man at gøre det, indtil den førstelærer, som rejste sagen i 1930’erne, tiltrådte sit embede.

Sagen blev endvidere først formelt bragt i orden i 1924, da der blev stadfæstet en ny fundats for Strucks legat. Legatets indtægter skulle herefter udbetales til Vajsenhuset i Tønder.

D a førstelæreren var blevet klar over, at hans forgænger havde fået legatydelsen udbetalt, prøvede han også på at få ydelsen ud­

betalt som en slags personligt løntillæg, og da det nægtedes ham, anlagde han sag. Men Højesteret gav ham ikke medhold. Kravet var faldet bort ud fra forudsætningssynspunktet.101)

Når bestyrelsen for et legat eller en fond med hjemmel i fun­

datsen har tildelt enkelte personer ret til visse pengeydelser, kan denne ret ikke ophæves eller forringes ved en permutation af be­

stemmelser i fundatsen. Permutationen sker med respekt af sådanne rettigheder.

D en ubestem te kreds, der skal nyde godt af et legat ɔ: de enligt stillede mødre, de tuberkuloseramte, de polioramte, de flittige ube­

midlede skoleelever, kan derimod ikke modsætte sig de ændringer, som anses for påkrævede, fordi bestemmelserne er blevet åbenbart uhensigtsmæssige på grund af udvidet offentlig forsorg for enligt stillede mødre, tuberkuloseramte, polioramte, udvidet støtte til unges uddannelse. Der findes i hvert fald ikke eksempler på, at domstolene har accepteret den interesse, de kan have i, at der ikke sker ændrin­

ger, som en »ret«. Således som praksis har udviklet sig, har spørgs­

målet ikke stor praktisk betydning. D e overgreb, som skulle kunne sætte retsmaskineriet i gang, bliver ikke begået. Drejer det sig

derimod om permutation af bestem m elser i et familielegat til skade for visse grene af en slægt, ligger forholdet anderledes. Betingelserne for at permutere sådanne bestemmelser vil dog såre sjældent være til stede.

Ved stifteisers flytning og ved sammenlægning af stiftelser er det et spørgsmål, om de, der bor i stiftelsen, kan modsætte sig flytning til et andet sted, selvom der tilbydes dem anden passende bolig.

Hvis dette antages, vil det efter omstændighederne kunne vare længe, før der kan gennemføres påkrævede forandringer. Har bestyrelsen ved en yngre kvindes indflytning glemt at tage et forbehold om, at hun må finde sig i, at stiftelsen bliver flyttet til et andet sted, vil hendes protest kunne gøre reformer umulige. Under Justitsministe­

riets overvejelser i sagen om flytning af Brødrene Petersens jomfru­

kloster fra gården på Amagertorv blev det gjort gældende, at de jomfruer, der skulle flytte, selv måtte samtykke. Rigtigheden heraf er tvivlsom, og synspunktet må i hvert fald være uanvendeligt, såsnart det drejer sig om stiftelser, der ikke de jure eller de facto er familiestiftelser.

Spørgsmålet har været fremme i en norsk sag fra 1905 om Set Jørgens hospital i Bergen, der fra gammel tid havde været ind­

rettet som hospital for spedalske. Da der ved slutningen af det 19 årh kun fandtes nogle få spedalske, og hospitalet derfor blev dårligt udnyttet, blev hospitalet på Stortingets foranledning om­

dannet til hospital for tuberkuloseramte, og det blev besluttet at flytte de i de senere år indlagte spedalske til et andet hospital.

D e, der skulle flyttes, anlagde sag for at få beslutningen om om­

dannelse tilsidesat som ugyldig, men de tabte sagen, jfr norsk højesteretsdom i Norsk Rettstidende 1905 s 689. Da der ved ind­

flytningen var taget forbehold overfor de pågældende om, at de måtte finde sig i, at de blev flyttet til et andet hospital, er det ikke let at forstå, at de pågældende overhovedet anlagde sag. Hvad der kan sluttes fra dommen, er dog begrænset, idet afgørelsen bl a blev begrundet med, at hospitalet var en slags statsinstitution, jfr bemærk­

ningerne ovenfor s 18-19 om de danske stiftshospitaler. Dommens præjudikatværdi forringes endvidere, fordi den er afsagt på en tid, hvor man endnu ikke havde opgivet den klassiske uopfyldeligheds- lære.

L eg a ter o g s tifte lse r 8

§ 10

I N D S A M L I N G S L E G A T E R