Med oprettelse af færgeforbindelsen til Puttgarden og indvielsen af Fugleflugtslinjen 1963 fik Rødby Kommune sit første reelle opsving siden værftskrakket i 1924. Det samlede indbyggertal for Rødby og Rødbyhavn steg fra 4.000 i 1960 til knap 5.200 i 1965.
Den store stigning i indbyggertal beroede fortrinsvis på en øget beskæftigelse såvel ved jernbanen som ved færgefar-ten. Men også industrien i Rødbyhavn voksede eller der blev bygget siloer og andre bygninger ” DLG, Qvade, Frigodan, Gulerodscentralen, Aksel Hass og Søn Fiskeimport, Rødby-havn Konfektion mm.”
Kulturlandskabet blev karakteriseret af de nye transportfor-mer biler, jernbane og færgelejer, ved nye boligkvarterer og et nyt fritidslandskab (stadion, kirker, skole, bibliotek) og ved nye industrianlæg. Det betød, at mange af de arealer, der 50 år tidligere var udlagt til boligområder, nu blev bebygget.
Særligt parcelhusbebyggelsen bredte sig, men også etage-boliger som alment boligbyggeri vandt indpas fra 1962-63 og frem. Et eksempel på et parcelhuskvarter bebygget 1961-64 er området mellem Sydmotorvejen og Havnegade (bestående af bebyggelsen omkring Søndervang, Østervang, Nygårdsvej i det såkaldte Pipkvarter: Mågevej, Svanevej, Lærkevej, Spur-vevej og Ternevej – i alt godt 200 enfamiliehuse fortrinsvis beboet af middelklassen, tjenestemænd indenfor DSB osv.
Typehuse med firmanavnet Lalandia var blandt de populære nye boligformer.
Som en beboer i Rødbyhavn har udtrykt det: ”Der skulle også være boliger til matroserne og personalet i kiosker og restauranter”. Kongeleddet er et eksempel på det almene byggeri med større etageblokke, der ikke krævede en høj indtægt. De første 14 opgange opførtes i 1963 i 4 etager.
Opmarchbåse for person- og lastbiler ved Rødbyhavn Færgehavn.
Siloer og pakhuse ved den gamle havns østre kaj ses tydligt – også fra stor afstand. Foto: Peter Sorenius.
En færge er i baggrunden på vej ind i færgelejet. I mellemgrunden ses til-/og frakørselsramper samt tilslutningsbro for gående pas-sagerer. Foto: Peter Sorenius.
storikere finder i dag stedet velbevaret og interessant, en
”tidslomme”, mens mange, også lokale beboere er mere tilbageholdende med positive adjektiver og finder hotellet nedslidt og ligefrem grimt.
Den epoke, der accentueres med indvielse af Fugleflugts-linjen i 1963, kan meget vel kaldes bilismens tidsalder. Fra at være et gode for de få blev bilen fra midten af 1950’erne stadigt mere tilgængelig for de mange. I takt med stigende Konsekvensen blev at man anvendte ensartede elementer,
der blev fremstillet andetsteds og kunne monteres af ufaglært arbejdskraft. Til de indvendige vægge blev der ”opfundet” et letbeton-element, der blev anvendt næsten overalt, ligesom det lykkedes at anvende næsten ens facadeenheder. Det var nye tider i byggeriet med præfabrikation, standardelementer og meget enkle modernistiske linjer i det arkitektoniske udtryk.
Bygningerne skulle tilgodese både jernbanetrafikken og lan-devejstrafikkens behov. Til jernbanetrafikken blev der bygget en hovedbygning, firefløjet blok i to etager og landgangsbro med en længde på 160m i lette materialer og en restaurant med det næsten anakronistiske navn ”Færgekroen”. Desuden lager og kontorbygning, bygning med tekniske anlæg og en overnatningsbygning til DSB-personalet med 60 værelser. I et andet kompleks var der ekspeditionsbygning og pakhushal, og endelig blev der anlagt en tosporet remisebygning. Hvad angår landevejstrafikken, skulle der også nye bygninger til.
Forventningen om at mange nye bilister vil søge mod syd, kom til at holde stik. Til det formål blev der bygget billet-kontrolsted samt en pas og toldkontrol- bygning. I en særlig salgsbygning blev indrettet vekselkiosk, salgskiosk for danske landbrugsvarer og kiosk med souvenirs af bedre dansk kvalitet.
Fugleflugtslinjen skabte ikke blot nye landskaber og en voldsom forøgelse i biltrafikken (både privat og erhverv).
Den skabte også et behov for nye overnatningsmuligheder, både for lastbilchauffører og for privatrejsende. Rødbyhavn og Femern Burgtiefe kom markant med i den modernistiske arkitekturbølge, som bl.a. slog igennem inden for hotel- og motelbyggeriet. På motorvej E 4 ca. 8 km fra Rødbyhavn blev der oprettet et motel, først med en enkel bygning i 1966, siden udvidet i 1985; og centralt i selve Rødbyhavn åbnede det nye store Danhotel, tegnet af arkitekt Bent Severin (1925 -2012) tæt ved færgeanlægget, hvor Strandhotellet tidligere havde ligget. Bent Severin er i øvrigt kendt for at have tegnet og indrettet mange hoteller både i Danmark og udlandet bl.a. SAS Radisson og søsterhotellet Danhotel i Kastrup m.fl.
De nye landskaber og bygninger kunne opleves forskelligt både dengang og nu. Ikke alle syntes det samme om det smarte og fashionable Danhotel i Rødbyhavn med de lige linjer og markante betonkonstruktioner fra 1965. Kulturhi-Danhotel – indgang fra Havnegade. Det korsformede ”d” er hotel-lets logo, og korset skal angiveligt være profilen på en DC7-flyvema-skine. Foto: Lene Floris
Havnegade - hovedgaden i Rødbyhavn. Den brolagte gade er anlagt temmelig bred og senere tilføjet platantræer, der her står stynede. Der er i dag ikke mange butikker i husene, der er oprinde-lig er opført som stationsbyhuse med butikker i gadeplan og med beboelse på 1. salen. Foto: Peter Sorenius
Rødbyhavn. I forgrunden ses Rødbyhavn bådeværft der er i drift;
i mellemgrunden den gamle administrationsbygning til skibs-værftet, der krakkede 1924. Den smukke bygning rummer i dag et informations- og udstillingscenter for Femern-forbindelsen. I bag-grunden ses lagerhaller og DLGs store silo, der i det flade landskab kan ses viden om. Foto: Peter Sorenius
Burgtiefe. Foto: Peter Sorenius.
bestå af 89 elementer, hvoraf 79 er standardelementer og 10 er specialelementer, bl.a. med avanceret elektronisk udstyr.
Elementerne er 217 meter lange, 42,2 meter brede og 8,9 meter høje – men er under vand og under jord.
Etablering af så store anlæg vil på mange måder få følger i begge ender af den faste forbindelse. En helt konkret og fysisk følge på landjorden er arealbeslaglæggelsen. Anlæggene (jernbane, veje, broer mv.) fordrer jordarbejde, der foregår i tre planer under jordoverfladen og risikerer dermed at komme i karambolage med den kulturarv, der er beskyttet af den oprindelige Valettakonvention vedtaget på Malta i 1992. I Dan-mark er konventionen ratificeret i den danske museumslovs kapitel 8. og på tysk side varetages af det Slesvig-holstenske Landesamt. Det er ikke alene de arkæologiske kulturlag, der bliver berørt. Også bygningskulturen og kulturmiljøerne af nyere dato er blevet berørt.
Kulturarvsundersøgelser, nedrivninger, formidling
I samarbejde med bygherren, Femern A/S, har Museum Lolland-Falster siden 2012 udarbejdet kulturhistoriske doku-mentationer af de ejendomme, der er blevet eksproprieret og nedrevet forud for anlæg af den faste forbindelse. En bred vifte af ejendomme er blevet dokumenteret. Fra mellemstore gårde til husmandssteder og villaer. Dokumentationen er foretaget som ”en samtidshistorisk undersøgelse … af de store forandringer i det fysiske og mentale landskab.” Der er anvendt en facetteret metode bestående af arkivalske, byg-ningshistoriske og etnologiske undersøgelser. Til de arkivalske hører bl.a. søgninger i kirkebøger, tinglysningsprotokoller, ældre matrikelkort samt folketællinger. Bygningshistoriske undersøgelser har gerne bestået af fotodokumentation kombineret med opmåling af de enkelte ejendomme for-uden en kulturhistorisk registrering af ejendommens indre, rumfordeling, materialeanvendelse mv. De etnologiske un-dersøgelser beror oftest på interview – altså ved en direkte personkontakt - hvad enten det er med ejeren eller ejerne af den ejendom, det drejer sig om, eller hvor det ikke er muligt så med tidligere ejere, efterkommere eller med naboer med viden om ejendommen, livet på stedet, opvækst mv. Selve interviewsituationen rummer en intimitet, der ofte medfø-rer, at det interviewende museum får indblik i og kendskab til detaljer i det levede liv på stedet, og meget hyppigt at museet får overrakt vigtige kilder til familiens liv i form af fotografier, genstande og fortællinger. Til sammen rummer undersøgelserne vigtige informationer om livet i området og i de berørte, nu ikke længere eksisterende, ejendomme.
Museum Lolland-Falster formidler bl.a. om undersøgelserne på dets hjemmeside: ”Dokumentationen handler om såvel historien, som den har ledt os frem til nu, som den historie, der foregår lige her og nu for øjnene af os i form af de store forandringer af både landskabet som den mentale historie i området omkring Rødbyhavn… Undervejs i den igangværende omfattende fysiske forandring af området kan museet ved at fokusere på nedrivningerne forud for anlægsarbejdet, være med til at lægge nye perspektiver på historien om lokalområdet.
Med både den fysiske dokumentation, bygningshistorierne og interviewene føjes der ny viden til historien.”
velstand og bedre ferielove steg antallet af biler, der kunne bringe familien til fjernere egne indenlands som udenlands.
Hvor sommerhuse tidligere havde været et endnu mere sjæl-dent fænomen end bilen, blev der åbnet for muligheden af at udlægge områder til sommerhusbebyggelse. Antallet af opførte sommerhuse eksploderede i løbet af 1960’erne og 70’erne og tilvæksten fortsatte endnu nogle årtier. Det tilfø-jede endnu en dimension til kulturlandskabet – det rekreative landskab eller fritidslandskabet. Den udvikling kom også til Sydlolland, der var begunstiget af gode strande beskyt-tet af det bagved liggende stormflodsdige. Et ganske stort sommerhusområde kaldet Hyldtofte Østersøbad omkring 4,5 km øst for Rødbyhavn blev stort set udbygget fra mid-ten af 1960’erne til midmid-ten af 1970’erne. Godt 4 km vest for Rødbyhavn udbyggedes Bredfjed som sommerhusområde i perioden 1968-ca. 1980, men nye huse kommer stadig til. Og midt imellem Bredfjed og Rødbyhavn ligger så Lalandia – et feriecenter, der siden åbningen i 1988 har manifesteret sig som en af Danmarks rigtig store turistmagneter med mere end 700.000 overnatninger årligt i de mange feriehytter/
lejligheder, der er rejst på området. Stedets aktiviteter og feriehusene kan benyttes hele året rundt og tilbuddene i feriecentret er mange og udvides til stadighed: Badeland, bowlingbaner, sportshal, skøjtehal, udendørs aquadome, 3D-biografer, restauranter, vandrutsjebaner med meget mere. Lalandia er en vigtig arbejdsplads i et område med
”beskæftigelsesmæssige udfordringer”.
Forberedelser til Femern-tunnelen
Den faste forbindelse over Femern Bælt består af en sæn-ketunnel mellem Puttgarden i Tyskland og Rødbyhavn med en kombineret jernbane- og vejforbindelse bestående af en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane og en firesporet motorvej med dertilhørende anlæg og etablering af et nyt landområde placere t på dansk territorium ud for Rødbyhavn.
I anlægsloven er de danske jernbaneanlæg beskrevet og består af: ”1) udbygning af jernbaneanlægget fra Vordingborg til Masnedø og fra Orehoved til syd for Holeby på Lolland til en dobbeltsporet jernbane med dertil hørende anlæg, 2) elektrificering og opgradering af jernbanen, så passagertog kan passere med 200 km/t på strækningen fra Ringsted til Masnedø og fra Orehoved til syd for Holeby, 3) etablering af en passagervendt station ved Holeby og 4) etablering af en ny jernbanebro over Masnedsund og en enkeltsporet jern-baneklapbro over Guldborgsund...”
Det danske vejlandanlæg består af etablering af en ny bro over Sydmotorvejen ved Lundegårdsvej og gennemførelse af miljømæssige forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn.
Projekteringen og anlægget af den faste tunnelforbindelse under Femern Bælt sker fra dansk side. Den danske projekte-ringslov blev vedtaget i foråret 2009, mens anlægsloven blev vedtaget april 2015. Projektet blev i januar 2019 godkendt af de tyske myndigheder i Slesvig-Holsten. Femern Bælt-tunnelen forventes i 2019 at stå færdig i 2028. Tunnelen kommer til at
en ny aftale. Resultatet var en ny bro med en længde på en kilometer over Femernsund. Broen er en såkaldt bøjlebro i stålbetonkonstruktioner, og var på daværende tidspunkt en af Tysklands længste broer. På den nordlige del af øen blev bygget en færgehavn i Puttgarden med tre havnebassiner beskyttet af to moler.