Bilag 1: Projektopdrag
Evaluering af naturvidenskabelig dannelse i stx og hf
Indhold
Undervisningsministeriet ønsker at Institut for Naturfagenes Didaktik foretager en evaluering af
realiseringen af gymnasiereformens intention om at styrke naturvidenskab som almendannende for alle elever i stx og kursister i hf. Evalueringen skal tage udgangspunkt i en undersøgelse af hvordan
undervisningen tilrettelægges og gennemføres for at opnå naturvidenskabelig almendannelse, og hvilken effekt undervisningen har på almendannelsen af den enkelte elev/kursist. Evalueringen har fokus på naturvidenskab som almendannende for alle elever, hvorfor evalueringen primært er fokuseret på c-niveauerne og sekundært på b-c-niveauerne.
Evalueringen tager derfor udgangspunkt i et ønske om at undersøge følgende overordnede spørgsmål:
Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?
De begreber om naturfagenes bidrag til almendannelsen, der her refereres til, hentes fra styredokumenter og anden relevant dokumentation på samfundsniveau. Sammenhænge og barrierer dokumenteres dels gennem case-studier på tre gymnasie/hf-skoler, udvalgt i samarbejde med UVM, og dels gennem en repræsentativ, landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt naturfagslærere.
Evalueringen udmøntes på tre analytiske niveauer:
A. Det intenderede niveau, hvilket indbefatter analyser af relevante reformdokumenter, herunder bekendtgørelser, læreplaner, vejledninger og faglige, ministerielle, og konferencerapporter samt national og international forskning og evaluering på området. Formålet med dette analyseniveau er at tilvejebringe, dokumentere og præcisere en række begreber om hvad naturvidenskabelig dannelse kan være og forventes at være fra officielt hold, som kan bringes i spil i de efterfølgende analyser.
B. Det implementerede niveau, hvilket dels indbefatter analyser af gymnasie- og hf-læreres
undervisningspraksis og af deres begreb om naturfagenes bidrag til elevernes almene dannelse, og dels en undersøgelse af elevernes oplevelse af naturfagsundervisningens bidrag til deres almene dannelse, bl.a. gennem fagsamarbejder.
91
C. Det realiserede niveau, hvilket indbefatter en analyse af de begreber om almendannelse lærerne og eleverne bruger, når de beskriver elevernes udbytte af naturfagsundervisningen.
Metoder
Evalueringen indsamler empiri fra fagene fysik, biologi, kemi og naturgeografi på c-niveau samt naturvidenskabeligt grundforløb og den naturfaglige faggruppe på hf. Afhængigt af hvilke skoler UVM ønsker at casestudierne foretages på, inddrages naturfag på b-niveau i det omfang de indgår som obligatoriske b-niveaufag på de involverede skolers studieretninger.
I praksis vil disse fags bidrag, som enkeltstående og i samarbejde, belyses af involverede lærere og elever og kursister. Herudover vil ikke-naturvidenskabelige lærere og ledelserne i et vist omfang blive spurgt til deres vurdering af de naturvidenskabelige fags bidrag til almendannelsen.
I skemaet nedenfor gives en mere detaljeret beskrivelse af undersøgelsens omfang og metoder.
Niveau Spørgsmål Metode Beskrivelse
A Hvilke begreber om
(studieforberedelse og) dannelse kommer til udtryk i relevante reformdokumenter?
Litteraturstudie Her inddrages bekendtgørelser, læreplaner, vejledninger, og faglige, ministerielle, konference og
evalueringsrapporter samt national og international analyse og forskning.
B Hvordan udfoldes (studieforberedelses og) dannelsesbegrebet i
naturfagsundervisningen – herunder reformdokumenternes opfattelse af dannelsesbegrebet? Hvilke begreber om naturvidenskabelig dannelse har elever og lærere?
Ifølge lærerne: Hvor ofte indgår de naturvidenskabelige fag i
fagsamarbejder (fx AT, SRP/SSO) og med hvilket fokus indgår de? I hvilket omfang bidrager fagsamarbejdet mellem de naturvidenskabelige fag til almendannelsen?
Ifølge elever og kursister: I hvilket omfang og hvordan oplever elever og kursister at naturfagene (herunder samarbejdet mellem dem)
tilrettelægges så de bidrager til deres almene dannelse?
Elementer fra:
Casestudiet, Kvalitativ &
Spørgeskema Landsdækkende spørgeskema
Casestudier foretages på tre skoler der udbyder både hf og stx. Studiet foretages med hel- eller flerdagsbesøg hvor der foretages kvalitativ
dataindsamling under workshops for hhv. lærere fra alle naturfagene og elever. Workshoppen består i en inddragelse af lærere hhv. elever i et analysearbejde af konkrete
undervisningsdesign og elevarbejder samt i arbejde med
(studieforberedelses- og)
dannelsesbegrebets anvendelse i de involverede parters praksis.
Samtidigt foretages spørgeskema-undersøgelse med elever, og pilotundersøgelse af det
landdækkende spørgeskema med lærere.
Resultatet af case-studiet perspektiverer og informerer den senere landsdækkende
spørgeskemaundersøgelse.
C Hvilke begreber om almendannelse bruger elever, kursister og lærere når de beskriver elevernes udbytte af
Elementer fra:
Casestudiet, Kvalitativ &
92
naturfagsundervisningen?
Hvordan stemmer disse begreber overens med hvordan undervisningen planlægges og det arbejde elever og kursister producerer?
Hvilke holdninger har elever og kursister til naturvidenskab og naturvidenskabelig dannelse?
Spørgeskema Landsdækkende spørgeskema Undervisningsforløb og elevrapporter.
(telefoninterviews)
Workshoppens elementer planlægges så de informerer analysniveau B og C.
Det samme gælder
spørgeskemaundersøgelser.
Undervisningsforløb og elevrapporter bruges i workshops, men udsættes også for en efterfølgende analytisk granskning mhp. at identificere og karakterisere elementer der bidrager til dannelse.
Undersøgelsen starter 1. december 2013.
IND kan efter aftale med UVM sende mails til lærere og skoler med reference til UVM. UVM er behjælpelig med fremskaffelse af relevante mailadresser.
Afrapporteringen
Konklusionerne for stx og hf holdes adskilt. De to gymnasiale uddannelser har forskellige profiler og målgrupper, og naturvidenskabens rolle på de to uddannelser er derfor heller ikke ens. Der anvendes samme tilgang til analysen, men handlinger på baggrund af analysen er ikke nødvendigvis ens.
Data indsamles i perioden medio februar til ultimo marts 2014. Ultimo april 2014/primo maj forelægges UVM de første analyser til kommentering. Den endelige afrapportering er UVM i hænde senest 30. juni 2014.
Når rapporten er offentliggjort af UVM, kan IND publicere den i egen skriftserie.
Økonomi
IND udfører evalueringen for kr. 360.000 kr. plus opholds- og rejseomkostninger, der afhænger af hvilke skoler der inddrages i undersøgelsen. Halvdelen betales ved kontraktens indgåelse, resten ved aflevering af rapport.
____________________________________ ____________________________________
Kontorchef Annegrete Larsen Institutleder Jens Dolin
Undervisningsministeriet Institut for Naturfagenes Didaktik
93