Projekternes videreførelse

”Så det er virkeligt spændende. Der er virkelig god grund til at sætte stor fokus på det, da det ville kunne spare på henvisninger i længden. For de får nogle redskaber til både at spotte den signalforvirrede eller den udadreagerende. De elever er ikke bare dumme, og hvis de kan få øje for det, så har de fået en meget større rummelighed. Hvis vi siger til dem, at de skal gøre sådan og sådan – så går de ud og gør sådan og kommer tilbage og siger: ”hov, det vir-kede”. Og når vi har haft en elev inde med nogle specielle problemer, så har vi også givet læ-rerne feedback på, hvordan de skal reagere over for netop denne elev. Og ligeledes har vi la-vet supervision med klassen i nogle tilfælde.” (Psykolog, Randers)

Andre har ikke haft formaliseret sparring til professionelle, men det er altid muligt for lærere og andet personale at stikke hovedet ind til psykologen og drøfte forhold omkring elever. Derudover har psykologen et ønske om at lave et kursusforløb og uddanne ressourcepersoner i hver afdeling til at vejlede lærerne samt tilbyde et kursusforløb for lærere for at opkvalificere dem til at yde strukturhjælp til elever med overbliksvanskeligheder.

Videreførelse af projekt ”Børnepsykologisk behandlingstilbud” i Aalborg Kommune Projektet er videreført med dets nuværende personalenormering på 3 psykologer og vil fortsat være forankret i Familiecentret under Familie- og Beskæftigelsesforvalt-ningen.

Hvad har været afgørende for projektets videreførelse?

Det har været en politisk målsætning, at Aalborg Kommune skal gøre noget ved det stigende antal børn og unge med psykiske vanskeligheder, der står på venteliste til udredning i psykia-trien. Projektet har synliggjort relevansen af tilbuddet med hensyn til at løse den kommunale del af opgaven for psykisk udsatte børn, der er i den ’lettere’ del af målgruppen for psykiatri-en. Arbejdet med sundhedsaftaler mellem region og kommune præciserer netop denne udfor-dring omkring, hvor langt den kommunale forpligtelse går ift. at iværksætte en indsats for børn med psykiske vanskeligheder, der ikke er tungtvejende nok til at modtage behand-ling/udredning i det psykiatriske system. Projektet varetager således en kommunal opgave, der er politisk bevågenhed omkring, og som pt. ikke løses af andre instanser.

Hvad er de vigtigste erfaringer mht. organisering og samarbejde?

Projektet vurderer, at samarbejdet med psykiatrien er helt centralt. I opstartsfasen var dette vanskeligt, men projektet har gennem et visitationsprojekt bestående af projektet, PPR og børne- og ungepsykiatrien arbejdet med at koordinere og strømline visitationsprocessen til psykiatrien på baggrund af et kommunalt-regionalt samarbejde. Samarbejdet med de øvrige aktører er afgørende ift. at sikre, at man kender hinandens arbejdsområder og afgrænsninger.

Kendskabet til det psykiatriske system har betydet, at projektet har kunnet agere bindeled mellem kommune og psykiatri og være ’oversætter’.

Hvad er risici i forbindelse med kommunal finansieret videreførelse?

En vigtig erfaring er, at det er nødvendigt løbende at præcisere og afgrænse projektets mål-gruppe, således at der ikke foregår et opgaveskred ift. PPR, social service og børne- og unge-psykiatrien. Målgruppen er defineret som ’gråzone’ og kommer det, ifølge projektet, ikke nærmere. En risiko i forlængelse heraf er, at projektet med den kommunale forankring på grund af ressourceknaphed kan blive sat til at løse opgaver inden for de tilgrænsende instan-sers kerneområder, hvilket vil flytte fokus fra projektets oprindelige målgruppe til børn og un-ge med behov for en indsats, der har entydigt afsæt i et lovgrundlag (Serviceloven, Folkesko-leloven). Projektet i Aalborg håber, at fokus forbliver på kerneydelsen, der netop har forebyg-gende karakter ift. at sikre, at de psykisk udsatte børns tilstand ikke forværres, og at behand-ling i psykiatrien kan undlades for hovedparten.

4.7.2 Projekter på ungdomsuddannelser

Projekt Status for forankringsplaner EUC

Vest-sjælland

Projekter videreføres med en finansieringsmodel, der hedder 60 (kommunale midler) / 40 (uddannelsesinstitutionernes midler). Der er fortsat 5 psykologer ansat. Projektet arbejder endvidere med at yderligere uddannelsesinstitutioner kan tilkøbe ydelsen.

Lolland Implementering er ikke på plads – Lolland og Guldborgsund kommune afventer endelig evaluering. Uddannelsesinstitutionerne har gennem Uddannelsesråd for Lolland og Falster ansøgt de to kommuner om midler til fortsættelse af projektet.

Næstved Projektet videreføres med stort set samme personalenormering. Finansieringen er sikret, ved at Næstved Kommune dækker en halv stilling, mens de deltagende uddannelsesinstitu-tioner afdækker resten, afhængig af deres forskellige behov.

Odense PPR Projektet har fået midler til videreførelse fra en ny, central pulje.

Randers Projektet har fået midler til videreførelse fra en ny, central pulje.

Viborg Videreførelse af psykologhjælp i nyt projekt med midler fra en ny, central pulje. Projektet tænkes forankret som et blivende tilbud til elever på Mercantec. Hertil kommer visse udvi-delser i projektet, eksempelvis med at indføre gruppeforløb for piger, ressourcecenter mv., som beskrevet i det nye projekt.

SOSU-C Projektlederen er blevet fastansat fra den 1. marts 2012 til at videreføre Psykologisk Råd-givning på SOSU C. Et projekt, som rammemæssigt ligner det tilbud, der i dag tilbydes ele-verne, for at fastholde dem på deres uddannelser. Dog er tilbuddet efter den 1. marts 2012 til alle elever og ikke kun til unge på 25 år og derunder. I dag er der to eksterne psykologer ansat til at varetage tilbuddet for de elever, der er 26 år og derover.

Af tabellen ses det, at seks ud af de syv projekter videreføres.