På tværs af projekterne bliver læringsforløbene ofte afsluttet med arrangementer, hvor elevernes arbejde vises frem for andre. Det fungerer som en markering af, at spændende læringsforløb, hvor nye ting er prøvet af, og hvor klassen har fået inspiration fra mennesker, de ikke kendte før, er af-sluttet. Afhængigt af forløbet kan publikum bestå af andre elever, lærere, elevernes forældre eller andre interesserede.
I kreative fag som billedkunst og håndværk og design arbejdes der fx med ferniseringer, hvor den kreative tradition, der er forbundet med ferniseringer, bliver dyrket. I forløb, hvor skoler har samar-bejdet med kunstnere fra scenekunstens verden, vises der typisk en forestilling for et publikum. I boglige fag arbejdes der fx med fremlæggelser, som bl.a. kan tage form som mundtlige oplæg eller som videopræsentationer.
Erfaringen er, at det kan være værdifuldt at markere afslutningen på projekter med en begivenhed.
Og begivenhederne er oplagte at kombinere med andre videndelingsstrategier. Det er nemlig en ramme, hvor elevernes erfaringer fra forløbene bliver vist frem, og det kan dokumenteres, vises frem og bruges til at sprede erfaringer på teammøder, i lokalmedier, på digitale platforme og me-get mere.
Åben skole
At dele viden om og erfaringer med den åbne skole
Gode råd til det undervisende personale:
• Afslut et læringsforløb med en begivenhed, hvor eleverne fremlægger, opfører eller holder fernisering og viser resultatet af deres arbejde frem. Arrangementet kan fungere som om-drejningspunkt for at synliggøre jeres erfaringer for omverdenen.
• Afsæt tid i jeres fagteams til at dele viden og erfaringer fra et samarbejde med eksterne læringsmiljøer, så jeres forskellige erfaringer kan komme jer selv og kollegerne til gode.
• Velfungerende videndeling handler også om at fremme en kultur, hvor man opsøger hin-andens erfaringer, er nysgerrig og søger inspiration hos kollegerne.
Gode råd til skoleledelsen:
• Skab rammer, så medarbejdere udveksler erfaringer med at samarbejde med eksterne læ-ringsmiljøer. Det kan fx understøttes af det pædagogiske læringscenter.
• Vær opsøgende over for lokale medier. Overvej, hvordan I som skole kan være med til at skabe omtale af samarbejdsprojekterne. For mange virksomheder og organisationer kan omtale i offentligheden rumme stor værdi og gøre samarbejdet attraktivt.
• Som leder kan du være et led mellem skolens medarbejdere, eksterne læringsmiljøer og forvaltningen. Husk at dele kontakter og henvendelser, så samarbejdet realiseres, evt. i samarbejde med det pædagogiske læringscenter.
Gode råd til forvaltningen:
• Brug platforme og kataloger til at udbrede viden og erfaringer fra samarbejdsprojekter, så de gode erfaringer bliver delt på tværs af skoler i kommunen.
• Husk, at digitale platforme og kataloger sjældent kan stå alene: Understøttelsen af viden-deling kræver opfølgning og handler også om personlige relationer.
• Understøt netværk og møder mellem mennesker på tværs af skoler og eksterne lærings-miljøer. Det kan både inspirere til mulige læringsforløb og fungere som en ramme, hvor erfaringer løbende deles.
Åben skole
En af de centrale idéer i samarbejdet mellem skoler og eksterne læringsmiljøer er, at det giver me-ning at udforske og udfordre, hvad et læringsrum er. Læringsrummet bliver nemlig påvirket af de mennesker, der indgår i det, og ændres, når undervisningen fx foregår nye og anderledes steder uden for klasseværelset. Her er tre anbefalinger til, hvordan man kan tænke fysiske rammer ind i en åben skoles undervisning:
Sådan kan de fysiske rammer styrke den åbne skole:
• Arbejd i autentiske læringsrum uden for skolen.
Det kan tilføre værdi til undervisningen at gennemføre læringsforløb i naturen, i byen eller i andre lokaler end skolens. Når stedet fortæller en historie med betydning for det, der under-vises i, kan det åbne for ny viden og motivere eleverne på nye måder.
• Bring de eksterne læringsmiljøer til live på skolen.
Som alternativ til at tage væk fra skolen kan eksterne læringsmiljøer bringes i spil på skolen på flere måder. Dels kan personer fra læringsmiljøerne besøge og deltage i elevernes under-visning, dels kan materialesamlinger og andre redskaber fra eksterne læringsmiljøer bringes ind på skolen og bruges af lærerne i undervisningen.
• Brug lokalområdets muligheder i den åbne skole.
Det kan være afgørende, at et sted ligger i cykel- eller gåafstand fra skolen. Derfor kan lære-ren med fordel arbejde med de muligheder for alternative læringsrum, lokalområdet tilby-der. At udnytte lokalområdets ressourcer kan desuden være med til at styrke elevernes lo-kale tilhørsforhold.
Mange overvejelser i arbejdet med den åbne skole handler om, hvornår undervisningen skal foregå på skolen, og hvornår den skal foregå uden for skolen. Et sted kan nemlig have stor betydning for den måde, vi lærer og bliver inspireret på. Nye og skiftende læringsrum som alternativer til klasse-rummet kan somme tider stimulere vores sanser, åbne op for nye idéer og sætte det, vi lærer, i et anderledes perspektiv. Men det behøver ikke at handle om at bevæge sig væk fra skolen eller klas-seværelset. Det vante læringsrum kan også ændres ved at inddrage nye personer, nye materialer og nye aktiviteter.
7 Betydningen af de fysiske rammer i
den åbne skole
Åben skole
Betydningen af de fysiske rammer i den åbne skole
Et oplagt spørgsmål at stille som skole eller som eksternt læringsmiljø handler derfor om, hvilke potentialer der er i lokalområdet for at understøtte og styrke arbejdet med elevernes læring. Po-tentialerne er nemlig forskellige, alt efter hvad ens lokalområde består af. På samme måde kan spørgsmålet om de fysiske rammer have stor betydning for de udfordringer, man oplever, når der skal findes tid og penge til transport, og når skolens skemaer skal justeres og tilpasses, fordi en klasse eller lærer må afsætte ekstra tid til transport.
Vi vil nu præsentere nogle af projekternes erfaringer med at udnytte de fysiske rammer, så de lo-kale rum bruges som læringsrum, og med at imødekomme logistiske udfordringer.