Mennesker har alle dage forsøgt at se ind i fremtiden. Varsler, spådomme, for
udsigelser, fremskrivninger og progno
ser er forskellige ord for midler til indsigt i fremtiden; ord som vi forbinder med informationer af meget forskellig karak
ter.
“Prognose” er det ord vi som regel bruger om en forudsigelse, der er base
ret på grundige beregninger med udgangspunkt i veldokumenterede kendsgerninger og mere eller mindre løse skøn. Vi forventer som regel, at en prognose er velgennemtænkt, konsi
stent og forholdsvis sikker.
Skovbruget er kendt for sin langsig
tede planlægning, som blandt andet omfatter prognoser for den fremtidige hugst. For træindustrien, som skal afta
ge hugsten, kan kvaliteten af sådanne prognoser have stor økonomisk betyd
ning.
En helt ny prognose for hugsten af rødgran og sitkagran i Danmark, udar
bejdet af Dansk Skovforening for Pro
duktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, rumimer overraskende oplysninger:
Stikprøvemålinger i landets skove tyder på, at den stående vedmasse er 20-30% højere end hvad der fremgår af den officielle skovtælling. Og hvis man ikke opsparer yderligere vedmasse,
Figur 1. Total hugst af nåletræ i Danmark i perioden 1984- 1996 sammenlignet med prognoser for nåletræhugsten. Kil
der er angivet i figuren.
Figur 2. Hugst af nåletrætømmer i Danmark i perioden 1984- 1996 sammenlignet med prognoser for tømmerhugsten. Kil
der er angivet i figuren.
Hugst af tømmer [1000 kbm]
Total hugst af nåletræ [1000 kbm]
TRÆRESSOURCER
Figur 3. Aldersklassefordelingen for rødgran opgjort amtsvis. Kilde: Skovtællingen 1990.
skulle der være mulighed for en arlig hugst på 900.000 m3 tømmer af rødgran og sitkagran i de kommende 10 år.
Det er en voldsom stigning i forhold til den nuværende faktiske tømmer
hugst, som ifølge Danmarks Statistik er knapt 500.000 m3 om året (alle nåle
træarter!). Selv med en forsigtig hugst og en tømmerprocent på 40 (de sene
ste 10 års gennemsnit) skulle der ifølge den nye prognose være mulighed for at hugge 640.000 m3 nåletrætømmer om året.
En sådan forøgelse kan let få konse
kvenser for savværkernes investerings
lyst.
På baggrund af Dansk Skovfore
nings nye hugstprognose har Produkt
udviklingsordningen opfordret os til at se på de seneste ti års hugstprognoser for nåletræ.
Har prognoserne været realistiske9 Og kan vi vente en stærkt forøget hugst af nåletrætømmer i årene fremover?
Prognoserne
Gennem årene er der udarbejdet en række prognoser for nåletræhugstens udvikling, bl.a. på foranledning af det nu nedlagte Træråd (Olesen 1987, Sua- dicani 1990) og Dansk Skovforening (Anonym 1988, 1998).
En efterfølgende sammenligning med de officielle hugsttal fra Danmarks Statistik viser, at alle hidtidige progno
ser har overvurderet den totale hugst af nåletræ (Figur 1).
Den totale hugst af nåletræ
Trærådets prognose fra 1987 (Olesen 1987) tager udgangspunkt i Skovtællingen fra 1976 (Anonym 1979), tabellariske tilvækstoversig
ter samt “afviklingsmodeller’’ udarbejdet af Jensen (1983).
Der tages hensyn til den ringere produkti
vitet i små skove på baggrund af Landbrugs
statistikkens tal for hugsten i skove <50 ha.
Den beregnede masse er salgbar masse med diameter over 7 cm, og med et fradrag på 10% for spild, ukomplette bevoksninger m.m.
Der arbejdes med to alternativer: hen
holdsvis forkortet og uændret omdriftstid, hvoraf prognosen for sidstnævne har vist sig at stemme rimeligt overens med den konsta
terede hugst i perioden 1990-1996.
Den næste prognose i Trærådets real (Suadicani 1990) søger at komplettere rap
porten fra 1987, bl.a. ved hjælp af subjektive skøn over den øgede hugstmængde som føl
ge af voksende flisproduktion fra hele tyn- dingstræer.
Resultatet er, at den årlige hugst vurderes at blive omtrent 300.000 m3 større end pro
gnosen fra 1987 forudsagde. Fra 1991 og fremefter har Suadicani's prognose vist sig at ligge 250-300.000 m3 over den faktisk rea
liserede hugst.
Lind (1994) søger at opgøre den potenti
elle hugstmængde (incl. maksimal udnyttel
se af brændsel) på baggrund af skovtællin
gen fra 1990 (Anonym 1994),
Der tages ikke stilling til, hvorvidt det er teknisk eller økonomisk gennemførligt at rea
lisere dette hugstpotentiale. På denne bag
grund kan det ikke undre, at prognosens tal
ligger langt (ca. 700.000 m3/år) over de senere års konstaterede hugst.
Den seneste hugstprognose fra Dansk Skovforening er baseret på skovtællingen fra
1990, bevoksningslister fra Statsskovbruget og en lang række større private ejendomme.
På grundlag af stikprøvevise taksationer er der opstillet højde/vedmasse-kurver, som benyttes ved vedmassebestemmelsen.
Den således udregnede vedmasse forud
sættes realiseret ved at tillempe vedmasse- afviklingen i standardiserede tilvækstoversig
ter. Den potentielle årlige hugst af nåletræ i perioden 1997-2007 skønnes herved at blive ca. 1,67 mio. m3 (Anonym 1998:32). Det er omtrent 500.000 m3/år mere end den aktuelle hugst.
Ud over den totale hugst prøver nogle af prognoserne også at forudsige mængden af savværkstømmer. Her viser en sammenligning med Danmarks Statistiks tal, at kun de mest forsigtige skøn (Anonym 1988, Suadicani 1990) har vist sig at stemme med virkelig
heden (Figur 2).
Hugsten af nåletrætømmer
Prognoserne for hugsten af nåletrætømmer afspejler forventningerne til den totale nålet
ræhugst, samtidigt med at de er meget følsomme over for den anvendte tømmerpro
cent.
Olesen (1987) påregner en tømmerpro
cent på 50 og når herved frem til en årlig tømmerhugst på ca. 660.000 rrT/år i perio
den 1990-2000. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser har tømmerprocenten i perioden reelt været lidt over 40 procent, men selv med denne korrektion ligger prognosen i overkanten af den realiserede tømmer
mængde.
Dansk Skovforening (Anonym 1988) benytter samme hugstmodeller som Olesen (1987), men aldersklassefordelingerne og
arealopgørelsen er justeret. Der arbejdes med henholdsvis maximum- og minimum
skøn svarende til kort og lang omdriftstid.
Minimum-skønnet har vist sig at stemme rimeligt overens med den faktiske hugst.
Suadicani (1990) antager, at tømmerpro
centen bliver så lav som 32, og når herved til et skøn, der svarer ret nøje til den faktisk rea
liserede tømmermængde, selv om hans for
ventninger til totalhugsten af nåletræ ligger højt.
Lind (1994) har ingen angivelse af tøm
mermængden, men opdeler nåletræet i brændsel og gavntræ. De senere år har tøm
meret iflg. Danmarks Statistik udgjort ca.
55% af gavntræet, og under denne forud
sætning udviser Lind’s prognose en mæng
de, der er i underkanten af den konstaterede hugst i periodens begyndelse (1995), men vokser til over 600.000 m3/år i år 2005.
Endelig forventer Dansk Skovforening i sin seneste prognose en samlet potentiel tømmermængde på ca, 640.000 m3/år i peri
oden 1997-2007 ved en tømmerprocent på 40 (Anonym 1998:33). Det er omtrent 140.000 m3/år mere end de senere års hugst.
Prognosegrundlaget
Produktionen af et stykke nåleskov er i grove træk fastlagt allerede når kulturen er etableret; 40-100 år inden hovedpar
ten af udbyttet skal markedsføres. Yder
mere er der siden krigen gennemført skovtællinger med 10-15 års mellem
rum, hvor aldersklasseforholdene er opgjort amtsvis (Figur 3).
Med kendskab til vækstforholdene og den omtrentlige omdriftsalder i lan
dets forskellige egne ved vi tilsynela
dende mere end rigeligt om det danske skovareal til at kunne forudsige, hvor store tyndings- og afdriftsarealer, der kan blive tale om, selv i en ganske fjern
Areal [ha]
SKOVEN 12 1998 531
TRÆRESSOURCER
Alder [ar]
Ringkøbing amt
Stors trøms DS’ stikprøve-bevoksninger
■ ..
C. M. Møller, bon. 1
5 10 15 20 25 30 35
Bevoksningshøjde [m]
Figur 4. Grundflade i forhold til bevoksningshøjde for rødgran. Figur 5. Procentdel ikke afdrevne rødgranbevoksninger i for- Dansk Skovforenings nyeste stikprøvemålinger sammenlignet hold til bevoksningsalder Kilde: Mel I by 1996.
med Carl Mar: Møllers tilvækstoversigt.
fremtid. Hvorfor er det da tilsyneladen
de så svært at ramme et realistisk tal for hugsten?
Flugstbehandlingen
Et af problemerne ved udarbejdelse af en hugstprognose er at fastlægge hugstbehandlingen. Fremskrivningen af bevoksningstilstanden sker ved hjælp af en vækstmodel, en matematisk for
muleret beskrivelse af bevoksningsud
viklingen.
Endnu i dag - 55 år efter dens frem
komst - bruges for rødgran mest Carl Mar: Møllers tilvækstoversigt (Møller 1933) som grundlag. Dette behøver ikke i sig selv at indebære problemer.
Blot er det vigtigt at være opmærksom på, at der næppe i dag er nogen, der praktiserer noget, som blot tilnærmel
sesvis ligner Møllers hugstbehandling (ca. C D-hugst).
I figur 4 er grundfladen ved Møllers hugst således sammenlignet med 95 stikprøve-bevoksninger takseret af Dansk Skovforening i forskellige skove rundt om i landet (Anonym 1998). Det fremgår heraf, at grundfladen i en gen
nemsnitlig bevoksning stiger betragte
ligt med stigende bevoksningshøjde, mens Møllers grundflade kun stiger ganske lidt med bevoksningshøjden.
Ved opstilling af en prognose vil man altid få brug for at fastlægge skovenes gennemsnitlige tilstand med hensyn til vedmasse, diameter, etc., afhængigt af landsdel, aldersklasse og art. Der vil desuden være brug for et skøn for, hvil
ken hugstbehandling der fremover vil blive benyttet.
Hvis prognose-horisonten er lang, bliver dette skøn særligt afgørende.
Man kan naturligvis tage udgangspunkt i stikprøvebevoksninger som de 95 i figur 4. Men her er det nødvendigt at være opmærksom på, at selv hvis vi
vidste, hvilken hugstbehandling der havde ført til den observerede tilstand, ville vi ikke kunne vide, hvordan bevoksningerne fremover vil blive behandlet. På det punkt vil vi altid være henvist til gætteri.
Boniteten
Desværre er det ikke nok at vide, hvor stort det produktive areal er. Det er også nødvendigt at vide, hvor produk
tivt del er. Umiddelbart forekommer det
te problem ikke at være stort, eftersom gennemsnitsboniteterne for aldersklas
ser og amter opgøres i skovtællingerne.
Problemet er blot, om man kan fæste lid til de opgivne boniteter. Ofte opgives boniteterne nok “efter bedste overbe
visning” uden egentlige, håndfaste målinger til at underbygge skønnet.
Boniteten, sådan som den traditionelt bestemmes i Danmark, er baseret på en bevoksnings hidtidige højdevækst.
Men i en hugstprognose interesserer man sig for vedmasse snarere end høj
de, og vedmasseproduktionens sam
menhæng med højden varierer ganske meget fra lokalitet til lokalitet (se f.eks.
Skovsgaard 1997) - også for vokseste
der med samme højdebonitet.
Mindst lige så problematisk er det, at en højdebonitet som regel bestemmes på grundlag af nogle få middeltræers højde. Men danske skovbevoksninger er generelt forholdsvis små, så arealet af indre og ydre randzoner udgør for
mentlig en ganske betydelig del af det produktive areal - og produktiviteten i randzonen er noget mindre end i det indre af en bevoksning (se f.eks. Møller 1977:513).
Omdriftsalderen
Det er ganske vigtigt at kende
omdriftsalderen i forskellige egne af lan
det, hvis man vil beregne, hvor store arealer der skal afdrives i et givet år.
Det er navnlig vigtigt, hvis man vil forud
sige mængden af savværkstømmer, for
di afdriften omfatter den overvejende del af den mængde tømmer, der produ
ceres.
Der laves normalt ikke statistik over omdriftsaldre, men man kan bruge skovtællingerne som grundlag for bestemmelse af omdriftsalderens forde
ling i forskellige dele af landet. Det er både gjort af Jensen (1983) og Meilby (1996). Til trods for at metoderne er meget forskellige er resultaterne det ikke.
Figur 5 viser et eksempel på, hvor
dan omdriftsaldrene tilsyneladende for
deler sig i Storstrøms og Ringkøbing amter.
Desværre er de omdriftsaldre, der kan bestemmes ved hjælp af skovtæl
lingerne, ren historie. Når kultur- og hugstpraksis ændrer sig, vil det sand
synligvis også føre til ændrede omdriftsaldre.
Eftersom vi ved, at plantetallet i kulturerne og hugstpraksis har ændret sig, kunne man tro, at ændringer i omdriftsalderen var garanterede. Men det afhænger af, om effekten af lavt plantetal og tidlige stærke tyndinger kompenseres af tendenser til hugst fra toppen i unge bevoksninger og svagere tyndinger i de modne. Det afhænger også af salgsprisernes tendens til at belønne diameter og kvalitet.
Endelig er vi ikke fuldt ud herrer over omdriftsalderen. Vi ved ikke, hvornår det næste store stormfald kommer, men vi kan dog forudsige at det kommer.
Den salgbare masse
Mængden af ikke udnyttet eller svært deklasseret vedmasse er ligeledes
pro-Overlevelsessandsynlighed [%]
Grundflade [kvm/ha]
TRÆRESSOURCER
80
40
Brændsel Brændsel
Andet gavntræ
Industritræ Læg
Tømmer
1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995
E 2000
Faktisk hugst
Pragmatisk fremskrivning
1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Figur 6. Sortimentsfordelingen for nåletræ 1955-1996. Figur 7. Den faktiske hugst af nåletræ (iflg. Danmarks Stati-Kilde: Danmarks Statistik. stik) sammenlignet med en prognose som bygger på statisti
ske oplysninger om alderklassefordeling, bonitet og hidtidig hugst. Baseret på modeller fra Meilby 1996.
blematisk. Ganske vist er der gennem
ført undersøgelser af betydningen af f.eks. rodfordærver (Billeschou 1985), men der er tale om historiske oplysnin
ger, og rådmængden i de endnu ståen
de træer kan udvikle sig helt anderledes.
Det samme gælder mængden af tørre træer. Det er ikke så længe siden, der blev talt meget om røde rødgraner, og nogle skove oplever heftige angreb af typografen.
Begge dele fører til reduktion - eller i bedste fald deklassering - af den mar
kedsførte vedmasse. Desværre kan betydningen af disse forhold ikke fast
lægges objektivt. Der kan kun blive tale om kvalificeret gætteri.
Sortimentsfordelingen
Hugstens sortimentsfordeling varierer også meget over tid. Det fremgår tyde
ligt af figur 6, hvor vi har afbildet forde
lingen for landets samlede nåletræs
hugst gennem en 40-årig periode.
Tømmerprocenten, som generelt har været faldende siden 1967, synes at have stabiliseret sig omkring 40%. Men vi kender ikke den langsigtede udvik
ling over de næste årtier, og der er sto
re udsving fra år til år, afhængigt af mar
kedsforhold og stormfald.
De små skove
Små skove. Hermed mener vi som regel dem, der er mindre end 50 ha.
Disse skove udgør normalt ikke eje
rens levebrød, og de dyrkes derfor også anderledes end de større skove.
Takket være Landbrugsstatistikken ved vi, at de små skoves markedsførte hugst per hektar er væsentligt mindre end de stores. I 1997 var hugsten af nåletræ i skove under 50 ha på Øerne således 1,37 m3/ha i modsætning til 6,45 m3/ha for skove større end 250 ha.
Noget kan skyldes lavere tilvækst, jfr.
hvad der er sagt om randvirkninger. Der er givetvis også tale om, at træ fra min
dre skove ofte kan anvendes af ejeren selv, og at omkostningerne ved håndte
ring af små partier er store.
Endvidere antages det hyppigt, at små skove er mindre aktivt plejede end store. Hvis det er rigtigt, vil det inde
bære, at den stående masse - for en given alder og bonitet - er højere og bevoksningsdiameteren mindre end i de store skove. Det har konsekvenser for sortimentsfordelingen.
Under alle omstændigheder er det givet, at man ikke kan gå ud fra, at alle skove har samme udnyttelsesgrad som de store skovejendomme med egen administration.