PROFILAFKLARING VIA AFKLARINGSVÆRKTØJET - Evaluering af projekt ”Samtaler og indsats

4. Profilafklaring via afklaringsværktøjet

I dette afsnit belyses profilafklaringen via afklaringsværktøjet nærmere. Det undersøges hvor

dan projekterne har implementeret en systematisk profilafklaring, hvad deres erfaring er med det samt hvilken læring der har været, herunder hvordan resultatet fra profilafklaringen kan bruges i forberedelsen og som dialogværktøj i første samtale og som udgangspunkt for tilrette

læggelse af indsatsen.

Afsnittet sætter således fokus på første del af indsatsmodellen i projekt ”Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed”, jf. figur 4.1 (rød cirkel).

Figur 4.1: Indsatsmodellen i projekt ”Samtaler og indsats der modvirker langtidsledighed”

Afsnittet baseres på viden indsamlet fra selvevalueringer, netværksseminarer samt spørge

skemaundersøgelse blandt borgere.

Hovedresultaterne er:

o Godt halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet giver et godt grundlag for at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed.

o Profilafklaringsværktøjet udgør ifølge 10 af de 16 deltagende jobcentre et godt redskab i forberedelsen af samtalerne med borgeren, ligesom det kan udgøre et effektivt dialog-værktøj i samtalerne.

o Borgerens svar på forberedelsesskemaet er bl.a. et godt grundlag for en progressions- og handlingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning. Og kan styrke og målrette indholdet i indsatserne.

o Resultaterne fra profilafklaringsværktøjet kan ikke stå alene – skal tænkes ind som en aktiv del af indsatsen og samtaleforløbet og anvendes i sammenhæng med sagsbehandlerens social-faglige erfaring.

o Lokalt er der arbejdet med en række forskellige metoder for at sikre at nyledige udfylder forberedelsesskemaet. Disse er: individuel kontakt, systematisk information samt inddra-gelse af samarbejdende a-kasser.

o De etablerede tiltag vurderes generelt at være virkningsfulde ift. at sikre en systematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Flere jobcentre nævner dog også, at det er nødvendigt med de ekstra tiltag, da mange borgere ikke udfylder forberedelsesskemaet af sig selv – og at tiltagene er ressourcekrævende.

o Omkring 80 pct. af et udsnit af borgerne i projektet angiver, at dialogen med jobcenteret og a-kassen omkring deres svar på forberedelsesskemaet har gjort dem mere afklarede omkring deres situation.

Profilafklaringsværktøjet

Profilafklaring af nyledige dagpengemodtagere er en væsentlig del af projektet. Profilafklarin

gen foregår via afklaringsværktøjet, som består af både en statistisk vurdering af risikoen for langtidsledighed samt et forberedelsesskema, som udfyldes af borgeren, jf. afsnit 3.

Der er flere forskellige formål med profilafklaringen af de nyledige a-dagpengemodtagere via afklaringsværktøjet.

For det første kan profilafklaringen understøtte sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser i at identificere de nyledige a-dagpengemodtagere, der har særlig risiko for at blive langtidsledige.

På baggrund af de to dele i profilafklaringsværktøjet foretages en sandsynlighedsberegning, som med stor sikkerhed viser om den nyledige borger er i risiko for at blive hængende i ledig

hed i længere tid. Dermed er resultatet et godt første input til sagsbehandleren. Det er hensig

ten, at resultatet af profilafklaringen skal suppleres af sagsbehandlerens social-faglige vurde

ring – resultatet kan ikke stå alene.³

3 På baggrund af de to dele i profilafklaringsværktøjet foretages en sandsynlighedsberegning, som viser om den nyledige borger er i risiko for at blive langtidsledig. Modellen vil ikke – som det er tilfældet med alle sandsynlighedsmodeller – forudsige det korrekte hændelsesforløb for alle personer. Der er således en vis statistisk usikkerhed – og resultatet bør derfor kvalificeres af en social faglig vurdering.

For det andet kan resultaterne fra profilafklaringen understøtte både borger og sagsbehandler i forberedelsen af den første samtale. Resultatet er et fælles udgangspunkt og kan give anled

ning til refleksion hos både borger og sagsbehandler. Sagsbehandleren kan forberede sig til samtalen via udvalgte dele af borgerens svar fx vedr. borgens overvejelser, motivation, bag

grund mv. for svaret. Borgeren kan reflektere over, hvordan man forbereder sig bedst muligt på et aktivt og jobrettet indsatsforløb, herunder konkrete inputs eller spørgsmål til sagsbe

handleren.

For det tredje kan profilafklaringen anvendes som et dialogværktøj i samtalen mellem borger og jobcenter og/eller a-kasse. Sagsbehandleren kan spørge ind til borgerens svar på udvalgte spørgsmål i forberedelsesskemaet, fx vedr. borgerens udfordringer og barrierer, motivation til job mv. Afklaringsværktøjet kan dermed være et godt værktøj til at gøre samtalen mere foku

seret og jobrettet, fordi man kan tale direkte ind i de emner, der er væsentlige for borgeren.

Resultaterne er ikke kun et fælles udgangspunkt og dialogværktøj mellem den ledige og sags

behandleren ved den første samtale men også ved de efterfølgende samtaler, og resultatet af profilafklaringen kan dermed også bidrage til at understøtte fokus og kvalitet i hele samtalefor

løbet.

For det fjerde kan profilafklaringen understøtte en målretning og sammenhæng af de indsat

ser, der skal hjælpe borgeren (tidligt) tilbage i job. Resultatet kan sikre en sammenhæng mel

lem den lediges profil, samtaleforløbet og tilrettelæggelsen af indsatsen. Det kan iværksætte en tidligere og mere målrettet indsats med indhold, der er aftalt i dialog med borgeren og ud fra resultaterne af profilafklaringen.

Boks 2 herunder indeholder en kort beskrivelse af det forberedelsesskema de nyledige skal udfylde, som en del af profilafklaringen.

Boks 2: Indhold i forberedelsesskamet

Et af de to elementer i profilafklaringsværktøjet er forberedelsesskemaet. Skemaet skal udfyldes af de nyledige borgere på jobnet.dk. Skemaet er frivilligt at udfylde og omhandler bl.a. borgerens forventnin

ger til at komme i arbejde, villigheden til at tage arbejde i et andet område eller til lavere løn, samt ud

fordringer ift. at komme i arbejde.

Eksempel på spørgsmål fra forberedelsesskemaet:

Når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet modtager han/hun en kvittering, hvoraf det fremgår, om borgeren er i risikogruppen for langtidsledighed. Derudover fremgår borgerens svar på spørgsmåle

ne i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registervariable så som alder, herkomst, ledighedshistorik og seneste branchetilhørsforhold m.m. Sagsbehandlere i jobcentre og a kasser kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet.

Eksempel på kvitteringstekst fra forberedelsesskemaet:

Hvordan har de lokale projekter arbejdet med systematisk profilafklaring?

Borgerens besvarelse af forberedelsesskemaet udgøren nødvendig og væsentlig del af projek

tet, da den statistiske beregning af sandsynligheden for at ende i langtidsledighed foretages, når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet. Lokalt er der arbejdet intenst med at sikre, at så mange nyledige dagpengemodtagere som muligt udfyldte forberedelsesskemaet.

De deltagende jobcentre og a-kasser har arbejdet med forskellige metoder for at sikre en sy

stematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Af tabel 1 fremgår de forskellige tiltag, som projekterne har igangsat enten enkeltvist eller parallelt.

Tabel 1: De lokale projekters forskellige tiltag for at sikre udfyldelse af forberedelsesskemaet Individuel kontakt til nyledige

 Ringe eller skrive til alle borgere, der ikke har udfyldt ske-maet af sig selv, for at bede dem udfylde skemaet

 Udfylde skemaet til den første samtale, hvis borgeren ikke har udfyldt skemaet selv

Generel information til nyledige

 Italesætte vigtigheden af at udfylde skemaet på et infomøde med alle nyledige

 Tilpasning af det indkaldelsesbrev, der sendes ud til nyledi-ge, så det indeholder information om vigtigheden af, at for-beredelsesskemaet udfyldes

Inddrage samarbejdende a-kasser

 A-kasser opfordrer borgerne til at udfylde skemaet

 A-kasser udfylder skemaet sammen med borgerne til første CV-samtale

En række af de deltagende jobcentre har anvendt en håndholdt og individuel indsats for at få nyledige borgere til at udfylde forberedelsesskemaet. Det indebærer fx at ringe eller skrive til alle borgere, der ikke har udfyldt skemaet af sig selv, for at bede dem udfylde skemaet eller at udfylde skemaet sammen med borgeren til den første samtale. Generelt vurderer de jobcen

tre, der har anvendt direkte individuel opfordring til at udfylde skemaet, at det har været ef

fektivt i forhold til at sikre udfyldelse af skemaet. Projekterne vurderer dog også, at det er en meget tids- og ressourcekrævende model, der vil være svær at fortsætte i forbindelse med den almindelige indsats over for a-dagpengemodtagere.

En del kommuner har benyttet sig af at give generel information til de nyledige a

dagpengemodtagere om vigtigheden af at udfylde forberedelsesskemaet. Det indebærer bl.a.

at informere om skemaet på et informationsmøde eller at inkludere information om skemaet i det indkaldelsesbrev, borgerne modtager inden første samtale. Projekterne vurderer generelt, at dette er en virkningsfuld metode for at få borgerne til at udfylde skemaet.

To jobcentre har fået de nyledige til at udfylde forberedelsesskemaet på det fælles informati

onsmøde. Det har ifølge kommunerne været en meget effektiv måde at få alle nyledige til at udfylde skemaet og man har kunnet både forklare formålet med skemaet og samtidig haft mulighed for at yde konkret hjælp.

Flere af de deltagende jobcentre har fået de samarbejdende a-kasser til at bistå med at sikre, at borgerne udfylder forberedelsesskemaet. I nogle projekter har a-kasserne opfordret bor

gerne til at udfylde skemaet, fx i forbindelse med den første CV-samtale i a-kassen. I enkelte af de lokale projekter har de medvirkende a-kasser udfyldt forberedelsesskemaet sammen med borgerne til CV-samtalen. I de lokale projekter, hvor det er lykkedes jobcentrene at etablere et godt samarbejde med a-kasserne vurderes det, at det har været virkningsfuldt at inddrage a kasserne i at sikre en systematisk udfyldelse af skemaet. De deltagende jobcentres samarbejde med a-kasserne beskrives nærmere i kapitel 6.

Nogle jobcentre har som udgangspunkt kun visiteret nyledige til projektet fra de a-kasser, som der har været etableret et samarbejde med. Flere af disse jobcentre har dog i løbet af projek

tet valgt at visitere alle ledige, som udpeges af afklaringsværktøjet, uanset a-kasse. Det skyl

des, at færre ledige end forventet fra de oprindeligt udvalgte a-kasser blev udpeget til risiko

gruppen via afklaringsværktøjet.

Generelt vurderer de deltagende jobcentre, at de etablerede tiltag har været virkningsfulde ift.

at sikre en systematisk udfyldelse af forberedelsesskemaet. Flere jobcentre nævner dog også, at det er nødvendigt med de ekstra tiltag, da mange borgere ikke udfylder forberedelsesske

maet af sig selv. Projekterne efterlyser derfor tiltag fra centralt hold, der skal sikre, at nyledige udfylder skemaet – fx at det bliver obligatorisk for nyledige at udfylde, eller at det bliver nem

mere at finde på Jobnet. STAR har efter projektets afslutning iværksat tiltag der skal sikre, at synligheden af forberedelsesskemaet på Jobnet øges via forskellige grafiske og kommunikative greb øges. Ændringerne til profilafklaringsværktøjet fremgår af nedenfor.

Understøtter profilafklaring identificering af nyledige i risiko for langtidsledighed?

Formålet med profilafklaringen er blandt andet at understøtte jobcenter og a-kasser i at identi

ficere de nyledige a-dagpengemodtagere, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Godt halvdelen af de deltagende jobcentre vurderer, at profilafklaringsværktøjet i nogen grad eller i høj grad giver et godt grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed, jf. figur 4.2.

Jobcentrene beskriver blandt andet, at værktøjet udgør et godt supplement til den social-faglige vurdering af risiko for langtids

ledighed, som sagsbehandlerne foretager.

Profilafklaringen kan dermed understøtte sagsbehandlernes egen faglighed og bekræf

te dem i deres egne vurderinger af borger

nes risiko for at blive langtidsledige. Om

vendt kan resultaterne fra værktøjet også betyde, at sagsbehandlerne får øjnene op for risici hos nyledige, som de ellers selv først ville have opdaget senere.

Figur 4.2: Jobcentrenes vurdering: Profilafkla

ringsværktøjet giver et godt grundlag for at spotte nyledige i risiko for langtidsledighed

1 Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Anm.: Ét jobcenter har ikke besvaret dette spørgsmål.

De jobcentre, der i mindre grad synes, at profilafklaringsværktøjet giver et godt grundlag for at udpege ledige i risiko for langtidsledighed, begrunder det blandt andet med, at det i nogle tilfælde kan være en udfordring at gennemskue, hvorfor værktøjet giver et bestemt resultat.

De beskriver, at resultatet af profilafklaringen ikke altid stemmer overens med den social

faglige vurdering fra sagsbehandlerne, samt at det for nogle borgere kan være svært for sags

behandlerne at se, hvilke faktorer der gør, at borgeren er blevet vurderet i risiko for langtids

ledighed.

Generelt viser erfaringerne i projektet, at den systematiske brug af afklaringsværktøjet (og en systematisk tilgang til screening for langtidsledighed) kan sikre øget og tidlig opmærksomhed på de nyledige, der kan have brug for øget indsats for at øge deres jobmuligheder og undgå langtidsledighed. Samtidig viser erfaringerne også, at det stadig er vigtigt at inddrage sagsbe

handlernes social-faglige vurdering af risikoen for langtidsledighed. Det skyldes at profilafkla

ringsværktøjet ikke kan spotte alle de nyledige, der er i risiko for (eller ender med) at blive langtidsledige. Det kan fx skyldes, at en borger har udfordringer på et område, der ikke afdæk

kes af afklaringsværktøjet, eller der er særlige forhold, der er væsentlige i et bestemt lokalom

råde, som afklaringsværktøjet ikke tager højde for. Det kan også skyldes, at værktøjet ikke i alle tilfælde har korrekte forudsigelser.

Erfaringerne med at anvende profilafklaringen i samtaler og indsats

Profilafklaringen skal blandt andet danne udgangspunkt for borgerens videre forløb i jobcente

ret. Det gælder både i samtaleforløbet og i forhold til den øvrige indsats.

Profilafklaringen som udgangspunkt for samtaler Det er hensigten, at resultatet af profilafkla-ringen og svarene på forberedelsesskemaet dels giver sagsbehandleren bedre mulighed for at forberede sig til første samtale, dels, kan anvendes som dialogværktøj i samtalen.

Det bidrager til at styrke fokus og kvalitet i første samtale. Tilsvarende kan resultatet fra profilafklaringen også anvendes som ud

gangspunkt for de efterfølgende samtaler.

Figur 4.3: Jobcentrenes vurdering: Profilafkla

ringsværktøjet giver et godt grundlag for at Kilde: Selvevaluering gennemført i marts/april 2017.

Størstedelen af jobcentrene vurderer, at profilafklaringsværktøjet i nogen grad eller i høj grad giver et godt grundlag for at forbe-rede sig til samtalen med borgeren og afvikle samtalen, jf. figur 4.3.

Jobcentrene nævner blandt andet, at det er gavnligt at vide inden samtalen, om en borger har ekstra behov for støtte i sin jobsøgning. Des

uden nævnes det, at sagsbehandleren via borge

rens svar kan få oplysning om nogle af borgerens udfordringer tidligere end man ellers ville. Det gælder fx angst eller ordblindhed. Samtidig bliver det nemmere at italesætte disse udfordringer i samtalen, da borgeren selv har oplyst om dem.

Det at borgerne kan skrive ind, hvis de har særlige vanskeligheder, gør det nemt at gå til en snak om fx angstproblematik el.

ordblindhed, fordi de har valgt at lægge det åbent ud. Så det opdager vi tidligere

end vi måske ville have opdaget det.

Deltagende jobcenter

Mange af jobcentrene i projektet har god erfaring med at anvende borgerens svar og profilaf

klaringen som et dialogværktøj i samtalerne. De nævner blandt andet, at resultatet af profilaf

klaringen betyder, at man til samtalen kan tage udgangspunkt i en vurdering af risikoen for langtidsledighed foretaget på objektivt grundlag. Desuden kan resultatet af risikovurderingen og borgerens svar på forberedelsesskemaet udgøre grundlaget for en progressions- og hand

lingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning.

Flere af de deltagende jobcentre har erfaring med, at resultatet af profilafklaringen kan udgøre en støtte, når risikoen for langtidsledighed skal italesættes over for borgeren. Idet vurderingen af risikoen for langtidsledighed er foretaget på et objektivt grundlag, kan det være nemmere for sagsbehandleren at italesætte risikoen, end hvis den kun beror på sagsbehandlerens sub

jektive vurdering. Desuden får man med svarene på forberedelsesskemaet borgerens eget syn på, hvornår de forventer at komme i arbejde. Det kan ifølge flere projekter være en god indika

tor for, om det er en borger med særlige udfordringer.

Borgerens svar på forberedelsesskemaet kan udgøre et godt grundlag for en progressions- og handlingsorienteret tilgang til borgerens jobsøgning. Flere af jobcentrene har god erfaring med at tage udgangspunkt i borgerens svar på de forskellige spørgsmål og spørge ind til svarene på de væsentligste områder. Afklaringsværktøjet kan dermed være et godt værktøj til at få talt

om borgerens udfordringer og barrierer, motivation til job mv. Det giver god mulighed for at fokusere på, hvilke indsatser der kan tage hånd om de udfordringer, som borgerens svar peger på. På den måde kan borgerens svar på forberedelsesskemaet være med til at gøre samtalen mere fokuseret, konkret og jobrettet, og man kan gå direkte til de emner, der er væsentlige for den konkrete borger.

Enkelte af de deltagende jobcentre har udviklet et konkret værktøj til at understøtte dialogen med borgeren om svarene på forberedelsesskemaet. For eksempel har Jobcenter Brønderslev arbejdet med en ”Job GPS”, der er bygget op omkring de parametre, som forberedelsesske

maet indeholder, jf. figur 4.4 og figur 4.5. Sagsbehandleren spørger ind til de enkelte områder ud fra tilgangen i den jobrettede samtale og den motiverende samtale, og borgerne vurderer sig selv på en skala fra 0 til 10 på hvert parameter. Jobcentret har erfaring med, at det er et godt værktøj til at tale om og visualisere borgerens udgangspunkt og progression på de forskel

lige punkter.

Figur 4.4: Job GPS udviklet af Jobcenter Brøn-derslev

Figur 4.5: Eksempel på udfyldt udgave af Job GSP udviklet af Jobcenter Brønderslev

Citater fra Jobcenter Brønderslev omkring brugen af Job GPS som dialogværktøj

Vi bruger vores eget dialogværktøj med parametre fra forberedelsesskemaets kvalitative spørgsmål. Det har vist sig at være et rigtig godt fundament for en samtale med fokus på den jobsøgendes individuelle ressourcer og udviklingspunkter. Værktøjet har også den force, at det visualiserer den jobsøgendes situation og sammen

hængen mellem forskellige elementer i jobsøgningen.

Det er et godt progressionsværktøj, som motiverer til handling. Det fungerer i høj grad at bruge afklarings

værktøjets spørgsmål i samtalen, når det sker via dette dialogværktøj.

Jobcenter Brønderslev

”

Feedback fra borgerne er bl.a., at det er

godt at få visualiseret deres tanker og situa

tion. Det giver retning og struktur. Min oplevelse er, at dialogværktøjet ofte er med til at sætte en dybere refleksion i gang hos de ledige, og at de bliver handlingsfokuse

rede i forhold til deres udviklingspunkter.

Jobcenter Brønderslev

”

Profilafklaringen som udgangspunkt for indsatser

De deltagende jobcentre vurderer generelt set, profilafklaringen kan være med til at styrke og målrette indholdet i de indsatser, der følger efter den første samtale. Jobcentrene påpeger, at profilafklaringen sammen med den indsigt der opnås i første samtale og det efterfølgende samtaleforløb med borgeren sikrer et bedre kendskab til borgeren og vedkommendes styrker 16

og udfordringer. Det giver et godt grundlag for at udpege og målrette de indsatser, der vurde

res som relevante for at hjælpe borgeren tilbage i job.

Erfaringerne viser desuden, at profilafklaringsværktøjet ikke kan stå alene. Det er samtalen, der er udslagsgivende for en målrettet indsats. I den forbindelse nævner flere projekter, at sagsbehandlernes egne holdninger til at foretage profilafklaring har betydning for, hvordan profilafklaringen omsættes i samtalen. Tilbagemeldingerne fra projekterne peger i den forbin

delse også på, at implementeringen er gået væsentligt nemmere i projekter, hvor profilafkla

ringen varetages af en specialiseret enhed eller af specialiserede medarbejdere. Organiserin

gen beskrives nærmere i afsnit 8.

Jobcentrenes udfordringer ift. at anvende profilafklaringen i samtaler og indsats

Nogle borgere kan blive demotiveret eller stødt over at få at vide, at de er i risiko for langtids

ledighed. Nogle projekter påpeger, at det derefter kan være svært at motivere borgeren og etablere tro på bevægelse mod beskæftigelse. Andre af de deltagende jobcentre har ikke den samme erfaring.

Generelt er erfaringen dog, at præsentation af og samtale omkring resultatet af profilafkla

ringsværktøjet i høj grad handler om samtaleteknik og sagsbehandlerens tilgang til borge

ren/resultatet.

Jobcentrene understreger, at det er vigtigt, at det forklares over for borgeren, hvad profilafkla

ringen skal bruges til, og at formålet er at iværksætte en tidlig indsats der kan hjælpe borgeren

In document Evaluering af projekt ”Samtaler og indsats (Sider 10-20)