Muligheder og forudsætninger Baggrunden for datakonsulentordningen er først og fremmest det væld af mulig-heder i forhold til sundhedssektoren, som informationsteknologien har at byde på.
Informationsteknologien repræsenterer næsten pr. definition en adgang til store informationsmængder både i eget system og gennem datanet i andre edb-systemer. Her spiller det en betydelig rol-le, at de praktiserede læger har benyttet sig af elektroniske journaler i mange år.
Derfor rummer journalerne vigtige data, der kan anvendes direkte ved diagnosti-cering, behandling og pleje. Det er sam-tidig data, der kan anvendes til
kvalitets-udvikling og forskning. Den enkelte praktiserende læge har således mange muligheder for at analysere sin egen praksis ved hjælp af de oplagrede data.
Kommunikation er et andet af de væ-sentlige områder, hvor informationstek-nologien skaber forandringer. Det er et område, som i sig selv tegner en hel vifte af værktøjer og faciliteter, der på forskel-lig vis kan styrke patientbehandlingen.
Datakonsulentordningen er en serviceordning, der har almen praksis som sin primære målgruppe og som overordnet har til formål at styrke edb-anven-delsen til kvalitetsudvikling og kommunikation.
Ordningen blev introduceret som forsøg i Fyns Amt i perioden 1998 til 2000. Her er der siden truffet beslutning om, at ordningen skal være permanent. I løbet af 2001 er der tilsvarende ansat datakonsulenter i Vejle, Viborg, Frederiksborg, Københavns og Nordjyllands amter.
Formålet med datakonsulentordningen i Fyns Amt
● At styrke kvalitetsudviklingsarbejdet i den enkelte lægepraksis og hos den enkelte praktiserende læge, blandt andet via hjælp til dataudtræk i læge-praksis.
● At formidle de centralt registrerede nøgletal direkte til den enkelte læge-praksis.
● At styrke edb-anvendelsen i almen praksis og især anvendelsen af den elektroniske kommunikation for derved at opnå en større sammenhæng i patientbehandlingen i form af udveksling af nødvendige data i patient-forløbet.
Nordjylland
Viborg
København Frederiksborg Vejle
Fyn
Amter med datakonsulentordning pr. 1. november 2001.
Mange forudsætninger skal være på plads, før informationsteknologien kan udnyttes fuldt ud. Umiddelbart fore-kommer teknikken i sig selv at være den vigtigste faktor. I praksis handler det imidlertid nok så meget om brugernes og de potentielle brugeres kendskab til mulighederne og deres viden, erfaringer og holdninger i forhold til edb. Netop her sætter datakonsulentordningen ind.
Det fynske forsøg
I maj 2000 gjorde den fynske datakonsu-lentordning status efter to års forsøg.
Hovedkonklusionerne var, at datakonsu-lentordningen imødekommer et stort behov i almen praksis, at ordningen i høj grad kan medvirke ved afproblematise-ring og afmystificeafproblematise-ring af edb-anvendel-sen såvel til kvalitetsudvikling som kom-munikation.
Indsatsen har en markant effekt i forhold til de lægepraksis, hvor edb-systemer allerede er indført, men også i forhold til de lægepraksis, der overvejer at investere i edb. Hvad de sidstnævnte angår har datakonsulenten vist sig at være den uvil-dige rådgiver, som mange praktiserede læger har brug for, når de træffer den endelige beslutning om at indføre edb i deres praksis.
Den fynske datakonsulent blev ansat den 1. november 1998, og et af de første ini-tiativer var en spørgeskemaundersøgelse blandt almen praksis på Fyn. Alle læge-praksis fik et spørgeskema og 85%, 160 svarede. Heraf var 118 på forhånd positi-ve opositi-ver for datakonsulentordningen, 67 ville gerne have besøg snarest.
Rent edb-mæssigt er situationen gjort op pr. 1. novemner 2001. 165 lægepraksis på Fyn anvender elektroniske stemer. Der er 13 forskellige journalsy-stemer i brug. 159 lægepraksis modtager epikriser og laboratoriesvar elektronisk.
155 lægepraksis kan afsende elektroniske henvisninger. 139 benytter sig af mulig-heden. 142 lægepraksis kan afsende elek-troniske rekvisitioner til Patologisk Insti-tut. 82 praksis benytter sig af mulighe-den. 34 lægepraksis afsender afregninger via EDIFACT til Sygesikringen. 121 lægepraksis anvender VisInfo – et sund-hedsinformationsssystem, der primært indeholder information fra sygehusafde-linger til almen praksis.
142 fynske lægepraksis kan afsende elektro-niske rekvisitioner til Patologisk Institut.
82 praksis benytter sig af muligheden.
155 fynske lægepraksis kan afsende elektro-niske henvisninger. 139 benytter sig af muligheden.
160 lægepraksis 150
140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
Elektronisk henvisning Elektronisk
rekvisition
Datakonsulenten i praksis
Almen praksis har forskellige muligheder for at benytte datakonsulenten. De vig-tigste er hotline, konsulentbesøg, delta-gelse i kvalitetsudviklingsprojekter og kurser.
Projektsamarbejder, kvalitetsudvik-lingsprojekter.Datakonsulenten er en naturlig deltager i mange sammenhænge, hvor edb-anvendelsen står på dagsorde-nen. Det gælder ved projekter i relation til sundhedsdatanettet og ved forsknings-og kvalitetsudviklingsprojekter, hvor der er behov for at tage udgangspunkt i data fra almen praksis. Erfaringen fra Fyn er, at netop samarbejdet med diverse projek-ter, der direkte eller indirekte har med edb-anvendelsen at gøre, er en styrke ved datakonsulentordningen. Et konkret
eksempel på denne type projekter har været et diabetesprojekt med omsamling af data fra almen praksis
Hotline. Lægepraksis kan henvende sig direkte til datakonsulenten i Fyns Amt via FynComs hotlinefunktion. FynCom, det fynske sundhedsdatanet, har fra første færd haft denne servicefunktion, der giver brugerne mulighed for at hen-vende sig med ethvert spørgsmål i rela-tion til elektronisk kommunikarela-tion.
Konsulentbesøg.Lægepraksis kan rekvi-rere besøg af datakonsulenten, og mange benytter sig af denne mulighed. Det er op til lægepraksis at afgøre, hvilke emner, der skal på bordet under besøget. De fynske erfaringer fortæller, at mange ønsker at drøfte edb-problemer eller anskaffelse af nyt edb. Næsten alle ønsker at drøfte mulighederne for at trække data ud af deres lægesystem til kvalitetsudviklingsarbejde.
Desuden er der en stor interesse for at få demonstreret lægesystemets nye mulighe-der for kommunikation af henvisninger, rekvisitioner og afregninger. En klar effekt af besøgene har været, at anvendel-sen af kommunikationsmulighederne er øget betydeligt.
Nogle af konsulentbesøgene går til læge-praksis, der endnu ikke har anskaffet edb. Her har effekten været at et for-holdsvis stort antal lægepraksis har besluttet sig for at anskaffe edb og at bli-ve koblet op på sundhedsdatanettet.
Kurser.I samarbejde med systemleve-randørerne tilbyder datakonsulenten kur-ser i edb-anvendelse for brugerne af de enkelte systemer. Kurserne betyder, at informationerne når flere lægepraksis på én gang, og at der bliver lejlighed til at etablere et forum for erfaringsudveksling mellem brugerne.
Samarbejde med leverandører. Data-konsulentordningen fungerer i høj grad i samarbejde med leverandørerne af de enkelte lægesystemer. I mange sammen-hænge bliver datakonsulenten kontaktled mellem leverandør og bruger, og begge parter benytter sig af den viden og de erfaringer datakonsulenten samler om systemerne, deres anvendelses- og udvik-lingsmuligheder.
Fra forsøg til permanent ordning Ved udløbet af datakonsulentordningens toårige forsøgsperiode i Fyns Amt var konklusionen, at ordningen skulle gøres
permanent og med de samme tilbud til almen praksis som under forsøgsordnin-gen.
Kombinationen af de forskellige tilbud og først og fremmest karakteren af det meget åbne tilbud om edb-servicering havde vist sig at være meget hensigts-mæssigt.
Sideløbende med gennemførelsen af for-søget med datakonsulentordningen i Fyns Amt har en hel række amter beslut-tet at tage idéen op ved at indføre ord-ninger, der stort set er identiske med den fynske datakonsulentordning.
“Datakonsulentordningen har vist sig at være den isbryderordning, der kan motivere
og inspirere til en fortsat udbredelse
og udvikling af edb-anvendelsen i kvalitetsudvikling i almen praksis.”
Datakonsulentordningen og interessenterne
Amtet.Datakonsulentordningen understøtter det store potentiale for kvali-tetsudvikling, der er til stede i almen praksis. Ordningen medvirker til at sikre, at kvalitetsopfølgning i almen praksis bliver en del af dagligdagen.
Samtidig fremmer ordningen den elektroniske kommunikation mellem almen praksis og sygehusene og er derved med til at skabe større sammenhæng og kontinuitet i patientbehandlingen. Ved at medfinansiere ordningen får amtet mulighed for at stille forpligtende krav til brugerne.
De praktiserende læger.De praktiserede læger får gennem datakonsulent-ordningen adgang til en edb-service og en uvildig rådgivning, der ikke ydes fra anden side. Lægepraksis får introduktion til nye funktioner vedrørende dataudtræk og kommunikation mv.
Kvalitetsudviklingsudvalget.Datakonsulentens virksomhed er til stor gavn for kvalitetsudviklingsarbejdet, der i kraft af ordningen kan tage udgangs-punkt i den enkelte læges egen hverdag.