Praktisk eksempel på skattefri spaltning

Som det er illustreret i indledningen er det næste trin i vores generationsskifte en fraspaltning af ejendommen fra vores driftsselskab, således at vi får et ejendomsselskab og et driftsselskab.

Figur 4.3 Illustration af eksempel på spaltning

Kilde: egen tilvirkning

Ovenstående spaltning vil kunne gennemføres både som ophørsspaltning og som en grenspaltning. Årsagen til, at spaltningen kan gennemføres som en grenspaltning, er som beskrevet i afsnit 4.2.1., at en ejendom altid anses for at være en selvstændig virksomhed, som vil kunne ”stå” for sig selv i en gren.

Jeg vælger at beskrive en grenspaltning. Der vil dog ikke være stor forskel på, om spaltningen bliver foretaget som en ophørsspaltning eller som en grenspaltning i dette eksempel.

Ligeledes kan en skattefri spaltning foregå både med tilladelse og uden tilladelse. Jeg vælger her, at vise beregning både for en spaltning med tilladelse og en spaltning uden tilladelse.

4.7.1 Grenspaltning. (med tilladelse)

Ved bilag 3 (handelsværdier) og bilag 4 (skattemæssigt) er der gennemført en skattefri grenspaltning med tilladelse.

Holding ApS Ejer

Drift A/S Ejendom A/S

Holding ApS Ejer

Drift og ejendom A/S

Da eksemplet skal gennemføres med tilladelse fra SKAT, forudsætter jeg, at man har indhentet tilladelse fra SKAT, som har godkendt at der foreligger en forretningsmæssig begrundelse for spaltningen og at der ikke er tale om skatteundgåelse. Ligeledes må jeg også forudsætte, at kravene for at opnå tilladelse er opfyldt. Det er som tidligere gennemgået i afhandlingen, et krav, at selskabet er hjemmehørende i en medlemsskat jf. fusionsbeskatningsdirektivets art. 3 jf. FUL § 15 a, stk. 1. Yderligere skal der være tale om en reel grenspaltning, hvilke også er opfyldt i vores eksempel, jf. FUL § 15 c, stk. 2 da ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Betingelsen må på baggrund af ovenstående anses for opfyldt.

Som det fremgå af balancerne (bilag 3 og 4) er der overført kr. 500.000 likvide midler til det modtagende selskab. Dette er et ønske fra ejerens side at man ikke ønsker at ”efterlade” alle de likvide midler i driftsselskabet. SKAT skal i deres tilladelse accepter at en kontant beholdning på kr. 500.000 knytter sig til ejendoms ”grenen”.

Udskudt skat reguleres som følge af opskrivning af værdien af ejendommen, goodwill og anlægsaktiver. Fastsættelse af goodwill er sket med udgangspunkt i den vejledende anvisning om beregning af goodwill (TSS-cirkulæse 2000-10, gennemgået tidligere i afhandlingen).

Beregningsmodellen kan anvendes i de situationer, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen. Jeg forudsætter, at det ikke er tilfældet i dette eksempel. Dette vedrører både eksemplet med tilladelse og uden tilladelse.

Tidligere er blevet beskrevet, at der sker en succession i forbindelse med skattefri spaltning.

Dette betyder, jf. FUL §§ 8 og 11, at det modtagende selskab indtræder i det indskydende selskabets skatteretlige stilling hvad angår anskaffelsessum, -tidspunkt, hensigt og foretagne afskrivninger.

Efter vores grenspaltning succederer Ejendom A/S dermed i Drifts & Ejendom A/S

anskaffelsessummer m.v. hvad angår de aktiver og passiver, som bliver tilført Ejendom A/S.

Det vil sige, at der succederes i de skattemæssige saldoværdier for ejendommen og de dertil

hørende afskrivninger. Der skal ikke ske en beskatning af en eventuel avance, ligeledes er det heller ikke muligt at fradrage eventuelle tab.

Anskaffelsestidspunktet for aktiverne i Ejendom A/S, det modtagende selskab, vil blive den samme dato som i det indskydende selskab Drift & Ejendom A/S.

Anskaffelsessummen i det modtagende selskab bliver opgjort forholdsmæssigt ud af den oprindelige skattemæssige anskaffelsessum. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og aktierne i de modtagende selskaber på spaltningstidspunktet.

4.7.2 Grenspaltning (Uden tilladelse)

Vores eksempel kan ligeledes blive gennemført uden tilladelse fra SKAT jf. § 15 A, stk. 1,4.

(bilag 6 og 7) Reglerne for at gennemføre en spaltning uden tilladelse er blevet gennemgået tidligere i dette kapitel.

Vælger vi i vores eksempel at foretage spaltningen uden tilladelse fra SKAT, er der indført værnsregler, der skal være opfyldt for at sikre, at den skattefrie spaltning ikke bliver gennemført med skatteunddragelse for hovedformål.

En dybere gennemgang af værnsreglerne er beskrevet i afsnit 4.1.1. For at vi kan gennemføre vores eksempel uden tilladelse, må vi dog forudsætte, at vi kan opfylde følgende:

1. Selskabet ejeres af kun en anpartshaver som har ejet det i mere end 3 år.

2. Ej muligt at modtage kontant udligningssum skattefrit jf. § 15, stk. 1,7 pkt.

3. Hjemmehørende i Danmark

4. Ingen forskydning i forholdet mellem aktiver og gæld.

5. Ej udlodning at udbytte, der overstiger de kommende 3 års ordinære resultater efter skat.

Af beregningseksemplet fremgår det, at forholdet mellem indskudte aktiver og gæld svarer til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Dette kan ske samtidig med overholdelse af grenkravet grundet det indskydende selskabs likvide beholdning, som bliver brugt at til få forholdet mellem aktiver og gæld til at passe. Det har desværre også den betydning, at den oprindelige ejer kun kan få overført kr. 101.607 likvide midler til ejendomsselskabet, og ikke de kr. 500.000 som var ønsket. Det forudsætter, at SKAT har anerkendt, at den likvide beholdning opdeles som anført.

Ligeledes skal spaltningen anmeldes til SKAT i forbindelse med afleveringen af

næstkommende selvangivelse for det modtagende selskab. Anmeldelsen sker ved, at man afkrydser et felt på selvangivelsen.

Da aktionæren i det selskab, der skal spaltes, er et selskab, vil der kun ske succession i aktiernes anskaffelsessum. Anskaffelsestidspunktet er derimod lig med spaltningstidspunktet.