BIND LIX· 1974
9.0 Prøveskæringer 9.1 Materiale og metoder
Allerede i foråret 1968 begyndte salget fra de først anlagte depoter, og det var planlagt, at alt lagret træ skulle sælges inden udgangen af 1970, men ved velvilje fra distriktets side overholdtes en del af E-depotet til efteråret 1971, for at der kunne blive lejlighed til at se resultater af 4 års lagring.
I de to første år efter lagringen var træets kvalitet upåklage-lig, senere måtte enkelte mindre partier sælges til priser, der lå op till O % under priserne for friskskovet træ.
For at få et mere detaljeret og nøjagtigere billede af lag-ringsskadernes omfang og økonomiske betydning gennem-førtes prøveskæringer i oktober måned 1969, 1970 og 1971.
Til hver prøveskæring udtoges 7 partier af en depot sektion som vist i fig. 7.
I 1969 blev prøveskæringen foretaget på Kelstrup savværk og de to følgende år på Frøslev savværk.
Skaderne hlev ved den første vurdering bedømt visuelt på tømmereffekterne og inddelt i 3 grupper: a) ingen eller uvæ-sentlige skader, b) mindre skader og c) alvorlige skader, der normalt ville betinge nedkortning. Samtidig vurderedes ska-dernes udstrækning og intensitet efter en skala fra 0-5. På dette grundlag beregnedes en gennemsnitlig skadefaktor (= relativ udbredelse og styrke af misfarvning og svampean-greb) for hvert parti.
Alle skadede effekter blev frasorteret inden nedkortning, og med tommestok måltes længderne på de stykker, som skulle fraskæres på grund af lagringsfejl. Ved værdibereg-ningen reduceredes m3-prisen, hvis nedkortningen medførte nedrykning i en lavere længde-prisklasse. De frasorterede stykker prissattes som spånpladdræ.
På Kelstrup savværk var det ikke muligt at foretage andet end den visuelle vurdering af lagringsskaderne uden at gribe forstyrrende ind i pmduktionsgangen. For prøveskæringen i 1969 kunne der således kun direkte fastsættes en skade-faktor. Prøveskæringerne på Frøslev savværk gav imidlertid så god overensstemmelse mellem de visuelt vurderede ska-defaktorer og det målte økonomiske tab, at det økonomiske tab på det i 1969 opskårne træ med formentlig god tilnær-melse kunne anslås på grundlag af dets skadefaktor og det ved Frøslev-skæringerne konstaterede forhold mellem ska-defaktorer og økonomisk tab.
9.20pskæringsresultater
Resultaterne af den visuelle vurdering af tømmeret til de tre skadeklasser er samlet i tabel 8.
Tabel 8. Fordeling af tømmereffekter efter omfanget af lagringsskader.
Distribution of sawn timber according to degree of storage defects.
Depot B VII E I D III
Stormfældet 23/2 1967 23/2 1967 17/10 1967 Windthrown
Lagret 18/8 1967 25/9 1967 15/3 1968
Stored
Opskåret Okt. 1969 Okt. 1971 Okt. 1970
Cut at sawmill.
Antal tømmereffekter 744 530 485
Timber pieees, number a) Ingen eller
uvæ-sen tlige skader 0/0' 93,2 87,7 96,0
No Or
insignific-ant storage defects »
b) Mindre skader » 4,6 9,3 2,1
Minor storage defects »
c) Alvorlige skader » 2,2 3,0 1,9
Serious storage defecfs «
Ved opskæringen i 1969 blev blåsplint ikke konstateret.
Ved opskæringerne i 1970 og 1971 tegnede blåsplint sig for 114 henholdsvis 117 af skaderne. Blåsplint forekom navnlig i øverste lag (parti A), hvor alle skader i 1970 skyldtes blåsplint. Den øvrige del af det skadede træ var rødstribet som følge af angreb af veddestruerende svampe - navnlig S. sanguinolentum og F. annosus. Disse angreb viste sig næsten altid som indløb fra rodsnittets kerneområde og kunne gå 3-4 m op i stammen.
I tabel 9 er sammenstillet alle tal fra de detaljerede opmålinger af råtræ og lagringsskader samt resultaterne af beregningerne over de af lagringsskaderne forårsagede øko-nomiske tab.
Lagringsskaderne i B VII og D III, som begge har været lagret i godt 2 år, er praktisk betydningsløse. Forskellen mellem de to partier er næppe sikker - i det højeste er der en tendens til lidt mindre skader i D III, hvilket også måtte ventes, fordi D-træet er kommet langt friskere i depot end B-træet. Måske spiller det højere vandindhold i D- træet også en rolle.
Lagringsskaderne i E-træet er betydende, men langt fra foruroligende i betragtning af, at det har været lagret i 4 år.
Desuden har det ligget ved roden fra februar til sidst i sep-tember, før det kom under overrisling, hvilket efter alt at dømme spiller en betydeligt større rolle for lagringen, end om det ligger et år mere eller mindre under overrisling.
Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem træets placering i depotet og lagringsskadernes. omfang. I E-depotet er skaderne tydeligt aftagende fra ydersiderne ind mod midte og bund, hvilket ikke er tilfældet i de to andre depoter. I bunden af D-depotet findes således det stærkest angrebne parti ved siden af et helt uskadet parti. Denne manglende sammenhæng og de store variationer over korte afstande tyder på, at hovedårsagerne til svampeangrebene må søges i tilfældige koncentrationer af træ, som var angre-bet før lagringen, samt i, at der ved stablingen kan dannes
regnlæ, som hindrer tilstrækkelig befugtning af de under-liggende stammer. Disse regnlæ vil være særligt uheldige, når de dækker over barkblottede stammer, som lettere angribes af svampe og udtørres hurtigere ved mangelfuld vanding end barkklædte.
Om opskæringen af det lagrede træ kan iøvrigtbemærkes:
Maskinel barkning (rotorringbarker ) af træ, som kom direkte fra depoterne, kunne give problemer, da barken havde tilbøjelighed til at gå af i lange flager, således at maskinen hyppigt måtte renses. Problemerne blev væsentligt reduceret ved at lade stammerne tørre nogle dage før bark-ningen.
Selve opskæringen voldte ingen problemer. Det våde træ gik let gennem savene, og snitfladerne var pæne. Den for vandlagret træ karakteristiske ensilagelugt føltes i begyndel-sen ubehagelig, men de fleste vænnede sig hurtigt til den.
Det tunge træ fra D-depotet var noget besværligere at hånd-tere og transporhånd-tere end normalt skovet træ.
Indre brud (stukninger) som følge af for kraftige 'tryk-påvirkninger i stammernes læside forekom i 1-2 % af de skårne effekter. Stulmingerne var dog vanskelige at regi-strere, da de med det blotte øje kun kunne erkendes på me-get vådt træ.
10.0 Lagringsomkostninger
MORVILLE (1968) har tidligere i detaljeret form redegjort for udgifterne ved etableringen af de fire første depoter.
Nedenstående oversigter (tabel 10 og 11) over de samlede investerings- og driftsomkostninger gennem hele lagrings-perioden for alle fem depoter er sammendrag af distriktets afsluttede regnskaber.
Ved beregningen af renteudgifterne er der ikke taget hensyn til træets salgsværdi, da denne værdi ville være fiktiv, idet der ikke i hvert fald de første år var mulighed
Tabel 9. Data fra prøveskæringerne i 1969, 1970 og 1971.
Data from the test cuttings at sawmills in 1969, 1970 and 1971.
Depot B VII E I D III
Stormfældet (Windlhrown) 23/2-1967 23/2-1967 17/10-1967
Lagret (Slored) 18/8 » 25/9 » 15/3 »
Opskåret (Cut al sawmill) Oktober 1969 Oktober 1971 Oktober 1970 Parti
Råtræets volumen m3 A 14,84 8,67 12,32
Volurne of B 15,89 11,28 8,75
roundwood » C 13,35 7,70 10,42
D 14,91 13,33 10,51
E 13,55 12,02 12,32
F 13,06 13,09 15,92
G 9,62 7,07 7,33
L 95,22 73,16 77,57
Råtræets roiddelstamme- A 18,0 16,7 17,6
længde ro B 17,8 17,0 13,6
Average lenqth of logs » C 17,0 15,9 12,7
D 16,4 17,3 13,7
E 16,9 18,0 15,2
F 19,2 18,4 17,4
G 14,3 14,9 10,7
Gens. 17,1 16,9 14,4
Average
Rålræets middeldia- A 22,1 21,1 23,9
meter cm B 20,7 20,7 21,2
Mean diameter of logs » C 20,2 18,2 19,8
D 20,0 21,8 20,8
E 19,9 21,4 22,1
F 24,6 26,8 28,9
G 15,5 17,9 15,4
Gens. 20,0 21,1 21,7
Average
Depot B VII E I D III
Stormfældet (Wind/hrown) 23/2-1967 23/2-1967 17/10-1967
Lagret (S/ored) 18/8 Il 25/9 » 15/3 »
Opskåret (Cul al sawnmill) Oktober 1969 Oktober 1971 Oktober 1970 Parti
Relativ udbredelse og A 0,01 0,66 0,00
styrke af misfarvning B 0,07 0,39 0,17
og svampeangreb C 0,09 0,23 0,03
Relative ex/ension and D 0,12 0,29 0,00
in/ensi/y of discolor- E 0,15 0,14 0,16
ation and fungi attack F 0,14 0,54 0,07
G 0,13 0,59 0,03
Gens. 0,10 0,39 0,07
Average
Kasseret trælast i % af A 3,6 0,0
råtræ B 1,8 0,7
Discarded timber in % C 0,8 0,2
of round wood D 1,8 0,0
E 0,8 1,3
F 2,2 0,6
G 4,1 0,4
Gens. 0.5 2.2
Average
Tab ved lagringen i A (0,20) 12,51 0,00
kr. pr. m3 råtræ B (1,30) 7,24 2,28
Storage loss in Dkr./m3 C (1,70) 3,76 0,63
of round wood D (2,30) 6,48 0,00
E (2,80 ) 2,29 5,38
F (2,70) 7,18 1,65
G (2,50) 14,05 1,09
Gens. (1,87) 7,19 1,64
Allerage Råtræets værdi uden
lagrings skader kr. pr. m3 106,Q9 122,27 114,71
Value of the loas without storage defects Dlcr./m3
Tabel 10. Lagringsomkostninger.
Storage costs. I. Anlægsomlwstninger.
Cost af construetion.
a. Etablering af depoter
Stødrydning, planering af arealet, udgifter til byggekran, L.M.218, udlægning af strøer.
Clearing af sile, hire af mobil cranes, placing af bearing lags etc.
b. Transport til depot Transport of lags to depols
c. Udgifter til vandingsanlæg, vandboring, el-installation, sprinkleranlæg
Cost af sprinkler system, artesian boring and installation af electricity.
d. Halm og halmdækning
Covering af same af the depols wilh straw.
e. Diverse
Various costs ol conslruclion.
- Restværdi af sprinkleranlæg Scrap value af sprinkler system.
Anlægsudgifter iaH Tolal construetion costs.
II. Årlige driftsomkostninger.
Current operating costs per year.
a. Elektricitet, reservedele og tilsyn Eleclricily, spare paris and supervision.
b. Merudgifter til vej vedligeholdelse Road mainlenance.
III. Nedtrækning fra stakkene Extraclion ol lags Irom depot.
for at afsætte træet selv til stærkt reducerede priser. Det ses af tabel 11, at renleudgiften, selvom der er set bort fra forrentning af træværdien, er en tyngende post i de årlige omkostninger.
Tabel 11. Lagringsomkostninger pr. m3 ved lagring i op til 4 ~r.
Storage costs per m3 at storage from 1 to 4 years.
1. ~r 2. ~r 3. ~r 4. ~r
Anlægsomkostninger 13,00 13,00 13,00 13,00
Cost of construction
Driftsornlwstninger 5,50 11,00 16,50 22,00
Current operating costs
Nedtrækning fra depot 0,70 0,70 0.70 0,70
Extraction of fogs from depot
Lagringsskader 0,00 2,00 (4,50)*) 7,00
Storage defects
laIt 19,20 26,70 34,70 42,70
*) Skønnet ved interpolation mellem 2. og 4. år.
Estimated by interpolation between 2nd and 4th year.
Salget af træ fra depoterne startede i foråret 1968. Pri·
serne var da som for andet stormfaldstræ, nemlig 25 % under normalpriserne. Reduktionen var alene betinget af det overfyldte marked. I de følgende år blev træet solgt til de normale priser + 0-10 %.
Lagringens økonomi vil naturligvis i første række være afhængig af, om lageret anlægges i en periode med stigende priser, men når der er tale om stormfald af en størrelse som i 1967, hvor der ganske enkelt ikke fandtes afsætningsmulig-heder, er det åbenbart, at langtidslagring er en nødvendig-hed og dermed også økonomisk fordelagtig.
Såfremt stormfaldet ikke er større, end at træet kan sælges inden for et år, vil rodlagring være økonomisk fordel-agtigere (MOLTESEN & RUSGAARD PEDERSEN, 1969).
11,0 Erfaringer fra andre danske .overrislingsdepoter Flere andre steder i landet blev der etableret mindre overrislingsdepoter. Erfaringerne fra disse lagre blev fra skovbrugsinstituttets side søgt bevaret ved udsendelse af spørgeskemaer til de stormfaldsramte skovdistrikter.
På Haderslev Skovdistrikt etableredes et depot på 4.000 m3 nåletræ. Træet blev skovet i tiden fra maj 1967 til april 1968 og lagt i lager umiddelbart efter skovningen. Der van-dedes med ca. 45 mm om dagen. Ved opskæringen i juli-oktober 1968 havde træet ingen lagringsskader. De samlede omkostninger blev opgivet til ialt ca. 63.000 kr., d.v.s. 15,75 kr./m3 fordelt med 44 % til transport og stabling, 40 % til vandingsanlæg og 16 % til diverse driftsomkostninger.
På Ravnholt og Lykkesholm Skovdistrikt blev der anlagt et grandepot på 3.000 m3 . Træet blev skovet og indlagt i depot i maj-august 1967. Træet stabledes direkte fra lastbil i ca. 4 m høje stakke. Der tilførtes ved afbrudt vanding fra 50-100 mm vand pr. dag. Efter ca. 18 måneders lagringstid var træet stadig ubeskadiget. Lagringsomkostningerne beløb sig til ialt ca. 15 kr. pr. m3 •
Et noget større depot på ialt 11.000 m3 anlagdes på Åbenrå Skovdistrikt. Træet blev skovet fra juni 1967 til marts 1968 og lagt i lager inden 14 dage (i sommertiden inden 1 uge) efter skovningen. Det blev stablet i 2-3% m høje stakke direkte fra lastvogn med dennes kran og med en L. M. 218. Også her anvendtes afbrudt vanding med en vandmængde, der afhængigt af vejrliget varierede fra 0-25 mm pr. dag. Resultatet af lagringen var godt. Det sidste træ, som solgtes fra depotet efter godt 2 års lagring, havde efter oplysning fra distriktet ingen betydende skader. Om-kostningerne blev ialt ca. 13 kr./m3 •
Erfaringerne fra disse tre depoter er således i god over-ensstemmelse med erfaringerne fra depotet i Frøslev Plan-tage. Det er dog vanskeligt direkte at sammenligne omkost-ningerne, idet deres art og størrelse vil afhænge stærkt af de lokale forhold.
12.0 Sammendrag
På Gråsten skovdistrikt blev der i 1967/68 anlagt et over-rislingslager med ca. 45.000 m3 nåletræ. Dele af lageret blev overholdt til efteråret 1971.
Lagerets placering og opbygning er vist i fig. 1-3. De enkelte depoters data er sammenstillet i tabel 1.
Der anvendtes afbrudt vanding med ca. 25 mm/døgn.
Bortset fra 1967/68 vandedes der kun i tiden april-oktober (tabel 2).
Klimaforholdene var i 1967 og 1968 normale for egnen, men i de følgende år stærkere tørrende end normalt (fig. 4 og 5). Temperatur og relativ luftfugtighed på og inde i et af depoterne er vist i fig. 6.
Vandindholdet i de lagrede stammer var underkastet ret store årsfidsvariationer (tabel 3 og fig. 8), men de enkelte depoter bevarede gennem den undersøgte periode deres rela-tive placering, hvoraf sluttes, at vandindholdet hovedsagelig er bestemt af træets vandindhold ved indlægning i depotet.
Det høje vandindhold i D-depotet (fig. 8 og tabel 3), som er fra oktoberfaldet, kan muligvis skyldes, at træet kun har været rodlagret i vintertiden, men iøvrigt kan rod liggere bevare et næsten normalt vandindhold i op til et år efter stormfældning (tabel 4). Der var ingen entydig sammen-hæng mellem træets placering i depotet og dets vandindhold, og kun i D-depotet var vandindhold og råvægt højere end i friskskovet træ (fig. 7 og tabel 5).
Der fandtes en stærk korrelation mellem det ved boring bestemte vandindhold i splinten og hele træets råvægt
(fig. 9).
Tanninfarvning forekom overalt i det lagrede træ. Dens gennemsnitlige dybde under bark var ca. 8 mm - størst i træ fra oktoberfaldet og rnindst i det længst lagrede træ fra februarfaldet (tabel 6).
Svampeangreb og misfarvninger bredte sig næsten altid fra rodsniUets centrale dele, hvor vandindholdet var lavest.
l en del tilfælde fandtes frugflegemer af rodfordærver
(F. annosus ), som under lagringen undertiden havde de-strueret kernetræet i op til 3-4 m fra rodsnittet. Denne svamps hyfer må trods omhyggelig renskæring have været til stede, da træet blev lagt i depot.
En sammenlignende undersøgelse over friskskovet og gen-nem fire år lagret træs fysiske egenskaber viste, at lagringen ikke havde haft påviselig indflydelse på rumtæthed, elasti-citetsmodul, bøjnings- og trykbrudstyrke (tabel 7). Den for kerneveddets vedkommende signifikante forskel i rumtæt-hed kan forklares ved det lagrede træs større årringsbredde.
Lagringsskadernes omfang og økonomiske betydning er undersøgt ved tre prøveskæringer. Der er ingen forskel på træ fra februarfaldet og træ fra oktoberfaldet, som har væ-ret lagvæ-ret i godt to år, og værditabene er praktisk betyd-ningsløse. I træ fra februarfaldet, som har været lagret i fire år, er lagrings skaderne opgjort til ca. 7 kr.lm3 råtræ.
Træets placering i depoterne har ingen entydig indflydelse på skadernes omfang (tabel 9).
Lagerets anlægsomkostninger er opgjort til ca. 13 kr.lm3 og de årlige driftsomkostninger inel. renter af investeret kapital til ca. 5,50 kr.lm3 (tabel 10 og 11).
Erfaringer fra tre mindre overrislingsdepoter på andre skovditrikter er i god overensstemmelse med erfaringerne fra lageret i Frøslev.
13.0 Summary
LONG TIME STORAGE OF SPRUCE LOGS UNDER WATER SPRINKLERS
At Gråsten state forest d istrict 45,000 m3 of spruce lags were plaeed under water sprinklers from May 1967 to March 1968.
Parts af the lags were kept in store until October 1971.
The outIine and building up af the store are shawn in fig. 1-3.
The main data af the different depots are shown in tab. 1.
The sprinkling was intermittent, and during the period af sprinkling: April-October, approx. 25 mm water per day was applied (tab. 2).
In 1967 and 196&, the climate was normal for the region, the
folIowing years were, however, more dry (fig. 4 and 5). Tem-perature and relative humidity on the surface of and inside one of the depots are shown in fig. 6.
The moisture con ten t in sap- and heartwood of the storcd logs varied rather much during the year (tab. 3 and fig. 8). In this respect the individual depots maintained, however, their relative position, which leads to the conclusion that the m.c. is
Fungi attack and discolouration nearly always spread from the central part of the butt. In some cases fruit bodies of Fomes
significant influence on the extent of storage defects (fig. 7 and tab. 9).
The fixed costs of construction add up to about 13 Dkr. per m3 and the current operating costs incl. interests of invested capital to about 5.50 Dkr. per m3 annuaIly (tab. 10 and 11).
Experience from three smaller sprinkler depots at other forest dishiets are in good accordance with the experience from the depots at Gråsten described above.
14.0 Litteratur
ABRAHAMSSON, B. (1972): Sågtimmerlagring under sprinkler vid Christinehofs sågverk. Upubl.
ADLER, E. (1951): Sulfite pulping properties of spruce wood from unpeeled, floated logs. Part I. Svensk Papp.tidn. 54 :445-450.
ADOLF, P., GERSTETTER, E. & LIESE, W. (1972): Untersuchungen liber einige Eigenschaften von Fichtenholz nach dreijahriger Wasserlagerung. Holzforschung 26 :18-25.
DJERF, A. C. & VOLKMAN, D. A. (1969): Experiences with water spray wood storage. TAPPI 52:1861-1864.
FOSLIE, M. (1966): Normer for prøvning av små, fejlfrie prøver av heltræ. Norsk Treteknisk Institut. Blindern.
GROOT, R.C. de (1972): Changes in Sapwod of Longleaf Pine Logs stored under Water Sprays. IUFRO-symposium, Norge/
Sverige 1972.
JOHANSSON, B. (1964): Intcrmittent oevattning av sågtimmer.
Rapp. Inst. VirkesHira, Skogshogsk. 46.
KLEM, G. G. & HALVORSEN, B. (1962/63): Undersøkelse av enkelte kvalitsegenskaper hos bunntømmer. Beretn. Norske Skogfor-søksv.18:311-377.
LANE, P. H. & SCHEFFER, T. C. (1960): Water sprays proteet hard-wood logs from stain and decay. For.Prod.J. 10 :277-282.
LIESE, W. (1973): Zur Qualitatserhaltung von Sturmholz bei lan-gerer Lagerung. Forstarehiv 44 :149-153.
LORÅs, V. & WILHELMS E N, G. (1972): Virkeslagringens betydning for blekbarheten av mekanisk masse. Norsk Inst. f. Skogforskn.
MOLTESEN, P. & RnSGAARD PEDERSEN, E. (1969): Forsøg med opbe-varing af stormfældet rødgran: Afbarkning, kemisk beskyttelse og rodlagring. Dansk Skovforen.Tidsskr. 54 :1-56.
MORVILLE, P. (1968): Oplagring af stormfældet træ i Frøslev plan-tage. Forstlig Budstikke. 28 :64-65.
Nordisk samarbeidsgruppe i virkeslære (1973):
Virkeshehand-Jing. Ås-NLH, Norge.
PEER, R.-D. & LIESE, W. (1974): Erste Erfahrungen mit der Be·
regn ung von Sturmholz in Niedersachsen. Forst- u.Holzw. 29:
261-263.
RAPP, W. (1969): Klinstliche Beregnung von Stammholz. Allg.
Forstzeitschr. 24 :345-348.
RAWLINSON, A. S. (1968): Log storage and prevention of degrade during storage. For.Com.Res. and Dev.Pap. No.70. London.
RUNBACR, E. (1933): Artificiell bevattning. Skogen 20 :549-551.
SVENSSON, S. (1962): Forsok rorande bevattning av sågtimmer.
Rapp.lnst. VirkesHira, Skogshogsk. 37.
TAMMINEN, Z. (1964): Fugtighet, volymvikt m.m. hos ved och bark, II Gran. Rapp.lnst. VirkesHi.ra, Skogshogsk. R 47.
TAROCINSKI, E. (1967): Der Einfluss vorbeugender Schutzmassnah-men auf die Xnderung der Feuchte im Kiefern-Sagerundholz wahrend der Lagerung. Holztechnol., Dresden 8 :128-130.
VOLKMANN, D. (1966): Water spray storage of Southern pine pulp-wood. TAPPI 49 :48-53.
LITTERATUR
GREGORY, G. ROBINSON : Forest Resource Economics. - New York (The Ronald Press Company) 1972. 548 s. Kr. 132,75.
Det meste af, hvad der står i denne bog, vil i princippet være kendt stof for den læser, der indenfor den sidste halve snes år har fulgt skovbrugsstudiets kurser i nationaløkonomi og skov-økonomi/skovpolitik, eller som på anden vis har holdt sig
a
jour help forestry students and practicing professionals apply the tools of economic analysis to today's and tomorrow's forestry problems. It is a study in applied economics, aimed at integrating forestry with our economic system, and should serve as the basis of a course in forest resource economics« (s. V). Det er ikke en bog, der kan erstatte fx. de på skovbrugsstudiet anvendte kom-pendier i skovøkonomi/skovpolitik - bl.a. er dens økonomiske redskaber for grove. Bogens hovedvægt ligger på at forklare økonomisk tankegang og at placere de forstlige problemstillinger i en samfundsmæssig helhed. Det kan så diskuteres, om bogen læses med størst udbytte før eller efter et mere detailleret og specifikt kursus i skovøkonomi/skovpolitik.Bogen falder i fire dele. I del I: >'Review of Economic Prin-ciples« (62 s.) gennemgås de fundamentale redskaber for økono-misk analyse. Dette afsnit vil især have værdi for den, som har fået skovøkonomien/skovpolitikken noget på afstand. Det kan i så fald være en lettelse, at G. gør meget lidt brug af formler og i stedet anvender grafiske fremstillinger.
Del II: »Timber Products Economics« (79 s.) består hoved-sagelig af en gennemgang af USA's træforbrug. Dette bliver imid-lertid af umiddelbar interesse også for ikke-amerikanske læsere, fordi G. gør meget ud af at belyse, hvilke økonomiske faktorer det er, der manifesterer sig i forbruget. Der skal fremhæves en kort og klar redegørelse for identifikationsproblemet, og især et kapitel om afledet efterspørgsel - dette for skovbrug/træindustri så vigtige emne får ellers normalt en stedmoderlig behandling i lærebøger.
Del III: »Timber Produetion Economics« (216 s.) omhandler
emner, som findes i enhver lærebog i skovøkonomi/skovpolitik, fx. anvendelse af marginalanalyser til fastsættelse af optimalt input og output. De særlige fortrin ved G.'s fremstilling består i forsøgene på at knytte skovøkonomi til generel driftsøkonomi og i de instruktive figurer. Også her skal et kapitel fremhæves som særlig læseværdigt, fordi det behandler et vigtigt, men ofte for-sømt emne: »Marginal Analysis and Multiple Products«. I kapit-let: »Financial Objectives for Timbel' Production« demonstreres på en fin måde, hvorledes tid principielt kan anskues på linie med de mere håndgribelige produktionsfaktorer som fx. jord og arbejde - der drages paralleller til bonitetsvise tilvækstoversigter, og de anses jo i reglen ikke for særlig »mystiske«. Som eksempel på, hvordan en »kvik« formulering sikkert kan fremme forståel-sen af et problem, skal citeres: »Purely biologi cal approaches of Eden forest properties under such guiding principles (although events indicatc he and Eve were early believers in multiple use). usikker-hedsmoments indflydelse på produktionsfaktorindsats m.m. Der-imod er afsnittet: »Interest Rates for Timbel' Investments« tem-melig tyndt. I afsnittet om udbud af råtræ indføres ct såvidt vides nyt og ganske anvendeligt begreb: »The reservation price for a particular volume Ol' area of timbel' is that price necessary
emner, som findes i enhver lærebog i skovøkonomi/skovpolitik, fx. anvendelse af marginalanalyser til fastsættelse af optimalt input og output. De særlige fortrin ved G.'s fremstilling består i forsøgene på at knytte skovøkonomi til generel driftsøkonomi og i de instruktive figurer. Også her skal et kapitel fremhæves som særlig læseværdigt, fordi det behandler et vigtigt, men ofte for-sømt emne: »Marginal Analysis and Multiple Products«. I kapit-let: »Financial Objectives for Timbel' Production« demonstreres på en fin måde, hvorledes tid principielt kan anskues på linie med de mere håndgribelige produktionsfaktorer som fx. jord og arbejde - der drages paralleller til bonitetsvise tilvækstoversigter, og de anses jo i reglen ikke for særlig »mystiske«. Som eksempel på, hvordan en »kvik« formulering sikkert kan fremme forståel-sen af et problem, skal citeres: »Purely biologi cal approaches of Eden forest properties under such guiding principles (although events indicatc he and Eve were early believers in multiple use). usikker-hedsmoments indflydelse på produktionsfaktorindsats m.m. Der-imod er afsnittet: »Interest Rates for Timbel' Investments« tem-melig tyndt. I afsnittet om udbud af råtræ indføres ct såvidt vides nyt og ganske anvendeligt begreb: »The reservation price for a particular volume Ol' area of timbel' is that price necessary