Alle kommuner er med virkning fra 1. juli 2010 forpligtet til at udarbejde en plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Planen skal være en del af den sammenhængende børne- og ungepolitik. (Serviceloven § 19, stk.3)
Uddrag af SERVICELOVEN
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der om-fatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og fore-byggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børne-politik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.
Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.
Forpligtelsen er en del af den lov (L 166 Forslag til lov om ændring af lov om social service
, der blev vedtaget for at understøtte regeringsaftalen fra
dersøgelse, hvor 94 kommunale børne- og ungepolitikker blev gennemgået, og konstaterede, at mindre end hver 10. kommune satte konkrete mål for, hvordan de ville forebygge ungdomskriminalitet. 28 kommuner omtalte kriminalitetstru-ede unge som et prioriteret indsatsområde, men kun 8 af disse kommuner havde opstillet konkrete mål for den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet.
(Børnerådet, 2008)
Med Ny Start var det ønsket at styrke indsatsen overfor ungdomskriminalitet, herunder også den kommunale indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge. Ankestyrelsen fik derfor til opgave over en 3-årig periode at stå for ”en særlig intens opfølgning og kvalitetssikring af kommunernes indsats overfor børn og unge, der mistænkes for at have begået kriminalitet”. Hvert år modtager Ankestyrelsen fra politiet 300 underretninger til de sociale myndigheder om børn og unge, der har begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. (jvnf. SEL § 65 a) Ankestyrelsen indhenter derefter sagsakter og kan som led i egendriftsbeføjelsen behandle sagerne efter Servicelovens § 65, hvis kommunens indsats i den enkelte sag ikke lever op til kravene i loven.
Ankestyrelsen er samtidig også blevet bedt om at undersøge, om kommunerne lever op til kravet om at udarbejde en plan for den sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. I Ankestyrelsens seneste rapporter Kriminali-tetstruede børn og unge i Regionerne – tendenser og udvikling i kommunernes indsats (2015), kan det konstateres, at der fortsat mangler at blive udarbejdet planer i en del kommuner, og at de planer, der er udarbejdet, er af meget varie-rende indhold, form og omfang.
Ankestyrelsens rapport tyder samlet set på, at der fortsat er brug for ekstra op-mærksomhed på området, hvilket stemmer overens med VISO´s erfaringer efter de seneste års rådgivning til kommuner. VISO har siden 2010 ydet rådgivning til eller er i gang med at yde rådgivning til i alt 22 kommuner over hele landet.
(Ankestyrelsen, 2015 – se også www.ankestyrelsen.dk)
Et godt udgangspunkt for samarbejdet på tværs
Det kriminalpræventive område er komplekst. Der findes ikke én simpel tilgang til kriminalitetstruede børn og unge, som vil løse alle problemer med ét slag. Og der findes ikke én faggruppe, der kan løse opgaven alene. Ungdomskommissio-nen vurderer, at det er af meget stor betydning for effekten af den kriminalpræ-ventive indsats, at der etableres et effektivt tværsektorielt samarbejde mellem de involverede myndigheder og andre aktører, både i og udenfor kommunen.
Det er erfaringen fra de forløb, hvor VISO har været involveret, at en plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet, og processen med at
udarbejde denne plan, kan være med til at skabe/styrke det fælles udgangspunkt for samarbejdet på tværs.
Samtidig kan den færdige plan være med til at sikre, at der kommer større klar-hed over og sammenhæng mellem det generelle og forbyggende arbejde og den målrettede indsats overfor de unge, der er kriminalitetstruede eller allerede har begået kriminalitet. Herunder også en større klarhed over hvem, der forventes at gøre hvad, hvornår og hvorfor.
Se bl.a. et eksempel på arbejdsflowdiagram, udarbejdet af Esbjerg Kommune i forbindelse med arbejdet med en plan mod ungdomskriminalitet, kap. 6.
Arbejdet med at udforme en fælles plan kan styrke den fælles viden og forståelse af ungdomskriminalitet generelt og af, hvordan det ser ud lokalt i den enkelte kommune. Fx kan det været nyttigt at få en samlet drøftelse og afklaring af de begreber, der benyttes i dagligdagen, bl.a. forebyggelsesbegrebet, sådan at alle aktører, både de kommunale og de ikke-kommunale aktører omkring de unge, har en fælles platform at arbejde og samarbejde ud fra1.
Hvad skal/kan en plan indeholde?
Bemærkningerne til lovarbejdet stiller ikke specifikke krav til planens indhold og form, udover at planen skal være en del af kommunernes sammenhængende børne- og ungepolitik. Formålet med en plan for en sammenhængende indsats
Effekt på lang sigt
Svenn Petersen, SSP-konsulent i Hillerød Kommune:
Arbejdet med en plan mod ungdomskriminalitet er en god
an-ledning til at drøfte ens politikker og faglige indsatser. Det tvinger
os i kommunerne til at tænke os om. Og en vigtig bi-effekt er, at når
man sætter fokus på ét område, bliver man også tvunget til at blive
skarpere på andre. Det har været med til, at vi er blevet skarpere på
dét, vi selv går og gør.
En del af grundlaget for lovændringen var Ungdomskommissionen arbejde, der bygger på en grundig gennemgang af eksisterende viden og forskning på områ-det samt erfaringer fra praksis. Overordnet er områ-det Ungdomskommissionens vur-dering, at den mest effektive kriminalpræventive indsats skal være kendetegnet af følgende elementer:
›
Tidlig, dvs. en indsats der er såvel tidlig i tid i forhold til den alder, hvor børn og unge typisk begynder at begå kriminelle handlinger, som tidlig i forhold til den enkelte kriminelle handling;›
Helhedsorienteret, dvs. en indsats, der retter sig imod ikke blot børn og unge, men også deres (nære) omgivelser i form af familie, venner og øvrige daglige netværk;›
Tværsektoriel, dvs. en indsats, der går på tværs af sædvanlige skel ikke blot mellem myndigheder og andre aktører, men også i det indbyrdes forhold mel-lem forskellige myndigheder;›
Sammenhængende, dvs. at der er sammenhæng ikke blot i den enkelte aktørs indsats/behandling i forhold til børn og unge, men også i det indbyrdes for-hold mellem forskellige aktørers indsats.Ungdomskommissionen, 2009, s. 35
Et flertal i Ungdomskommissionen anbefaler på den baggrund, at alle kommu-ner udarbejder en helhedsplan for indsatsen overfor kriminelle og kriminali-tetstruede børn og unge. Helhedsplanen bør indeholde:
›
En kortlægning af målgruppen af børn og unge, der enten har udviklet eller er i risiko for at udvikle et kriminalitetsmønster;›
En kortlægning af de eksisterende tilbud i relation til denne målgruppe, her-under ikke mindst tilbud på skole-, klub- og fritidsområdet;›
Konkrete mål for den kriminalpræventive indsats i forhold til børn og unge på baggrund af denne kortlægning.Ungdomskommissionen, 2009, s. 37
Kommunalbestyrelsen bør, iflg. et flertal i Ungdomskommissionen, sikre sig:
›
at tilrettelæggelsen af den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet sker på et systematiseret og oplyst grundlag og forankret i viden om hvilke indsatser, der har størst effekt;›
at der fastsættes mål for den konkrete indsats og for den generelle udvikling blandt kommunens børn og unge med negativ adfærd;›
at der følges op på målene;›
at målene er klare og målbare;›
at helhedsplanen indeholder overvejelser om hvilke værdier, kommunalbesty-relsen lægger til grund for indsatsen og dermed også hvilke værdier, som de enkelte tilbud til målgruppen bør bidrage til at fremme;Ungdomskommissionen, 2009, s. 38
Dette inspirationshæfte vil i det følgende tage udgangspunkt i og bygge på Ung-domskommissionens konklusioner og anbefalinger ift. de kriminalpræventive indsatser overfor børn og unge.