• Ingen resultater fundet

Påvisning af BAT/BEP .1 Generel filosofi

In document ESIA MAERSK OIL DBU (Sider 165-169)

Tyra Facilities - Cleared for removal

Deskriptor 11 Energi, herunder

9. MAERSK OILS MILJØSTANDARDER OG -PROCEDURER

9.4 Påvisning af BAT/BEP .1 Generel filosofi

miljømæssige aspekter virkninger af ikke-rutinesituationer i forbindelse med driftsfasen, som f.eks. vedligeholdelse, nødsituationer samt opstarts- og nedlukningsaktiviteter. De miljømæssige aspekter og virkninger blev identificeret for forbrug af energi og naturressourcer, udledninger i havet, udledninger i luften, affald, støj og afvikling.

De tekniske afsnit i bilag 1 til denne redegørelse for miljømæssige og sociale virkninger (ESIS) omfatter et register over miljømæssige aspekter, der gælder for hele projektet, er derfor det, der udgør grundlaget for vurdering af virkninger, som rapporteret i ESIS.

9.4 Påvisning af BAT/BEP 9.4.1 Generel filosofi

I henhold til OSPAR-konventionen fra 1992 skal de kontraherende parter anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT) og den bedste miljøpraksis (BEP), herunder ren teknologi, hvis det er relevant, i deres indsats for at forebygge og eliminere havforurening.

I henhold til definitionen i OSPAR-konventionen forstås ved BAT det seneste udviklingsstadium i processer, faciliteter eller driftsmetoder, der angiver en bestemt forholdsregels egnethed i praksis til at begrænse udledninger, emissioner og affald. BEP defineres som anvendelse af den bedst egnede kombination af miljøforanstaltninger og -strategier.

Det følger heraf, at BAT og BEP for en bestemt kilde ændres med tiden som følge af teknologiske fremskridt, økonomiske og sociale faktorer og ændringer i den videnskabelige viden og

forståelse.

BAT er også gennemført ved EU-direktiv 96/61/EF og EU-direktiv 2010/75/EU. Den danske lov om beskyttelse af havmiljøet refererer til BAT og BEP (§3). BAT-princippet er illustreret i Figur 9-1.

Figur 9-1 Illustration af den bedste tilgængelige teknik /156/

Det er Maersk Oils mål at gennemføre BAT- og BEP-principperne som et led i indsatsen for at minimere de potentielle virkninger på miljøet af dets aktiviteter i Nordsøen. Det betyder, at miljøhensyn inddrages allerede i planlægningsfasen. BAT-/BEP-princippet er anvendt i konstruktionen og driften af Maersk Oils anlæg og behandlingsudstyr og ved udvælgelse af materialer og stoffer.

Eksempler på, hvordan Maersk Oil anvender BAT og BEP, omfatter foranstaltninger, der har til formål at:

 forbedre energieffektiviteten

 overvåge og minimere emissioner

 optimere brug og udledning af kemikalier med henblik på nul-udledning

 støtte udviklingen af kemikalier med mindre virkning på miljøet

 bruge effektivt udstyr til test af brønde

 løbende revidere og vurdere projekter og anvendt udstyr.

9.4.2 Behandling af produceret vand 9.4.2.1 Nuværende system

TYRA-anlægget er udstyret med teknologi, som f.eks. hydrocykloner til behandling af produceret vand, og som er inkluderet i OSPAR-dokumentet "Background Document concerning Techniques for the Management of Produced Water from Offshore Installations" fra 2013, som giver oversigt over BAT for håndtering af produceret vand. Figur 9-2 og Figur 9-3 viser en oversigt over systemet til produceret vand for Tyra Øst og Vest.

Figur 9-2 Oversigt over systemet til produceret vand for Tyra Øst

Figur 9-3 Oversigt over systemet til produceret vand for Tyra Vest

I den aktuelle udledningstilladelse anfører Maersk Oil en række initiativer, der skal forbedre miljøindsatsen på TYRA. De omfatter optimering af procedurer og udstyr. Ligeledes evalueres i øjeblikket muligheden for at ændre centrifuger på Tyra Øst og Tyra Vest for at opnå en bedre procesbehandling. Den nyeste udledningstilladelse kan sammen med listen over initiativer fås ved direkte henvendelse til Miljøstyrelsen.

9.4.2.2 Tyra Future genudviklet system

Teknologien til behandling af produceret vand til Tyra Future skal være baseret på hydrocykloner og IGF (induced gas flotation). Afhængigt af valg af producent er der to muligheder for induced gas flotation:

 stor hydraulisk IGF-enhed

 to trin, Compact Flotation Unit efterfulgt af Induced Gas Flotation Unit.

Afhængigt af valget af producent kan der på et senere tidspunkt indsættes pumper opstrøms i forhold til hydrocyklonerne, der er karakteristiske ved drift ved lavt tryk.

En oversigt over systemet til produceret vand for Tyra Future vises i Figur 9-4.

Figur 9-4 Oversigt over system til produceret vand for Tyra Future

9.4.3 BAT-undersøgelser vedrørende Tyra Future-genudviklingen

Der er gennemført BAT-undersøgelser (Best Available Technology) i forbindelse med Tyra Futures projektplanlægning og anlæggets design. Formålet med BAT-undersøgelserne er at sammenligne alternative designmuligheder og vurdere de valgte teknologier og den driftspraksis, der giver den bedste miljøbeskyttelse.

En BAT-undersøgelse for udledninger i atmosfæren indeholder en oversigt over kilder til de atmosfæriske udledninger, der forventes fra projektet, og en prognose for den atmosfæriske udledning baseret på maksimal driftskapacitet. Formålet med undersøgelsen er at minimere udledningerne til luften ved at optimere energiforbruget og energiproduktionen og ved at

minimere gasafbrændning og udluftning. Den forventede opdatering af "BAT Reference Document on Large Combustion Plants", som forventes i 2017, skal tages i betragtning, når den er

offentliggjort.

En BAT-undersøgelse om udledninger til havet omfatter en oversigt over udledninger af produceret vand og en prognose for udledninger i havet baseret på den maksimale

driftskapacitet. I henhold til OSPAR-aftalen om reduktion af den samlede udledning i havet har DUC fastsat et loft for olie med produceret vand på 202 tons/år. Pakken til behandling af produceret vand, der skal installeres i det genudviklede Tyra-behandlingsanlæg, udvikles til at kunne reducere olie-i-vand-koncentrationen helt ned til et månedligt gennemsnitsmål på maks. 6 mg/l. Undersøgelsens konklusion er, at de krævede produktionskemikalier til driften af anlægget så vidt muligt skal reduceres og erstattes af mere effektive og/eller miljøvenlige produkter, hvis de er tilgængelige og anvendelige, og der skal overvejes foranstaltninger til afhjælpning og forhindring af utilsigtede udslip under drift.

BAT-undersøgelsen indeholder tekniske forslag fra forskellige potentielle producenter, der alle bekræfter, at det er muligt at nå 6 mg/l under normal drift, dvs. når opstrømsseparation fungerer normalt. Ved forstyrrelser eller afbrydelser af opstrømsseparation er effekten på olie-i-vand-indholdet, ifølge producentspecifikationerne, marginal med en stigning til omkring 8 mg/l.

In document ESIA MAERSK OIL DBU (Sider 165-169)