• Ingen resultater fundet

Oversigt

In document Indhold 0 (Sider 18-0)

Omkostningerne vil være påvirket af, hvordan implementeringen gennemføres, og hvor længe implementeringsperioden varer.

Følgende faser i implementeringen vil bidrage til omkostningerne:

a) Forberedelse (her gennemføres analyser og yderligere proof-of-concepts ligesom målbillede og arkitekturer fastlægges)

b) Etablering af de centrale komponenter med

o Central MedCom Gateway med Access Point o MedCom Repository

c) Overgangsfase. I denne fase etableres decentrale Access Points med en eller flere Connectors, der forbinder fagsystemer med Access Point. I perioden er der parallel drift i VANS og

eDelivery.

d) Driftsperiode eDelivery og datadeling.

7.3 Generelle omkostningsdrivere

Nogle generelle omkostningsdrivere skyldes høje og stigende krav til - Sikkerhed (fortrolighed)

- Pålidelighed (sikkerhed for at data når frem til modtager) - Tilgængelighed (oppetid og dermed tilstrækkelig skalering)

Alle disse dimensioner påvirker i meget høj grad omkostningerne til de løsninger, der skal etableres, også ud over de forhold, der dækkes af eDelivery.

eDelivery kan implementeres med EU's Open Source produkter, hvilket alt andet lige betyder lavere softwareomkostninger til indkøb eller udvikling. POC har dog vist, at der er behov for en del udvikling for at få disse produkter modnet til de forventede krav til sundheds-it.

7.4 Forberedelse

I forberedelsesfasen skal der gennemføres en række analyser og udviklingsarbejder, evt. som proof-of-concepts, som sammen med et arkitekturarbejde skal udarbejdet et målbillede og beskrive infrastrukturen så detaljeret, at det kan danne grundlag for etableringen. POC og deltagernes tilbagemeldinger har vist et behov for en lang række designbeslutninger og modelvalg, som skal gennemføres i forberedelsen. Der vil være udgifter til projektledelse af forberedelsesfasen.

7.5 Centrale komponenter

For at tilgodese behovet for trinvis overgang og datadeling skal der etableres en gateway, der kan håndtere op mod 100 mio. meddelelser pr år (pt. 80 mio. meddelelser). Gatewayen implementeres som en logisk del af den Nationale Serviceplatform (NSP), for at drage fordel af dennes infrastruktur fx med hensyn til sikkerhed.

Omkostningerne til gateway vil være påvirket af hvilke opgaver den skal udføre. Skal den gennemføre mapping mellem standarder, skal den route beskeder efter forskellige regler, eller vil der kun være t begrænset antal opgaver.

Hvis behovet for datadeling kun gælder for en del af meddelelserne, giver eDelivery mulighed for direkte forsendelse fra afsender til modtager, hvilket vil reducere omkostningerne.

Til at lagre indholdet af meddelelser skal der etableres et repository (eller flere) til meddelelserne.

Dette repository skal ligesom gateway implementeres som en logisk del af den Nationale

Serviceplatform (NSP), for at drage fordel af services som advisering og datadeling. Der vil være behov at udvide NSP med snitflade til FHIR.

Omkostningerne til repository vil være påvirket af, om der skal være et eller flere (decentrale eller indholdsbestemte). Selvom der er tale om store mængder meddelelser, er de tekstbaserede, så datamængden forventes ikke at være omkostningsdrivende.

Der stilles høje krav til oppetid til både gateway og repository, da de vil udgøre en single point of failure, der kan stille krav til to-center-drift og hot failover. Dette vil øge omkostningerne betydeligt.

7.6 Decentrale komponenter

eDelivery-arkitekturen lever op til kravet om løst koblede komponenter med brug af Access Points og lokale connectors.

Omkostningsdrivere er

- Udgift til det enkelte Access Point - Antal Access Points

- Udgift til Connector - Antal Connectors

Access points kan implementeres på flere måder, fx i forbindelse med - Et lokalt system i en organisation

- Af systemleverandør, som leverer et Access point til et system, der anvendes af flere kunder, fx en lægepraksissystemleverandør

De 5 regioner, som årligt sender ca. 60 mio. beskeder, har hver adskillige fagsystemer, som er afsender og modtager. Disse fagsystemer sender og modtager i dag beskeder via regionens centrale hub (fx Cloverleaf), hvorfra de gennem en VANS-leverandør transporteres på VANS-nettet.

Fagsystemerne sender/modtager i forskellige formater, som konverteres efter behov i hub eller hos VANS-leverandør. Mulige løsninger med eDelivery er fortsat at have leverandører, der varetager de opgaver, som VANS-leverandørerne i dag udfører, eller at hjemtage disse opgaver. Det vil påvirke omkostningerne, hvis regionerne vælger at etablere en struktur med Access Points i forbindelse med det enkelte fagsystem og dermed opnå kortere vej mellem dem. Under alle omstændigheder skal regionernes Access Points kunne håndtere meget store trafikmængder med høj oppetid og håndtering af mange forskellige typer beskeder.

De 98 kommuner, som årligt sender mere end 4 mio. beskeder, har en række fagsystemer, som afsendere og modtagere. Der sker i disse år en konsolidering af disse fagsystemer til nogle få suiter med mange funktioner. For kommunerne er mulige løsninger at have eDelivery-leverandører, at hjemtage opgaven eller at lade fagsystemleverandøren stå for Access Point. På grund af kommunernes meget forskellige størrelser, forventes der valgt forskellige løsningsmodeller.

De 2.700 praktiserende læger og speciallæger anvender 14 praksissystemer, hvoraf kun 8 har større udbredelse. Praksissystemerne har slået sig sammen i Praksissektorens Serviceplatform (PLSP). Mulige løsninger med eDelivery er, at hvert praksissystem har en eDelivery-leverandør, at praksissystemet hjemtager opgaven med at stå for Access Point, eller at PLSP løser opgaven. Det er næppe realistisk, at den enkelte praksis selv løser opgaven.

For de mange tusinde fysioterapeuter, fodterapeuter og andre gælder sandsynligvis, at de får leveret it, og at disse it-leverandører enten selv vil stå for Access Point eller vil få det leveret af en eDelivery-leverandør.

De nuværende VANS-leverandørerne (Multimed, TrueCommerce og KMD) skal have Access Points til VANS bridges, så de kan håndtere både eDelivery og EDI i overgangsperioden.

I den praktiske implementering kan der forventes andre tilgange, når leverandørmarkedet udvikler tilbud til implementering af eDelivery. Fx kan kommunernes omkostninger blive påvirket, hvis de vælger en fælles løsning i KOMBIT-regi.

Omkostningerne til decentral implementering vil være påvirket af, om der regnes med ændringer i kilde- og anvendersystemer for at tilpasse til ændringer i standarder, eller om alle ændringer forventes at kunne mappes fra eksisterende standarder til nye standarder.

Omkostninger til decentral implementering vil være påvirket af overgangsperiodens længde, idet en kort overgangsperiode vil øge omkostningerne.

I overgangsperioden vil der være driftsudgifter til de centrale komponenter og driftsudgifter til både EDI og eDelivery i MedCom, hos VANS-leverandører og hos aktørerne.

Deltagerne peger på, at der vil være omkostninger til at omlægge mange fra

meddelelseskommunikation til datadeling med advis. En omlægning fra EDIFACT til eDelivery er en mere begrænset opgave med skift af protokoller end skiftet til advis-baseret, der forventes at kræve etablering af nye komponenter/funktioner. Hertil kommer, at der vil være løbende omkostninger til at vedligeholde abonnementer på advisering.

7.7 Projektomkostninger

Projektomkostninger vedrører primært interne medarbejdere til projektledelse og -gennemførelse. Der vil desuden være omkostninger til konsulenter til udbud.

7.8 Governance

Den overordnede governance af eDelivery varetages af Digitaliseringsstyrelsen, men der kan forventes omkostninger til governance-opgaver på sundhedsområdet.

Det kan omfatte

- servicering af anvenderne med support og certificering for bl.a. at sikre en god og hurtig ibrugtagning.

- udarbejdelse af vedligeholdelse af særlige regler for sundhedsområdet, fx i forhold til sikkerhed.

- overvågning af udviklingen i anvendelse, sikkerhedsforhold, styring af oprydning

For modernisering af infrastrukturen kan dette bygge på MedComs nuværende tilbud og aktiviteter, idet der dog i en overgangsperiode vil være behov for dels at opbygge en governanceorganisation for eDelivery og forsatte arbejdet med den nuværende infrastruktur for til slut at udfase den. Udgifterne er overvejende til internt personale.

I etableringsperioden skal governance forberedes. I overgangsperioden er der udgifter til projektleder og fageksperter, der kan bidrage til gennemførelsen af governance og dialogen med parterne.

7.9 Drift

Der vil være driftsomkostninger til de centrale komponenter. De vil stige i løbet af overgangsfasen til de når et mere stabilt niveau i driftsperioden.

De decentrale driftsomkostninger skal dække driften af Access Points i form af betaling til tjenesteydere eller parternes egne omkostninger. Omkostningerne vil være påvirket af

sundhedssektorens forventede høje krav til sikkerhed, at der vil være tale om håndtering af flere typer standarder, og at markedet for sundheds Access Points vil være langt mindre end markedet for

eFakturering.

7.10 Øvrige forhold der kan påvirke omkostningerne

I det følgende gennemgås en række forhold, som også kan påvirke omkostningerne.

7.10.1 Organisatorisk implementering i klinikken

Der er tale om en teknisk implementering, der bygger på MedCom kommunikation, som gennem flere års arbejde er indarbejdet hos det offentliges aktører.

Det antages, at den ny infrastruktur kan implementeres med meget få og små ændringer i brugernes rutiner og brugergrænseflader (fx adressering, som i dag sker med SOR og lokationsnumre, og hvor det antages at det med eDelivery kan ske med samme brugergrænseflade).

På det grundlag regnes der ikke med omkostninger til oplæring af det personale, der anvender fagsystemerne.

7.10.2 Det centrale adressekatalog - SMP og SML

Der skal etableres et adresseregister, som parterne kan anvende til at slå modtageradresser op. Et adresseregister kan evt etableres med hel eller delvis brug af SOR og CVR.

SMP - Service Metadata Publisher: beskriver, hvad min Modtager er i stand til – og hvor (på hvilken IP-adresse) Modtagers Access Point er?

SML - Service Metadata Locator: Hvor kan jeg finde metadata om min Modtager? Hvordan er adressestrukturen?

Adressekataloget etableres nationalt af Digitaliseringsstyrelsen som led i implementeringen af eDelivery.

Der skønnes ikke omkostninger hertil for sundhedsområdet.

- Sikkerhedsinfrastrukturen på NSP - SOR, CVR

Der kan være omkostninger til anvendelse af disse komponenter, fx øget belastning af adviseringsservice.

7.10.4 Kompetenceudvikling

Der kan forventes behov for kompetenceudvikling i regioner, kommuner og hos andre, der skal overgå til eDelivery.

Omfanget af kompetenceudvikling vil afhænge af, i hvilket omfang der skal ske ændringer i organisationerne.

7.10.5 Borgerrettede komponenter

Borgeres/patienters adgang til egne data i løsningen kræver tilpasninger i sundhed.dk og tilpasning/udvikling af apps til mobile enheder.

Der arbejdes i sundhedssektoren med flere løsninger til borgere, fx Min Læge.

Der vil være udgifter til tilpasning/udvikling af apps.

7.10.6 Standarder

Modernisering af infrastrukturen omfatter ibrugtagning af HL7 og roadmap for udfasning af EDIFACT, ligesom den modernisering, som POC’en omhandler, også medfører et behov for modernisering af standarder eller nye standarder.

I et vist omfang kan nye standarder implementeres uden indholdsmæssige ændringer, således at overgangen til nye standarder kan implementeres uden ændringer i kilde- og anvendersystemer.

Med indførelse af eDelivery forventes der bedre mulighed for implementering af nye standarder, da Access Points er indholdsagnostiske. Dog kan implementering af Connectorer betyde omkostninger.

7.10.7 Jura

Som udgangspunkt forventes der ikke at være juridiske barrierer for implementering af en moderniseret infrastruktur som beskrevet. Dels fordi den ny infrastruktur i al væsentlighed er en videreførelse af den nuværende infrastruktur, og fordi den ændrede sundhedslov lægger op til videre muligheder for deling af data.

På nogle områder kan der være behov for juridiske afklaringer:

- Den moderniserede infrastruktur lægger op til øgede muligheder for datadeling – her kan der være behov for at fastlægge muligheder og begrænsninger

- Hvad sker der med ansvarsfordeling og ansvarsoverdragelse, hvis der vælges en model med overgang fra forsendelse til datadeling?

- Muligheder og begrænsninger i udveksling på tværs af sundheds- og andre domæner Udgifter til juridiske analyser vil afhænge af scope og omfang.

7.11 Gevinster

Ved modernisering af MedCom infrastruktur forventes en række kvalitative gevinster. I indeværende afsnit skitseres de strategisk vigtigste og mest sandsynlige.

Modernisering af infrastrukturen forventes at styrke digitalt samarbejde på tværs af sektorer, hvilket særligt vil gøre en forskel i tværgående processer. Et eksempel herpå er skabelse af mere glidende overgange mellem sektorer i forbindelse med komplekse tværgående patientforløb, dvs. patientforløb hvor patienten skiftevis interagerer med private praksisser, det kommunale og det regionale

sundhedsvæsen. Glidende overgange ifm. komplekse patientforløb, og dermed oplevelsen af at møde ét sundhedsvæsen, er en central del af Sammenhængsreformens digitaliseringsspor ”Digital Service i Verdensklasse”. Forbedret understøttelse af interoperabilitet mellem organisationer på tværs af

sektorer forventes således at skabe bedre opgaveløsning i sundhedsvæsenet, resulterende i reduktion i antal indlæggelser, kortere liggetid samt færre besøg hos praktiserende læge og ambulant.

Modernisering af infrastrukturen vil fremadrettet give mulighed for hurtigere implementering af forandringer – tekniske som forretningsmæssige. eDelivery, som effektivt understøtter

Referencearkitekturen for deling af data og dokumenter (EIRA)’s mønster ”Videregivelse ved

meddelelse”, vurderes at medføre styrkede muligheder for genbrug af allerede etablerede løsninger, og forventes således at skabe færre omkostninger til udvikling af nye løsninger og efterfølgende drift.

eDelivery er en skalérbar løsning, der baserer sig på et standardiseret netværk, som kan genbruges i alle organisationer.

Som følge af implementeringen af eDelivery som mere moderne teknologi i MedComs infrastruktur, ses en række gevinster. Eftersom eDelivery baseres på open source-komponenter og velafprøvede

internationale standarder, har dette netværk lavere adgangsbarrierer end VANS og vurderes at mindske leverandørafhængighed, medførende lavere priser og øget fleksibilitet i services. Derudover anses eDelivery for værende pålideligt netværk til forsendelse og sikker levering af dokumenter.

Sikkerheden baseres på udveksling af digitale certifikater og juridiske aftaler. eDelivery-arkitekturen overholder ydermere juridiske krav fastsat i eIDAS-forordningen om tillidstjenester på området (Registered eDelivery services). eDelivery arkitekturen understøttes af EU gennem centrale tjenester, governance og støtte til udbredelse. eDelivery er desuden på vej til udbredelse i Danmark, hvorfor det med sandsynlighed vil være en fordel for MedCom at være på forkant med den teknologiske udvikling på området.

8 Samlet evaluering

På grundlag af PIDs Mål og succeskriterier samt Evaluering og gevinster samles evalueringen i følgende temaer

- Hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt - Stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel - Omlægning til datadeling

- Deling af data på sundhed.dk og mobile platforme

- Sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg ved overgangen til eDelivery og datadeling Disse temaer har sammenhæng med initiativ 2.1 Bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorer i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

8.1 Hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt

POC har vist, at protokoller og værktøjer fra EU’s eDelivery og fællesoffentlige standarder kan levere hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt i en infrastruktur, der kan afløse den nuværende Medcom kommunikationsinfrastruktur.

I POC blev der afprøvet flere modeller for overlevering af data, som alle kan indgå i overvejelserne om en moderniseret infrastruktur, jf. afsnit 5.2. Der vil være behov for, at der træffes sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg af model(er).

Hvor meget kæderne fra afsender til modtager vil blive reduceret ved overgang fra VANS til eDelivery og datadeling, vil afhænge af, hvilke arkitekturvalg, der træffes nationalt og decentralt.

8.2 Stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel

I POC blev der afprøvet opsamling af meddelelser i et centralt repository, som en mulig løsning på online deling af data.

Denne model har vist sig at kunne anvendes, både til deling af data med udsendelse af advis og hvor datadeling sker ved dataanvenders forespørgsel.

Deltagerne peger på, at der i en fremtidig datadeling kan anvendes andre modeller, fx med flere centrale repositories eller ved decentrale repositories.

Også her vil der være behov for at der træffes sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg af model(er).

8.3 Omlægning til datadeling

I POC indgik undersøgelse af mulighed for at omlægge kommunikationsmønstre 100% fra

meddelelseskommunikation til datadeling, da dette tema indgår som en del af initiativ 2.1 i Strategi for digital sundhed 2018-2022.

Det vil indebære en model, hvor alle meddelelser opsamles i et eller flere repositories, hvor der er advis til modtager, og hvor modtager derefter henter meddelelsens indhold i repository.

Deltagerne stillede var skeptiske over for denne model med 100% overgang til datadeling, da den ville stille store krav til modtagernes it-infrastruktur, it-systemer og forretningsgange, som skal omlægges fra den nuværende beskedmodel til en advismodel. Dette vurderede flere deltagere ville betyde meget store omkostninger.

Deltagerne stillede dermed spørgsmålstegn ved dele af indholdet i initiativ 2.1.

POC testede kun dele af advis-modellen, og der er derfor behov for at indhente yderligere erfaringer, og der er derfor behov for yderligere afklaring på dette område, særligt i forhold til decentrale omkostninger til modellen.

8.4 Deling af data på sundhed.dk og mobile platforme

POC viste, at deling af data på sundhed.dk og mobile platforme er mulig med eDelivery i kombination med værktøjer fra HL7. Datadelingsservice (DDS) på NSP blev anvendt ligesom en FHIR-løsning blev afprøvet.

Hvor DDS er en kørende service på NSP med anvendelse af nationale sikkerhedsstandarder, udestår der et arbejde med at modne FHIR og REST med nationale standarder, således at mobile platforme kan anvende data med tilstrækkelig sikkerhed.

8.5 Sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg ved overgangen til eDelivery og datadeling

Som deltagernes vurdering og MedComs og Rambølls analyser viser, skal der træffes en række sundhedsfaglige og arkitekturmæssige valg både nationalt og decentralt ved overgangen til eDelivery og datadeling.

Det kan ske i sammenhæng med arbejdet med ”Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur”.

8.6 Samlet konklusion og anbefaling

På baggrund af POC og evalueringen anbefaler styregruppen

- At der arbejdes på at implementere eDelivery og datadeling på en måde, der muliggør en fleksibel og trinvis migrering fra VANS til eDelivery

- At dette implementeres med datadeling i et centralt besked-repository for bedst at understøtte overgangen

- At der sker en afklaring og beslutningstagen vedrørende de forhold, der er beskrevet i evalueringen.

- At der gennemføres yderligere afprøvning og udvikling

In document Indhold 0 (Sider 18-0)

RELATEREDE DOKUMENTER