Det overordnede billede fra spørgeskemaundersøgelsen er, som det fremgår af tabellen nedenfor, at respondenterne i høj eller i nogen grad vurderer, at der er en god sammenhæng mellem arbej-det med e-læring og institutionens øvrige undervisning samt klarhed om ansvarsfordelingen med hensyn til arbejdet med e-læring. Der er en tendens til, at vurderingerne er mere positive blandt ud-bydere af almen VEU og mindst positive blandt udud-bydere af videregående VEU. Dog vurderer fem ud af seks respondenter fra diplomuddannelserne, at der i høj eller i nogen grad er klarhed om an-svarsfordelingen med hensyn til arbejdet med e-læring. Der er tilsvarende positive vurderinger på AMU.
TABEL 6.2
Institutionsvurderinger af sammenhængen mellem e-læring hhv. blended learning og den øvrige undervisning samt af, hvorvidt der er klarhed om ansvarsfordelingen
Andel, der i høj grad eller i nogen
grad vurderer, at der er: FVU (N = 4 hhv. 7)
avu (N = 4 hhv. 7)
HF-
enkelt-fag (N = 14 hhv. 6)
AMU (N = 16 hhv. 23)
Aka-demi (N = 6 hhv. 11)
Diplom (N = 6 hhv. 9)
Master (N = 2 hhv. 2)
En god sammenhæng mellem arbejdet med e-læring og insti-tutionens øvrige undervisning
75 % 75 % 72 % 56 % 33 % 33 % 50 %
Erfaringer med digitalisering af VEU
Strategi og organisation med hensyn til e-læring og blended learning
Andel, der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at der er:
FVU (N = 4 hhv. 7)
avu (N = 4 hhv. 7)
HF-
enkelt-fag (N = 14 hhv. 6)
AMU (N = 16 hhv. 23)
Aka-demi (N = 6 hhv. 11)
Diplom (N = 6 hhv. 9)
Master (N = 2 hhv. 2)
Klarhed om ansvarsfordelingen med hensyn til arbejdet med e-læring
75 % 100 % 91 % 82 % 50 % 84 % 50 %
En god sammenhæng mellem arbejdet med blended learning og institutionens øvrige under-visning
72 % 88 % 83 % 61 % 72 % 55 % 0 %
Klarhed om ansvarsfordelingen med hensyn til arbejdet med blended learning
86 % 100 % 100 % 83 % 45 % 67 % 0 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse rettet mod repræsentanter for udbydere af VEU.
Bemærk, at spørgsmålet kun er stillet til respondenter, der har svaret, at de udbyder den pågældende type uddannelse som e-læring hhv. blended learning.
Med hensyn til angivelsen af N vedrører tallet før ”hhv.” e-læring og tallet efter ”hhv.” blended learning.
At der er en god sammenhæng mellem arbejdet med e-læring hhv. blended learning på den ene side og institutionens øvrige undervisning på den anden side forudsætter selvfølgelig, at institutio-nen udbyder begge dele. Det overvejende billede er da også, at hvis man udbyder e-læring eller blended learning, så udbyder man også tilstedeværelsesundervisning. Som oftest udgør tilstede-værelsesundervisningen den langt overvejende del af institutionens undervisning. Og det kan både give muligheder og udfordringer.
Fx giver det nogle muligheder, hvis en stor institution strategisk vælger at prioritere e-læring og blended learning med de ressourcer, man samlet set råder over personalemæssigt, økonomisk m.m. Omvendt kan det være en udfordring, hvis satsningen ikke er højt strategisk og organisatorisk prioriteret. Så kan der være en risiko for, at arbejdet drukner.
På en caseinstitution, der prioriterer e-læring og blended learning, vurderede en gruppe undervi-sere, at det er optimalt, hvis den enkelte underviser bruger mindst 25 % af sin tid på onlineunder-visning og de opgaver, der følger med. De vurderer samtidig, at det er vigtigt, ikke mindst for kursi-sterne, at det også er noget, den enkelte underviser har lyst til. Et andet aspekt, som også har med volumen at gøre, er i forhold til vejledningen. På den samme institution har man nu så stort en vo-lumen, at der er sket en specialisering af vejledningen, så man har vejledere, der har specialiseret sig i e-læring og blended learning. På en anden caseinstitution har man netop valgt at koncentrere hovedparten af læringsaktiviteten på et team af undervisere, som arbejder tæt sammen om e-læringen.
Af informanter på tværs af udbydere bliver det fremhævet, at det kan være vanskeligt at være en god underviser på e-læring, hvis det er en opgave, som kun fylder lidt i den samlede opgaveporte-følje, og som man skal løse i korte tidsrum ind imellem tilstedeværelsesundervisning. Det betyder dels, at man ikke har tid og fokus til at opøve de kompetencer, der er særlige for e-læringen, og dels betyder det, at det er mere sandsynligt, at deltagerne fx må vente uforholdsmæssigt længe på at få feedback på opgaver eller svar på faglige spørgsmål. Samtidig bliver der peget på, at det for en del undervisere er arbejdsvilkårene forbundet med e-læring.
Erfaringer med digitalisering af VEU
Dette kapitel handler om brugernes interesse i, behov for samt kendskab til digitale forløb.
Et hovedargument for at tilrettelægge VEU som e-læring eller blended learning handler om fleksi-bilitet. Det er derfor heller ikke overraskende, at udbyderne af VEU så entydigt peger på, at disse tilrettelæggelsesformer øger fleksibiliteten. På tværs af uddannelsesområder vurderede respon-denterne således i spørgeskemaundersøgelsen, at fleksibiliteten stiger, når man tilrettelægger un-dervisningen ved hjælp af især e-læring, men også blended learning, frem for tilstedeværelsesun-dervisning. Det gælder især med hensyn til, at deltagerne er blevet mindre afhængige af tid og sted, mens der er stor variation med hensyn til respondenternes vurderinger af, om deltagerne har fået større indflydelse på tilrettelæggelsen af deres læreproces såvel som indholdet af deres ud-dannelse.
Ud fra en konstatering af, at fleksibel tilrettelæggelse er vigtig for virksomheder såvel som voksne mennesker på arbejdsmarkedet, er det derfor også forventeligt, at potentielle brugere af VEU er in-teresserede i digitale forløb. Den følgende tabel viser, at denne vurdering deles af institutionsre-præsentanterne.
TABEL 7.1
Institutionsvurderinger af målgruppens interesse for digitale forløb
Andel, der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at poten-tielle brugere:
FVU (N = 4 hhv. 7)
avu (N = 3 og 4* hhv. 9)
HF- enkeltfag (N = 11 hhv. 7)
AMU (N = 16 hhv. 23)
Akademi (N = 6 hhv. 11)
Diplom (N = 6 hhv. 9)
Master (N = 2 hhv. 2)
Har interesse for at
anvende e-læring 100 % 67 % 82 % 75 % 67 % 84 % 50 %
Har interesse for at anvende blended learning
71 % 67 % 57 % 73 % 82 % 89 % 50 %
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse rettet mod repræsentanter for udbydere af VEU.
Note: Bemærk, at spørgsmålet kun er stillet til respondenter, der har svaret, at de udbyder den pågældende type ud-dannelse som e-læring hhv. blended learning.
Med hensyn til angivelsen af N vedrører tallet før ”hhv.” e-læring og tallet efter ”hhv.” blended learning.
Tabel 8.1 viser, at med undtagelse af masteruddannelserne er det hovedparten af respondenterne, der i høj eller i nogen grad vurderer, at potentielle brugere har interesse for at anvende hhv. e-læ-ring og blended learning.
7 Interesse, behov og kendskab blandt
potentielle brugere af VEU
Erfaringer med digitalisering af VEU
Interesse, behov og kendskab blandt potentielle brugere af VEU
Hvad forskning siger om motiver for at vælge e-læring
Et kvalitativt studie identificerer, at der er tre overordnede grunde til, at voksne deltagere vælger at tage et e-læringskursus. Disse vedrører tid, autonomi og læringsværktøjer. Under temaet tid peger voksne deltagere på, at de værdsætter den fleksibilitet, der er ved e-læring.
Med hensyn til autonomi fremhæver de voksne, at de sætter pris på, at e-læring giver dem mulighed for at være personligt ansvarlige for deres egen læring. Under temaet lærings-værktøjer fortæller de voksne, at de valgte e-læring på grund af de benyttede pædagogiske værktøjer, eksempelvis brugen af onlinediskussioner (Bourdeaux & Schoenack, 2016).