Ordliste

Billeddiagnostik Diagnostik og behandling af mennesker ved hjælp af billeddannende teknikker – røntgen, CT-skanning, MR-skanning og UL-skanning – alene eller i kombination CT-scanning CT står for computer tomografi. En CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver

me-get detaljerede billeder i form af tværsnit af kroppens indre organer.

Diagnostisk pakkeforløb Diagnostisk pakkeforløb bruges i denne rapport synonymt med MAS-forløb (se her i ordli-sten)

Klinisk fysiologi og nukle-armedicin

Inden for det nuklearmedicinske område er undersøgelserne baseret på injektion af små doser af radioaktive materialer (sporstof), som gør lægen i stand til at vurdere funktionen af et organ, væv eller knogle.

Filterfunktion En standardiseret sortering af, hvilke patienter der kan henvises til udredning i et pakkefor-løb. Navnet anvendes, fordi disse patienter filtreres fra den øvrige population.

Low-but-not-no-risk-symp-tomer

Symptomer, som oftest er ufarlige og går i sig selv, men som stadig indebærer en lille risiko for alvorlig sygdom.

MAS-forløb MAS står for Mistanke om Alvorlig Sygdom. MAS-forløb er en mere mundret betegnelse for det pakkeforløb, hvis fulde titel er 'Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft'.

Metastase Spredning af kræft fra dets primære sted til andre steder i kroppen kaldes metastaser. En metastase består af samme slags kræftceller som den knude, den kom fra. Eksempelvis består en metastase fra lungekræft i hjernen af lungekræftceller.

MDT-konference MDT står multi-disciplinært team. En MDT-konference er et forum, som giver lægerne mu-lighed for at drøfte konkrete patienter med kollegaer fra andre specialer.

MUP-forløb MUP står for Metastase Uden kendt Primærtumor. MUP-forløbet er en mere mundret be-tegnelse for det pakkeforløb, hvis fulde titel er 'Pakkeforløb for metastaser uden organspe-cifik kræfttype'.

Opsporing Når fagpersoner anvender en systematisk tilgang til at opdage og reagere på sygdomstegn hos en person, kaldes det opsporing.

Organspecifik kræftpakke En kræftpakke, som bruges til at udrede patienter med begrundet mistanke om kræft i et specifikt organ. Organ skal her forstås i bred, biologisk forstand som en samling af væv med en særlig funktion. De hyppigst brugte organspecifikke kræftpakker er lungekræft og brystkræft.

Paraklinik Undersøgelser, ikke foretaget af den behandlende læge men af hjælpeafdelinger, kaldes parakliniske undersøgelser. Det kan være biokemiske undersøgelser af blod og urin, rønt-genundersøgelser, ultralydsundersøgelser, kikkertundersøgelser og andre undersøgelser.

Udredning Det arbejde sundhedsprofessionelle fagpersoner foretager for at finde ud af, hvad en pati-ent fejler, kaldes udredning. Udredning kan bestå af samtaler, fysiske undersøgelser, bil-leddiagnostik, blodprøver m.m.

Udredningsenhed Organisatorisk enhed, som varetager diagnostisk pakkeforløb (MAS). Kendes også som di-agnostisk enhed eller didi-agnostisk center.

Litteratur

Allemani, C., Matsuda, T., Di Carlo, V., Harewood, R., Matz, M., Nikšić, M., Bona-venture, A., Valkov, M., Johnson, C.J. & Estève, J. 2018, "Global surveillance of trends in cancer survival 2000–14 (CONCORD-3): analysis of individual records for 37 513 025 patients diagnosed with one of 18 cancers from 322 population-based registries in 71 countries", The Lancet, vol. 391, no. 10125, pp. 1023-1075.

Guldbrandt, L.M., Fenger-Gron, M., Folkersen, B.H., Rasmussen, T.R. & Vedsted, P. 2013, "Re-duced specialist time with direct computed tomography for suspected lung cancer in primary care", Danish medical journal, vol. 60, no. 12, pp. A4738.

Hamilton, W. 2009, "The CAPER studies: five case-control studies aimed at identifying and quanti-fying the risk of cancer in symptomatic primary care patients", British journal of cancer, vol.

101, no. Suppl 2, pp. S80-S86.

Ingeman, M.L., Christensen, M.B., Bro, F., Knudsen, S.T. & Vedsted, P. 2015, "The Danish cancer pathway for patients with serious non-specific symptoms and signs of cancer – a cross-sec-tional study of patient characteristics and cancer probability", BMC Cancer, vol. 15, no. 421, doi: 10.1186/s12885-015-1424-5.

Jensen, H., Tørring, M.L., Olesen, F., Overgaard, J. & Vedsted, P. 2014, "Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis: a population-based GP survey and reg-istry study", BMC Cancer, vol. 14, no. 1, pp. 636-doi: 10.1186/1471-2407-14-636.

Jensen, H., Tørring, M. L., Olesen, F., Overgaard, J., Fenger-Grøn, M., & Vedsted, P. 2015, Diag-nostic intervals before and after implementation of cancer patient pathways – a GP survey and registry based comparison of three cohorts of cancer patients. BMC Cancer, 15(1), 308.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse & Danske Regioner 2015, Udmøntningsplan for kræftini-tiativer i "Jo før – jo bedre", Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse & Danske Regioner, Kø-benhavn.

Nielsen, T.N., Hansen, R.P. & Vedsted, P. 2010, "Symptom presentation in cancer patients in ge-neral practice", Ugeskrift for Læger, vol. 172, no. 41, pp. 2827-2831.

Regeringen 2016, Patienternes kræftplan. Kræftplan IV, København.

Regeringen og Danske Regioner 2015, Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om ud-møntning af midler fra ”Jo før – jo bedre” til styrket kræftindsats, København.

Regeringen, Dansk Folkeparti & Kristendemokraterne november 2010, Aftale om Kræftplan III. Af-taler om Finansloven for 2011, København.

Regeringen, Danske Regioner & KL 2017, Udmøntningsaftale om Kræftplan IV (2017-2020) - 15.

feb. 2017, København.

Statens institut for strålebeskyttelse 2015, CT Referencedoser, Sundhedsstyrelsen, København.

Sundhedsdatastyrelsen 2018, Årsopgørelse 2017, Sundhedsdatastyrelsen, København.

Sundhedsdatastyrelsen 2017, Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom, Sundhedsdatastyrel-sen, København.

Sundhedsdatastyrelsen 2016a, Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom - i hvilken udstræk-ning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb følges op i sy-gehusregi 2013-2015, København.

Sundhedsdatastyrelsen 2016b, Faktaanalyse – Kræftområdet 2007-2014, Sundhedsdatastyrelsen.

Afdelingen for sundhedsanalyser og lægemiddelstatistik, København.

Sundhedsstyrelsen 2018a, Pakkeforløb for brystkræft for fagfolk (Version 2.1), Sundhedsstyrelsen, København.

Sundhedsstyrelsen 2018b, Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer. Begreber, forløbstider og mo-nitorering 2018. For fagfolk. Available:

https://www.sst.dk/~/me-dia/028409D2A0F94772B19868ABEF06B626.ashx. [2018, 10/23].

Sundhedsstyrelsen 2017, Beskrivelser af og indgange til pakkeforløb på kræftområdet. Available:

https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/kraeft/pakkeforloeb/beskrivelser [2018, 30/01].

Sundhedsstyrelsen 2016a, Diagnostisk pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft. Available: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/me-dia/3AACA5B705B44EAF84F62B9FBB16AC7A.ashx [2018, 29/01].

Sundhedsstyrelsen 2016b, Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype, Version 2.1, Sundhedsstyrelsen, København.

Sundhedsstyrelsen 2016c, Pakkeforløb for testikelkræft, Sundhedsstyrelsen, København.

Task force for patientforløb på kræft- og hjerteområdet 2018, Referat. 45. møde for Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, Sundhedsstyrelsen, København.

Vedsted, P. & Olesen, F. 2015, "A differentiated approach to referrals from general practice to support early cancer diagnosis - the Danish three-legged strategy", British journal of cancer, vol. 112, Suppl 1, pp. S65-S69.

Vinge, S., Rahbæk, A.E., Albæk, J., Martedal, A. & Jacobsen, P.C.B. 2012, Erfaringer med kræft-pakker - Fra intention til implementering i praksis, KORA, København.