I nedenstående figur har vi illustreret sammenhængene mellem de umiddelbare effekter, som dokumenteres i studierne af programmerne og de udledte effekter disse formodes at kunne føre til på længere sigt (dvs. ændringer i livsforløbet). Kausaliteten mellem de enkelte sammenhænge er i forskellig grad forskningsmæssigt underbygget og hvor der er forskningsmæssigt belæg, er dette angivet med en pil.
Figur 5-1: Oversigt over effekter
I bilag 1 findes en nærmere angivelse af, hvilke effekter der er påvist, og hvilke der er teoretisk afledt for hvert af de fire programmer. Idet følgende redegøres for det forskningsmæssige belæg for antagelserne om sammenhængene i figuren.
Som det fremgår af de foregående afsnit har DUÅ og MSTdokumentet effekt i forhold til at styrke børn og unges sociale kompetencer, målet fx på validerede instrumenter som fx Strength and Difficulties Questionaire (SDQ), Child Behavior Checklist (CBCL) eller Social Skills Rating System (SSRS). Tidligere undersøgelser dokumenterer her, at sociale kompetencer kan har betydning i forhold til skolegang, uddannelsesforløb og beskæftigelse, fordi sociale kompetencer er en forud-sætning for inklusion i de forskellige arenaer, og manglende sociale kompetencer kan føre til mobning og eksklusion24. Og tilsvarende har sociale kompetencer betydning i forhold til etablering af konstruktive kammeratskabsrelationer, og dermed potentielt for forebyggelse af kriminalitet.
Her er der dog også undersøgelser, der viser, at en styrkelse af sociale kompetencer hos indad-vendte, isolerede børn og unge kan føre til dannelsen af negative kammeratskabsrelationer.
Ligeledes dokumenterer både DUÅ, MST og MTFC reduktioner i adfærdsproblemer, målt på vali-derede instrumenter som fx Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ), Child Behavior
Checklist (CBCL); Eyberg Child Behaviour Index, eller Social Skills Rating Scale (SSRS). En række undersøgelser viser, at tidlig antisocial adfærd prædikerer antisocial adfærd senere i livet, herun-der kriminalitet25. En svensk undersøgelse viser, at der er en relativ høj sammenhæng mellem problemadfærd i barndommen og en række mistilpasninger i ungdommen i form af misbrug, dår-lig skolemotivation, risikabel seksuel adfærd mv. og i voksenlivet i form af kriminalitet, lav
24 Rutter M. and Rutter M. (1993): Den livslange udvikling – forandring og kontinuitet.
25 Magnusson, Stattin & Dunér 1983; Stattin & Magnusson 1995; Stattin & Trost 2000 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004,.
skæftigelsesgrad, dårlige sociale levekår mv.26. Ligeledes viser en række undersøgelser, at børn, der debuterer med kriminalitet i 10-12 års alderen bliver de mest vedvarende kriminelle.
Både de tre behandlingsprogrammer og slægtsanbringelser viser positive resultater i forhold til at styrke relationen mellem barnet/den unge og forældrene. I en forskningsoversigt om anbringel-ser konkluderes, at: ”Til nu foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation for, at kontakt med for-ældrene har den positive betydning, som man ellers har antaget. Det er dog vigtigt at understre-ge, at der heller ikke er dokumentation for det modsatte. Vi ved altså ikke med sikkerhed, om kontakten med de biologiske forældre er positiv, neutral eller eventuelt negativ for det anbragte barn”27. Der er dog en række undersøgelser som peger på, at der er en sammenhæng mellem forældrekompetencer kan have betydning i forhold til udvikling af kriminel adfærd28, samt at dis-harmoni i familien kan styrke risikoen for udvikling af psykiatriske lidelser i voksenalderen. Disse resultater ligger i tråd med tilknytningsteorien og socialpsykologi, som tilsiger, at børn med tryg-ge relationer til forældre vil være bedre til at håndtere frustration, er mindre hyperaktive, og me-re opmærksomme i førskolealdeme-ren, og ligeledes vil klame-re sig bedme-re indskolingen, end børn med mindre stabil forældretilknytning. Og ligeledes ses, at kvaliteten af relationen mellem barn og forældre har betydning i forhold til barnets selvværd, kompetencer og ansvarlighed, samt at for-ældrenes opmærksomhed i forhold til barnets adfærd har betydning i forhold til udvikling af anti-social adfærd og andre adfærdsproblemer29. Der foreligger dog ikke systematisk dokumentation for disse sammenhænge, hvorfor der ikke er medregnet en afledt effekt af bedre netværk - og dermed ikke en økonomisk gevinst af denne.
DUÅ, MST og MTFC dokumenterer positive resultater i forhold til at styrke udsatte børn og unges skolegang, om end det dog er forskelligt, om de dokumenterer deres skolefremmøde, læringsbe-redskab eller skolepræstationer. En række danske og internationale interventionsstudier under-søger og dokumentere en positiv sammenhængen mellem en læringsorienteret indsats i førskole-alderen og styrkelsen af børns læring ud fra en antagelse om, at børnenes livschancer styrkes på længere sigt, om end denne antagelse ikke hverken bekræftes eller afkræftes af studierne30. Lige-ledes dokumenterer en række studier, at den unges akademiske færdigheder (at læse, skrive og regne) og akademiske kompetencer (at lære) har en stærk forklaringskraft i forhold til de unges uddannelsesniveau31. Undersøgelserne viser her, at evnen til at forstå, hvordan man begår sig, hvad der forventes i uddannelsessystemet, og hvordan man skal afkode undervisningen har stør-re betydning for uddannelsesniveauet, end den unges kognitive kompetencer32. Under alle om-stændigheder kan særligt DUÅ, men også i et vist omfang MST og MTFC formodes at have behov betydning for det efterfølgende behov for specialundervisning: enten ved at unge, der tidligere vil have haft behov for specialundervisning kan fastholdes i almindelige skoletilbud uden særlig støt-te, eller at unge der tidligere vil have været uden skoletilbud eller i specialskole flyttes til almin-delige skoletilbud, men med specialundervisning eller lignende støtte.
Der foreligger ikke dansk dokumentation, som systematisk belyser langsigtede effekter af styr-kelse af udsatte børn og unges netværk. En aktuel dansk undersøgelse dokumenterer dog en stærk sammenhæng mellem social integration og psykisk trivsel blandt børn, således at der er en stærk forøget risiko for forekomst af psykisk mistrivsel hos børn, der mangler fortrolige kontakter til både forældre og jævnalderen33. Ligeledes indikerer forskning, at stabile relationer til andre voksne end forældre kan yde en form for støtte, som kan supplere eller delvist kompensere for støtte fra barnets forældre – enten i form af støtte til praktiske forhold og i forhold til håndtering af følelser og adfærd. Sådanne stabile relationer til andre voksne kan have karakter af mentor el-ler rollemodel34. Der foreligger dog ikke systematisk dokumentation for disse sammenhænge,
26 Stattin & Magnusson 1996 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004, s. 62, samt O’Neil et. al. (2010): A Cost-Benefit Analysis of Early Childhood Intervention: Evidence from an Experimental Evaluation of the Incredible Years Parenting Program.
27 Egelund og Hestbæk (2003): Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet – en forskningsoversigt
28 McCord 1983 citeret i Egelund, Hestbæk & Andersen 2004, s. 46.
29 Elizabeth C. Hair, et al. (2002): Clark Youth Development Outcomes Compendium; Division C. Social and Emotional Development.
30 Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.
31 Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.
32 Jensen, B., et al. (2009): Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet.
33 Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
34 Elizabeth C. Hair, et al. (2002): Clark Youth Development Outcomes Compendium; Division C. Social and Emotional Development.
hvorfor der ikke er medregnet en afledt effekt af bedre netværk - og dermed ikke en økonomisk gevinst af denne.
Undersøgelser af slægtsanbringelser viser, at dette er en mere stabil anbringelsesform end fami-liepleje – og ydermere i forhold til institutionsanbringelser. Der er imidlertid begrænset dokumen-tation vedr. sammenhængen mellem stabilitet i anbringelsen og de unges videre livsforløb, om end der findes enkelte studier, der viser en positiv sammenhæng. Således viser et svensk op-følgningsstudie på tidligere anbragte unge som 25årige viser, at en sammenhæng mellem stabili-tet i anbringelsen og de unges livsforløb. Her ses en større sandsynlighed for lavt uddannelsesni-veau, lav beskæftigelsesgrad, alvorlig kriminalitet, mentale problemer og tidlig død, hvis der har været sammenbrud i anbringelserne35.
MST og MTFC dokumenterer, at programmet medvirker til, at flere unge kan fastholdes i hjem-met, frem for at blive anbragt uden for hjemmet. Det er dog ikke muligt på baggrund af dansk forskning at dokumentere, at fastholdelse i hjemmet i sig selv har en positiv effekt i forhold til uddannelse, beskæftigelse, forebyggelse af kriminalitet mm. Tværtimod klarer udsatte børn og unge sig dårligere end ikke-udsatte børn og unge uanset om de anbringes uden for hjemmet eller ej, og forskellen mellem udsatte børn og unge og anbragte børn og unge kan i lige så høj grad skyldes andre forhold, end fastholdelse i hjemmet.
Både MST, MTFC og Slægtsanbringelser har en dokumenteret positiv effekt i forhold til de unges mentale sundhed. Mental sundhed omfatter dels en oplevelsesdimension – at have det godt med sig selv – og en funktionsdimension – at fungere i relation til sig selv og sin omverden. Forskning viser her, at mental sundhed er en forudsætning for udvikling og læring, og ligeledes er en be-skyttende faktor for risikoadfærd og udvikling af sygdom senere i livet36. Således viser forskning, at den mentale sundhed har betydning for læring og fravær, ligesom der ses en høj forekomst af problemer som fx selvskadende adfærd og selvmordsrelateret adfærd. Et charter fra EU fastslår, at den mentale sundhed grundlægges i de tidlige år, og at omkring halvdelen af alle psykiske li-delser viser sig allerede i ungdommen37.
35 Vinnerjlung, 2008, citeret i Egelund et. al. (2009): Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt
36 Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.
37 Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW, Kjær C, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB, Due P. Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige. København: Sundhedsstyrelsen, 2011.