Guldborgsund kommune Lolland kommune
Opstartsmøde mellem skoleledelse og praksisvejleder Opstartsmøde mellem skoleledelse og praksisvejleder Opstartsmøde mellem team, skoleledelse og
praksisvejleder
Opstartsmøde mellem team og praksisvejleder Opstartsmøde mellem team og praksisvejleder
På det første opstartsmøde mellem skoleledelsen og praksisvejlederen afstemmes forventninger til praksisvejledningsforløbet, herunder skoleledelsens ønsker med hensyn til vejledningens fokus. I Guldborgsund Kommune indgår praksisvejlederen og skoleledelsen på mødet en rammeaftale for
praksisvejledningsforløbet. I Lolland Kommune indgår praksisvejlederen og skoleledelsen en grundkontrakt for hele skoleåret og fastlægger det overordnede fokus for praksisvejledningerne.
I Guldborgsund Kommune afholdes der et opstartsmøde mellem skoleledelsen og praksisvejlede-ren forud for hvert praksisvejledningsforløb. Når praksisvejlederne påbegynder et praksisvejled-ningsforløb på en skole, bestræber de sig på at afholde opstartsmøde med skoleledelsen på den næste skole i rækken. Selvom skoleledelserne kender perioden for praksisvejledningen, oplever praksisvejlederne, at skoleledelserne i meget varierende grad selv er forberedte og har forberedt det pædagogiske personale på praksisvejledningen. Denne model for afholdelse af opstartsmødet giver som minimum skoleledelserne fem ugers forberedelse.
I Lolland Kommune er der meget forskellig praksis for opstartsmøde mellem skoleledelsen og praksisvejlederen. Nogle steder mødes man ved skoleårets start og udarbejder en plan for resten af året og efterfølgende med løbende møder efter behov. Andre steder mødes man hver eller hver anden måned enten for at aftale forløb for den kommende periode, eller for at praksisvejlederen kan informere ledelsen om, hvilke forløb der er i gang.
I Guldborgsund Kommune er opstartsmødet mellem teamet, skoleledelsen og praksisvejlederen tilføjet undervejs i projektperioden. Formålet med mødet er at sikre kommunikation mellem aktø-rerne i vejledningsforløbet og sammen indledningsvis at drøfte praksisvejledningens fokus. Prak-sisvejlederne er meget tilfredse med denne tilføjelse, da skoleledelsen i den forbindelse kan be-grunde praksisvejledningsforløbet over for teamet og sætte rammerne for deltagelsen. Tidligere har praksisvejlederne oplevet, at nogle teammedlemmer har forsøgt at forhandle om deres delta-gelse i forløbet, hvilket ikke sker, når skoleledelsen er med til at sætte rammerne. Skoleledelsens deltagelse er på den måde med til at legitimere hele praksisvejledningsforløbet. En praksisvejleder fortæller, hvordan det desuden har været positivt for skoleledelsens rolle i projektet at deltage i mødet:
Det skærper også ledelsen. Førhen holdt de møde med os, og så kunne vi gå ud og ordne det.
De bliver også nødt til at tage et ansvar for det. Vi sender ikke bare en delegation af praksisvej-ledere, der skal ordne noget. Nu må de også være med i det. Det synes jeg, har optimeret det. At nu er de også lidt skarpere.
Praksisvejleder
I Lolland Kommune afholder man ikke opstartsmøde for teamet, skoleledelsen og praksisvejlede-ren. Men skoleledelserne fremhæver, at praksisvejlederen kan booke dem til at deltage i mødet, hvis det vurderes nødvendigt. Det pædagogiske personale påpeger, at skoleledelsen har informe-ret generelt om projektet på personalemøder eller har sendt e-mails med informationer om prak-sisvejledningen forud for et forløb.
Endelig afholdes der et opstartsmøde mellem teamet og praksisvejlederen, hvor det faglige fokus for praksisvejledningen justeres og fastlægges. Dette uddybes i det følgende afsnit.
5.4.3 Valg af fagligt fokus
Som ramme for praksisvejledningen fastsættes et fagligt fokus af almendidaktisk karakter. Det kan eksempelvis være teamsamarbejde, tydelige regler og rutiner mv. Teamet udvælger et fælles fag-ligt fokus, og de enkelte teammedlemmer udvælger et individuelt fagfag-ligt fokus, som kan være for-bundet med teamets fokus, men også kan være et helt andet.
Skoleledelsen fastlægger et overordnet fokus for praksisvejledningsforløbet, som teamet sammen med praksisvejlederen konkretiserer. Andre gange kan skoleledelsen have fastlagt et mere specifikt fokus for vejledningen, men som oftest er det muligt for teamet og det enkelte teammedlem at på-virke fokus inden for de rammer, som skoleledelsen har sat.
Tabel 5.4 viser, inden for hvilke områder respondenterne har haft deres faglige fokus for praksisvej-ledningsforløbet.
TABEL 5.4
Inden for hvilke(t) af følgende områder har du haft dit faglige fokus for praksisvejledningsforløbet? (n=258)
Antal Procent
Tydelige regler og rutiner 107 41 %
Udvikling af faglige og sociale fællesskaber 62 24 %
Synlige og tydelige læringsmål/læring/intentioner 77 30 %
Vurdering og feedback som en integreret del af undervisningen 60 23 %
Involvering og aktivering af eleverne i deres egen og andres læring 56 22 %
Teamsamarbejde 88 34 %
Ved ikke 13 5 %
Andre områder 20 8 %
Total 483 187 %
Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt det pædagogiske personale i Guldborgsund og Lolland Kommuner.
Note: Procenterne summer op til mere end 100 %, da respondenterne har kunnet vælge flere svarmuligheder.
De fleste respondenter har i deres praksisvejledninger haft fokus på tydelige regler og rutiner (41 %), teamsamarbejde (34 %) og synlige og tydelige læringsmål/læring/intentioner (30 %).
Det varierer, i hvilken grad respondenterne vurderer, at det valgte fokus har været relevant3. 75 % af respondenterne vurderer, at det faglige fokus enten i høj grad (32 %) eller i nogen grad (43 %) har været relevant. 19 % af respondenterne vurderer, at det faglige fokus i mindre grad har været rele-vant. Midtvejsevalueringen viste, at udvælgelsen af det faglige fokus kan gå for stærkt. At 19 % af respondenterne vurderer, at det faglige fokus i mindre grad har været relevant, kan indikere, at der fortsat er behov for at arbejde mere med fastlæggelsen af det faglige fokus. Praksisvejlederen bør udfordre teamet og dets medlemmer med hensyn til, hvor de har behov for at udvikle sig, og forud for praksisvejledningen bør skoleledelsen have drøftet mulige udviklingsveje med teamet og dets medlemmer.
3 Se tabel A.5 i appendiks A.
5.4.4 Virkningsvurdering
Til arbejdet med at udvælge det faglige fokus er der udviklet et redskab kaldet virkningsvurderin-gen. Formålet med virkningsvurderingen er at skabe systematisk refleksion over egen praksis. Virk-ningsvurderingen indeholder et skema med mulighed for at indskrive bl.a. mål for egen praksis, øn-skede tiltag, ønsket virkning mv. Hertil kommer seks temaer med konkrete inspirationslister, bl.a.
inspireret af Hilbert Meyers teorier om god undervisning.
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at størstedelen af respondenterne ikke har anvendt virknings-vurderingen. Det fremgår af tabel 5.5.
TABEL 5.5