6 Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Indsatser og jobcentre
6.4 Opsamling
Vores undersøgelse af beskæftigelsespolitiske indikatorer i tilknytning til indsatser og jobcentre viser for det første, at relativt mange af personerne med handicap ikke ved, hvad de
handicap-24 Som følge af de mange ’ved ikke’ og ’ikke relevant’ svar har vi ikke fundet det meningsfuldt at belyse, om de ”utilfredse”
adskiller sig fra de øvrige i denne sammenhæng.
25 Jobcenter-spørgsmålene er alene stillet til personer med handicap.
kompenserede ordninger går ud på eller kun har begrænset kendskab til dem. Den af ordnin-gerne, som personer med handicap har bedst kendskab til, er ’hjælpemidler’. Kun ca. 1/3 ved
’helt sikkert’, hvad denne ordning går ud på. Relativt flere har kendskab til fleksjobordningen.
Halvdelen af personerne med handicap ved ’helt sikkert’, hvad fleksjobordningen går ud på.
Blandt beskæftigede med større handicap gælder dette 60 pct.
Vi finder for det andet, at 12 pct. af de beskæftigede med handicap gør brug af hjælpemidler i forbindelse med deres job pga. handicappet. Blandt beskæftigede med større handicap er an-delen 19 pct. Det er lidt mere udbredt at have hjælpemidler med økonomisk støtte fra kommu-nen end at have hjælpemidler uden denne støtte. 6 pct. af de beskæftigede med handicap har udækkede behov for hjælpemidler. Tre fjerdedele ud af dem, der har udækkede behov for hjælpemidler, har ikke eller kun begrænset kendskab til den handicapkompenserende ordning
’hjælpemidler’.
Resultaterne viser for det tredje, at 4 pct. af de beskæftigede med handicap har personlig as-sistance. Blandt beskæftigede med større handicap er andelen 8 pct. Det er lidt mere udbredt at have personlig assistance med økonomisk støtte fra kommunen end at have personlig as-sistance uden denne form for støtte. Den personlige asas-sistance er nogenlunde ligeligt fordelt på ’fysisk aflastning’, ’strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, fastholdelse i opgaven eller sekretærarbejde’, ’særlig personlig støtte’ og ’tegnsprogstolkning og andet’. 2 pct. af de beskæftigede med handicap (og 5 pct. af de beskæftigede med større handicap) har et udæk-ket behov for personlig assistance. Hver tredje af dem har et udækudæk-ket behov for ’fysisk aflast-ning’. Op mod 2/3 af dem, der har et udækket behov for personlig assistance, kender ikke den handicapkompenserende ordning ’personlig ’assistance’ eller har kun meget begrænset kend-skab til ordningen.
Vi finder for det fjerde, at 39 pct. af de personer med handicap, der har erfaringer med jobcen-tret, oplever, at den vejledning og hjælp, de får i jobcenjobcen-tret, kun i ringe eller meget ringe grad er en støtte til at komme i beskæftigelse. Personer med gymnasial uddannelse eller med kort eller lang videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt dem, der er utilfredse, mens personer med grundskole er underrepræsenteret. Resultatet kan være udtryk for, at jobcentre-nes indsats for at få personer med handicap i beskæftigelse er mest velegnet i forhold til per-soner med grundskole, eller at denne gruppe har en mindre kritisk tilgang til jobcentrets indsats.
Resultaterne tyder dermed på, at jobcentrets indsats er mest vellykket for personer med grund-skole som højeste fuldførte uddannelse. 28 pct. af personerne med handicap med erfaringer med jobcentret oplever, at deres sagsbehandler kun i ringe eller meget ringe grad har taget højde for deres ønsker, når indsatsen er blevet tilrettelagt. Endelig anfører 16 pct., at de kun i ringe eller meget ringe grad oplever, at der er et samarbejde mellem jobcentret og social- eller handicapforvaltningen.
Litteratur
Andersén, Å., Larsson. K., Pingel, R., Kristiansson, P. & Anderzén, I. (2018). The relationship between self-efficacy and transition to work or studies in young adults with disabilities.
Scandinavian Journal of Public Health, 46(2), 272-278.
Beskæftigelsesministeriet (2018). Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæfti-gelsesområdet. København: Beskæftigelsesministeriet.
Beskæftigelsesministeriet & Børne- og Socialministeriet (2018). Udspil: Flere mennesker med handicap skal i job. Tilgængelig på: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelel-ser/2018/10/nyt-udspil-skal-hjaelpe-tusindvis-af-borgere-med-handicap-i-arbejde/. Be-søgt: 03-01-2019.
Bredgaard, T. & Shamshiri-Petersen, D. (2018). Bedre match mellem personer med handicap og arbejdsmarkedet – En litteraturgennemgang. Aalborg: Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, AAU.
Creed, P.A., Bloxsome, D.T. & Johnston, K. (2001). Self-Esteem and Self-Efficacy Outcomes for Unemployed Individuals Attending Occupational Skills Training Programs. Community, Work & Family, 4(3), 285-303.
DA (2017). Job og handicap. København: DA – Dansk Arbejdsgiverforening.
DA (2018). DA UlykkesStatistik 2018. København: DA – Dansk Arbejdsgiverforening.
Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne. København:
EVA Danmarks Evalueringsinstitut.
Danmarks Statistik (2019a). 2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens ho-vedtal. København: Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik (2019b). Ændringer i AKU-opregningen 2019. København: Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik (2019c). Indvandrere i Danmark 2019. København: Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik (2020a). Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1.
kvartal. København: Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik (2020b). Statistikbanken. Tilgængelig på: https://www.statistikban-ken.dk/statbank5a/default.asp?w=1344. Besøgt 28-04-2020.
Dansk Handicap Forbund (2018). Fjern barriererne: En undersøgelse af barrierer for inklu-sion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Taastrup: Dansk Han-dicap Forbund
Den Sociale Kapitelfond (2017). Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfun-det. København: Den Sociale Kapitalfond Management ApS.
FN (2017). FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. København: Uden-rigsministeriet.
Foreningen Nydansker (2013). Fritidsjob for fremtiden: En undersøgelse af effekten af tidlige erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet blandt unge. København:
Foreningen Nydansker.
Jakobsen, V., Larsen, M. & Larsen, S. (2015). Virksomheders sociale engagement: Årbog 2015. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Kjeldsen, M.M., Houlberg, H.S. & Høgelund, J. (2013). Handicap og beskæftigelse: Udviklin-gen mellem 2002 og 2012. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd.
Larsen, B. & Høgelund, J. (2008). Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Larsen, M. & Amilon, A. (2019). Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager: Opgørel-ser på Ældredatabasen. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Larsen, M., Bach, H.B. & Liversage, A. (2012). Pensionisters og efterlønsmodtageres ar-bejdskraftpotentiale: Fokus på genindtræden. København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd.
Larsen, B. & Høgelund, J. (2009). Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2008. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Larsen, M.R. & Høgelund, J. (2014). Handicap, uddannelse og beskæftigelse. København:
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Larsen, M.R. & Høgelund, J. (2015). Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002-2014. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Larsen, M.R. & Larsen, M. (2017). Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016. Køben-havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Lesner, R.V., Damm, A.P., Bertelsen, P. & Pedersen, M.U. (2018). Life skills development of teenagers through spare-time jobs. Working Paper 2018-8. Aarhus: Department of Eco-nomics and Business EcoEco-nomics, Aarhus University.
Miiller, M.M., Høgelund, J. & Geerdsen, P.P. (2006). Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2005. København: Socialforskningsinstituttet.
Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V. & Jørgensen, M. (2013). Færdigheder i læsning, reg-ning og problemløsreg-ning med IT i Danmark: Sammenfatreg-ning af resultater fra PIAAC. Kø-benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Stata (2020). Subpopulation estimation — Subpopulation estimation for survey. College Sta-tion, TX: Stata.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020a). Andre ordninger til personer med han-dicap. Tilgængelig på: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/andre-ordninger/. Besøgt: 23-04-2020.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020b). Handicapkompenserende ordninger.
Tilgængelig på: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/handicapkom-penserende-ordninger/. Besøgt: 23-04-2020.
Sundhedsstyrelsen & SDU Statens Institut for Folkesundhed (2020). Danskernes sundhed.
Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Tilgængelig på: http://www.danskernessund-hed.dk/. Besøgt: 11-05-2020.
Sørensen, K.L. & Krassel, C.F. (2019). Childhood and adulthood skill acquisition - importance for labor market outcomes. Journal of Economics and Economic Education Research, 20(1), 1-23.
Thomsen, L.B. & Høgelund, J. (2011). Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2010. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Væksthuset (2012). Litteraturreview ifm. BeskæftigelsesIndikatorProjektet. København:
Væksthusets Forskningscenter.
WHO (2001). International Classification of Functioning, Disability and Health. Geneva: WHO – World Health Organization.
Wik, S.E. & Tøssebro, J. (2013). Motivation for work among non-working disabled people in Norway in a life course perspective. Alter, 8(1), 40-52.