• Ingen resultater fundet

Opsøgende tilgang

In document Marts 2015 (Sider 43-48)

Kendskab og kultur

3.1.4. Opsøgende tilgang

Fastholdelse er en kendt udfordring i arbejdet med målgruppen af sindsli-dende med misbrug. Formålet med den opsøgende tilgang har således væ-ret at sikre, at borgerne fastholdes. Dette afsnit beskriver projekternes anven-delse af tilgangen og vurderer, om dette arbejde stemmer overens med sam-arbejdsmodellens anvisninger og dermed understøtter den integrerede ind-sats.

Den opsøgende tilgang er i høj grad implementeret i praksis. Dette illustreres i figur 11, der viser projekternes gennemsnitlige vurdering af, i hvor høj grad

”Man får [igennem kultursporet] øje på, hvordan ens

organisationskultur påvirker den måde, man ser borgerens behov på, og forståelse for, hvorfor man gør tingene

forskelligt.”

Teammedarbejder

4.

OPSØGENDE TILGANG

44 Integreret indsats for borgere med sindslidelse og misbrug Evalueringsrapport den opsøgende tilgang var implementeret på de angivne tidspunkter i afprøv-ningsperioden. Her ses det, at projekterne vurderer tilgangen som fuldt im-plementeret relativt tidligt i afprøvningsperioden.

Figur 11. Opsøgende tilgang – udvikling i implementeringsgrad (gen-nemsnit for alle projekter)

Den opsøgende tilgang er således blandt de elementer af den borgerrettede del af den integrerede indsats, som projekterne i højest grad oplever at have implementeret i praksis.

Projekterne har anvendt den opsøgende tilgang til at opnå tre forskellige for-mål rettet imod opstart og fastholdelse af borgere i den integrerede indsats.

Det første formål har været at sikre borgernes motivation for at deltage i jektet og modtage behandling og støtte. En vigtig del af dette har i alle pro-jekterne været at opsøge borgerne dér, hvor de opholder sig, hvad enten dette er i hjemmet, i dagtilbud, under indlæggelse eller andet. I begyndelsen af forløbet har der således gennem det opsøgende arbejde været fokuseret på at skabe en tillidsbaseret relation til og arbejdsalliance med borgeren, som grundlag for at fastholde borgeren i kontakten med teamet. Delingen af op-lysninger om borgeren på tværs af sektorer forudsætter et skriftligt samtykke fra borgeren. Uden dette samtykke kan sagerne kun drøftes ud fra anonymi-serede oplysninger, hvilket begrænser teamets mulighed for at udnytte de deltagende fagpersoners forskellige kendskab til borgerne i den integrerede indsats. En del af målgruppen har en meget lav grad af sygdomsindsigt og erkender derfor ikke et behandlingsbehov eller har en grad af mistillid til det offentlige system, der kan blive forstærket af deres sindslidelse. Derfor vil der ofte være behov for en særlig dialog med borgeren og skabelse af en tillids-relation for at motivere borgeren til at indgå i den integrerede indsats.

Det andet formål har været at sikre opretholdelse af relationen til borgeren og fastholdelsen borgeren i det forløb, der er igangsat, igennem en aktivt opsø-gende og vedholdende kontakt, også i perioder præget af ustabilitet eller manglende motivation. Dette har indebåret at være til rådighed for borgeren,

3,75

4,5 4,5

5 5 5 5 5

1 2 3 4 5

Kilde:Implementeringsbarometer.

Note:Implementeringsgraden måles på en skala fra 1 (ikke implementeret) til 5 (fuldt im-plementeret). Punkterne 1 til 5 er forankret i kriterier for, hvornår det givne niveau er op-nået. Disse kriterier for hver af implementeringsbarometrets dimensioner findes i bilag 1.

”Den opsøgende tilgang er i nogle tilfælde guld

når vedkommende tog kontakt, aktivt selv at tage kontakt til borgeren og at støtte vedkommende til at deltage i behandlingsaktiviteter.

Endelig har det tredje formål været at understøtte fastholdelsen ved at gøre selve udredningen, behandlingen eller indsatsen opsøgende. Det vil sige, at der i flere projekter er etableret udgående behandling og støtte til borgere, der ikke magter at møde op og derfor i stedet kan modtage indsatsen for ek-sempel hjemme hos dem selv. Den opsøgende tilgang understøttes således af vedholdenhed og understøtter anvendelsen af den motivationsbaserede tilgang, der behandles nedenfor i afsnit 3.1.5 sammen med en beskrivelse af frafaldet af borgere i projektet.

Projekternes tilgang til det opsøgende arbejde har således i høj grad været fokuseret på de elementer, der indgår på det øverste niveau i implemente-ringsbarometret som vist i figur 12.

Figur 12. Opsøgende tilgang – implementeringsgrad december 2014

Borgernes besvarelser af den gennemførte survey indikerer ligeledes, at de tværfaglige team i vidt omfang har formået at implementere disse elementer af den opsøgende tilgang. Borgerne oplever i vidt omfang, både at de har en tillidsrelation til medarbejderne i det tværfaglige team, og at deres kontaktper-son er tilgængelig, når de har brug for det. Dette ses i figur 13 og figur 14 ne-denfor.

Figur 13 viser, at 23 ud af de 35 borgere, der er indgået i undersøgelsen, i høj grad har tillid til medarbejderne i det tværfaglige team. Ingen borgere an-giver, at de i mindre grad eller slet ikke har denne oplevelse af tillid.

1 2 3 4 5

Der bliver ikke udført opsøgende arbejde.

Opsøgende arbejde udføres i begrænset omfang.

Opsøgende arbejde udføres i begrænset omfang, og hvis borgerens medicin og symptomer skal monitoreres.

Opsøgende arbejde udføres i begrænset omfang, hvis borgerens medicin og symptomer skal monitoreres, og hvis der er behov for at tilse borgerens basale behov (mad, tøj, herberg).

Udover de øvrige specificerede formål udføres det opsøgende arbejde for at udvikle og opretholde en relation og motivere borgeren til selv at opsøge teamet.

Ballerup/Region H Egedal/Region H Hedensted/Region Midt

Syddjurs/Region Midt

Kilde:Implementeringsbarometer.

Figur 13. "Jeg har tillid til de personer, jeg får støtte fra"

Figur 14 illustrerer, at den del af den opsøgende tilgang, der handler om at sikre tilgængelighed til støttepersonerne i teamet, når borgeren oplever be-hov for det, også i høj grad er implementeret. 21 af borgerne oplever i høj grad at kunne komme i kontakt med kontaktpersonen efter behov, og kun en enkelt borger oplever, at dette kun i mindre grad er tilfældet.

Figur 14. "Jeg kan komme i kontakt med min kontaktperson, når jeg har behov for det"

Alle projekterne har oplevet, at den opsøgende, vedholdende og opsøgende indsats har været en vigtig årsag til, at borgere har kunnet fastholdes i pro-jektet og i behandling i et omfang, som det opleves ikke var muligt forud for den integrerede indsats. Projektdeltagerne vurderer, at en del af de borgere, der er indgået i projektet, ville være faldet fra, hvis de havde modtaget en normal indsats, fordi de ville have haft for få personlige ressourcer og net-værksressourcer til at sikre egen fastholdelse. Dertil kommer, at teammed-lemmerne oplever, at behandlerne i de tilstødende systemer har udvist en større fleksibilitet og tålmodighed ved manglende fremmøde og manglende motivation, fordi borgerne har været en del af projektet. Den opsøgende til-gang opleves generelt som et kerneelement i det arbejde, det tværfaglige team leverer.

Det fremhæves, at en forudsætning for succes med den opsøgende, vedhol-dende og opsøgende tilgang er, at der er mulighed for at tilrettelægge forlø-bet individuelt for den enkelte borger. Hvis en forudsætning for borgerens vi-dere forløb for eksempel er en psykiatrisk udredning, og borgeren ikke mag-ter at komme til psykiatrien, så kommer psykiatrien til borgeren. Hvis borge-ren for eksempel ikke er klar til misbrugsbehandling, så fastholdes og udbyg-ges tillidsrelationen, mens der arbejdes på andre problematikker, indtil borge-rens motivationsniveau øges. Med en vedholdende indsats er det nogle pro-jekters erfaring, at selv borgere med meget komplekse problemstillinger kan

66% 29% 6%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

60% 34% 3%3%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde:Survey blandt borgere, september 2014 (N=35).

Kilde:Survey blandt borgere, september 2014 (N=35).

”Min kontaktperson har opsøgt mig aktivt, og det har været en stor fordel.

Det har været rart, at der har været lidt ekstra omsorg omkring mig.”

Borger

flytte sig. Alle projekterne har deres egne positive historier om borgere, som de normalt ikke ville have forventet at se en positiv udvikling hos. Selvom disse markante solstrålehistorier naturligvis ikke er repræsentative for hele målgruppen, udgør de som illustrative eksempler en vigtig motivationsfaktor for medarbejderne.

Det fremhæves dog samtidig, at dette arbejde er både ressourcekrævende og udfordrende. Den opsøgende, vedholdende og udgående indsats kræver, at der afsættes en del ressourcer i begge sektorer. En del af disse ressourcer vil typisk komme fra eksisterende indsatser og enheder. I kommunerne sam-arbejdes der typisk med støttekontaktpersonerne (efter servicelovens § 99) eller bostøtterne (efter servicelovens § 85). I behandlingspsykiatrien er der ty-pisk mulighed for at udføre opsøgende og udgående arbejde i samarbejde med distriktspsykiatrien og OPUS-team. Dette understreger igen behovet for en stærk ledelsesforankring, der kan sikre, at de rette ressourcer fra den øv-rige drift er til rådighed for den integrerede indsats.

Ressourcebehovet understreges af, at målgruppen som nævnt kan være ganske vanskelig at fastholde og motivere. Projekterne oplever for eksempel, at det kan være vanskeligt at finde ressourcer til en opsøgende indsats for udadreagerende borgere, idet dette ofte vil kræve, at flere medarbejdere ta-ger på hjemmebesøg sammen. Borta-gere uden fast bolig eller telefon kan lige-ledes være vanskelige og ressourcekrævende at fastholde. Endelig kræver det for mange borgere lang tids relationsopbyggende og motiverende ar-bejde, inden en udredning eller støtte og behandling kan igangsættes.

Afsnittet viser, at projekterne igennem størstedelen af afprøvningsperioden i høj grad har anvendt den opsøgende tilgang aktivt til at motivere, fastholde, støtte og behandle borgerne. Det vurderes således, at den opsøgende til-gang i stort omfang er udmøntet i praksis i projekterne. Vurderingen af pro-jekternes udmøntning af den opsøgende tilgang hænger derudover nøje sammen med implementeringen af den motivationsbaserede tilgang, der vur-deres i afsnit 3.1.5.

”Man kan ikke forestille sig teamet uden den opsøgende indsats – også i samarbejde med

distriktspsykiatrien.”

Projektleder

Figur 15. Borgercase

In document Marts 2015 (Sider 43-48)