Opmærksomhedspunkter

Undersøgelsen viser, at ældres oplevelse af sammenhæng i pleje i høj grad er relateret til for-ventninger og oplevelse af den faktiske pleje og til personkontinuitet, samt at pårørende spiller en væsentlig rolle i forhold til at overvåge, koordinere og lappe eventuelle brud på sammenhæng.

Samtidig giver analysen også afsæt for en række opmærksomhedspunkter, som kan informere kommunernes arbejde med at styrke sammenhæng og værdighed i hjælpen til ældre borgere.

De ældre ønsker viden om, hvad de kan forvente, og efterlyser en åben dialog med visitator.

Uagtet at der gøres en indsats i kommunerne for at formidle, hvilken hjælp hver enkelt borger får bevilget, så er det gennemgående på tværs af interviewene og de to workshops, at mange ældre ikke har et overblik over den hjælp, de får eller har fået bevilliget. Manglende ensartethed i hjælpen forstærker deres usikkerhed. En særlig indsats for at sikre, at de ældre har overblikket over deres forløb, herunder hvornår et givent forløb forventes afsluttet, ville skabe tryghed og sammenhæng. Det kan være skriftligt eller mundtligt eller en kombination af begge dele af-hængigt af den ældres forudsætninger og ønsker. Dette kan bidrage til en forventningsafstem-ning, således at borgerne i mindre grad oplever et brud mellem deres forventninger til hjælpen og den hjælp, som de faktisk får.

Borgerne udtrykker endvidere, at de mangler indsigt i, hvilke typer hjælp der er tilgængelige i deres kommune, og hvem man kan kontakte for at få adgang hertil. Der efterspørges en over-sigt med kontaktinformation. Disse oplysninger er tilgængelige i kommunerne, ofte på kommu-nens hjemmeside. Det kan dog være svært at orientere sig i, hvis man ikke er så it-kyndig, og det er heller ikke alle ældre, der har adgang til internettet. Samtidig påpeges det fra flere sider, at materiale om hjælpen til ældre i nogle kommuner er flot og indbydende, men ikke særlig konkret. Derfor kan det ikke anvendes til at undersøge, hvilke muligheder for hjælp der findes.

Hvis de efterspurgte oplysninger kan stilles til rådighed for de ældre på en måde, der tilgodeser deres forudsætninger og ønsker, vil borgere og pårørende lettere kunne orientere sig i kom-munens tilbud.

Personkontinuitet er central for borgernes oplevelse af sammenhæng i den kommunale hjælp.

De ældre i interviewundersøgelsen peger på, at en fast medarbejder fra eksempelvis hjemme-plejen kan bidrage til ensartet hjælp, opmærksomhed på udviklingen af borgerens helbred, løbende forventningsafstemning og formidling af viden om muligheder for hjælp. Der vil være en stor gevinst at hente i form af tilfredshed og tryghed hos borgere og pårørende, hvis man kan lykkes med en større grad af personkontinuitet. Dette er særligt vigtigt hos sårbare borgere, der har kognitiv nedsat funktionsevne og ikke har overskud til selv at have ansvar for egen pleje, samt hos ældre med syns- eller hørenedsættelse, hvor det er utrygt ikke at vide, hvem der er til stede i ens hjem, og er belastende at kommunikere og gøre sig forståelig over for nye personer.

Den måde, som kommunens personale opfører sig i borgerens hjem, har stor betydning for, hvordan borgeren kan tage imod den hjælp, som personalet varetager. Det at introducere sig selv, lægge frakken, passe på ikke at tage snavs med ind, være nærværende i intime situatio-ner osv. viser, at personalet er der for borgerens skyld, afhjælper utryghed og utilfredshed og skaber de bedst mulige forudsætninger for en værdig hjælp og et godt samarbejde borger og medarbejder imellem.

De nære pårørende kan være en stor ressource i de ældres forløb. Ikke kun som en aflastning af hjemmeplejen, men som modtagere af hjælp (hvis ægtefælle) og/eller et par ekstra øjne og ører, der har øje for den ældres behov og kan spotte en uhensigtsmæssig udvikling. De pårø-rende oplever, at deres kontakt med hjemmeplejens medarbejdere bliver konfliktfyldt, og de bliver frustrerede over ikke at føle sig hørt. Det er vigtigt at have fortsat fokus på, at et godt samarbejde mellem pårørende og de kommunale medarbejdere i kræver løbende dialog om forventninger og oplevelser. Både de pårørende og sundhedspersonalet skal klædes på til denne dialog, så det bliver tydeligt, hvor de hver især taler fra.

Samlet set vurderer VIVE, at disse opmærksomhedspunkter er væsentlige at have for øje i kommunernes fortsatte arbejde med at styrke sammenhæng og værdighed i den kommunale hjælp til ældre borgere.

Litteratur

Aslaug Kjær, A., Amilon, A., Siren, A. and Ladenburg, J., 2020. Præferencer for fremtidens ældrepleje: Resultater fra et valghandlingseksperiment. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bech-Jørgensen, B., 1993. Når hver dag bliver hverdag. København: Akademisk Forlag.

Boll Hansen, E., Milkær, L., Swane, C.E., Lindum Iversen, C. & Rimdal, B., 2002. Mange bække små... - om hjælp til svækkede ældre. København: FOKUS.

Grøn, L. & Ravn Andersen, C., 2014. Sårbarhed og handlekraft i alderdommen: Et etnogra-fisk feltarbejde blandt fagpersoner og ældre i Horsens og omegn. København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hellum Hansen, A., 2016. Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere. København: Ældre Sagen & DST Survey.

Hilm, N., 2013. Relationers betydning for trivsel i hjemmeplejen: Et borger- og medarbejder-perspektiv. Ishøj: Ishøj Kommune.

Holm-Petersen, C., Hjort-Enemark Topholm, E. & Sandberg Buch, M., 2019. Evaluering af projektet: Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi. Status på implementering, oplevede resultater og fremadrettede opmærksomhedspunkter. Kø-benhavn: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Kofod, J., 2016. Isoleret i eget hjem - fanget i egen krop. In: A.M. Beck, B. Højlund & L.

Scheel Tomasen, eds. At skabe gode dage: hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv.

Dansk Gerontologisk Selskab, pp. 23-30.

Ludvigsen, B., 2016. Når ældre mennesker bliver gamle: Betydning af velfærdsstaten og medborgerskabet. Tidsskrift for Antropologi, 73, pp. 89-110.

Ludvigsen, B., 2014. Medborgerskab og tilpasning: Ældre mennesker med hjemmesygepleje:

Perspektiver på sociale relationer, forebyggelse, medicin og døden. Ph.d.-afhandling. Kø-benhavn: Københavns Universitet, Institut for Antropologi.

Martin, H.M., 2010. Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens per-spektiv. København: DSI - Dansk Sundhedsinstitut.

Martin, H.M. & Borst, L., 2013. Sammenhæng i tværsektorielle KOL-forløb: En undersøgelse af patienter og pårørendes oplevelser. København: KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Navne, L.E. & Brandhøj Wiuff, M., 2011. Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fag-personer i rehabilitering. København: DSI - Dansk Sundhedsinstitut.

Nørskov Bødker, M., 2019. Negotiating Needs, Negotiating Old Age: An ethnographic study of reablement in the everyday home care practices of a Danish municipality. Ph.d.-af-handling. København: Københavns Universitet, Center for Sund Aldring, Institut for Folke-sundhedsvidenskab.

Pols, J., 2006. Washing the citizen: washing, cleaniness and citizenship in mental healthcare.

Culture, Medicine and Psychiatry, 30(1), pp. 77-104.

Rostgaard, T. & Matthiessen, M.U., 2019. Hjælp til svage ældre. København: VIVE - Det Na-tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ruge, M. & Houlberg, K., 2020. VIVEs kommunetal 2020.5: Færre hjemmehjælpstimer til æl-dre, især uden for hovedstadsområdet. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Sandberg Buch, M., 2020. Buurtzorgs model for hjemmesygepleje og hjemmepleje. Introduk-tion til modellen, oversigt over litteraturen og perspektiver for afprøvninger i en dansk kontekst. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Sandberg Buch, M., Flensborg Jensen, M.C. & Brorholt, G., 2018. Sammenhæng i patientfor-løb: Hvilke modeller og anbefalinger er der, og hvordan kan de bruges i praksis?. Køben-havn: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Sandberg Buch, M., Ibsen, R. & Kjellberg, J., 2019. Tværgående akutfunktion mellem Es-bjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus: Organisering, oplevede resultater, effekter og økonomi. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Siren, A. & Larsen, M.R., 2018. Ældres helbred, funktionsevne og livsstil: Analyser på bag-grund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017.

København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Sundheds- og Ældreministeriet, 2019. Værdighedspolitik. Accessed December 18, 2020.

Available: https://sum.dk/Aeldre/Vaerdier-og-kvalitet-i-aeldreplejen/Vaerdighedspoli-tik.aspx

Sundhedsstyrelsen, 2019. Ældres sundhed og trivsel - ældreprofilen 2019. København:

Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen, 2018. Behovsanalyse: Videnscenter for værdig ældrepleje. København:

Sundhedsstyrelsen.

Thuesen, J., 2016. Forord. In: A.M. Beck, B. Højlund & L. Scheel Thomasen, eds. At skabe gode dage: Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv. Dansk Gerontologisk Selskab, pp. 7.

Videnscenter for værdig ældrepleje, 2019. Videnscenter for værdig ældrepleje. Accessed De-cember 17, 2020. Available: https://www.sst.dk/da/opgaver/videnscenter-for-vaerdig-aeld-repleje

Vinge, S., 2018. Kompleksitet i den kommunale sygepleje: En analyse af sygeplejerskers perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Wentzer, H.S., 2020. Fra hospital til hjem: Skrøbeligheder i ældres forløb i en landkommune.

København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.