1. Markedet for reserver er bl.a. kendetegnet ved en forholdsvis stor kompleksitet med hyppige metodeændringer, både nationalt, regionalt og på EU-niveau og dermed også med forskellige processer for metodeudarbejdelse og -godken-delse. Markedsaktørerne spiller en vigtig rolle i vurderingen af konsekvenserne af metoderne. Samtidig har aktørerne peget på, at det kan være udfordrende at følge med i disse hastige udviklingsprocesser og bidrage til de høringer, der gennemføres som led heri.
Forsyningstilsynet vil gennem en informationsindsats (offentlige høringer, oplæg) fortsat understøtte, at aktørerne har mulighed for aktivt at bidrage i forbindelse med udarbejdelsen af metoder, hvad enten der er tale om sager efter elforsyningsloven eller EU-netværksretningslinjerne.
2. Udmøntningen af elektricitetsbalanceringsforordningen (EBGL) kan potentielt strække sig helt frem til 2025, hvilket betyder, at fordelene ved en øget euro-pæisk markedsintegration først vil kunne indhøstes om forholdsvis lang tid.
Samtidig vil udmøntningen kunne blive karakteriseret af forholdsvis omfattende drøftelser af stor kompleksitet med afsæt bl.a. i de forskellige tilgange til, hvor-dan man bør balancere elsystemet.
Forsyningstilsynet vil i sin tilgang til godkendelsen af anmeldte vilkår og metoder i medfør af EBGL generelt understøtte en øget markedsintegration snarest muligt. Forsyningstilsynets fokus er således snarere på en hastig harmonisering end en udvikling af optimerede balanceringsprodukter.
3. Energimarkedet er kendetegnet ved hastige ændringer, hvor nye teknologier kan bidrage til større fleksibilitet og likviditet i markedet, forudsat at der ikke er unødige adgangsbarrierer for nye teknologier i markedet. Dette er nyttigt med henblik på at sikre høj systemsikkerhed samtidig med en høj andel af vedva-rende energi. Hertil kommer, at et systematiseret overblik over ny teknologi er vigtigt i udviklingen af europæiske reservemarkeder. Til brug for vurderinger af udviklingen på klima- og energiområdet er der blandt andet behov for at have
kendskab til data for en række teknologier. Disse data er samlet i teknologika-taloger, som offentliggøres løbende af Energistyrelsen og Energinet.
Forsyningstilsynet vil anmode Energinet om fortsat at understøtte udviklin-gen af nye teknologier i udviklinudviklin-gen af markedsdesign, og at tilvejebringe et bedre overblik over potentialerne af de nye teknologier. Forsyningstilsy-net anbefaler, at EnergiForsyningstilsy-net i den sammenhæng identificerer og arbejder for at fjerne unødvendige adgangsbarrierer og udfordringer for at gøre brug af nye teknologier på markedet for reservekapacitet og energiaktivering. For-syningstilsynet anbefaler, at Energinet med inddragelse af markedsaktø-rerne og udenlandske erfaringer udarbejder og offentliggør en rapport over potentialerne fra nye teknologier med afsæt i teknologikataloget inden ud-gangen af 2019.
4. Ad hoc mFRR markedet for reservekapacitet (markedet for manuelle frekvens-genopretningsreserver) i Østdanmark (DK2) (indkøbes på dagsbasis, når en af aktørerne i de 5-årige mFRR kontrakter i DK2 ikke er i stand til at levere) er præget af en høj markedskoncentration, store overindkøb i 55 pct. af tiden samt en relativ høj gennemsnitspris på 90 kr./MWh i forhold til mFRR i Vestdanmark (DK1) på 3 kr./MWh. Ad hoc markedet for mFRR i DK2 er det mest omkost-ningstunge dagsmarked for reserver i 2017 på 42 mio.kr. Der er samtidig ob-serveret høje priser i efteråret i både 2016 og 2018 på hhv. 7.348 kr./MWh og 10.500 kr./MWh.
Forsyningstilsynet vil anmode Energinet om en udviklingsplan for markedet for mFRR i DK2 senest 1. kvartal 2019 og i særlig grad at have fokus på, hvordan mFRR i DK2 skal indkøbes og prissættes, frem til at et forventeligt nordisk reservekapacitetsmarked for mFRR er etableret. Udviklingsplanen skal bl.a. indeholde konkrete forslag til, hvordan markedet for ad hoc ind-køb af mFRR kan forbedres med henblik på at forbedre udbuddet af mFRR samt markedets funktionsmåde i efteråret 2019.
5. Den igangværende regionale integration af reservemarkederne forventes struk-turelt at føre til mere velfungerende markeder, herunder ved en integration af Vestdanmark (DK1) i den regionalisering af markederne, der pågår i Norden.
Forsyningstilsynet vil tilskynde Energinet til fortsat at arbejde aktivt for in-tegrationen af markederne for reserver i Norden og EU og vil anmode Energinet om senest 1. kvartal 2019 at sende tilsynet en plan for, under hvilke betingelser og hvornår samarbejdet også kan omfatte DK1.
6. De balanceansvarlige aktører vil fremover få en endnu større rolle i energisy-stemet bl.a. med henblik på at opsamle produktion og forbrug fra nye teknolo-gier også i distributionsnettet. Det er derfor vigtigt at sikre, at de balanceansvar-lige aktører og særligt aggregatorerne, dvs. de balanceansvarbalanceansvar-lige aktører, som ikke selv ejer hele deres portefølje, bidrager til mere effektive markeder. På baggrund af konkurrenceanalysen kan Forsyningstilsynet ikke afvise, at aggre-gatorerne udøver kontrol over deres kunders bud, hvilket ikke i alle tilfælde sik-rer mere effektive markeder. Forsyningstilsynet vurdesik-rer, at der er et behov for, at Energinet og tilsynet får en bedre forståelse af, hvordan de balanceansvar-lige aktører kan bidrage til mere velfungerende markeder og derved bidrage til en vurdering af, om der er behov for en tilpasning af vilkårene for de balance-ansvarlige aktører.
Forsyningstilsynet vil indlede en dialog med Energinet for at afklare, hvor-vidt og i givet fald hvordan Energinet kan få et bedre indblik i de
balance-ansvarlige aktørers budgivning med henblik på en redegørelse til Forsy-ningstilsynet og evt. en præcisering af vilkårene for de balanceansvarlige aktører inden udgangen af 2019. Dette arbejde skal ske under hensynta-gen til, at en analyse af de balanceansvarlige aktørers budgivning kan skabe usikkerhed om deres indtjeningsgrundlag og aktivitet i systemydel-sesmarkedet.
7. Konkurrenceanalysen viser, at der er et potentiale i at sænke grænserne for minimumsbud for mFRR, bl.a. for at sænke adgangsbarriererne til dette mar-ked. Analysen viser også, at stort set alle bud størrelsesmæssigt ligger mellem minimumsgrænsen og det niveau, hvor Energinet må springe bud over for at undgå overindkøb. Store bud gør det sværere for Energinet at undgå overind-køb. Herudover viser analysen, at asymmetriske indkøb kan bidrage til at presse prisen ned, hvilket kan være relevant at overveje som et supplement i de tilfælde, hvor Energinet fortsat indkøber symmetrisk og som led i etablerin-gen af nordiske markeder for reserver (kapacitet og energi).
Forsyningstilsynet vil anmode Energinet om senest i 1. kvartal 2019 at of-fentliggøre en rapport om potentialet ved at kunne gøre brug af muligheden for både asymmetriske og symmetriske bud, for at minimere overindkøb og for at sænke grænserne for minimumsbud i forbindelse med forhandlin-gerne om det intensivererede nordiske samarbejde om reserver og for samarbejdet om et marked for automatiske frekvensstyrede reserver (FCR) med de deltagende lande (Belgien, Frankrig, Nederlandene, Schweiz, Tyskland og Østrig).
2 REGULERINGEN OG MYNDIGHEDERNES ROLLE
Dette kapitel indledes med en overordnet beskrivelse af status for etableringen af det indre marked for elektricitet i EU, som markedet for reserver vil blive integreret i.
Denne integration betyder tillige ændringer i rollerne for Energinet og Forsyningstilsy-net, hvis roller beskrives i kapitlet for at bidrage til at bringe en større klarhed over rol-lefordelingen.