Undersøgelsens målgruppe
Undersøgelsens målgruppe er mennesker med handicap og sociale problemer. Hvem der har et handicap, og hvornår der er tale om et socialt problem, kan imidlertid være svær at indkredse. Både handicap og sociale problemer er fleksible kategorier, der bevæger sig, blandt andet efter hvilke rettigheder og pligter samfundet på et givet tidspunkt giver sine medlemmer.
Med empirisk afsæt i interviews med videnspersoner som arbejder indenfor handicap- og udsatteområdet, afgrænses målgruppen til personer, der modtager en social indsats grundet en funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer, eller som er genstand for en særlig interesse blandt professionelle på disse områder.
Undersøgelsen medtænker ikke mennesker med sindslidelser og sociale problemer. Baggrunden for dette valg er, at der allerede er en udbredt
samfundsmæssig bevidsthed om denne gruppe. Det skal dog understreges, at mange med handicap og sociale problemer også har sindslidelser.
Udvælgelse af videnspersoner til interviews
Det er en omfattende opgave at skabe et overblik over alle typer sociale problemer blandt alle handicapgrupper. Denne undersøgelse er derfor baseret på kvalitative interviews med centrale videnspersoner, der er udvalgt, fordi de har omfattende viden om eller praktiske erfaringer med kombinationen af funktionsnedsættelser og sociale problemer (se bilag 1).
De forskellige videnspersoner, som har medvirket i undersøgelsen, er fra henholdsvis handicapområdet og udsatteområdet. Formålet med at inddrage begge perspektiver er at få kendskab til det brede udsnit af mennesker med handicap og sociale problemer. F.eks. medtænkes mennesker med
amputationer som følge af et omfattende misbrug sjældent som del af målgruppen blandt brugerorganisationer og videnscentre på
handicapområdet. De er til gengæld synlige i gadebilledet hos opsøgende sundhedsmedarbejdere, der arbejder med hjemløse og misbrugere.
Det er kendetegnende for de gennemførte interviews, at videnspersoner tilknyttet handicapområdet havde et stort kendskab til sociale problemer blandt deres målgruppe. Mens videnspersoner på udsatteområdet typisk oplevede, at mennesker med handicap udgjorde en lille, i visse tilfælde næsten
ubetydelig del af deres målgruppe – ikke mindst i sammenligning med
sindslidende. Meget tyder dermed på, at der er mindre opmærksomhed på og viden om mennesker, som både har en funktionsnedsættelse og sociale problemer blandt fagfolk på udsatteområdet. I undersøgelsen har dette fået
den konsekvens, at de fleste interviews med videnspersoner fra
udsatteområdet har fået en supplerende karakter i analysen af materialet. Det dominerende perspektiv i undersøgelsen er således sociale problemer blandt mennesker med funktionsnedsættelser (frem for funktionsnedsættelse blandt socialt udsatte).
De udvalgte videnspersoner er fra brugerorganisationer, vidensinstitutioner, kommunale myndigheder samt kommunale og regionale tilbud. Der er kun foretaget få interviews på myndighedsniveauet ud fra en vurdering af, at de var dækkende i forhold til de mere forvaltningsmæssige aspekter af
problemstillingen. Vi har ikke fundet bruger og interesseorganisationer på udsatteområdet, hvorfor dette perspektiv ikke er repræsenteret i
undersøgelsen.
De forskellige institutionelle tilgange betyder, at området er belyst fra flere forskellige faglige perspektiver. Hvor videnspersoner fra vidensinstitutioner typisk henviste til resultater fra undersøgelser og forskning på området, tog ledere fra tilbud oftest afsæt i helt konkrete erfaringer med målgruppen.
Videnspersonerne har generelt været meget bevidste om grundlaget for deres udtalelser, og flere har eksplicit differentieret mellem viden baseret på
forskning og undersøgelser samt viden og antagelser baseret på egne erfaringer.
Telefoninterviews
Viden fra de udvalgte videnspersoner er opnået gennem kvalitative telefoninterviews gennemført med støtte i en tematiseret spørgeguide (se bilag 2). Telefoninterviews blev valgt som velegnet metode i forhold til formålet, hvilket har vist sig at holde stik.
Der er i alt gennemført 27 telefoninterviews, der typisk havde en varighed fra en halv til halvanden time. Interviewene tog form af dialog, hvor de særlige forhold, som videnspersonen fandt centrale, blev søgt uddybet og
konkretiseret. I dialogen var der fra interviewerens side fokus på det særlige vedrørende forskellige koblinger og kombinationer mellem handicap og sociale problemer.
I udgangspunktet var målet at foretage interviews til det kvalitative
mætningspunkt, hvor nye interviews ikke gav væsentlig ny viden. Den brede, åbne tilgang hvor interessen i udgangspunktet var i alle handicap, og alle typer sociale problemer har givet en righoldig information. Nye faglige perspektiver gav imidlertid trods gentagelser til stadighed ny viden, hvilket bekræfter, at der er mange facetter og særlige træk i de sammensatte problemstillinger.
Overordnet har de kvalitative telefoninterviews fungeret godt som metode i forhold til undersøgelsens formål. De mange forskellige perspektiver og den åbne dialogorienterede interviewform har tilvejebragt viden om mange
forskellige aspekter i forhold til sammenfald mellem handicap og sociale problemer.
Reaktioner på undersøgelsen
Alle kontaktede videnspersoner bakkede op omkring undersøgelsen ved at deltage engageret i det relativt lange interview. En stor del af
videnspersonerne gav udtryk for, at emnet var relevant, og flere nævnte, at der var tale om en underbelyst problemstilling, som der var behov for øget viden, opmærksomhed og åbenhed omkring.
Det var påfaldende, at videnspersoner med fokus på mennesker med kognitive og mere usynlige funktionsnedsættelser fremhævede, at sociale problemer kan være konsekvens af manglende anerkendelse og
kompensation for funktionsnedsættelsen. Flere videnspersoner med viden om kommunikative handicap eller bevægelseshandicap beskrev, at sociale problemer kan være et tabu blandt handicapgrupper.
En vidensperson var betænkelig ved at sætte særlig fokus på sammenfald mellem handicap og sociale problemer. Videnspersonen advarede om faren for, at undersøgelser af denne type kan medvirke til at reproducere
stigmatiserende myter og typiske fortællinger om mennesker med handicap som særligt sårbare for misbrug, selvmord mv.
Centrale begreber
Funktionsnedsættelser og sociale problemer ses og undersøges typisk hver for sig, mens det netop er kombinationen som er omdrejningspunkt for denne undersøgelse. En grundlæggende antagelse bag undersøgelsen er, at sociale problemer som ensomhed, misbrug eller kriminalitet kan ramme alle uanset handicap, men at sociale problemer i sameksistens med et handicap - og særlige livsbetingelser knyttet hertil - kan mindske det enkelte menneskes handlemuligheder yderligere og skabe en særlig sårbar situation. Man kan sige, at de sociale problemer kan få et ekstra vrid eller en særlig karakter, når man også har et handicap.
Analysen skal håndtere denne sammensatte problematik. Det gøres ved at anvende begreber, som tager højde for den enkeltes handlingsmuligheder i samspil med omgivelserne.
I undersøgelsen anvendes det relationelle handicapbegreb, hvor der skelnes mellem handicap og funktionsnedsættelse. En funktionsnedsættelse er det, der fysisk eller psykisk kan ses eller diagnosticeres. Eksempelvis et dårligt syn. Et handicap opstår først, når samfundets indretning vanskeliggør, at personer med en funktionsnedsættelse kan udfolde sig på lige vilkår med andre og deltage i det sociale liv. En funktionsnedsættelse kan således medføre et handicap men er ikke ensbetydende med et handicap.
Der findes ingen entydig definition på, hvad et socialt problem er. Begrebet anvendes om en bred vifte af problemer som f.eks. fattigdom, prostitution, kriminalitet, vold, misbrug og selvmordsforsøg (Jespersen og Sivertsen 2005:33). I denne undersøgelse medtænkes alle disse problemer, idet vi anvender en dynamisk definition og ser sociale problemer som et problem, der begrænser den enkeltes livsudfoldelse og bevirker, at en person har svært ved at indgå i almindelige, sociale sammenhænge, og som er eller er i fare for stigmatisering og marginalisering.
Personer med funktionsnedsættelse og sociale problemer er handlende aktører, men både funktionsnedsættelser og sociale problemer kan i mødet med omgivelserne give nogle særlige barrierer, der kan betyde ulige
handlemuligheder. Det er disse særlige begrænsninger eller barrierer, der er omdrejningspunktet for denne undersøgelse.
I gennemførelsen af de interviews, som danner baggrund for undersøgelsen, var der imidlertid behov for nogle faste kategorier, som der kunne spørges ind til for at gøre undersøgelsen håndgribelig.
I interviewet er videnspersonerne indledende blevet spurgt, hvilke sociale problemer eller typer af funktionsnedsættelser de har kendskab til blandt deres målgruppe. Efterfølgende er der blevet spurgt specifikt ind til de konkrete kategorier.
Kategorierne for funktionsnedsættelser, som dannede udgangspunkt for spørgeguiden, var hentet fra litteraturen (uddybes senere). De anvendte kategorier var i udgangspunktet:
• ADHD
Kategorierne for sociale problemer, som blev anvendt i undersøgelsen som udgangspunkt, var ligeledes hentet fra litteraturen.
• Problemer med rusmidler
• Kriminalitet
• Vold
• Prostitution
• Hjemløshed
Videnspersonerne på handicapområdet havde forskellige forståelser af begrebet sociale problemer. Hvor videnspersoner med fokus på kognitive
funktionsnedsættelser oftest forstod sociale problemer som individets vanskeligheder med at skabe og bevare sociale relationer, beskrev
videnspersoner med fokus på fysiske handicap typisk et handicap som et socialt problem i sig selv pga. af ulighed i relation til uddannelse, job, indtægt og bolig.
Relativt få nævnte selv tunge sociale problemer som eksempelvis misbrug som et socialt problem. De valgte kategorier har således været rammesættende for det udsnit af sociale problemer, som behandles i undersøgelsen. Samtidig blev markante sociale problemer, som nævnes af videnspersonerne, løbende tilføjet listen over kategorier. Det gælder:
• Ensomhed
• Depression
• Mobning
• Selvmord
• Gældsstiftelse
• Alvorlige spiseforstyrrelser
I udarbejdelsen af undersøgelsen er der sket en prioritering af de nævnte kategorier, baseret på den definition vi havde i udgangspunktet og på graden af kendskab og viden til den pågældende problematik. Depression udfoldes således ikke i undersøgelsen som et socialt problem, da det kan diskuteres, om
problemstillingen har en social karakter. Depression fyldte imidlertid meget i de gennemførte interviews, hvilket peger på et opmærksomhedsfelt i forhold til mennesker med funktionsnedsættelser, som det ville være væsentligt at undersøge dybere andetsteds. De sociale problemer der beskrives mere indgående i undersøgelsen er:
• Ensomhed
• Problemer med rusmidler
• Vold
• Kriminalitet
• Gæld
• Hjemløshed
De forskellige sociale problemer defineres nærmere i kapitel 6.
Litteratur
Som led i undersøgelsen er der løbende foretaget søgninger efter litteratur, som omhandler sammenfald mellem funktionsnedsættelser og sociale problemer. Søgningen er fundet sted ved at læse centrale publikationer og søge på henvisninger i disse og ved at spørge videnspersonerne i forbindelse med interviewene. Ligeledes er der foretaget spredte søgninger på nettet. Der er ikke tale om en udtømmende oversigt. Den eksisterende litteratur beskrives kortfattet og overordnet for at belyse hvor meget (eller hvor lidt) fokus, der har været på området og for at gøre læseren opmærksom på, hvor de kan finde mere viden. Litteraturen som nævnes forholder sig overordnet til en dansk kontekst.