3 ØKONOMISK ANALYSE
3.4 O RDNINGER DER KAN ØGE BESKÆFTIGELSEN FOR HANDICAPPEDE PÅ ARBEJDSMARKEDET . 54
Side 54 af 81 Ud fra ovenstående tal, kan det udledes, at de beskæftigede har en positiv holdning til at arbejde med handicappede, på trods af den øgede belastning en sådan ansættelse vil medføre dem. De adspurgtes holdninger er i høj grad præget af hvilken type handicap der er tale om. I forhold til de fysisk handicappede (blinde og folk i kørestol) figurerer der en overvejende positiv holdning iblandt de adspurgte. Tværtimod er der en tydelig holdning imod psykisk handicappede personer, hvor de beskæftigede er mere skeptiske, hvilket forringer mulighederne for inklusion. Virksomhederne står således over for en udfordring, hvad angår holdninger på arbejdsmarkedet for psykisk handicappede personer. Ligeledes står de psykisk handicappede over for en udfordring allerede før ansættelsen, da de på forkant bliver mødt med en negativ holdning. For at håndtere denne skepsis, kan
virksomhederne via en række tiltag øge mulighederne for succesfuld inklusion.
3.4 Ordninger der kan øge beskæftigelsen for handicappede på arbejdsmarkedet
Side 55 af 81 Figur 3.4
Her fremgår det, at 32,4% af de adspurgte i 2014 har fået tilbudt én eller flere støtteforanstaltninger som er blevet iværksat. I forhold til årene 2008 og 2010 er der et fald i disse tal, hvilket ikke
nødvendigvis er en negativ indikation, da andelen af beskæftigede med et handicap som har et udækket behov for én eller flere støtteforanstaltninger ligeledes er faldende i 2012-2014 sammenlignet med 2008 samt 2010.134
Figur 3.5
134 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 136 tabel 8.9
Side 56 af 81 Her fremgår det, at andelen blandt de handicappede med udækket støttebehov er faldende i alle år.
Tallet betyder, at der dog stadig er en del beskæftigede handicappede der ikke har fået tilbudt støtte selvom de har brug for det.
Lovgivningen giver arbejdsgiverne mulighed for at ansætte medarbejdere med særlig behov forskellige typer job på særlige vilkår, hvoraf staten yder et tilskud ved disse ordninger. Fleksjob, virksomhedspraktik samt løntilskudsjob er alle typer af særordninger med offentligt løntilskud. I det kommende vil forskellige særordninger blive gennemgået.
3.4.1 Fleksjob
Ved fleksjob tages der hensyn til, at en medarbejder har begrænset arbejdsevne.135 Ordningen bevilges af kommunen, som supplerer medarbejderens løn med et tilskud. Arbejdet tilrettelægges her ud fra medarbejderens behov, hvilket betyder at arbejdsintensiteten og behovet for pauser tilpasses det medarbejderen kan klare. Ordningen indebærer også, at det er muligt at aftale en daglig nedsat tid.136 Følgende tre betingelser skal være opfyldt, før kommunen bevilger et fleksjob:
- Medarbejderen skal være under pensionsalderen
- Kommunen skal vurdere, at medarbejderens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat - Alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår skal være
undersøgt
De nuværende regler for fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og reglen giver ret til fleksjob i en periode på fem år. Efter udgangen af de fem år skal kommunen således revurdere om den enkelte person fortsat er berettiget til fleksjob. Dog gælder det for personer over 40 år, at de efter det første midlertidige fleksjob har mulighed for at få et permanent fleksjob. Fleksjob synes, at være en ideel mulighed for arbejdsgivere at anvende i forhold til ansættelse af en handicappet medarbejder. Ved denne ordning betaler arbejdsgiver løn på baggrund af medarbejderens reelle arbejdsindsats og får dækket differencen fra det offentlige. Dette kan øge arbejdsgivers incitament til at ansætte/beholde en person med handicap ikke desto mindre tilbyde personen denne særordning i stedet for en ikke ansættelse/fyring. Ordningen er særlig god i forhold til at lukke det hul, hvor arbejdsgiver fravælger de handicappede, fordi de ikke er ligeså effektive som en normal funktionsdygtig ansat.
Omkostningerne for arbejdsgiver ved en normal ansættelse vil være den samme, men udbyttet vil
135 Beskæftigelsesministeriets hjemmeside- Hvad er fleksjob?
136 Beskæftigelsesministeriets hjemmeside- Hvad er fleksjob?
Side 57 af 81 være større såfremt en funktionsdygtig medarbejder løfter opgaverne. I en sådan situation vil
arbejdsgiver have øget incitament til at foretrække en funktionsdygtig medarbejder frem for en handicappet, da omkostningen ved at have en handicappet og en ikke handicappet er det samme, men udbyttet større ved at have en ikke handicappet ansat. Fleksjob ordningen bidrager til at lukke dette hul og er ligeledes også en af de mest anvendte ordninger for ansatte på særlige vilkår. Hele 78% af de beskæftigede personer med handicap, der er ansat på særlige vilkår var i 2014 var ansat i en fleksjobs ordning. 137 Fleksjob kan således være en fordel for begge parter, da ordningen
samtidig med at den lemper arbejdsbelastningen for den enkelte, samtidig er billig arbejdskraft for arbejdsgiver. Dette kan give de handicappede følelsen af jobsikkerhed, netop fordi de er en relativ billig arbejdskraft for arbejdsgiver.
3.4.2 Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik er en ordning der går ud på, at virksomhederne i en midlertidig periode ansætter en person på særlige vilkår, hvor varigheden afhænger af problemet med den enkelte.
Ordningen er særlig god at anvende på de personer som har brug for en afklaring af deres
arbejdsevne eller som følge af mangelfulde kompetencer (sproglige, sociale eller faglige) ikke kan få et job på normale vilkår.138 Denne ordning kan gives til alle målgrupper af ledige,
sygedagpengemodtagere og revalidender.139 Under virksomhedspraktikken modtager den enkelte en ydelse, svarende til de dagpenge/kontanthjælp personen ellers ville være berettiget til. Fordelene fra arbejdsgiver ved denne ordning er at denne får arbejdskraft i en periode, hvor der ikke afholdes nogen løn- eller forsikringsomkostninger. Der er således ikke nogen risiko for arbejdsgiver (andet end den tid der bliver investeret i at have personen i praktik) i forhold til at have en person
midlertidigt på en sådan ordning. For at en virksomhed kan tilbyde denne ordning, skal den være godkendt til virksomhedspraktik. Det er jobcentret der formidler kontakten mellem virksomheden og den ledige. Ordningen er særlig god til at skubbe ledige som i forvejen får
dagpenge/kontanthjælp ud i arbejde, såfremt de via virksomhedspraktik i bedste tilfælde kan få et job ud af det, alternativt finde ud af hvilke kompetencer man besidder, således at man målrettet fortsætter sin jobsøgning på den baggrund.
137 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 106 tabel 6.2
138 Holt, Helle mfl – Job på særlige vilkår – overblik over viden på området, s. 23-24
139 Jobnet - Virksomhedspraktik
Side 58 af 81 3.4.3 Personlig assistance
Personlig assistance er en ordning der kan tilbydes ledige, lønmodtagere (inkl. ansatte i fleksjob og førtidspensionister i løntilskud) samt selvstændige erhvervsdrivende, som har en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (som ikke er af midlertidig eller forbigående karakter).
Ordningen indebærer, at den funktionsnedsatte får tildelt en personlig assistent, som hjælper med praktiske perifere opgaver, som den enkelte ikke selv kan udføre som følge af
funktionsnedsættelse.140 Eksempler herpå kan være hjælp til løft, døve mennesker som får tildelt en tolk eller blinde mennesker der får tildelt en der kan læse op. Den handicappede skal selv udføre de faglige samt indholdsmæssige arbejdsopgaver. Den personlige assistent kan enten komme udefra eller være en eksisterende medarbejder i virksomheden og der kan som udgangspunkt bevilliges 20 timers personlig assistance om ugen til en fuldtidsansat. Assistenten ansættes i virksomeden som den handicappede arbejder, men virksomheden får tilskud til assistentens løn. Det er jobcentrene, der behandler ansøgninger og bevilliger personlige assistenter. Det forhold, at der ydes et tilskud, gør at arbejdsgiver ikke bliver ramt af en økonomisk byrde som følge af at en handicappet person har brug for en personlig assistent. Med en sådan ordning, øges inklusionen for handicappede med særlige behov. Det er dog blevet bevist, at der er en manglende kendskab til denne ordning iblandt de handicappede. Hele 74,3% (2014) af de handicappede kendte ikke til denne ordning.141 Samtidig havde 2,6% (2014) behov for ordningen, uden at dette blev tilbudt af arbejdsgiver.142 Tallene forhindrer inklusionen på arbejdsmarkedet for de handicappede og kan begrundes i at både arbejdstager og arbejdsgiver ikke kender til ordningen.
3.4.4 Mentorordning
Mentorordningen går ud på at personer ”som har særlig brug for støtte til at opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet forløb, en uddannelse eller et job” kan få tildelt en mentor.143 En mentor er en medarbejder på en virksomhed/uddannelsesinstitution eller en ekstern konsulent (evt. en
medarbejder fra et jobcenter) som skal støtte den pågældende således at denne kommer i
beskæftigelse. Støtten kan både bestå i introduktion til arbejdspladsen/uddannelsen samt vejledning og oplæring i arbejdet, men også i at mentoren hjælper den pågældende øvrige
140 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 205, bilagstabel B6.1
141 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 128, Tabel 8.3
142 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 216, bilagstabel B8.6
143 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 205
Side 59 af 81 arbejdsrelaterede forhold, som forhindrer beskæftigelsen (eksempelvis at stå op om morgenen).144 Det er en betingelse førend en mentor bevilliges, at mentoren være afgørende for
beskæftigelsesfremmende formål.145 Bevilling af mentor foretages af jobcenteret. De
lønomkostninger arbejdsgiver/uddannelsesinstitution måtte have i forbindelse med mentoren bliver dækket, ligesom tilskud kan opnås mht. uddannelse af en mentor.
3.4.5 Job med løntilskud til nyuddannede med handicap - Isbryderordningen
Job med løntilskud til nyuddannede med handicap (også kaldet Isbryderordningen) går ud på at give nyuddannede personer med handicap, som mangler relevant erhvervserfaring, mulighed for at få erhvervserfaring inden for deres uddannelsesområde.146 Ordningen giver den handicappede mulighed for et job med løntilskud i optil 12 måneder. Følgende betingelser skal opfyldes, før en handicappet person kan benytte Isbryderordningen147:
- Personen skal mangle relevant erhvervserfaring
- Personen skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i en statsanerkendt a-kasse (indmelding til a-kasse er ikke et krav)
- Ansættelse under isbryderordningen skal være begyndt senest 2 år efter endt uddannelse For virksomhederne gælder følgende betingelser:
- Merbeskæftigelseskravet skal være opfyldt, dvs. at der i virksomheden skal være et rimeligt forhold mellem ansatte med løntilskud og ordinært ansatte
- Rimelighedskravet skal være opfyldt, dvs. der kun må være et maksimum antal ansatte på særlige ordninger i en virksomhed afhængig af virksomhedens størrelse
Isbryderordningen indeholder ikke noget krav om at personen er ledig eller har været ledig i en vis periode. Isbryderordningen administreres og bevilliges af jobcentret. Løn- og ansættelsesforhold skal minimum svare til overenskomstmæssige vilkår og hvis området ikke er overenskomstdækket skal dette være på vilkår som normalt finder anvendelse for tilsvarende arbejde på sammenlignelige områder.148 Isbryderordningen omfatter både offentlige såvel som private arbejdsgivere.
144 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 205 samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – Mentorordningen
145 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – Mentorordningen
146 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 205
147 Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan – Handicap og Beskæftigelse s. 205
148 Beskæftigelsesministeriet ved Specialfunktionen Job & Handicap – Funktionsnedsættelse og job, s. 69-70
Side 60 af 81 Selvstændige tilskudsordninger (dvs. personlig assistance, mentorordning, specielle hjælpemidler) kan sagtens kombineres med isbryderordningen.149 Sammenlignet med de andre ordninger,
indeholder isbryderordningen den fordel at en nyuddannet person med handicap har mulighed for hurtigere at komme i beskæftigelse samt opnå relevant erhvervserfaring med det samme. Ordningen skal således bidrage til at få de handicappede hurtigt i arbejde lige efter endt uddannelse. I tilfælde af at den enkelte ikke får tilbudt en fast stilling ved udgangen af de 12 måneder som
isbryderordningen er begrænset til, bidrager ordningen med den fordel, at den giver den enkelte relevant erhvervserfaring, hvilket kan bruges i fremtidig jobresearch. For arbejdsgiver indeholder ordningen den fordel at ordningen finansieres via løntilskud og er begrænset til 12 måneder.
Arbejdsgiver har således mulighed for på en periode over 12 måneder vurdere den handicappedes kompetencer samt øvrige ansattes reaktion over ansættelsen. Ordningen bryder således ”isen”
mellem arbejdsgiver og den handicappede og danner grundlag for et samarbejde mellem de to parter på arbejdsmarkedet allerede på et tidligt stadie af den handicappedes arbejdskarriere.
3.5 Praksis i Danmark - Hvor stærkt er de handicappede i praksis repræsenteret på det