Den nye ISA 701

IAASB udarbejdede på baggrund af respondenternes høringssvar de endelige ændringer til frem-sendte forslag på de nye og ajourførte standarder. I september 2014 blev de sidste rettelser god-kendt, hvilket ledte frem til udgivelsen af de endelige standarder i januar 2015, gældende fra 2016.

Samtidig med drøftelserne om KAM til ISA 701 foregik også en række andre tiltag og ger i forbindelse med ajourføring af de andre føromtalte standarder. De mest væsentlige ændrin-ger for disse, og som også relaterer sig til ISA 701, er ændrinændrin-gerne til indhold og opbygningen af revisors erklæring. De tre store ændringer var følgende:

• ”Konklusionen på revisionen blev til forrest i erklæringen, efterfulgt af en beskrivelse af grundlaget for konklusionen. ” (FSR, 2015)

• ”Erklæringens indhold om virksomhedens mulighed for fortsat drift blev udvidet (…) ” (FSR, 2015)

• ”Erklæringens beskrivelse af revisors uafhængighed blev strammet op, beskrivelsen af re-visor ansvar og indholdet i en revision forbedret. ” (FSR, 2015)

De strukturelle ændringer, samt indhold til revisors erklæring, overholder alle minimumskravene i erklæringsbekendtgørelsen; BEK nr. 736 af 17. juni 2016 § 5. Udformningen af ISA 701, dog med mulighed for ændringer af overskrifter ved revision af koncernregnskaber, ser ud som følgende:

Ændringerne til opbygning og indhold af revisors erklæring medførte en mere omfattende erklæ-ring end set tidligere, idet den blev meget længere.

5.6.1 Fastlæggelse af centrale forhold ved revisionen (KAM)

ISA 701 er en ny revisionsstandard, som medfører et nyt afsnit i revisionspåtegningen, benævnt KAM, eller på dansk ”Centrale forhold ved revisionen”. Afsnittet ses i det ovenstående illustrative

Figur 7: Udklip af revisors erklæring på børsnoterede selskaber (Beierholms erklæringsdatabase, 2016)

Definitionen af KAM er beskrevet I ISA 701 og skal forstås som følgende:

”Centrale forhold ved revisionen - de forhold, der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Centrale forhold ved revisionen vælges blandt forhold, der er kommunikeret med den øverste ledelse”

(FSR, 2016, s. 5)

Det blev besluttet, at ISA 701 skal anvendes ved revision af børsnoterede virksomheder og vil jf.

EU-forordningen også være gældende for PIE-virksomheder. Formålet med ISA 701 står defineret til at være følgende:

”Formålet med kommunikation af Key Audit Matters er at øge kommunikationsværdien af revisors erklæring ved at skabe større gennemsigtighed af den udførte revision” (FSR, 2016, s. 4)

Hensigten med rapportering af KAM er at give regnskabsbruger yderligere information om hold, der, efter revisors vurdering, kræver betydelig opmærksomhed. Revisor skal, blandt de for-hold der er rapporteret til den øverste ledelse, fastlægge de forfor-hold, der krævede betydelig op-mærksomhed fra revisors side ved udførelsen af revisionen. Revisor skal ved denne fastlæggelse tage hensyn til følgende:

a) ”Områder med højere vurderet risiko for væsentlig fejlinformation eller betydelige risici identificeret i overensstemmelse med ajourført ISA 315.

b) Betydelige vurderinger fra revisors side vedrørende områder i regnskabet, der har invol-veret betydelig ledelsesvurdering, herunder regnskabsmæssige skøn der er identificeret som værende forbundet med stor skønsmæssig usikkerhed.

c) Indvirkning på revisionen af betydelige begivenheder eller transaktioner, der har fundet sted i perioden.” (FSR, 2016, s. 5)

Fastlæggelsen af KAM er illustreret således:

5.6.2 Udformningen af KAM

ISA 701 indeholder, ligesom andre revisionsstander, en vejledning og andet forklarende materiale til forståelse af revisionsstandardens formål, og hvordan revisor skal udføre sit arbejde. I hørings-runderne blev det ønsket af flere respondenter, at der blev udarbejdet en meget specifik vejled-ning til brug for revisor i forbindelse med processen omkring fastlæggelse af KAM. Om vejlednin-gen er mere eller mindre specifik end andre vejledninger, har jeg ikke taget stilling til. Vejlednin-gen i ISA 701 strækker sig fra A1 – A64.

Formålet med kommunikationen af KAM er, som beskrevet i foregående afsnit, at øge kom-munikationsværdien af revisors erklæring ved at skabe større gennemsigtighed af den udførte re-vision. I vejledningen beskrives det i punkterne fra A34 – A59, hvordan revisor skal beskrive de fastlagte KAM i påtegningen, og hvilke hensyn de skal tage ved beskrivelsen af, hvordan revisor har behandlet de fastlagte KAM således, at beskrivelserne af KAM lever op til formålet med ISA 701. Det fremgår ligeledes af vejledningen, hvordan revisor skal kommunikere med den øverste ledelse, hvordan oplysninger i de fastlagte KAM ikke må være original information om virksomhe-den, og hvordan KAM skal præsenteres i påtegningen.

Til udformningen af KAM skriver vejledningen blandt andet følgende:

A34: ””… Beskrivelsen af et centralt forhold ved revisionen har til formål at give en rammende og afbalanceret forklaring, så tiltænkte brugere kan forstå hvorfor forholdet var et af de mest bety-delige ved revisionen… Begrænset brug af meget tekniske revisionsbegreber hjælper også til-tænkte brugere, der ikke har et rimeligt kendskab til revision” (FSR, 2016, s. 16)

Figur 8: Illustrativt eksempel på fastlæggelsen af KAM (PWC, 2015, s. 4)

A44 ”At forbinde et forhold direkte til virksomhedens specifikke omstændigheder kan også være med til at minimere muligheden for, at sådanne beskrivelser bliver alt for standardiserede og min-dre nyttige over tid… I beskrivelsen af hvorfor revisor betragtede forholdet som et af de forhold, der var mest betydelige, kan det være nyttigt at fremhæve virksomhedsspecifikke aspekter...

Dette kan også være vigtigt ved beskrivelsen af et centralt forhold ved revisionen der optræder i flere perioder” (FSR, 2016, s. 18)

A47 ”For at tiltænkte brugere skal kunne forstå betydeligheden af et centralt forhold ved revisio-nen… Kan det være nødvendigt at vise omhu, så det sprog der anvendes i beskrivelsen af et cen-tralt forhold ved revisionen forbinder forholdet direkte med virksomhedens specifikke omstæn-digheder og undgår generisk eller standardiseret sprogbrug” (FSR, 2016, s. 19)

Dette afslutter kapitlet omhandlende udviklingen af revisors påtegning og implementeringen af ISA 701. I det næste kapitel vil analysen blive udfoldet.