Kvæg, bilag 1
2. Materialer og metoder
3.7 Nye gennemsnitstal for næringsstofudskillelse hos malkekøer
Ved fastlægning af nye gennemsnitstal for næringsstofudskillelse hos malkekøer er det besluttet at lægge væsentlig vægt på resultaterne af analysen af PFK-data og dermed registreringen af tilstanden i praksis. I de efterfølgende tabeller er der givet en oversigt over konsekvenserne for fodermængden og N-omsætningen af at regne med de fodereffektiviteter og energi-koncentrationer i rationerne, som svarer til gennemsnittet af resultaterne registreret i praksis.
Tabel 20. FE-behov hos malkekøer efter korrektion for fodereffektivitet Korrigeret FE-behov Laktationsafsnit
Tunge racer Jersey Tvinge racer Jersey Laktationsafsnit Effektivietet, % lait Pr. dag lait Pr. dag
1 80 82 3543 18,5 2845 15,8
2: 84 86 1349 17,1 1126 14,1
3 86 88 870 14,5 813 12,3
Gold 86 88 270 7,9 217 5,6
Pr. årsko 82 84 6032 5001
Tabel 21 Proteinindhold i foderrationer
Laktations- g ford. g ford. g råprot. g N pr. kg ts.
afsnit råprot./FE FE/kgts. råprot./kg ts. pr. kg ts.
Tunge Jersey Tunge Jersey Tunge Jersey Tunge Jersey
Tabel 22 Beregnet N-optagelsé pr. årsko
Optaget kg tørstof Optaget kg N
Laktationsafsnit Tunge racer Jersey Tunge racer Jersey
1 3691 2903 101 80
2 1451 1211 38 32
3 1000 934 24 23
Gold 375 301 7 6
Pr. årsko 6517 5349 170 141
tabel 23 N-balance pr. årsko
Tunge racer P-udskillelsen sættes til 23 og 19 kg pr. årsko hos hhv. tunge racer og Jersey. K-udskillelsen sættes til hhv. 100 og 75 kg pr. årsko hos tunge racer og Jersey.
3.8 Variationer i udskillelsen af N, P og K
I det foregående er hovedsagelig beskrevet et skøn over den gennemsnitlige udskillelse af næringsstoffer i husdyrgødning. I praksis er der store variationer afhængig af produktionsniveau, effektivitet og styring m.v. I dette afsnit diskuteres variationer i relation til ydelsesniveau, proteinniveau i foderet og fodereffektivitet.
Virkningen af forskel i ydelsesniveau undersøges ved at analysere forholdene ved en ydelse på 1000 kg EKM mere end det nuværende gennemsnit, nemlig 8.600 kg EKM hos tunge racer. I modelberegninger svarende til dem, der er beskrevet i det foregående er energibehovet ved det højere ydelsesniveau fastlagt ud fra den forudsætning, at fodereffektiviteten er uændret på det højere niveau. Det er et skøn, som er baseret på en forventning om, at et højere ydelsesniveau på
et givet tidspunkt er ensbetydende med en bedre pasning etc. og dermed også en relativ bedre fodereffektivitet. Betragtes en ændring i ydelsesniveauet i en population over tid som følge af en kombineret virkning af øget ydelseskapacitet og bedre fodring m.m., er der derimod tidligere registreret et fald i effektiviteten med tiden og ydelsesstigningen (Østergaard et al., 1989).
Koncentrationen af fordøjeligt råprotein i rationen er desuden øget med ca. 2 g fordøjeligt råprotein pr. FE, hvilket svarer til, at koncentrationen i produktionsfoderet er holdt uændret på ca. 158 g fordøjeligt råprotein pr. produktionsfoderenhed. Der er endvidere regnet med knap 5%
forøgelse i foderoptagelseskapaciteten (Kristensen & Ingvartsen, 1985). På basis heraf er energikoncentrationen i rationen fastlagt.
Disse modelberegninger resulterer i en forøgelse af optagelsen pr. årsko på 14 kg, og N-udskillelsen blev forøget med 9 kg pr. årsko ved en forøgelse af ydelsen med 1000 kg EKM pr.
årsko.
Tabel 24 Variation i N-udskillelsen pr. årsko hos malkekøer udtrykt ved gens. for fraktiler.
Analyse af data fra periodefoderkontrollen. Vinterperiode. Tunge racer Antal Kg EKM pr. g ford. Fodereff. % K g N
besætn. årsko råprt./FE udskilt
Fraktil 94-95 95-96 94-95 95-96 94-95 95-96 94-95 95-96 94-95 95-96
Ydelse 25 55 117 6296 6424 129 129 81 82 117 116
110 234 7424 7410 133 131 81 83 131 126 75 55 117 8417 8432 134 131 83 83 135 134
Proteinniveau 25 7256 7300 116 117 82 82 111 112
7384 7410 132 130 81 83 128 124
75 7300 7556 154 145 82 83 147 142
Fodereff. 25 6979 7191 133 131 73 76 144 136
7227 7483 131 130 81 82 128 125
75 7446 7483 132 132 90 90 113 115
KgN 25 7139 7081 122 123 85 86 108 107
udskilt 7519 7504 133 130 82 83 127 125
75 7720 7738 143 142 77 80 157 149
I forbindelse med analysen af PFK data blev virkningerne af forskelle i ydelsesniveau også undersøgt (tabel 24). Forskellene er illustreret ved at dele op i 25 og 75% fraktiler. Analysen viser en tendens til stigning i proteinkoncentrationen i foderet med stigende ydelsesniveau. Der var også her meget små forskelle på fodereffektiviteten i forhold til ydelsesniveauet. Denne analyse viste fuldstændig i overensstemmelse med model-beregningerne en forskel på den totale udskillelse af N i husdyrgødning på 9 kg N pr. 1000 kg forskel i ydelsen af EKM.
Effekten af varierende ydelsesniveau blev desuden estimeret med modellen SAMSPIL (Hansen et al., 1996). I SAMSPIL anvendes en strategiperiode på 24 uger, hvor produktionen beregnes ud på foderrationens indhold af FE, ford. råprotein og fedtsyrer som beskrevet i 551. Beretning fra SH.
Fodringen i senlaktationen planlægges som beskrevet af Kristensen & Hansen (1989) hvor fodringen nedtrappes, og produktionen af mælk og kød beregnes ud fra normbehovet.
I tabel 25 er vist resultaterne, når ydelseskapaciteten er varieret fra 23,0 til 30,0 kg EKM pr. dag 1-24 uger efter kælvning, svarende til fra ca. 6500 til 8500 kg på årsniveau. I overensstemmelse med
principperne i 551. Beretning er indholdet af fedtsyrer øget med 100 g pr. 1000 kg's ændring i ydelseskapaciteten. Desuden er andelen af køer på det høje foderniveau øget fra 58% ved 23,0 kg i ydelseskapacitet til 64% ved 30,0 kg i kapacitet. Årsagen hertil er, at højere ydelse antages at medføre større mobilisering og en fladere laktationskurve, hvorfor køerne skal fastholdes længere på det høje foderniveau.
Tabel 25. Mælkeproduktion og N-udskillelse i husdyrgødning ab dyr pr. årsko, beregnet udfra afstemt plan ved ydelseskapacitet på 23, 26,5 og 30 kg EKM/ko/dag og forskellige proteinniveauer
g ford. råprotein/FE 118 132 153
Relativ 86 100 114
Ydelseskapacitet kg g fedtsyrer/ Kg Kg Kg Kg Kg Kg
EKM/ko/dag ko/dag EKM N EKM N EKM N
23,0 600 6400 94 6520 111 6350 140
26,5 700 7280 102 7460 116 7510 133
30,0 800 8000 103 8360 120 8510 141
Resultaterne viser, at foderoptagelsen stiger fra 5131 FE ved 23,0 kg ydelseskapacitet til 5837 ved 30,0 kg. Den beregnede ydelsesstigning varierer fra 1600 kg ved det lave proteinindhold til 2160 kg ved det høje proteinindhold i foderet. Der er således en stigende marginal effektivitet med stigende indhold af protein i rationen. Årsagen hertil er, at der i de ligninger, der er udledt i 551.
Beretning, er en vekselvirkning mellem ydelseskapacitet og proteinbehov pr. FE, således at behovet pr. FE øges med stigende ydelseskapacitet. Derfor ses også en forskel i ydelse ved den høje kapacitet fra 8000 kg EKM ved 118 g ford. råprotein pr. FE til 8510 ved 153 g, mens proteinindholdet ingen indflydelse har ved den lave ydelseskapacitet. N udskillelsen stiger med 9 kg ved en ændring i ydelseskapaciteten fra 23,0 til 30,0 kg ved de to laveste N-niveauer i foderet.
N-udskillelsen ved det høje proteinniveau er høj ved den laveste ydelseskapacitet, 140 kg N, hvilket betyder, at på dette proteinniveau i foderet er der næsten samme udskillelse af N ved lavt og højt ydelsesniveau. Beregningerne ved hjælp af denne model viser langt mindre variation i N-udskillelsen i forhold til ydelsesniveauet end i PFK-analysen og de foran beskrevne modelberegninger.
Beregningerne i SAMSPIL viser, at ved produktionsniveauer svarende til variationen i tabel 20 (25-75% fraktil for ydelse) og variationen i indhold af ford. råprotein pr. FE (25-75% fraktil proteinniveau) varierer N-udskillelsen fra 94 til 141 kg pr. årsko, når energieffektiviteten er næsten konstant. Den laveste udskillelse pr. 1000 kg mælk er 12,9 kg N ved lavt proteinniveau i foderet kombineret med højt ydelsesniveau, mens den højeste udskillelse er 22,0 kg N ved højt proteinniveau kombineret med lavt ydelsesniveau.
Analysen af PFK data viser, at en højere ydelse betyder en formindsket N-udskillelse i forhold til mælkemængden. Ved 7.600 og 8.600 kg EKM fandtes en N-udskillelse i husdyrgødning pr. 1000 kg mælk på hhv. 16,8 og 15,9 kg N.
Tabel 24 viser også resultater af en opdeling i fraktiler for forskelle i proteinniveauet i foderet. Der viste sig store forskelle på de registrerede proteinkoncentrationer i foderet i forskellige besætninger, hvilket naturligvis også betyder store forskelle på de udskilte mængder af N. Der fandtes således forskelle på 36 og 30 kg N udskilt pr. årsko mellem de laveste 25% og de højeste 25% i de to år, som analysen omfatter. Fuldstændig tilsvarende estimater er fundet ved at variere
foderets proteinkoncentration i modellen SAMSPIL fra 117 til 154 g fordøjeligt råprotein pr. FE. I beregningerne kunne de samme relationer mellem FE, foderudnyttelse og N-udskillelse opnås indenfor fuldt realistiske foder- og næringsstofniveauer.
Forskelle mellem grupper opdelt efter fodereffektivitet er ligeledes vist i tabel 24. Der viste sig visse forskelle på ydelsesniveauet i relation til forskelle på fodereffektiviteten. Derimod var proteinkoncentrationen i foderet fuldstændig ens. Der var meget stor spredning på fodereffektiviteten fra 73-76% i den laveste fjerdedel til 90% i den bedste. Det betød en forskel på udskillelsen af N på hhv. 31 og 21 kg pr. årsko i de to år. I området fra 90 ned til 81-82%
effektivitet skete der en forøgelse af N-udskillelsen på ca. 1,5 kg for hver enhed fodereffektiviteten faldt. Det er i overensstemmelse med den forskel, der blev fundet i afsnit 3.6 ved en sammenligning af modelberegnede resultater og resultater fra PFK. Der var her en forskel på 4-5 enheder i fodereffektivitet mellem de 87%, som var forudsat i modellen, og den målte effektivitet ved PFK. Forskellen på den beregnede N-udskillelse var 7 kg N, hvilket også er ca. 1,5 kg N pr enhed forskel i fodereffektivitet.
I SAMSPIL er foderniveauet øget fra 5498 FE pr. årsko med en ydelseskapacitet på 26,5 kg 1-24 u.e.k. (7500 kg på årsniveau) til 6085 FE. Effekten heraf blev, at ydelsen steg fra 7461 kg EKM til 7772 kg EKM. Energiudnyttelsen faldt fra 88,9 til 82,4 og N-udskillelsen steg fra 116 til 131 kg, svarende til 2,3 kg N pr. enhed forskel i effektiviteten. Årsagen til deri større virkning af effektivitet på N-udskillelsen er, at der er regnet med, at ydelsen stiger lidt ved stigende fodertildeling. Herved bliver der en forskel på 587 FE ved en forskel på 6,5 effektivitetsenheder.
Såfremt ydelsen ikke var steget, var der kun medgået 434 FE for fra startniveau at sænke fodereffektiviteten 6,5 enheder. Ved et indhold i marginal FE-enheder på 134 g ford. råprotein og 0,94 kg ts/FE svarer 434 FE til 12,4 kg N eller 1,9 kg N pr. effektivitetsenhed, mens 587 FE svarer til 16,8 kg N. Herfra skal trækkes N indholdet i 311 kg EKM å 5,53 g N pr. kg, hvilket er 1,7 kg. N-overskuddet bliver således øget med 15,1 kg eller 2,3 kg N pr. effektivitetsenhed. SAMSPIL giver således større effekt af varierende fodereffektivitet end PFK-analysen og de tidligere beskrevne modelberegninger.
Endelig viser tabel 24 en opdeling i fraktiler direkte på kg udskilt N. Den viser, at gennemsnittet af de yderste fjerdedele er ca. 107 i den laveste og 150-155 kg N i den højeste. Men opgørelsen illustrerer også, at hovedparten af variationen kan forklares af virkningerne af ydelsesniveau, proteinniveau og fodereffektivitet.
Der er ikke lavet tilsvarende analyser på variationen i udskillelsen af P og K. Den afhænger først og fremmest af indtagelsen. Sammenligningen af data fra praksis målt i PFK og de modelberegnede værdier viste, at der i praksis er tildelt mængder af P, som ligger langt over normerne, og at udskillelsen derfor er tilsvarende større. Idet P-mængden i praksis styres til en bestemt mængde pr. FE, vil der også være en vis variation i forhold til fodereffektiviteten.
Indtagelsen og udskillelsen af K varierer i praksis i forhold til indholdet i de fodermidler, der anvendes. Ved gennemregning er der fundet en forskel på 73 kg udskilt K pr. årsko mellem en ration med en stor mængde kløvergræs, og en ration baseret på rær/helsæd.