sproget, som viser personernes karaktertræk, dels de sproglige spor, der viser tekstens såkaldte dramatiske benspænd. Elevanalyserne af sproglige spor er karakteriseret af at være på forskellige niveauer. Nogle elever understreger udelukkende de ord i ytringerne, som er særligt betydningsbærende, mens nogle supplerer ytringer med beskrivelse adjektiver eller verbale processer, i lighed med en tidligere analyseaktivitet, fx: Morten: Nej rolig nu os dig vi smasker ham. Vi to han er en. sagde han vredt.
Andre elever skriver mere eksplicit analytisk om de sproglige spor, de har valgt at lægge ’i munden’ på deres fiktive personer: “Morten: JOV DIN SVANS!! vis vi begge hopper på ham så tæsker vi ham. Morten er meget aggressiv og sur og man ser også han kalder sin bedste ven for en svans så kan man også se at han er kold og hård. Han bruger mange skæls ord og det kan måske være et vendepunkt fordi han måske er bange og han lad alt (gå) ud mod Bilal. ”
Opgaven løses med forskellige grader af fokus på hvordan sproget bruges og tilsvarende med forskellige grader af eksplicit analyse, men størstedelen af eleverne arbejder koncentreret med at analysere sproget i deres sms-noveller. Deres tilgang til at producere teksterne, deres analyser og diskussion af analyser bærer præg af jævnbyrdighed, hvor alle har en stemme og deltager ved at ytre sig kritisk, analytisk og
anerkendende over for egne og andres tekster, og hvor mange har noget på hjertet. Denne jævnbyrdighed hænger sandsynligvis både sammen deres erfaringer med sms-udvekslinger som teksttype, deres ejerskab i forhold til de tekster, der er produceret, og at forløbet har stilladseret relevante sproglige ressourcer.
Kontrakten mellem tekst og læser er tydeligvis ikke på plads, og der er ikke mulighed for at forhandle med læreren i forbindelse med modtagelsen. Eleverne reagerer afvisende på, at der dukker noget skolerelateret op på deres private medie, om end med forskellige grader af afvisning. I den afsluttende evaluering af arbejdet med sms-noveller peger nogle elever igen på at det er mærkeligt, sandsynligvis pga.
sammenblandingen af det private ved sms-udveksling og det offentlige ved skoletekster. Naziha skriver:
”Det er lidt mærkeligt i starten men man vænder sig til det. Man har mere tid til at tænke over sms'erne istedet for at man hurtigt skal læse videre i en historie”. Andre elever peger på at teksttypen netop har en aktiverende effekt, måske fordi sms’er sædvanligvis er meget private: Abdi ”Det er sjovt Man føler lidt at man selv er en del af samtalen. Der er ligesom noget man skal forholde sig til”, og Ifrah: ”Jeg synes at det er mere spændene at læse/skrive en sms-novelle end at læse/skrive en alm. novelle. I en alm. novelle går det hele direkte man kører bare der ud af, men en sms-novelle er mere aktiv det er noget der bliver læst/skrevet på tværs og samme tid”. I lighed med Naziha og Ifrah er der en del elever, som giver udtryk for at selve formen, især den opsplittede tekst og dermed tidsfaktoren, er aktiverede for deres fortolkninger. En elev skriver at det betyder at hun er ’med i teksten’.
Svaret på Kress’ retoriske spørgsmål er naturligvis bekræftende: Vi kan godt bruge de nye
literacyfællesskaber, som i dette forløb hvor eleverne har indtaget positioner, som giver mulighed for faglig og sproglig udvikling. På den anden side er det også vigtigt at forholde sig til den begrænsning, der ligger i de sociale medier. Sprogbrug og tekster er bestemt af målet med kommunikationen. På et kontinuum fra en hverdagsproglig til en skolesproglig diskurs ligger sms-sproget tæt på den talesprogsnære
hverdagsdiskurs. Forløbets tekster har dermed ikke udfordret eleverne ved fx at ligge en smule over deres andetsproglige niveau. Der har derimod været arbejdet med tekster, som eleverne umiddelbart kunne forstå, og pointen har været at alle på den måde kunne få adgang til det literacyfællesskab, som undervisningen gerne vil etablere, samtidig med et særligt fokus på sprogstræk i forbindelse med
fortolkningsarbejdet. Arbejdet med sms-novellers lettilgængelige sprogbrug har gjort det muligt for alle at deltage i analyser af sprog, at forhandle fortolkninger og at forholde sig bevidst til hvad det vil sige at analysere og fortolke litteratur.
Litteratur
Aakeson, Kim Fupz (2011). Fællesgrav. I Aakeson, Kim Fupz, Jeg begynder sådan set bare at gå (s. 77-92).
København: Gyldendal, 7-92.
Aakeson, Kim Fupz. Kaffe. SMSpress.dk (år ukendt)
Kabel, Kristine (2016). En diskret involverethed. Hvorfor analyserer og fortolker udskolingselever litteratur?
Tidsskriftet Viden om literacy 20, 19-27.
Kress, Gunther (2012). Foredrag på Status for Læsning, Nationalt Videncenter for Læsning, 10. september 2012. Tilgængeligt på youtube under titlen: Læsemagasinet – oplæg v. Professor Gunther Kress. Lokaliseret d. 29. september på https://www.youtube.com/watch?v=MOK5E4Gnl3o
Orluf, Birgit, Laursen, Helle Pia, Daugaard, Line Møller, Wulff, Lone, Ladegaard, Uffe & Østergaard, Winnie (2012). Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive. Femte statusrapport. Lokaliseret d. 29.
september 2016 på https://ucc.dk/sites/default/files/statusrapport_2012.pdf
Laursen, Helle P. (2016). Literacy og sproglig diversitet i udskolingen. Mundtligt oplæg på seminar under projektet Tegn på sprog