• Ingen resultater fundet

5. Regnskabsanalyse

6.1 Budgetforudsætninger

6.1.1 Nettoomsætning

Det er nødvendigt i forbindelse med budgettering af nettoomsætningen, at opdele den i forhold til de regioner Carlsberg opererere på. Der er stor forskel i forhold til, hvad de udgør i procent af omsætningen, samt den forventede vækst i de enkelte regioner.

Pct. af omsætningen 2007 2008 2009 2010 2011

Nord- og Vesteuropa 71,70 61,94 61,41 60,21 58,02

Østeuropa 21,58 31,92 31,23 30,28 31,02

Asien 6,45 5,93 7,11 9,35 10,76

Ikke fordelt 0,27 0,21 0,25 0,16 0,20

Tabel 18: Fordeling af omsætning, egen tilvirkning

Ovenstående figur viser, hvordan de enkelte regioner er opgjort, i forhold til den totale omsætning.

Det ses, at der er sket et skift i forbindelse med overtagelsen af Scottish & Newcastle i 2008 i forhold til, hvor størstedelen af omsætningen generes henne, samt at Asien er på vej til at udgøre en større andel.

Til at underbrygge vækstraten i nettoomsætningen for de enkelte regioner, vil de væsentligste forhold fra den strategiske analyse blive fremhævet:

Nord- og Vesteuropa

Nord- og Vesteuropa 2011 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E

Omsætning 36.879 36.879 36.971 37.082 37.230 37.417

Pct. af omsætningen 58,02 57,09 55,90 54,56 53,19 51,81

Vækst i pct. -0,86 0,00 0,25 0,30 0,40 0,50

Tabel 19: Budgetteret omsætning Nord- og Vesteuropa, egen tilvirkning

Der forventes neutral og meget svag vækst i regionen Nord- og Vesteuropa. De seneste år har der været en tilbagegang i salget af øl, hvor folk er begyndt at drikke andre former for alkohol, eksempelvis vin på flere af markederne. Der forventes ligeledes en neutral eller sågar negativ vækst for øl branchen i regionen.

Det der holder væksten oppe, således at den ikke bliver negativ, er Carlsbergs fokus på nye produkter, hvor der forventes vækst i budgetperioden. Det er medvirkende til en svag positiv vækst i stedet for en negativ. Carlsberg har foretaget flere produktlanceringer i denne region, som er målrettet mod kvinder, da dette ikke har været en målgruppe de tidligere har haft særlig stor fokus

eller tiltrækning til. Det er særligt i deres nye cider segment, hvor der forventes vækst de kommende år. Deres store cider satsning Somersby, er ved og blive lanceret i flere lande og er samtidig ved at finde større indpas hos kvinderne.

Den demografiske udvikling i regionen, har også en negativ effekt på væksten, da der bliver færre af deres primære målgruppe, årgangene bliver mindre, samt folk er blevet mere sundhedsbeviste og fravælger i højere grad øl.

Østeuropa

Østeuropa 2011 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E

Omsætning 19.719 19.719 19.818 20.115 20.417 20.723

Pct. af omsætningen 31,02 30,43 29,83 29,38 28,88 28,34

Vækst i pct. 7,77 0,00 0,50 1,50 1,50 1,50

Tabel 20: Budgetteret omsætning Østeuropa, egen tilvirkning

Denne region har især været præget af det Russiske marked, de seneste par år. Hvor der har været flere politiske indgreb for at bremse folks alkohol indtag. Der er endnu ingen klarhed omkring, hvordan de politiske indgreb vil være i fremtiden og om der vil komme yderligere stramning til, for at mindske forbruget.

Det forventes stadig, at marked de næste par år, vil være præget af en del ustabilitet, hvorefter der vil ske en svag stigning i væksten. Men det vil være et marked, præget af en moderat vækst i hele budgetperioden. Det er ligeledes en region, hvor der er stor konkurrence om markedsandelene, hvilket holder væksten nede. De har dog stadig en stærk position i regionen og den opretholder en væsentlig procentandel af deres omsætning. Denne region vil stadig være en vigtig del af det fremtidige øl marked og Carlsberg vil stå stærkt med deres nuværende og fremtidige position i denne regionen.

Asien

Asien 2011 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E

Omsætning 6.838 8.069 9.521 11.140 12.922 14.861

Pct. af omsætningen 10,76 12,49 14,40 16,39 18,46 20,58

Vækst i pct. 17,91 18,00 18,00 17,00 16,00 15,00

Tabel 21: Budgetteret omsætning Asien, egen tilvirkning

Asien vil være regionen med den største omsætningsvækst for Carlsberg i budgetperioden. Det er en region, hvor de på nuværende tidspunkt ikke har den store tilstedeværelse, men det er regionen,

hvor der er budgetteret med den største volumenstigning i totalmarked for øl. Det forventes at Carlsberg de næste par år øger deres tilstedeværelse markant, for at få en del af væksten. De er påbegyndt opkøb i det store marked Kina og er kommet tilbage på markedet i Thailand.

Demografien er særdeles positiv på flere af markederne i regionen, hvor der kommer flere til i forhold til Carlsbergs primære målgruppe. Der forventes ikke at komme nogen særlige indgreb fra politisk side, for at dæmpe folks forbrug, derfor har begge dele en positiv indvirkning på væksten.

Det forventes, at de næste par år vil være præget af opkøb og nybyggeri i regionen, der skal være med til at bære væksten. Dette vil fortsætte i et par år for derefter at falde, da det vil være svært på sigt at opretholde den høje vækstrate, blandt andet grundet højere konkurrenceintensitet i regionen.

Ikke fordelt

Ikke fordelt 2011 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E

Omsætning 125 125 125 125 125 125

Pct. af omsætningen 0,20 0,19 0,19 0,18 0,18 0,17

Vækst i pct. 21,60 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Tabel 22: Budgetteret omsætning ikke fordelt, egen tilvirkning

Den ikke fordelte omsætningen har historisk udgjort en meget lille del og der har ikke været nogen indikationer i den strategiske analyse, at dette skulle ændres i fremtiden.

Samlet budgetteret omsætning

Omsætningen 2011 2012E 2013E 2014E 2015E 2016E

Nord- og Vesteuropa 36.879 36.879 36.971 37.082 37.230 37.417

Østeuropa 19.719 19.719 19.818 20.115 20.417 20.723

Asien 6.838 8.069 9.521 11.140 12.922 14.861

Ikke fordelt 125 125 125 125 125 125

Total 63.561 64.792 66.435 68.462 70.694 73.125

Vækst i pct. 5,52 1,90 2,47 2,96 3,16 3,32

Tabel 23: Budgetteret omsætning total, egen tilvirkning

Ovenstående tal er en sammenlægning af de budgetterede tal på de enkelte markeder samt den ikke fordelte andel. Det ses, at der forventes en stigning i væksten hele budgetperioden, hvor den ligger på lidt over 3 % de sidste par år.

Det der er med til at skabe usikkerhed i den budgetterede omsætningen er, hvor længe den finansielle krise i Europa vare ved. Vil der ske et double dip, eller vil der ske en forbedring? Den budgetterede omsætning for Europa lægger op til, at der på sigt vil ske en forbedring, men fortsat

svag vækst de kommende år. Det vil også kunne påvirke negativt, hvis landes regeringer går ind med politiske tiltag, der begrænser volumen af øl. Der har ikke været indikationer på, at der foretages signifikante indgreb udover Rusland, hvor situationen stadig er usikker i forhold til yderligere indgreb.