I NDIKATIONER PÅ GOING CONCERN PROBLEMER

Vurderingen af going concern forudsætningen kan være udfordrende med mange facetter og uden et resultat med to streger under. Der er mange forskellige symptomer på going concern problemer, men overordnet kan man dele disse i to typer: de kvantitative faktorer, der kan måles i kroner og nøgletal, og de kvalitative faktorer, der ikke fremgår af regnskabet, men som alene eller sammen har en væsentlig betydning for revisors going concern vurdering (Lumby & Møller 1998: 5).

Når en virksomhed kommer i økonomisk uføre, er det som regel ikke kun én begivenhed eller ét forhold som er årsag hertil, men en kombination af flere kvantitative og kvalitative elementer, som giver virksomheden udfordringer.

Nutidens samfund er hurtigt skiftende og virksomhederne opererer i en global økonomi, hvilket stiller store krav til den daglige ledelse for løbende at være ajour med udviklingen i virksomhedens interne og eksterne omgivelser. Derfor kan en going concern vurdering ikke alene baseres på de kvantitative faktorer, men må også tage udgangspunkt i de kvalitative elementer, dvs.

virksomhedens interne og eksterne omgivelser. Revisor skal således lave en helhedsvurdering af virksomhedens muligheder for at tjene penge og dermed være i fortsat drift i en overskuelig fremtid (Lumby & Møller 1998: 5).

ISA 570 afsnit A2 giver en række eksempler på begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om forudsætningen om fortsat drift. Standarden opdeler forholdende i tre overordnede forhold;

økonomiske forhold, driftsforhold og andre forhold. Som eksempel nævnes negativ egenkapital, negative pengestrømme fra driften, ugunstige økonomiske nøgletal, manglende evne at opnår finansiering til vigtige investeringer, verserende retssager m.m. I følgende afsnit gennemgås enkelte forhold, som efter min opfattelse kan give anledning going concern udfordringer, som revisor bør være særlig opmærksom på.

Side 29 af 122 3.1.1 Kvantitative faktorer

Når revisor laver regnskabsanalytisk revision, vil han typisk udarbejde nøgletal der viser udviklingstendenser og udviklingshastigheder i klientvirksomheden. En regnskabsanalyse kan med fordel indeholde en beskrivelse af 1) likviditeten, 2) aktiviteten, 3) rentabiliteten, 4) soliditeten og 5) finansieringen (Lumby & Møller 1998: 6). Det er vigtigt, at revisor har en forventning til den fremtidige udvikling i nøgletallene, for derved at vurdere tilstrækkeligheden af going concern forudsætningen.

Et af de første kvantitative udslag, der kan indikere going concern problemer, er fald i rentabiliteten, hvilket kan indikere at virksomheden ikke tjener nok penge til at sikre den fremtidige udvikling, herunder sikring af fremtidige investeringer vha. selvfinansiering i f.eks. driftsaktiver. En kombination mellem faldende rentabilitet og evt. regnskabsmæssige underskud, er en væsentlig, men ikke afgørende faktor i revisors vurdering af going concern forudsætningen (Lumby & Møller 1998: 7).

En anden meget vigtig kvantitativ faktor er virksomhedens likviditet. Når man vurderer en virksomheds likviditet, kan man hente inspiration i konkurslovens § 17, stk. 2, som siger, at ”En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående”. Bestemmelsen antages at beskrive en virksomhed i alvorlige likviditetsproblemer, som derfor har svært ved at opfylde going concern forudsætningen.

Rentabilitet og likviditet behøves dog ikke altid at hænge sammen. En virksomhed med god indtjeningsevne kan sagtens løbe ind i likviditetsproblemer, f.eks. hvis den har ekspanderet for stærkt. Omvendt kan en virksomhed med dårlig indtjeningsevne godt have en god likviditet. Dog vil den gode likviditet blive dårlig før eller siden, hvis virksomheden ikke formår at rette indtjeningsevnen op. Mangel på likviditet er således ofte en stærk medvirkende årsag til, at virksomheder må standse sine betalinger og lukke ned (Haraszuk & Hartmann 2013: 8).

Oplysninger om og analyse af virksomhedens evne til at skaffe eller generere den fornødne finansiering til at opretholde driften er grundlæggende for forståelsen af virksomhedens evne at forsætte som going concern. Hvis der er usikkerhed herom, skal dette oplyses i årsregnskabet og i ledelsesberetningen. Revisor bør derfor overveje virksomhedens finansieringsforhold ved f.eks. at

Side 30 af 122 gennemgå vilkårene i og finansieringsaftaler, herunder vilkårene for forlængelse, evt. låne-covenants og om aftalerne tidligere har været misligholdt. Under finanskrisen oplevede flere virksomheder, at det var svært at opnå finansiering fra banker og andre långivere samt fra leverandører, der var meget forsigtige med at give kredit til kunderne. Som en konsekvens heraf gik flere virksomheder konkurs som følge af manglende likviditet, herunder selskaber i bygge- og anlægsbranchen.

Følgelig bør revisor indhente et af ledelsens godkendte budgetter, der indeholder såvel resultat-, balance- og likviditetsbudgetter, der strækker sig mindst ét år ud i fremtiden. Da budgetter indeholder skøn, bør en vurdering af budgetternes realisme tage udgangspunkt i de resultater, som virksomheden tidligere har opnået. Budgetterne bør derfor underkastes den samme nøgletalsanalyse, som revisor anvendte til at analysere selve regnskabet (Schack 2009: 249). Herved kan revisor vurdere, om der er en realistisk sammenhæng mellem virksomhedens historiske udvikling og virksomhedens fremadrettede budgetter.

Realismen i budgettet kan kun afgøres ved et indgående kendskab til virksomheden og de bagvedliggende faktorer, der ligger i budgetgrundlaget og budgetforudsætningerne (Schack 2009:

254). Det er derfor af stor betydning, at revisor er i stand til at bedømme de faktorer der ligger bag budgettet samt om virksomheden har taget højde for f.eks. samfundsøkonomiske faktorer, brancheforhold, fremtidige handlingsplaner osv.

Vurderingen af de kvantitative faktorer kan dog ikke stå alene, men skal kombineres med de kvalitative faktorer, jf. nedenstående.

3.1.2 Kvalitative faktorer

De kvalitative faktorer er dem som ikke fremgår af virksomhedens årsregnskab, men som alligevel har en væsentlig betydning for ledelsens og revisors going concern vurdering (Lumby & Møller 1998: 7). Disse faktorer er på samfunds- og brancheniveau og består f.eks. af udviklingen i inflationen og renten, nominalløn, valutakurser, lovgivning, aktiemarkedet, konkurrenceintensiteten i branchen osv.

De kvalitative faktorer gør, at revisor må beskæftige sig med alt hvad der foregår omkring virksomhedens interne og eksterne omgivelser. De kvalitative faktorer kan med fordel analyseres med anerkendte analyser og modeller, f.eks. PESTEL-analysen, Portes Five Forces og Porters

Side 31 af 122 værdikædeanalyse (Haraszuk & Hartmann 2013: 3-4). Haraszuk & Hartmann (2013) anbefaler, at revisor udarbejder en strategisk analyse af disse forhold, med henblik på at identificere positive og negative interne og eksterne faktorer.