da arkitekturen forvandlede København i 2010’erne”, (25. december, Berlingske Tidende).
Det indikerer, at medierne interesserer sig for udviklingen af Tingbjerg, og at disse artikler potentielt rykker ved den ellers dominerende negative fremstilling. Samtidig tyder det på, at boligselskabernes kommunikationsstrategi er lykkedes. Det har vist sig at strategien – sam-men med en tydelig skoleleder – har kunnet påvirke medierne til mere positive historier om Tingbjerg (se tidligere afsnit om Tingbjergs Omdømme). F.eks. optræder skoleleder Marco Damgaard i 17 medieklip i perioden, bl.a. i forbindelse med at han i sommeren 2019 tildeles Lokaludvalgets Bydelspris for hans arbejde med Tingbjerg Skole og i området generelt.
Også andre temaer nuancerer medieportrættet af Tingbjerg. F.eks. er der 22 medieklip om en tidligere beboer som i dag er Michelin kok. Omtalen af Tingbjerg, bruges dog i disse til-fælde som udtryk for den lange seje vej stjerne-kokken har tilbagelagt for at nå dertil, hvor han er i dag. Som det lyder i et portræt fra Ekstra Bladet: ”MOD ALLE ODDS: Det stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at den ustyrlige Eric Vildgaard fra Tingbjerg en dag skulle blive Michelin-kok. To mennesker fik ham dog væk fra kriminalitet og stoffer og ind på sporet af den storslåede kogekunst.” (Fra utæmmet vildbasse til Michelin-kok, 19. oktober 2019).
Dette som andre eksempler viser, at Tingbjerg nok fremstilles relativt nuanceret sammenlig-net med andre udsatte boligområder på den hårde ghettoliste, men kun hvis vi ser på de en-kelte artikler og temaer og inden for nogle specifikke fagområder som ghetto-politik, byg-ningskultur og velfærdsamfundets historie.
KONKLUSION
5
5 KONKLUSION
Denne rapport, der har fokus på Tingbjergs udvikling, er del af en større følgeevaluering, der undersøger udviklingen i 15 udsatte boligområder i Danmark frem mod 2028. De aktuelle undersøgelser er tænkt som en baseline-undersøgelse, der kortlægger forholdene i bolig-områderne før de planlagte fysiske omdannelser iværksættes. I Tingbjerg var der dog alle-rede opført nye butikker og boliger omkring Lille Torv, og et nyt kulturhus var opført midt i bydelen.
Tingbjerg rummer store arkitektoniske, bymæssige og landskabelige kvaliteter, og det er værd at bemærke, at bydelen på mange måder er planlagt ud fra idealer, der svarer ret nøje til dem, der i disse år lægges til grund for nye byområder såvel som for udvikling af andre udsatte boligområder. Der er f.eks. relativt mange forskellige funktioner til stede i bydelen, der er et samspil mellem bymæssige og landskabelige kvaliteter, der er forskellige boligty-per, og der er en vis arkitektonisk variation. Bydelen ligger ovenikøbet omgivet af store idrætsanlæg og fredede naturområder til alle sider. På en række områder er tiden dog løbet fra Tingbjerg, nutidens krav til boligstandard og komfort svarer ikke til 1950’ernes, og bolig-områdets sociale udfordringer stiller krav til bolig-områdets videre udvikling. Det er endvidere pro-blematisk, at butikkerne langs Ruten, som er det sted flest udefrakommende besøger, er nedslidte og utidssvarende. Med nybyggeriet på Lille Torv, der ligger ved ankomsten til Ting-bjerg, er begyndelsen taget til at forbedre dette forhold, og det er vigtigt, at der i de kom-mende år følges op på planerne om at forny den øvrige del af Ruten.
Tingbjerg er isoleret fra den omgivende by, og kun i boligområdets sydøstlige hjørne er der adgang for kørende trafik. Det er oprindeligt blevet betragtet som en betydelig kvalitet, da det reducerer trafikken i området og kan skabe grobund for et stærkt naboskab i kvarteret.
Med det aktuelle fokus på en mulig udvikling af parallelsamfund opleves den fysiske isola-tion imidlertid mindre positiv, og i de aktuelle planer for området er det derfor hensigten af knytte Tingberg tættere sammen med den omkringliggende by. Det skal primært ske gen-nem infrastrukturelle fornyelser og gengen-nem anlæg af nye boligtilbud og nye funktioner, der kan tiltrække nye brugergrupper til Tingbjerg. Kulturhuset, der blev indviet midt i Tingbjerg i 2018, var et skridt i den retning. Følgeevalueringen vil fremover have fokus på, hvorvidt nye infrastrukturelle forhold reelt ændrer brugen af og færdslen i boligkvartererne nord for Ruten.
I sammenligning med andre udsatte boligområder på listen over hårde ghettoer er Ting-bjergs udviklingsplan i meget begrænset omfang baseret på nedrivning af almene boliger. I stedet satser man på bymæssig fortætning som en måde at ændre beboersammensætnin-gen. Det sker bl.a. med opførelse af nye private rækkehuse. I modsætning til andre af de 15 udsatte boligområder, hvor nye boliger opføres i afgrænsede kvarterer på afstand af almene boliger (i forskningslitteraturen benævnt som ”clustering”), opføres Tingbjergs nye række-huse i mindre enheder, side om side med oprindelige boliger (i forskningslitteraturen be-nævnt som ”pepper potting”). De nye beboeres introduktion til den eksisterende boligkultur og den fremtidige facilitering af møderne mellem nye og oprindelige beboere bliver afgø-rende for det fremtidige sociale liv i området.
Feltstudierne viser, at Tingbjerg allerede er i en positiv udvikling, men at der stadig er store udfordringer. Generelt viser undersøgelsen, at de fleste beboere i Tingbjerg gerne ser foran-dringer i bydelen og hilser omdannelsen velkommen. Feltstudierne viser endvidere, at også beboerne oplever Tingbjerg som et isoleret område. Både beboere og brugere af området benævner således Tingbjerg som en satellitby, der lukker sig om sig selv, bl.a. på grund af placeringen bag voldanlægget og de grønne områder. Det er dog værd at bemærke, at flere beboere oplever det som positivt, at de kun behøver at bevæge sig uden for området for at gå på arbejde, da Tingbjerg dækker de fleste af dagligdagens behov for en børnefamilie.
Det skal samtidig bemærkes, at feltstudierne viser, at butikkerne langs Ruten, men også det nye bibliotek og kulturhus trækker udefrakommende ind i Tingbjerg. Kulturhuset nævnes sammen med omdannelsen af Lille Torv med de nye butikker også af udefrakommende som vigtige årsager til, at livet i området vurderes bedre nu end for to år siden. Større sports-event er også med til at bygge bro til folk uden for bebyggelsen. Ligeledes skal det bemær-kes at 28% af udefrakommende også opholder sig i de grønne områder mellem boligblok-kene. Det peger på, at det er muligt at trække folk fra omgivelserne ind i området, trods om-rådets fysiske isolation.
En anden årsag til, at livet i Tingbjerg vurderes at være bedre i dag end for to år siden, er ifølge flere beboere og udefrakommende, at de oplever, at kriminaliteten i området er faldet, og at kvarteret er blevet mere trygt. Her fremhæves SSP-samarbejdet, tilstedeværelse af nærpoliti og tryghedsindsatser som vigtige. Således synes kombinationen af fysiske og bo-ligsociale indsatser at påvirke holdningen til hverdagslivet i Tingbjerg i en positiv retning.
Feltstudierne viser dog også, at der stadig er store udfordringer med grupper af unge mænd, særligt af anden etnisk herkomst, som generer udvalgte beboere.
Medieanalysen viser, at Tingbjerg er et af de områder på den nationale liste over hårde ghettoer, som er mindst negativ repræsenteret i mediebilledet. Det indikerer, at bydelens ne-gative omdømme blandt beboere og udefrakommende er under forandring. Medieanalysen peger endvidere på, at omdannelsen af Lille Torv og opførelsen af det nye kulturhus, samt formidlingen af Tingbjergs bygningskultur afstedkommer mere nuancerede og positive histo-rier. Det viser, at Tingbjergs kommunikationsstrategi har en positiv effekt, og at de fysiske omdannelser kan benyttes aktivt til at skabe positiv medieomtale. Samtidig viser analysen, at den lokale skoleleder også bidrager til nye historier om Tingbjerg, bl.a. ved at deltage ak-tivt i debatten om parallelsamfundsstrategien. Også historier fra Tingbjerg Idrætsanlæg bi-drager positivt til det samlede billede af boligområdet.
Skole- og institutionslivet spiller en vigtig rolle for fællesskabet i Tingbjerg, men det er også en akilleshæl. På den ene side er skolen og institutionerne vigtige steder for udvikling af so-ciale relationer og tilknytning til området. På den anden side viser feltstudierne, at skole- og institutionsliv også – i flere beboers øjne – fastholder børn og unge i et ”Tingbjergliv”. Derfor er det lokale skole- og institutionsliv i lige så høj grad noget flere beboere aktivt vælger fra, fordi de ønsker, at deres børn skal have en anden – bedre – adgang til det danske samfund.
Skolens rolle skal ses i sammenhæng med et udtalt ønske fra mange beboere, særligt unge børnefamilier, om at beboersammensætningen i området ændres, og at der kommer flere etnisk danske beboere ind med børn i skolealderen. Underforstået, at mange beboere hilser omdannelserne velkomne, hvis det betyder, at skolen bliver mere etnisk balanceret, og at legepladserne ikke kun bliver et sted for beboere med anden etnisk baggrund end vestlig.
Dette ønske skal ses i relation til de bekymringer, der også er for udviklingsplanen, og som primært knytter sig til omdannelsen af de fysiske gårdrum, hvor der skal anlægges nye ræk-kehuse.
I feltstudierne gives der flere eksempler på beboere, der oplever at få kommentarer af soci-alt kontrollerende karakter. Beretningerne, der kommer fra både beboere med etnisk dansk baggrund og fra beboere med anden etnisk baggrund end dansk, fortæller om både voksne og børn, der kommenterer og korrigerer andres påklædning og adfærd. Beboerne ser det som et væsentligt argument for at ændre Tingbjergs beboersammensætning og ikke mindst at etablere en anden elevsammensætning på Tingbjerg Skole.
Det relative velfunderede ønske blandt beboere om, at Tingbjerg kan tiltrække og fastholde flere etnisk danske borgere, særligt familier med børn i skolealderen, er et positivt udgangs-punkt for den planlagte omdannelse. Etnicitet fylder således langt mere i beboernes opfat-telse af områdets udfordringer end f.eks. socioøkonomiske, uddannelsesmæssige og ar-bejdsmæssige uligheder. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at ”etnisk baggrund”
sammen med beboernes uddannelsesmæssige baggrund også er det af de fem ghettokrite-rier, som Tingberg i særlig grad slår ud på.
Den aktuelle undersøgelse er den første af fire ensartede undersøgelser, der vil blive gen-nemført i Tingbjerg over en 10-årig periode. Denne delrapport har dermed primært til formål at kortlægge de nuværende forhold, og den skal derfor ikke læses som en egentlig evalue-ring, men i højere grad som udgangspunkt for de evalueringer, der vil blive foretaget i årene fremover. På baggrund af ovenstående opsummering vil vi dog pege på følgende fokus-punkter:
• Det vurderes, at Tingbjerg allerede er i en positiv udvikling, og at der er et vigtigt momen-tum for forsat fremskridt, såfremt beboerne bliver ved med at føle sig inddraget og ople-ver positive effekter. Det er i den forbindelse vigtigt at se det strategiske arbejde med den fysiske omdannelse i sammenhæng med boligsociale tiltag, SSP, udviklingsplan og skolesamarbejde.
• Tingbjergs udviklingsplan er i høj grad lagt an på en ændring af beboersammensætnin-gen i området via boligfortætning/nybyggeri. Hvem der flytter ind i de nye boliger afhæn-ger i høj grad af boliafhæn-gernes størrelse, pris, indretning og arkitektur.
• Det planlægges, at Ruten åbnes for gennemkørsel i Tingbjergs sydvestlige hjørne. Det sker med henblik på at gøre op med Tingbjergs fysiske isolation. Det vil dog fortsat kræve, at udefrakommende har et ærinde i Tingbjerg, hvis de skal lægge deres vej forbi Ruten. Udviklingen af Store Torv og anlæg af nye og inviterende funktioner i boligområ-det er derfor afgørende for, at den nye infrastruktur reelt vil styrke Tingbjergs bymæssige sammenhænge med omgivelserne.
• Hvis planerne om at skabe social balance og forbedre hverdagslivet i Tingbjerg lykkes, vil Tingbjerg igen komme til syne som en attraktiv bydel omgivet af enorme landskabe-lige kvaliteter. I den forbindelse er det værd at overveje, om øget infrastrukturel opkob-ling til omgivende bydele nødvendigvis vil blive oplevet som et gode for områdets bebo-ere til den tid.
• Samlet set viser feltstudierne, at skolen – og skoledistriktet – er vigtig for udviklingen af Tingbjerg som boligområde. En forsat styrkelse af skolens rekrutterings- og fastholdel-sesgrundlag er derfor alfa og omega for ønsket om at skabe en bedre etnisk balance i området.
• Selv om kun få beboere udtrykker en bekymring i forhold til den planlagte opførelse af nye rækkehuse i de semi-private gårdrum, kan der opstå en modstand mod beboerne i
de nye rækkehuse, når husene bliver en realitet. Der skal derfor rettes en særlig op-mærksomhed på facilitering af den sociale bro mellem de oprindelige og de nye bebo-erne allerede fra projektets spæde start.
• Den strategisk kommunikation fra boligselskaberne viser sig allerede nu at have positive effekter. For at disse får en langsigtet betydning skal der fortsat arbejdes med formidling af de gode historier, både hvad angår eksisterende som nye beboere.
• De to boligafdelinger har forskellige holdninger til udviklingsplanen og ghettolovgivnin-gen. Det skal undgås, at det udvikler sig til en konflikt, som kan smitte af på beboernes opbakning til udviklingsplanen og forståelse for det samlede greb.
KILDER
6
6 KILDER
Arkitektskolen Aarhus (2019): Værdisætning af socialt udsatte almene boligområder - Arki-tektonisk Kulturarv i Tingbjerg (s.1-20)
BL (2018): De 16 ”hårdeste ghettoområder” - Dokumentation af de konkrete virkninger af pa-rallelsamfundspakken (s.1-80)
fsb, SAB/KAB & NREP (2018): Tingbjerg Byudviklingsplan 2018-2025 (s.1-51)
fsb, SAB/KAB (2018): Tingbjerg Byudvikling – Håndbog (s.1-26) læst online her: https://is-suu.com/tingbjergbyudvikling/docs/tingbjerg_h_ndbog_maj_2018_komp
Københavns Kommune, fsb & SAB/KAB (2015a): Tingbjerg-Husum byudviklingsstrategi - fra udsat byområde til udviklingsområde (s.1-42)
Københavns Kommune, fsb & SAB/KAB (2015b): Tingbjerg-Husum Helhedsplan – Ruten (s.1-52)
Københavns Kommune (2017a): Store Torv – Forslag til lokalplan (s.1-36)
Københavns Kommune (2017b): Lille Torv – Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg (s.1-36)
Københavns Kommune, Sikker By: Omdømmeanalyse Tingbjerg og Husum Nord, 2020.
Københavns Kommunes Kvarterløftsekretariat (februar 2003). Tingbjerg og Utterslevhuse.
Forudsætningsmateriale 2003.
Landsbyggefonden (2020): Helhedsplan for Tingbjerg (version 21.4.2020). http://tingbjergfo-rum.dk/sites/default/files/helhedsplan_2020-2024_faerdig.pdf
Landsbyggefonden (2016): Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats i Ting-bjerg/Utterslevhuse (s.1-13)
Tingbjerg Bibliotek: Demografi på bibliotekslånerne produceret af FAKTOR, 2019.
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen (2019): Udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse (s.1-19)
BILAG
7
7 BILAG
BILAG 1: BYLIVSREGISTRERINGER
Område 1 (side 30)
Område 2 (side 31)
Område 3 (side 32)
BILAG 2: BILLEDEDOKUMENTATION
I forbindelse med baselineundersøgelserne er der udvalgte steder i bydelen lavet fotoregi-streringer. Stederne er primært valgt, da de ifølge aktuelle udviklingsplaner vil blive gen-stand for omfattende fysiske omdannelser i de kommende år. Ved fremtidige runder i følge-evalueringen vil nye fotos blive taget de samme steder for at få de rumlige forandringer do-kumenteret, men også som grundlag for rumlige analyser af de gennemførte forandringer.
iKøbenhavns Kommunes Kvarterløftsekretariat. Februar 2003. Tingbjerg og Utters-levhuse. Forudsætningsmateriale 2003.
ii Tallene er fra de årlige ghettolister, der bliver udgivet hvert år d. 1. december af Trafik- og Boligministeriet. Listerne fra 2016-2019 er tilgængelige på Trafik- og Bo-ligministeriets hjemmeside www.trafikministeriet.dk. Tallene fra ghettolisterne før 2016 er hentet fra BL’s rapport De 16 ”hårdeste ghettoområder” (2018).
Det er værd at bemærke, at nogle af kriterierne, deres grænseværdier samt måden at opgøre dem på er blevet ændret under vejs. Indtil 2017 har grænseværdien for andelen af dømte/kriminelle ligget på 2,7 %. I 2017 blev kriteriet ændret, så ande-len af beboere, der er dømt for brud på straffe- og våbenloven samt loven for eufo-riserende stoffer, ikke må være mere end tre gange større end landsgennemsnittet over to år. Fra 2018 og frem har kriteriet derfor været dynamisk og kan ændre sig fra år til år. Fra samme år er kriteriet for andelen af beboere med ikke-vestlig bag-grund blevet sat op fra max. 50 % til max. 60 %. Til sidst medregner man ikke læn-gere uddannelser fra indvandreres hjemland, når man opgør andelen af folk, der har grundskole som højeste uddannelse, hvilket muligvis forklarer de store ændrin-ger i andele fra 2016 til 2017.
iii Betegnelsen ’private boliger’ benyttes blandt andet i udviklingsplanen, og kan dække over både ejerboliger, private udlejningsboliger og andelsboliger.
iv Ifølge den lokale ejendomsmægler er huspriserne i hele 2700-bydelen steget cirka 22% det sidste år, mens de i Åfløjen kun er steget cirka 3-4%. Ejendomsmægleren angi-ver skudepisoderne i Åfløjen som årsag.
Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevalue-ring, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2028. I den aktuelle rapport er der fokus på boligområdet Tingbjerg i den nordlige udkant af København, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensar-tede undersøgelser, der vil finde sted i boligområdet i de kommende ti år. Det er således formålet løbende at kort-lægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Tingbjerg.
Det vurderes, at Tingbjerg allerede er i en positiv udvikling, og at der er et vigtigt momentum for forsat fremskridt, såfremt beboerne bliver ved med at føle sig inddraget og oplever posi-tive effekter. Tingbjergs udviklingsplan er i høj grad lagt an på en ændring af beboersammensætningen i området via bolig-fortætning/nybyggeri.
Der vil derfor i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Tingbjerg i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætnin-gen.
Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Tingbjerg for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?