MULIGE POLITISKE JUSTERINGER A F LOVFORSLAGET

Som det er fremgået af gennemgangen af retsgrundlaget i rapporten, vil et forbud mod diskrimination på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet kunne udformes med væsentligt forskelligt indhold og rækkevidde.

Ovenfor har instituttet forsøgt at redegøre for det indhold og den rækkevidde af et diskriminationsforbud, som efter instituttets vurdering vil være bedst egnet til at sikre, at personer med handicap opnår samme muligheder for at deltage i samfundet som personer uden handicap.

På denne baggrund har instituttet udarbejdet et forslag til lov om forbud mod diskrimination af personer på grund af handicap (ligebehandlings- og

tilgængelighedslov), som er gengivet nedenfor. Lovforslaget er udarbejdet med inspiration fra gældende regler i både Danmark og de andre nordiske lande. Efter instituttets opfattelse er det af afgørende betydning, at en ligebehandlings- og tilgængelighedslov for handicap indeholder de elementer, som instituttet foreslår ovenfor i afsnit 6.2, idet formålet med loven ellers risikerer at blive udhulet.

Inden for disse overordnede rammer er det dog muligt at justere på nogle af lovens enkelte dele. Instituttet forudser, at særligt de bestemmelser med samfundsøkonomiske konsekvenser (bl.a. for private virksomheder) vil være genstand for politisk debat. Instituttet skal derfor her kort fremhæve de bestemmelser, som der kan skrues på.

 Fysisk universelt design: Universelt design kan være omkostningstungt særligt inden for byggeområdet. Det bør derfor indfases over en periode og under hensyn til den konkrete virksomheds ressourcer. Dette vil kunne gøres på forskellige måder. Instituttets forslag er, at gældende

tilgængelighedspligter i byggelovgivningen og byggereglementet fastholdes, således at pligten til universelt design inden for byggeri opfyldes i forbindelse med nybyggeri, ombygning og væsentlige ændringer i benyttelsen. Instituttet forudsætter herved, at man fremover vil arbejde aktivt med SBi’s

anbefalinger (bl.a. større viden om reglerne, bedre koordination mellem aktørerne og nye tiltag for byggesagsbehandlingen),³⁹ således at

målsætningerne i BR15 bliver til virkelighed. En alternativ løsning ville f.eks.

være at fastsætte, at visse sektorer (f.eks. sundhed og uddannelse) skulle leve op til kravet om universelt design inden for en periode på 10 år.

 Universelt design af informations- og kommunikationsteknologi (IKT):

Instituttet foreslår, at der på dette område fastsættes nye regler, da området p.t. ikke er lovreguleret. Dette har man gjort i Norge, og Danmark vil derfor kunne tage udgangspunkt i disse regler. Instituttet foreslår, at de nye regler

skal gældende for ny IKT samt for eksisterende IKT fra en nærmere bestemt dato, f.eks. 5 år fra lovens vedtagelse. Denne periode vil kunne forlænges eller forkortes. IKT er under konstant udvikling, og det findes derfor hensigtsmæssigt, at universelt design tænkes ind i denne proces og

implementeres over en årrække. Instituttet forudsætter, at omkostningerne ved at sikre universelt design af IKT dermed vil være ganske ubetydelige.

 Håndhævelse af reglerne om universelt design: Håndhævelsen af den nuværende diskriminationslovgivning ligger primært hos

Ligebehandlingsnævnet. Dette ønsker instituttet ikke grundlæggende at ændre på. Reglerne om universelt design byder imidlertid på nogle særlige udfordringer. Reglerne kan bl.a. kræve en vis teknisk sagkundskab, og hvis de krænkes, har nævnet ikke andre sanktionsmidler end at tilkende den

konkrete klager en godtgørelse. Instituttet foreslår derfor, at håndhævelsen af byggelovgivningen som udgangspunkt bliver hos kommunerne. Derudover foreslår instituttet, at håndhævelsen af reglerne om universelt design af IKT placeres hos Digitaliseringsstyrelsen. Instituttet foreslår, at der samtidig oprettes en individuel klageadgang til Ligebehandlingsnævnet, som vil kunne indhente sagkyndig bistand fra SBi og Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at behandle klagerne. Eksempler på alternative løsninger ville være at

oprette en ny myndighed med ansvar for at håndhæve reglerne eller at ændre reglerne om Ligebehandlingsnævnet, således at nævnet fik de nødvendige værktøjer til at håndhæve reglerne.

 Rimelig tilpasning: Som anført ovenfor i afsnit 6.2.2 kan det være

hensigtsmæssigt at afgrænse pligten til at yde rimelig tilpasning til bestemte samfundsområder, da en generel tilpasningspligt kan få uoverskuelige konsekvenser og samtidig vælte en række politisk-økonomiske beslutninger fra Folketinget over på domstolene. I instituttets udkast til lovforslag er pligten til at yde rimelig tilpasning derfor afgrænset til offentlige ydelser, uddannelsesinstitutioner, dagtilbud og private pasningsordninger. Dette er sket med inspiration fra den norske model. Det vil dog også være muligt at afgrænse reglerne på anden vis, f.eks. til sundhedsområdet.

 Sociale ydelser: Et generel diskriminationsforbud vil som udgangspunkt også omfatte sociale ydelser, herunder ydelser efter serviceloven. Det kan

potentielt få utilsigtede konsekvenser for den anvendelse og fortolkning af serviceloven, som lovgiver har forudsat. Særligt vil de foreslåede regler om rimelig tilpasning af offentlige ydelser kunne danne grundlag for en

udvidende fortolkning af servicelovens regler. Instituttet foreslår derfor, at ydelser efter serviceloven indtil videre undtages fra lovens

anvendelsesområde.

53

Selvom nærværende rapport har forsøgt at besvare en række væsentlige spørgsmål i forhold til udformningen af en diskriminationslov i dansk ret, vil en politisk beslutning om at indføre et sådant forbud således forudsætte en større udredning af området med inddragelse af bl.a. handicaporganisationerne. En lov, der ikke blot på papiret, men også i praksis vil modvirke diskrimination af

personer med handicap, forudsætter et særdeles detaljeret og grundigt arbejde med at fastsætte indholdet og rækkevidden af lovens enkelte bestemmelser, så de stemmer bedst med dansk ret og personer med handicaps situation i

Danmark.