Motivation

Dét at ikke producere medfører omvendt, at man ikke er motiveret. For at vise at et individ er motiveret, manifisteres det i form af at producere. Rent fysisk er en del af de forsøg Ryan og Deci fortog, handlede om antal produceret output et individ gjorde, som var i form af tegninger. Derved var antal tegning korreleret med om individet var motiveret.

Her opstår der også et grunddilemma i forhold til dette speciales analyse. Unge individer medgiver at dét at fremstå motiveret, er utroligt magtpåliggende for dem. Samtidigt beskrives dét at være motiveret, som en positiv antagelse, i form af et valg der medfører mindre risici i risikosamfundet. Dette kan især forklares i forlængelse af at fænomenet motivation er funderet i produktivitet. Derved er dét at fremstå motiveret ens betydende med at man er produktiv og effektiv. Dilemmaet opstår derved i form af, hvordan motiveres individet grundlæggende til at lave intet eller rettere, til at sige fra, når dét at være motiveret indbefatter at være produktiv? Er det at sige fra således det omvendte af motivation, og derved også et negativ valg set i lyset af risikosamfundet, da motivation er et positivt valg?

Dét at der er et ønske om at det unge individ ønsker at opnå mere ro, hvad betyder det i forhold til om individet fremstå motiveret? Dette kan forstås som motivationens diskurs og det indbefattede dilemma i at udvise motivation. Spørgsmålet er således for de unge, hvad der driver dem til at opnå ro. For i lyset af Ryan og Deci, er motivation en del af det at være produktiv, og derved når man søger at være konstant produktiv, kan det medføre stress.

Således kan stress deduceres til for meget eller for ofte motiveret eller ikke at kunne sige fra for motivation. Det er en del af motivationsnatur, at Ryan og Deci ikke har funderet deres teori om ’’motivation’’ ift. at lave intet, da det vil indbefatte grundlæggende at der måles på hvor lidt et individ lavede, og derved vil det at være total fikseret, fremstå som mest motiveret.

Det er derfor også Ryan og Deci beskriver dette som værende det omvendte af motivation, i form af passivitet. Ryan og Deci i deres artikel fra 2000: Self-Determination Theory and the Facility of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being, beskriver det at lave intet som: være fraværende, alienfixeret, uansvarlig, apatisk (ligegyldighed). Det at være passiv kan hurtigt komme til at fremstå negativt. Det er selvfølgelig folk, der omvendt mangler motivation til at skabe et bedre liv for dem selv, hvor de har stået stille hele deres liv. Men dette speciale belyser i særdeleshed det omvendte fænomen, hvor det er højt engageret og motiveret unge individer, som oplever stress. Det normative forhold til motivation, kan

beskrives grundlæggende udfra hvad der hyldes i samfundet. Motivation er ikke et neutralt begreb, men indbefatter en aktiv produktiv handling.

Dette forsøger at optegne diskursen dilemma i at vise motivation. Således søger individet motivation, især da det er et positivt velanset element i det postmoderne samfund.

I følgende afsnit søges det at afdække hvilke elementer der kan skabe motivation for individet, og hvordan det er en normalitet i det moderne arbejde, at elementerne ofte er tilstede.

6.2.2 Motivationens elementer

Tre overordnet elementer er grundelementer i Ryan og Daci SDT-modellen:

Competence, Autonomy og Relatedness.

Competence omhandler at føle at individet har de rette færdigheder til at udføre et givende element eller opgave, og følelsen af at individet er i kontrol over processen og det færdige resultat. Autonomy er at individet føler at det handler efter egen fri vilje. Og Relatedness omhandler at individet har meningsfulde relationer til andre eller til den handling det fortager.

Det unge individ søger at vise at det kan udføre en given opgave. Det søger at vise at de kompetencer det har fået fra uddannelsesinstitutionen, kan anvendes i det moderne arbejdsliv.

Frihed og autonomi er centralt i hvad de unge beskriver omkring det at udføre deres jobfunktion. Det omhandler især følelsen af at de selv relativt kan vælger hvornår og hvordan de udfører deres arbejde. Det unge individ beskriver at deres primære motivation, er fra meningsfulde kollegiale relationer.

Ryan og Deci´s tre grundelementer for SDT-modellen, kan observeres i det moderne arbejde og for det unge individ.

Grundlæggende antagelser om hvordan vi ser på motivation og effektivitet i det moderne samfund. Hvordan vi skaber en diskurs i form af at hylde dem i medierne. Dette er med til at

skabe den arena de unge individer opererer ud fra. Dét at forholde sig til en balance. Hylde det velbalanceret unge individ.

Hvad er det der skaber lysten til at finde ro? Især blandt unge. På baggrund af dette speciale findings er det i lyset af at have travlt og føle sig stresset der særligt fører til ønsker om at finde ro.

Det måske det forkerte spørgsmål der stilles i samfundet og i forskningen, nemlig: Hvordan motivere vi folk til at slappe af og ikke blive stresset? Her opstår dilemmaet, fordi jf. Ryan og Deci stiller følgende spørgsmål: Hvordan får vi individet til, produktivt, at slappe af?

Dét at sætte motivation overfor det modsatte, ineffektivitet, som er et grundelement for at opnå ro, er måske grundlæggende to vidt forskellige elementer, som i det postmoderne produktivitetssamfund er blevet set som modsætninger. Roen og det at lave intet, eller at kunne sige fra og skabe selvrealisering gennem indre valg, er måske i højere grad fremtiden.

7 Perspektivering

Dette projekt har forsøgt at afdække det unge individs forhold til selvrealisering i det moderne arbejde, og derigennem relationen til stress.

Med henblik på at belyse det undersøgte fænomen yderligere, vil der skitseres potentiale i perspektiveringen.