Videre følger en analyse med afsæt i Daniel N. Sterns teori om moderskabskonstellatio-nen, der vil tage udgangspunkt i første delkonklusions centrale pointer. Sterns teori an-vendes til at belyse, hvordan kvindernes psykologiske udviklingsproces i relation til mo-derskabskonstellationen, kan ses at påvirkes af eksistentielle temaer i deres graviditet efter AH. Analysen er inddelt i temaer, der har vist sig at være centrale for kvindernes oplevelse af graviditeten efter AH. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion.
8.3.1 En angstpræget graviditet
I ovenstående delkonklusion viser vi, at kvinderne oplever en altomsiggribende angst i graviditeten efter AH, hvilket medfører, at kvinderne benytter forskellige redskaber til at håndtere deres angstprægede graviditet. Stern skildrer, i moderskabskonstellationens tema livs-vækst, at det er normalt, at moderen oplever frygt og bekymringer, der
relate-Side 29 af 45
rer sig til, hvorledes hun evner at holde barnet i live (1997, s. 222). Vi mener, at kvin-dernes angst ligeledes relaterer sig til deres barns overlevelse, idet deres angst relaterer sig til graviditetens fuldendelse. Denne angst for at miste graviditeten præger i høj grad kvindernes graviditet efter AH, men kvindernes angstfølelse får endvidere gennemgri-bende betydning for alle aspekter af deres liv. En kvinde beskriver: “The more you know what can go wrong, it becomes even more frightening ... It is terrifying really, lit-erally terrifying and that is how I feel” (Bailey et al., 2019, s. 4). Vi udleder på bag-grund af dette, at kvindernes angst ikke blot kan tilskrives moderskabskonstellationens naturlige bekymringer, men at kvindernes angstfølelse er endnu mere vidtrækkende grundet deres tidligere oplevelser med AH, idet angsten præger hele deres liv. Stern be-skriver, i moderskabskonstellationens tema primær relateren, at moderen omstiller sig til tilstanden “primær moderlig optagethed”, hvormed hun begynder at engagere sig emotionelt i barnet (1997, s. 223). I studiet skildres det, at kvinderne aktivt forsøger at distancere sig fra graviditeten for at opnå en selvbeskyttende effekt, hvilket giver dem en følelse af kontrol (Bailey et al., 2019, s. 5). Dette skildres særligt i studiets tema pre-paring for the worst, hvor det beskrives, at: “This organising theme conveys the emo-tional strategies used by the women to try to remain emoemo-tionally detached from the pregnancy ...” (ibid). Set i lyset af Sterns teori udleder vi, at kvinderne udvikler et be-grænset engagement i barnet, idet de ønsker at beskytte sig selv og forberede sig på endnu et graviditetstab, hvorfor vi formoder, at kvinderne i mindre grad omstilles til til-standen “primær moderlig optagethed”. I moderskabskonstellationens tema reorganise-ring af identiteten fremhæves det endvidere, at en omstilling af identiteten kræver men-tal bearbejdning, samt at denne transition er essentiel for moderskabskonstellationens andre temaer (Stern, 1997, s. 228). Som vi ser det, prioriteres denne mentale bearbejd-ning ikke i særlig høj grad, eftersom kvinderne forsøger at opretholde en distance til graviditeten (Bailey et al., 2019, s. 5). Vi formoder, at dette skyldes kvindernes angst for at miste graviditeten, hvorfor kvinderne i stedet prioriterer forberedelsen på endnu et graviditetstab.
8.3.2 Et gennemgribende ansvar
I delkonklusionen pointeres det endvidere, at kvinderne påvirkes af en gennemgribende ansvarsfølelse for at fuldende graviditeten, hvorfor de føler sig ensomme og isolerede,
Side 30 af 45
samt tillægger det stor betydning at dele deres bekymringer med kvinder i en lignende situation. I moderskabskonstellationens tema støttende netværk understreger Stern nød-vendigheden i, at moderen skaber og giver plads til et støttende netværk, da dette er es-sentielt for, at hun kan engagere sig i barnet. Stern hævder endvidere, at specielt moder-skikkelser udgør en betydelig del af støttesystemet (1997, s. 226-227). I studiet frem-stilles det, at kvinderne “... believed only woman who had experienced their situation truly understood the anxieties and challenges they faced” (Bailey et al., 2019, s. 7). Af dette udleder vi, at kvinderne søger moderskikkelser, der ligeledes har oplevet AH, til at indgå i deres støttende netværk, eftersom de i høj grad oplever at blive forstået af disse moderskikkelser. Af studiets tema social isolation fremgår det tilmed, at kvinderne af-holder sig fra at omgås familie eller andre nære relationer i deres graviditet. Dette skyl-des, at de ikke ønsker at fortælle om deres graviditet, eftersom de ikke vil skuffe dem i tilfælde af, at de oplever endnu et graviditetstab (ibid, s. 5-6). En kvinde fremsætter: “I didn’t want to speak to anybody, I didn’t want to face anybody” (ibid, s. 6). Med ud-gangspunkt i Sterns teori ser vi, at kvinderne ikke giver plads til familie og nære relatio-ner i deres støttende netværk i graviditeten, idet de vælger at fortie deres graviditet over-for dem i frygt over-for at udløse skuffelse. Vi mener dog, at familie og nære relationer kan udgøre en væsentlig del af et støttende netværk, som Stern påpeger bør omgive og støtte moderen (1997, s. 225). Vi formoder således, at kvinderne skaber et mindre og begræn-set støttende netværk, hvilket kan medvirke til at fastholde kvinderne i den gennemgri-bende følelse af at være eneansvarlig for graviditeten og dens fuldendelse.
8.3.3 Hvad er meningen?
I delkonklusionen viser vi yderligere, at kvindernes ønske om at fuldende en graviditet kan anskues som et livsmål, der har fået større prioritet efter deres gentagne graviditet-stab, samt at deres oplevelse af mening i livet er svækket, eftersom de gentagne gange er mislykkede med at opnå dette livsmål. Stern pointerer, under temaet livs-vækst, at moderen kan opleve en følelse af utilstrækkelighed og uegnethed, som udspringer af be-brejdende tanker om, hvorvidt hun vil slå til som mor (ibid, s. 222). Som vi ser det, kan denne følelse af utilstrækkelighed knyttes til kvindernes følelse af at mangle evner til at fuldende en graviditet, eftersom det i studiet skildres, at kvinderne føler skyld over “...
their inability to have a successful pregnancy (Bailey et al., 2019, s. 5). Vi formoder, at
Side 31 af 45
kvindernes følelse af utilstrækkelighed kan være blevet forstærket af deres gentagne graviditetstab, hvor de netop ikke er lykkedes med at opfylde ønsket om en fuldendt graviditet. Set i lyset af Sterns teori, mener vi ydermere, at denne forstærkede følelse af utilstrækkelighed kommer til udtryk i kvindernes selvbebrejdende tanker, der blandt an-det afspejles i følgende citat: “I wasn’t sleeping properly, you worry about everything you eat, everything you drink. You just criticise and analyse everything you do all day long, all night long” (ibid, s. 4). Af dette udleder vi, at kvindernes følelse af utilstrække-lighed og selvbebrejdelser optager deres tanker i en overvældende grad, hvorfor vi me-ner, at deres følelse af uegnethed afviger fra den, der af Stern betegnes som en naturlig del af moderskabskonstellationen. Ydermere skildrer Stern i temaet livs-vækst, at mode-rens tanker om, hvorvidt hun evner at holde barnet i live, og om hun vil lykkes som mor, får en essentiel betydning for den position, som hun opnår i artens udvikling og i familien. At mislykkes med at opnå denne position, samt oplevelsen af at falde udenfor, kan få vidtrækkende konsekvenser (1997, s. 221-222). I studiet beskrives det, at kvin-derne oplever jalousi over for andre gravide eller nybagte mødre (Bailey et al., 2019, s.
5), hvilket endvidere leder kvinderne til at undgå situationer og fora, hvor de kan blive konfronteret med graviditet. En kvinde udtrykker blandt andet: ”I’ve never been so scared to go outside my front door because I might just bump in to someone who is pregnant” (ibid, s. 6). Vi formoder på baggrund heraf, at kvinderne afholder sig fra situ-ationer, hvor de kan blive konfronteret med graviditet, eftersom dette kan medføre ople-velsen af at falde udenfor. Yderligere mener vi, at kvindernes konfrontation med gra-vide kan sættes i relation til at falde udenfor en evolutionær udvikling og position, som de inderligt ønsker at opnå, hvilket, som vi ser det, yderligere kan bidrage til at svække deres oplevelse af mening i livet.
8.3.4 Anden delkonklusion
Med udgangspunkt i ovenstående analyse kan vi nu sammenfatte kvindernes oplevelse af en ny graviditet efter AH set med et eksistenspsykologisk perspektiv. Analysen un-derstreger, at disse oplevelser er præget af eksistentielle konflikter, der indebærer aspek-ter som angst, ansvar og mening, der endvidere har betydning for kvindernes psykologi-ske udviklingsproces frem mod moderskab. Vi ser blandt andet, at kvindernes
altomsig-Side 32 af 45
gribende angst i graviditeten efter AH ikke blot kan tilskrives moderskabskonstellatio-nens naturlige bekymring, men i højere grad skyldes en eksistentiel angst. Denne angst bevirker, som vi ser det, at kvinderne prioriterer forberedelsen på endnu et graviditetstab i et forsøg på at opnå kontrol og selvbeskyttelse, hvorfor de blandt andet skaber en emo-tionel distance til graviditeten, hvilket medfører et begrænset emoemo-tionelt engagement i barnet samt i deres transition til moderskab. Den indtrængende følelse af ansvar ser vi ligeledes påvirker kvinderne i deres graviditet efter AH, hvor den bidrager til, at de af-holder sig fra at inddrage væsentlige relationer i deres støttesystem, da de ikke ønsker at udløse skuffelse i tilfælde af, at de vil opleve endnu et graviditetstab. At kvinderne dan-ner et begrænset støttesystem, kan ses at medføre, at kvinderne fastholdes i følelsen af at stå alene med en indtrængende ansvarsfølelse for deres livssituation. Endvidere ser vi på baggrund af analysen, at kvindernes graviditet kan være præget af tanker om livsmål og mening. Deres oplevelser med AH kan ses at foranledige følelser af skyld og utilstræk-kelighed samt oplevelsen af at mangle en grundlæggende evne til at opfylde en evoluti-onær position, der er et naturligt håb indeholdt i moderskabskonstellationen, hvorfor de-res mening i livet kan ses at svækkes.