Født 1787 i Tølløse, Søn af Gmd. Hans Michelsen (49). Var Møller i Tadre Mølle, Kk. Saaby Sogn 1808—1817,’ derefter Indsidder og Daglejer i Aagerup 1817—1832.
At han fik Navnet Michael er et lille Brud paa Traditionen, Hans Fader opkaldte sin første Søn efter Konens Fader, han fik Navnet Jens. Den anden Søn skulde saa opkaldes efter Hans Michelsens Fader og hedde Michel. Hans Michelsen har nok villet følge Traditionen, men har rimeligvis ikke kunnet lide det gamle Bondenavn Michel, og har vel derfor ment at kunne for
svare at pynte lidt paa Navnet ved at indskyde et ,a‘. Michael lød finere. Maaske især fordi Greven paa Tølløse Slot ogsaa havde en Søn Michael.
Michael Hansen blev 9. Okt. 1808 trolovet og 26. Nov. 1808 viet til Karen Pedersdatter, Enke efter Møller Jørgen Nielsen, Tadre, og fik samtidig Møllen i Fæste. Den hørte under Tølløse Gods. Michael havde tillige lidt Jord under Sonnerupgaard.
Hans Dagligstue var møbleret med: 1 rødmalet Egetræs- Slagbord, 1 rød Fyrretræs-Kistebænk, 1 rød Gaasebænk med 3 Rum, 1 gi. Bænk, 6 Stole, 1 rundt Bord, 1 blaamalet Egetræs
et
kiste, 1 grønmålet Skab, 1 indmuret Fyrreskab, 1 rødmalet og 1 blaamalet Fyrretræs-Sengested m. Kappe, 1 Jern-Bilægger- ovn og 1 8-Dages Stueuhr i Foderal.
I Kammeret var: 1 Skab.
I øverste Stue: 1 Jem-Bilæggerovn, 1 rødmalet Fyrretræs- Sengested m. Omhæng og Kappe, 1 Egetræs Chatol m. Opsats, 1 Egetræs Dragkiste m. 4 Skuffer, 1 blaat Fyrretræs Klædeskab, 12 Skilderier m. Glas for, forestillende den oldenborgske Stamme, samt 3 andre Skilderier m. Glas for.
I Køkkenet stod et gammelt Sengested. Endvidere var han i Besiddelse af et Sølv-Lommeuhr.
Besætningen bestod af 2 Heste, 1 Ko, 1 Kvie, 4 Faar, 2 Grise, 5 Gæs og 12 Ænder.
Karen Pedersdatter døde d. 1. Dec. 1813 — 39 Aar gi. Michael giftede sig igen d. 1. April 1814 med sin 19-aarige Kusine Marie Nielsdatter, Datter af Niels Michelsen, Aagerup.
Hans Møllertid blev ikke af lang Varighed, ca. 1817 forlod han Møllen og blev . Indsidder og Daglejer i Aagerup. Hvad Grunden var, vides ikke. Har han ikke passet Møllen og sat det hele over Styr —? Det er ikke godt at vide. Oprindelig troede jeg, at det var saa. Men jeg er kommet paa andre Tanker, og har faaet en bedre Tro om ham.
Følgende Mulighed kan ogsaa tænkes: Ifølge Lægdsrullen led Michael Hansen af Stær paa Øjnene, denne Lidelse kan have udviklet sig til Blindhed og foraarsaget, at han maatte opgive Møllen.
Han giftede sig nok Møllen og Hjemmet til og arvede 2 Aar efter 68 Rgd. efter sin Moder. Men alligevel —. Omend det var et godt udstyret Hjem han gik ind til, medfulgte der et Under
skud i den forrige Møllers Dødsbo paa 142 Rgd., hvilket Michael Hansen skulde dække. Da Karen Pedersdatter døde 1813, var Underskudet ikke blot dækket, men der var et Overskud paa 1277 Rgd. At Beløbet er saa meget stort, skyldes selvfølgelig den enorme Dyrtid som herskede paa den Tid, og som resul
terede i Statsbankerot 1814.
Af denne Formue paa 1277 Rgd. tilkom der Michael Hansen Halvdelen, den anden Halvdel tilfaldt Børnene i Arv efter Mode
ren. Disse 638 Rgd, maatte Michael forpligte sig til, inden Maa- nedens Udgang, at indbetale i Overformynderiet, som skulde anbringe Pengene i Rigsbanken, saa de kunde gøres frugtbrin
gende og være sikret for de umyndige Børn.
Naar man nu betænker, at disse Penge ikke var tilstede i Kontanter. Formuen udgjordes af Indbo, Besætning, Korn o. 1.
Det har rimeligvis da været vanskeligt at skaffe de Penge. Valget har staaet mellem enten at sælge nogle af sine Ejendele, eller ogsaa søge optaget Laan. Hvilken Fremgangsmaade han valgte vides ikke, men Pengene blev indbetalt, og det kan maaske nok have vanskeliggjort hans Forhold. Især, vel nok, hvis han kom over det ved at laane Pengene. Dertil kom Statsbankerotten med al dens Ødelæggelse, under hvilken mange i de kommende Aar blev drevet til at forlade Hus og Hjem.
Jeg tror, at det var Tidernes Ugunst, mere end Michael Hansens egen Skyld, der drev ham fra Møllen til den fattige Indsidder- og Daglejerstand.
Som et Eksempel paa, hvorledes Priserne steg indtil 1814, skal nævnes, at den forrige Møllers 2 Heste i 1806, da han døde, blev vurderet til 28 Rgd. tilsammen. De var 6—7 Aar gamle.
Michael Hansens 2 Heste, der var 4—5 Aar, blev 1813 vur
deret til 250 Rgd.
Imellem Linierne i Skifteprotokollen tror jeg at kunne læse, at Michael Hansen var rigtig nok. Efter at Vurderingen og Regi
streringen af Dødsboet var sluttet, Værger og Synsmænd havde erklæret sig tilfreds, traadte Michael Hansen ved næste Møde frem og oplyste, at der var glemt en Del ved Registreringen.
Han nævnede og paaviste en Del Kobber- og Sølvtøj, samt en Del Lærred m. m., ialt vurderet til 465 Rgd. Endskønt det var i hans Interesse, at det forblev glemt, fremførte han det dog.
Han udtalte, at han vilde, at dette ogsaa skulde komme Bør
nene til Gode. Samtidig oplyste han — uden at nogen havde savnet det — at der manglede endda: 6 Sølv-Spiseskeer, 6 Sølv- Teskeer og 1 Sukkertang af Sølv, som ikke var tilstede, men var udlaant til en af Familien, som havde nødvendigt Brug for det. Han vilde skaffe det til Veje til den Dag Skifteforvalteren ønskede det næste Møde.
Ved næste Møde fremlagde Michael det manglende Sølvtøj, der udgjorde 55 Lod Sølv og blev vurderet til 4 Rgd. Loddet.
Ganske vist havde Michael Hansen ved Registreringens Af
slutning svaret Ja til Spørgsmaalet, om han mente, at alt var medregnet. Om han virkelig troede det, eller han havde tænkt at ville fortie, hvad Rettens Folk ikke selv fandt, vides ikke.
Imidlertid viste det sig jo som en Kendsgerning, at han ikke
har villet unddrage Børnene noget. Af de 6 Børn var det kun hans de 2. Der var 3 fra Konens 1. Ægteskab.
Et andet Eksempel paa Michaels gode Sind ses i Skiftet.
Hustruens Begravelse havde kostet 52 Rgd. efter fremlagt Reg
ning. Da han havde laant disse Penge, var det naturligt, at denne Gæld blev fradraget, men Michael ønskede ikke, at Børnenes Arv blev fradraget for dette. Ikke alene de 52 Rgd. var han berettiget til at fradrage, han maatte efter Loven tilbageholde det samme Beløb til sin egen Begravelse.
Førend der bliver noget til Arvingerne, maa den efterlevende efter Loven forlods fradrage det samme Beløb til sin egen Be
gravelse, som den afdødes har kostet. Dette ser man ellers aldrig undladt i Skifter.
Hustruens Begravelse kostede:
1 Ligkiste...33 Rgd.
Præsten for Jordpaakastelsen .. 4 „ 1 Mk.
Degnen for sin Opvartning .... 1 » 4 „ For Klokkernes Ringning... 1 „ 2 „ 12 Potter Brændevin... 12 „
Ialt 62 Rgd. 1 Mk.
Michael Hansen kunde skrive — i hvert Fald sit Navn — omend det var en noget uhjælpelig Skrift.
Hans Børn er:
79 Hans Michaelsen.f. 1809 d. 1814 80 Peder Michaelsen... - 1810 81 Hans Jørgen Michaelsen. - 1814 - 1815 82 Hans Michaelsen... - 1815 - 1818 88 Lars Michaelsen... - 1817 84 Karen Michaelsdatter.... - 1819 - 1820 85 Karen Michaelsdatter.... - 1821 86 Gedske Marie Michaelsdatter 1823 87 Hans Michaelsen... - 1826 88 Jens Michaelsen... - 1828
Michael Hansen døde 25. Juli 1832 som Indsidder i Aagerup 45 Aar gi. Enken ernærede sig derefter dels ved at arbejde for andre, dels ved Fattighjælp, indtil hun 1835 blev gift med Hus
mand Lars Andersen, Alkestrup. Hun døde 22. Nov. 1842,45 Aar gi.
Paa et Omraade bliver Oplysningerne mere knappe fra nu af, idet Skifteprotokollerne nu ikke mere indeholder de udførlige Opgørelser over Dødsboene.