Denne rapport er baseret på data fra en undersøgelse blandt 1.008 unge danskere i alderen 15-25 år.
Data er indsamlet af analyseinstituttet Userneeds A/S i perioden 5. februar til 14. marts 2018 og er nationalt repræsentativt på køn, alder og region. Dataindsamlingen er sket ved hjælp af et webbaseret spørgeskema, og alle data er selvrapporterede.
Spørgeskemaet
Spørgeskemaet er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed. Spørgeskemaet har i store træk været ens siden den første dataindsamling, hvilket har gjort det muligt at sammenligne over tid. Der er dog sket nogle ændringer i form af tilføjelse eller fjernelse af spørgsmål, samt ændring i formuleringen i løbet af årene. De 1.008 respondenter besvarede det samme spørgeskema, som bestod af 21 spørgsmål. Da nogle af spørgsmålene var afhængige af tidligere svar, har alle respondenter ikke nødvendigvis fået alle 21 spørgsmål.
Repræsentativitet
De 1.008 gennemførte interviews blandt unge danskere i alderen 15-25 år er fordelt således, at data er repræsentativ i forhold til køn, alder og region. Det vil sige, at data er indsamlet via kvoter, som svarer til fordelingen af køn, alder og region i den danske befolkning af 15-25-årige12. Dette sikrer, at respondenterne er nationalt fordelt i forhold til:
Køn (mænd og kvinder)
Alder (15-20 og 21-25 år)
Region (Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland) Ved indsamling af data er der blevet accepteret en afvigelse på op til +/- 5 %.
Rekruttering af deltagere
For alle af Userneeds’ panelmedlemmer eksisterer oplysninger om demografiske variable som køn, alder og region, og der er i forbindelse med denne undersøgelse præstratificeret på disse tre variable.
Dette vil sige, at der, forud for rekrutteringen af deltagere, blev konstrueret 20 grupper, som svarer til de 20 forskellige kvoter, der ønskedes på baggrund af køn, alder og region. Inden for disse 20 grupper blev der foretaget en simpel tilfældig udvælgelse af respondenterne. Disse respondenter blev inviteret via en invitationsmail. Da Userneeds ikke opnåede den repræsentative fordeling ved invitation af egne medlemmer benyttede de deres samarbejdspartnere (Yougovs, Norstats, Research Nows og Tolunas paneler) til at opnå de resterende besvarelse. Antal deltagere fra Userneeds er 486, mens de resterende 522 er rekrutteret fra eksterne paneler.
Userneeds internetpanel, Danmarkspanelet, er rekrutteret fra 250 forskellige hjemmesider, hvilket giver et bredt rekrutteringsgrundlag, der er med til at sikre, at panelet er repræsentativt for hele den del af befolkningen, som har internetadgang. I forbindelse med undersøgelser modtager Userneeds’
panelmedlemmer point for at besvare et spørgeskema. Point, som kan bruges på lodder, donationer til velgørenhedsorganisationer eller gavekort.
12 Baseret fra tal fra Danmarks Statistik, folketal 1. kvartal 2017.
Metode
30 Svarprocent
Userneeds indsamlede data fra i alt 1.008 respondenter i alderen 15-25 år. Det var ikke muligt for Userneeds at få tal på antal inviterede fra de eksterne paneler, der har forskellige måder at invitere deltagere på. Derfor foreligger svarprocenten kun fra de deltagere, Userneeds selv inviterede:
Userneeds inviterede 3.431, og der sendtes en rykker via e-mail, hvis respondenten ikke svarede. I alt påbegyndte 763 respondenter spørgeskemaet, hvoraf 202 faldt fra undervejs i undersøgelsen og 75 blev frascreenet på grund af allerede fyldte kvoter i forhold til køn, alder og region. Derfor endte Userneeds med besvarelser fra i alt 486 respondenter.
Webundersøgelser og begrænsninger
Webundersøgelser er både billigere og mindre tidskrævende end postale undersøgelser og telefoninterviews. En ulempe er imidlertid, at svarprocenten for webundersøgelser generelt er lavere end for andre former for undersøgelser [16]. Til gengæld kan dataindsamlingen via kvoter sikre, at det ønskede antal besvarelser fra en bestemt gruppe kan opnås. Dette forhold gør, at bortfaldsproblematikken til en vis grad imødekommes i denne type undersøgelser.
Det kan dog ikke udelukkes, at respondenter, der vælger at deltage i en undersøgelse som denne, adskiller sig fra den danske befolkning generelt. Man kan forestille sig, at personer med de – ifølge Solkampagnen – korrekte solarievaner vil være overrepræsenteret i undersøgelsen. Det kan opleves som selvbekræftende at udfylde et spørgeskema, hvor man ved, at man svarer det, som afsenderen gerne vil høre. Derfor er det muligt, at unges solarievaner er mindre hensigtsmæssige blandt unge generelt end i undersøgelsespopulationen. Det vil sige, at det er muligt at andelen af solariebrugere er højere, end hvad denne rapport finder.
Ligesom personer, der vælger at deltage i undersøgelsen, kan skille sig ud fra den danske befolkning, kan det også tænkes, at de personer, der er medlem af et internetbaseret panel som Userneeds Danmarkspanel, og dermed inviteres til undersøgelsen, skiller sig ud fra den danske befolkning. Det kan tænkes at paneler, såsom Userneeds Danmarkspanel kan have en vis overrepræsentation af informationssøgende og nysgerrige personer, og der kan være en underrepræsentation af visse grupper – eksempelvis socialt dårligt stillede, kortuddannede og personer med anden etnisk herkomst end dansk. Det er derfor muligt, at unges solarievaner adskiller sig fra, hvad der er fundet i denne rapport. Nogle danske studier har blandt andet vist, at personer fra lavere sociale grupper har går mere i solarie end personer fra højere sociale grupper [17-19]. Derfor kan det tænkes, at unges solarievaner er underrepræsenteret i denne rapport, hvilket vil gøre sig gældende, hvis respondenterne ikke fordeler sig som den danske befolkning i forhold til social gruppe. Problematikkerne omkring, hvorvidt undersøgelsens deltagere ligner baggrundsbefolkningen, har været de samme i alle de år, undersøgelsen er blevet gennemført, og derfor er det muligt at kigge på udviklingstendenser over tid.
Statistiske analyser
I rapporten præsenteres kun statistisk signifikante forskelle i forhold til køn, alder og region. Statistisk signifikante forskelle er blevet undersøgt ved 2- test, hvor et signifikansniveau på 5 % er anvendt. Alle analyser er foretaget i PASW Statistics 23 (SPSS Inc.).
Som udgangspunkt er det kun statistisk signifikante sammenhænge, der rapporteres. Statistisk signifikante sammenhænge er sammenhænge, der med statistisk sikkerhed vurderes til at være ægte
Metode
31
sammenhænge og ikke tilfældige sammenhænge. Det er desuden kun statistisk signifikante sammenhænge, der omtales som sammenhænge.
Kun sammenhænge, der er uafhængige af ”ved ikke”/”husker ikke”-kategorier, rapporteres. Det vil sige, at sammenhænge kun rapporteres, hvis den statistiske signifikante forskel skyldes en forskel i eksempelvis drenge og pigers solariebrug og ikke skyldes en forskel i ”ved ikke”/”husker ikke”-kategorien.
Spørgsmål til undersøgelsen
Spørgsmål til undersøgelsen, datagrundlag, metode med videre kan rettes til analysekonsulent Maria Kristine Hagelskær Meyer (marmey@cancer.dk) ved Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagnes evalueringsenhed.
Litteratur
32
Litteratur
1. Ghassassi, F.E., et al., WHO International Agency for Research on Cancer Monograph Working Group. A review of Human Carcinogens - Part D: Radiation. Lancet Oncol, 2009. 10: p. 751-752.
2. Autier, P. and P. Boyle, Artificial ultraviolet sources and skin cancers: rationale for restricting access to sunbed use before 18 years of age. Nat.Clin.Pract.Oncol., 2008. 5(4): p. 178-179.
3. Boniol, M., et al., Cutaneous melanoma attributable to sunbed use: systematic review and meta-analysis. BMJ, 2012. 345: p. e4757.
4. Boniol, M., Correction: Cutaneous melanoma attributable to sunbed use: systematic review and meta-analysis. BMJ, 2012. 345: p. e8503.
5. Scientific Committee on Health, E.a.E.R.S., Opinion on Biological effects of ultraviolet
radiation relevant to health with particular reference to sunbeds for cosmetic purposes 2016, EU.
6. IARC, Radiation: Volume 100 D – a review of human carcinogens. International Agency for Research on Cancer (IARC), World Health Organization (WHO), 2012.
7. Engholm G, et al. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 8.0 (20.12.2017). Association of the Nordic Cancer Registries.
Danish Cancer Society. Available from http://www.ancr.nu, accessed on 01/03/2018. 2017.
8. Gallagher RP, L.T., Adverse effects of ultraviolet radiation: a brief review. Prog Biophys Mol Biol, 2006. 92: p. 119-131.
9. Cust, A.E., et al., Sunbed use during adolescence and early adulthood is associated with increased risk of early-onset melanoma. Int.J.Cancer, 2010. 128: p. 2425-2435.
10. Sinclair, C. and J.K. Makin, Implications of lessons learned from tobacco control for tanning bed reform. Prev.Chronic.Dis., 2013. 10: p. E28.
11. Howe, M., Commercial solariums banned in Australia. Lancet Oncol, 2015. 16(2): p. e58.
12. WHO. Public health, environmental and social determinants of health (PHE). 2017; Available from: http://www.who.int/phe/news/sunbeds-skin-cancer/en/, accessed on 06/08/2018.
Litteratur
33
13. Guy, G.P., Jr., et al., State indoor tanning laws and adolescent indoor tanning. Am J Public Health, 2014. 104(4): p. e69-74.
14. Simmons, R.G., et al., Decrease in Self-Reported Tanning Frequency among Utah Teens following the Passage of Utah Senate Bill 41: An Analysis of the Effects of Youth-Access Restriction Laws on Tanning Behaviors. J Skin Cancer, 2014. 2014: p. 839601.
15. Vogel, R.I., et al., Exposure to indoor tanning without burning and melanoma risk by sunburn history. J.Natl.Cancer Inst., 2014. 106(7).
16. Dobrow, M., et al., Response audit of an internet survey of health care providers and administrators: implications for determination of response rates. J.Med Internet Res, 2008.
10(4): p. e30.
17. Meyer, M.K., et al., Sunbed use among 64,000 Danish students and the associations with demographic factors, health-related behaviours, and appearance-related factors. Prev Med, 2017. 100: p. 17-24.
18. Bentzen, J., et al., Determinants of sunbed use in a population of Danish adolescents.
Eur.J.Cancer Prev., 2013. 22(2): p. 126-130.
19. Koster, B., et al., Sunbed use in the Danish population in 2007: a cross-sectional study. Prev Med, 2009. 48(3): p. 288-90.
___________________________________________________________________________________________