5 Bilag
5.5 BILAG: Anvendt metode for tidsdifferentiering af tariffer
5.5.6 Metode for tidsdifferentering
Tidsdifferentieringen af omkostninger/tariffer mellem lavlast, højlast og spidslast tager udgangs-punkt i belastningen i elnettet. Imidlertid kan den anvendte metode bedst beskrives ved et på alle måder forsimplet og billedligt eksempel, hvor elnettet på hvert spændingsniveau betragtes som ét kabel.
Jo flere kWh der skal igennem kablet på samme tidspunkt, desto tykkere skal kablet være. Tyk-kelsen af kablet er dimensioneret efter belastningen i elnettet, og der antages at være en lineær sammenhæng mellem omkostninger/investeringer og kablets tykkelse.
Forbrugerne køber kapacitet og skal betale for den kabeltykkelse, de har behov for. Forbrugere med behov for mere kapacitet skal betale for de ekstra investeringer og driftsomkostninger, som det tykkere kabel medfører.
Den del af omkostningerne, der udgør grundlaget for de tidsdifferentierede tariffer, fordeles mel-lem de forskellige lastperioder ud fra en marginal kapacitetstankegang.
Ved beregning af tidsdifferentierede tariffer for 50 og 10 kV elnettet tages der udgangspunkt i de valgte grænser mellem lav, høj og spidslast på henholdsvis 65 % og 90 % af døgnets maksima-le netbelastning. Såmaksima-ledes fordemaksima-les 65 % af de tidsdifferentierede omkostninger til lavlast, 25 % til højlast og 10 % til spidslast.
Ved beregning af tidsdifferentierede tariffer for 0,4 kV elnettet tages der udgangspunkt i den valgte grænse mellem normal og spidslast på 90 % af døgnets maksimale netbelastning. Såle-des fordeles 90 % af de tidsdifferentierede omkostninger til normallast og 10 % til spidslast.
Det samlede provenu, som kunder på 0,4 kV skal betale for brug af 50 og 10 kV elnettet (givet de særskilte tariffer for lav, høj og spidslast på 50 og 10 kV), puljes og fordeles i forbindelse med beregning af tariffer for 0,4 kV elnettet ud på normal og spidslast efter samme metode som de ”rene” omkostninger knyttet til 0,4 kV elnettet (dvs. hhv. 90 % til spidslast og 10 % til normal-last).
Modelmæssigt antages det, at de sparede investeringer kan realiseres, hvis spidslast-perioder fremover kan undgås. Hvis perioder ikke kan undgås, skal forbruget i spidslast-perioden betale de investeringer, som alligevel ikke kan spares væk.
Sparede investeringer skal ikke i sig selv ændre det samlede tariferingsgrundlag. De sparede investeringer knyttet til hhv. 50, 10 og 0,4 kV elnettet indgår derfor i tarifberegningen ved at be-løbet tillægges omkostninger henført til spidslast og et tilsvarende beløb fratrækkes som en
”rabat” i omkostninger henført til lavlast.
Øvrige omkostninger, der skal indgå i den variable tarif, men som ikke skal indgå i grundlaget for tidsdifferentiering, fordeles mellem lastperioderne ud fra antal MWh. Dette gælder uanset om der er tale om 50, 10 eller 0,4 kV elnettet.
Fordelingen af det enkelte elnetselskabs transporterede kWh på lastperioderne sker ud fra en standardiseret fordeling baseret på den standardiserede døgnbelastningskurve.
De tidsdifferentierede tariffer kan herefter beregnes som omkostningerne henført til de enkelte lastperioder divideret med den andel af de samlede kWh, der er henført til den enkelte lastperi-ode. I forbindelse med beregningen af de tidsdifferentierede tariffer tages via den velkendte vandfalds-tankegang højde for, at forbrug i perioder med spidslast også skal være med til at betale for den del af omkostningerne, der er henført til lavlast og højlast. Tilsvarende skal perio-der med højlast også være med til at betale for den del af omkostningerne, perio-der er henført til lavlast.
3. juni 2015 Detail & Distribution 12/00185
LBA/LAA
SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby
Tlf. 4171 5400 post@energitilsynet.dk www.energitilsynet.dk
BILAG TIL PUNKT
HØRINGSNOTAT
Sekretariatet for Energitilsynet sendte den 7. maj 2015 et udkast til tilken-degivelse vedr. Dansk Energis anmeldte Tariferingsmodel 2.0 i høring. Til-kendegivelsen indeholder også en anmeldt mindre justering af Dansk Ener-gis vejledning til tarifering af kunder med solcelleanlæg mv (egenproduce-rende VE-anklæg).
Høringsfristen var torsdag den 21. maj 2015.
Sekretariatet for Energitilsynet har inden for høringsfristen modtaget i alt 13 høringssvar fra hhv. DI, TEKNIQ, Dansk fjernvarme, Dansk Solcelle-forening, Landsforeningen af solcelleejere, Danske Solcelleejere, BL Dan-marks Almene boliger, VE-Byg, Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Ved-varendeEnergi. FSE og Danske Regioner og Ole Albert Nielsen (privatper-son).
DI og FSE meddeler, at de er positive overfor tariferingsmodellen, da den giver mulighed for tidsdifferentiering, og Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen meddeler, at de ingen bemærkninger har.
De øvrige høringssvar indeholder en række bemærkninger, som behandles i det følgende.
Hovedparten af høringssvarene omhandler overordnet om spørgsmålet om
rådighedsbetaling, hvor flere parter dels finder kravet om rådighedsbetaling
fra egenproducerende VE-anlæg urimeligt, idet de ikke mener, at det
kol-lektive elnet belastes ved egetforbrug. Dels finder de ikke
rådighedsbetalin-gen i overensstemmelse med de energipolitiske mål om en fossilfri el og
varmeproduktion i 2035, hvor decentral VE betragtes som et af
virkemid-lerne.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker hertil, at spørgsmålet om,
hvor-vidt en rådighedsbetaling kan opkræves, ikke er behandlet i det udsendtehøringsudkast, idet dette blev behandlet af Energitilsynet på møde d. 25.
marts 2014, hvor det blev tilkendegivet, at opkrævning af en rådighedsbeta-ling blev vurderet til at være i overensstemmelse med elforsyningslovens § 73. Begrundelsen for denne tilkendegivelse var, at kunder med solcellean-læg (og andre typer af VE-egenproducentansolcellean-læg) giver anledning til om-kostninger i elnettet, i form af, at dette skal stå til rådighed for kunderne på ethvert tidspunkt, også i situationer, hvor nettet ikke bruges, fordi der for-bruges direkte fra anlægget.
Elforsyningsloven tilsiger, at kunderne skal betale de omkostninger, som de giver anledning til, og derfor skal kunder med egenproduktionsanlæg, her-under solcelleanlæg, mv. betale for de omkostninger, der er forbundet med at elnettet står til rådighed for dem. Dette gælder uanset egetforbrugets stør-relse, idet større egetforbrug direkte fra anlægget også stiller større krav til elnettet, når anlægget ikke producerer.
I det fremsendte høringsudkast indgår alene en ændring af rådighedsbeta-lingen for de små anlæg uden produktionsmåler til en fast årlig betaling på 65 kr. i stedet for en individuelt beregnet rådighedsbetaling for hvert anlæg.
I relation til spørgsmålet om rådighedsbetalingens betydning for de energi-politiske mål, skal Sekretariatet for Energitilsynet bemærke, at elforsy-ningslovens bestemmelser om tarifering (§ 73) ikke giver mulighed for at tage særlige hensyn. Bestemmelsen fastslår, at alle kunder skal betale de omkostninger, som de giver anledning til, og der er ikke hjemmel i loven til at dispensere herfra – heller ikke af energipolitiske årsager, hverken i for-hold til privatforbrugere, erhvervsvirksomheder eller offentlige virksomhe-der, som f.eks. hospitalerne. Dette gælder også selvom Energistyrelsen i egne notater har angivet, at der ikke betales nettariffer for el produceret på (små) solcelleanlæg.
Udover ovennævnte overordnede punkter er der i høringssvarene berørt følgende emner i relation til rådighedsbetaling, og som giver anledning til kommentarer:
1. Elektricitet fra solcelleanlæg giver besparelser i nettet 2. Tarifering af forbrugspeaks i stedet for forbrug 3. Tariferingsmodellen er utidssvarende
4. Forudsætning om 10 pct. samtidighed 5. Problemer i forhold til batterisystemer 6. Nye målerkrav
7. Rådighedsbetalingen medfører øgede indtægter til netselskaberne
8. Tarifering, når den samlede installerede effekt fra solceller udgør mindre end 5 pct.
9. Yderligere udgifter til solcelleejere, når de ved installation betaler for foran-dringer i nettet.
10. Rådighedsbetaling for fjernvarmevirksomheder
Herudover er der i relation til tidsdifferentiering berørt følgende punkter, som giver anledning til kommentarer:
11. Tidsdifferentiering på 0,4 kV-nettet bør følge tidsdifferentiering på 50 og 10 kV-nettet
12. Perioderne for tidsdifferentiering bør følge dem i bekendtgørelse om pristil-læg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v.
I det følgende kommenteres der konkret på bemærkningerne.
AD 1: Elektricitet fra solcelleanlæg giver besparelser i nettet osv.
VE BYG, Vedvarende Energi og Ole Albert Nielsen påpeger, at elektricitet fra solcelleanlæg mv. ikke foranlediger belastning af nettet, hverken på lavspænding eller de overliggende net, enkelte påpeger tværtimod en bespa-relse i nettet, og at ejere af solcelleanlæg mv. bør kompenseres herfor i be-talingen af nettariffen.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det at have et fuldt funktions-dygtigt net stående til rådighed indebærer, at der er omkostninger til drift og vedligehold mv. at dette net. Disse omkostninger skal betales både af de kunder, der bruger elnettet, og har dette stående til rådighed, idet det samle-de forbrug (inkl. egetforbrug for solcelleanlægsejere mv.) anvensamle-des som approximation for den samlede nødvendige kapacitet, der skal være til stede i elnettet. At kunder med solcelleanlæg ikke på samme måde som de andre forbrugere benytter det net, der står til rådighed for dem indebærer, at de ikke på samme måde som andre forbrugere bidrager til at betale omkost-ningerne via den almindelige nettarif. Derfor er det rimeligt, at de betaler en rådighedstarif for at nettet står til rådighed for dem, og hvor de besparelser, som deres egetforbrug direkte fra anlægget medfører, kommer dem til gode.
I forhold til spørgsmålet om, at solcellestrøm, der fødes ind i 0,4 kV-nettet ikke er relevant for 10/50 kV nettet, og derfor ikke bidrager til slitage på de højere spændingsniveauer, hvilket bør foranledige en besparelse i rådig-heds- og nettariffen, bemærker Sekretariatet for Energitilsynet, at tariffen er en forbrugstarif, som skal dække omkostningerne, når man som solcelle-kunde ikke producerer strøm, og hvorfor der netop er brug for alle niveauer i elnettet (både 0,4/10/50 kV-nettet og Energinet.dks transmissionsnet) for at kunne få strøm fra fx et kraftværk,havvindmøller eller fra udenlandsfor-bindelser. Dette net skal også stå til rådighed, når egenproducenter, og her-under solcelleanlægsejere mv., forbruger direkte fra deres anlæg, idet op-sætningen af solceller ikke ændrer på det samlede træk fra nettet i spidsbe-lastningsperioder på tidspunkter, hvor solceller mv. ikke producerer el.
Herudover er slitagen/omkostninger til drift og vedligehold på elnettet ikke
bestemt af, hvilket niveau der fødes elektricitet ind på, idet nettet hele vejen igennem er dimensioneret til en spidslast, hvilket er det afgørende for stør-relsen af omkostningerne.
Spørgsmålet har været forelagt Dansk Energi som anerkender, at nettabet kan falde lidt i lokale områder, hvor der er et godt match mellem produkti-on fra solceller og forbruget. Omvendt i områder hvor alle/mange kunder har solceller, vil de producere samtidig, også skal strømmen netop transpor-teres andre steder hen med højere nettab til følge.
Sekretariatet for Energitilsynet finder i forlængelse heraf, at der ikke er en entydig sammenhæng i forhold til om indfødning fra solceller mv. foranle-diger flere eller færre omkostninger. Sekretariatet for Energitilsynet finder endvidere, at det hverken vil være hensigtsmæssigt eller administrativt mu-ligt at opdele landet geografisk ud fra antallet af solceller mv, hvorfor der må anlægges en gennemsnitsbetragtning.
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer derfor samlet set, at solcellekunder mv. ikke giver anledning til lavere omkostninger på højere spændingsni-veauer. Sekretariatet for Energitilsynet finder i forlængelse heraf ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre på tariferingsmetoden.
AD.2: Tarifering af forbrugspeaks
VE BYG, BL, Tekniq og Dansk Solcelleforening finder, at en rimelig tari-feringsmodel bør tarifbelægge forbrugspeaks fra nettet, således også margi-nalt højt forbrug såsom Air Condition (AC) og ladning af elbiler, der i høj grad bidrager til belastningen af nettet, belastes af tariferingen på lige fod med forbrug direkte fra solcelleanlæg mv, således at der ikke sker en ensi-dig økonomisk belastning for ejere af solcelleanlæg mv. ved ikke at overbe-laste elnettet, hvilket det menes, at rådighedsbetalingen gør.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker indledningsvist, at der i tarife-ringsmodel 2.0 netop påbegyndes en tidsdifferentiering af tarifferne, såle-des at forbrug i perioder, hvor belastningen af nettet i forvejen er højt, tari-feres højere end forbrug på tidspunkter med lav belastning i nettet.
Derudover bemærker sekretariatet for Energitilsynet, at anden marginal højt
forbrug fra AC eller opladning af elbiler til forskel fra ejere af
solcellean-læg mv. betaler fuld nettarif for deres fulde forbrug, som er det, der
anven-des som approksimation for kapacitetsbehovet i nettet (kundens
gennem-snitlige effekttræk på årsbasis). Dette er den nærmeste approksimation man
kan få for effekttræk på nuværende tidspunkt. Rådighedsbetalingen for
sol-cellekunder mv. kan således ikke ses som en afstraffelse ved ikke at
overbe-laste nettet, men alene et bidrag til sikring af, at også solcelleejere mv.
beta-ler til de omkostninger, som deres fulde træk på nettet i perioder, hvor de
ikke selv producerer el giver anledning til.
Sekretariatet for Energitilsynet har dog også har forelagt problemstillingen vedr. tarifering af forbrugspeaks for Dansk Energi, der anerkender, at det er effekttrækket, der er dimensionerende for elnettet, men at den nuværende anvendelse af kundens gennemsnitlige effekttræk på årsbasis er en god ap-proksimation herfor. Dansk Energi oplyser også, at der fortsat er et stykke vej til i praksis at kunne foretage effekttarifering baseret på den maksimalt målte effekt (peak load) inden for et kort tidsinterval, og at der kun i be-grænset omfang findes erfaringer fra vores nabolande om tarifering af peak load i kW, som man kan læne sig op af. Dansk Energi oplyser, at de arbej-der frem mod engang i fremtiden at udvikle en model baseret på effekt-tarifering (peak load), men det vil tage nogle år.
Sekretariatet for Energitilsynet vil i tilkendegivelsen henstille til, at Dansk Energi arbejder videre med en sådan model.
Ad. 3: Tariferingsmodellen er utidssvarende
Tekniq anfører, at de finder hele den udarbejdede tariferingsmodel utids-svarende, og at den ikke giver mening i en tid, hvor samfundet efterspørger intelligent elnet med mange egenproducenter.
Tekniqs kommentar har været forelagt Dansk Energi, der bemærker, at det netop er udfordringerne med indpasningen af stadig mere VE, der har for-anlediget, at der nu arbejdes med en tidstarifering, der er afhængig af be-lastningen i nettet. Ligeledes adresserer bruttoopgørelse af nettoproducen-ters forbrug og indførelsen af rådighedsbetaling de huller, den hidtidige tarifering har haft.
Sekretariatet for Energitilsynet vurderer i forlængelse heraf, at den anmeld-te model er ikke utidssvarende, men tværtimod, men bidrager til en mere omkostningsægte tarifering.
Dansk Energi bemærker endvidere, at forbrugsmønsteret ikke har ændret så meget karakter i forhold til tidligere tider, at det ikke kan forsvares at an-vende energiforbruget som approksimation for effektbelastningen i tarife-ringen. Derudover har anvendelsen af energiforbruget en naturlig sammen-hæng med den kommercielle elpris og afgifterne samt Energinet.dks tarif-fer, som alle er kWh-baseret.
Sekretariatet for Energitilsynet finder i forlængelse heraf ikke, at anvendel-sen af tariferingsmodellen giver en tarifering, der er ude af trit med udvik-lingen, bl.a. set i lyset af, at modellen netop tilpasses i lyset af udviklingen.
AD. 4: Forudsætning om 10 pct. samtidighed
BL anfører, at forudsætningen om en samtidighedsfaktor på 10 pct. ved
fastsættelsen af den årlige fastsatte rådighedsbetaling er for lavt sat og i
stedet bør være 35-40 pct. Herudover anfører Tekniq, at
rådighedsbetalin-gen baseret på 10 pct. samtidighed vil betyde, at der ikke er noget
incita-ment til at optimere anlægget til størst muligt samtidighed mellem forbrug og produktion.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at anvendelsen af en samtidig-hedsfaktor på 10 pct. har været forelagt Dansk Energi, som udtaler, at der sikkert vil være solcellekunder, hvor der er en højere samtidighed end 10 pct, men Dansk Energi mener ikke, at der er solidt belæg for at sige, at sam-tidigheden er nærmere 30 end 10 pct. Dansk Energi oplyser, at de ved at vælge de 10 pct. bevidst har lagt sig i den lave ende af spektret, så usikker-heden kommer de små solcellekunder til gode. Sekretariatet for Energitil-synet finder, at det er rimeligt, at Dansk Energi har valgt at lægge sig i den lave ende af spektret, hvorved usikkerheden hovedsageligt kommer de små kunder (husholdningskunderne) til gode ved, at rådighedsbetalingen så bli-ver mindre i forhold til anvendelse af en højere samtidighedsfaktor. Sekre-tariatet for Energitilsynet vurderer, at hensynet til de små forbrugere vejer tungt ved fastsættelsen af rådighedsbetalingen, og finder det derfor rimeligt, at usikkerheden kommer de små kunder med solcelleanlæg mv. til gode.
Sekretariatet for Energitilsynet anerkender dog, at der er usikkerhed om-kring samtidigheden, og vil stille det som vilkår for tilkendegivelsen, at Dansk Energi skal følge op på samtidigheden mellem produktion og for-brug for de små anlæg med henblik på en justering af rådighedsbetalingen, hvis/når der kommer større sikkerhed omkring samtidighedsfaktoren.
For så vidt angår optimeringen af forbruget til at følge anlæggets produkti-on, finder Sekretariatet for Energitilsynet at en ”for lav” samtidighedsfak-tor, hvor solcellekunderne i givet fald betaler for lidt i rådighedsbetaling, vil øge fordelen ved at forbruge el direkte fra solcelleanlægget. Baggrunden herfor er, der skal ses på den samlede tarifbetaling, dvs. nettarif plus rådig-hedstarif, for at tydeliggøre incitamentet til at optimere anlægget. Ved en fast årlig rådighedsbetaling, baseret på en samtidighedsfaktor på 10 pct., vil der blive betalt mindre i tarif til elnetselskabet samlet set, hvis den faktiske samtidighed er større end 10 pct., idet der i givet fald betales mindre i netta-rif, men fortsat det samme i rådighedsbetaling. Dermed opnår kunden en økonomisk fordel, hvis den faktiske samtidighed er mere end 10 pct. Dette må alt andet lige betyde, at det netop søges at optimere forbruget direkte fra anlægget.
AD. 5: Problemer i forhold til batterisystemer
Dansk Solcelleforening, Landsforeningen af solcelleejere samt Tekniq på-peger, at tariferingsmodellen ikke tager hensyn til, at der allerede nu tilby-des batterisystemer, der kan udjævne forbrug og produktion eller som gør egenproducenterne fuldstændigt selvforsynende.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at uanset at et solcelleanlæg
sup-pleres af et batteri, vil der være behov for at have nettet til rådighed, idet et
batteri f.eks. ikke hjælper i vinterhalvåret, da der næppe vil være
tilstrække-lig produktion at lagre – herved vil der være behov for fuldt træk på
elnet-tet. Idet der ikke er tilslutningspligt, foreligger i øvrigt den mulighed at fra-koble sig nettet, hvis man ikke vurderer at have behov for netadgangen.
Ved en frakobling skal der slet ikke betales tariffer.
Såfremt anlæg med tilhørende batterier ikke betalte rådighedsbetaling ville det svare til, at denne type anlæg blev subsidieret over nettariffen, hvilket er i strid med elforsyningsloven. Det er iøvrigt parallelt med, at årsnettoafreg-nede kunder heller ikke kan bruge nettet ”som batteri” uden at betale netta-rif.
AD. 6: Nye målerkrav
VedvarendeEnergi anfører, at tariferingsmetoden for kunder med solcelle-anlæg mv. indebærer nye krav til målere med øgede omkostninger for for-brugeren til følge, hvilket de finder urimeligt.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det er korrekt, at der skal op-sættes elektroniske målere med to tælleværker, for at kunne afregne netto-kunder efter det bruttoprincip, der blev anmeldt tidligere og taget til efter-retning af Energitilsynet ved mødet den 25. marts 2014.
Dette giver anledning til nogle øgede administrative omkostninger for ejere af solcelleanlæg mv., men er nødvendigt for at sikre, at også kunder med solcelleanlæg mv. betaler de omkostninger, som de giver anledning til. De nye målere bidrager således til, at tariferingen kan blive lovmedholdelig.
AD. 7: Øgede indtægter til netselskaberne
Danske Solcellejere finder det urimeligt, at tariferingsmetoden for ejere af solcelleanlæg mv. medfører en merindtægt til netselskaberne på 100 mio kr.
og spørger til, hvad disse midler skal bruges til.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at tariferingsmetoden for kunder med solcelleanlæg og lignende ikke indebærer øgede indtægter til netselsk-aberne, idet deres indtægtsramme ikke ændres. Der er således alene tale om en omfordeling af omkostningerne kundegrupperne imellem, således at omkostninger betales af dem, der giver anledning hertil. Hidtil har de om-kostninger, som kunder med solcelleanlæg gav anledning til, været betalt af de øvrige kunder uden solcelleanlæg. Der har således været tale om kryds-subsidiering fra kunder uden solcelleanlæg til kunder med solcelleanlæg.
Krydssubsidiering er ikke i overensstemmelse med elforsyningsloven.
AD. 8: Tarifering, når den samlede installerede effekt fra solceller mv. ud-gør mindre end 5 pct.
Danske Solcelleejere henviser til, at Energinet har anbefalet, at der af
admi-nistrative årsager ikke opkræves tariffer før den samlede installerede
(sol-celle) effekt udgør 5 pct. af den samlede installerede effekt (verificeres pt.),
og da denne nu kun udgør 1,8 pct. bør der ikke opkræves tariffer af solcel-leejere.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at elforsyningsloven tilsiger, at alle kunder skal betale de omkostninger, som de giver anledning til, og lov-givningen giver som tidligere nævnt ikke er mulighed for dispensation til visse kundegrupper, herunder solcelleejere – heller ikke selvom de udgør en lille andel.
AD. 9: Yderligere udgifter til solcelleejere, når de ved installation betaler for forandringer i nettet.
Danske Solcelleejere undrer sig over, hvorfor solcelleejere skal pålægges yderligere udgifter, når de ved installation betaler for de nødvendige foran-dringer i nettet.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at selvom ejere af solcelleanlæg og lignende ved installation/tilslutning til elnettet, betaler de nødvendige omkostninger til opgradering af nettet, vil der stadig være løbende omkost-ninger til drift og vedligehold mv. af det elnet, som skal stå til rådighed for ejere af solcelleanlæg mv. Disse omkostninger skal kunder med solcellean-læg mv. bidrage til at dække.
AD 10. Rådighedsbetaling for fjernvarmevirksomheder