Medlemmer af visitationsudvalg

I alle seks casekommuner er det besluttet at et visitationsudvalg skal træffe afgørelse om hvilket undervisningstilbud eleverne skal have.

Visitationsudvalgene har forskellig sammensætning i alle seks kommuner. Hermed er det forskel-ligt hvilke aktørgrupper der har beslutningskompetencen i forhold til elevernes undervisningstil-bud i de forskellige kommuner. Derudover er der forskel på antallet af visitationsudvalg. I en kommune er der ét udvalg som varetager alle sager, mens der i en anden kommune er op til otte forskellige udvalg.

Interviewene blandt de kommunale ledere i casekommunerne peger også på at lederne i nogle kommuner stadig overvejer om visitationsudvalgene kan organiseres mere hensigtsmæssigt, fx i forhold til deres sammensætning og hvor ofte de skal behandle visitationer.

For at illustrere bredden i visitationsudvalgenes sammensætning vil vi her nævne nogle eksempler på medlemsgrupper. Fx er der ledere fra PPR-enhederne i alle udvalgene. I de fleste af kommu-nerne deltager skolechefen i visitationsudvalget og har bevillingskompetencen. I en kommune lig-ger bevillingskompetencen hos PPR-enheden, og her deltalig-ger skolechefen ikke i visitationsudval-get.

68 Danmarks Evalueringsinstitut

I nogle af casekommunerne har man valgt at et antal repræsentanter fra skoleledelserne i kom-munerne skal indgå i visitationsudvalget. Baggrunden for at vælge denne organisering er forsøget på at gøre skoleledelserne medansvarlige for de beslutninger der træffes. Sagsbehandlere eller socialforvaltningen er også repræsenteret i nogle af casekommunernes udvalg for at sikre et hel-hedssyn på barnet. I en kommune har man valgt at have deltagelse af en tidligere amtslig skole-konsulent i visitationsudvalget netop for at sikre et tilstrækkeligt overblik over undervisningstil-buddene, jf. problematikken i kapitel 7. I en anden kommune er det valgt at en økonomisk kon-sulent skal indgå i udvalget for at sikre den økonomiske styring af området.

I nogle af de kommuner som er opdelt i distrikter, er der både decentrale og centrale visitations-udvalg. Arbejdsfordelingen mellem udvalgene kan fx være at alle sagerne først behandles i de decentrale udvalg. De sager der vedrører tidligere amtslige undervisningstilbud, behandles deref-ter i det centrale udvalg.

Specialundervisningstilbuddenes tilstedeværelse i visitationsudvalget

En af de forskelle som træder frem i forhold til sammensætningen af medlemmer i visitationsud-valget, er om de enkelte specialundervisningstilbud inden for den enkelte kommune er repræsen-teret i visitationsudvalget. Interviewene peger på at dette kan have betydning for hvordan elever-ne placeres i undervisningstilbuddeelever-ne.

I én type visitationsudvalg er det valgt at specialundervisningstilbuddene i kommunen skal udgøre en betydelig del af udvalgene. Det er særligt fremtrædende i en af casekommunerne. Her er der flere forskellige visitationsudvalg. Den enkelte elevs særlige behov har betydning for hvilket ud-valg der behandler den enkelte elevs konkrete sag. De kommunale ledere begrunder denne or-ganisering med at visitationsudvalget dermed på et mere solidt grundlag kan tage stilling til præ-cist hvilket undervisningstilbud der gavner eleven bedst. Dette er i modsætning til tidligere hvor visitationsudvalget i højere grad fulgte PPR-psykologens forslag om undervisningstilbud. En kom-munal leder siger:

En af de store fordele ved den måde vi har gjort det på, er at man kan sige at visitationen skal tage sig af den henvisning der kommer, og derfor tage stilling til om det skal være det mest eller mindst indgribende for barnet. Før var det (visitationsudvalget, red.) mere en slags efterretningskontor.

Lederne af de relevante specialskoler og -klasser oplever at organiseringen kan have hensigts-mæssig indflydelse på og føre til god dialog om det bedst egnede undervisningstilbud for den enkelte elev. Dialogen har også fokus på om det er muligt at enkeltintegrere eleverne. En special-skoleleder fortæller:

Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning 69

(Med vores deltagelse i visitationsudvalget, red.) er vi faglige ”udtalere” for hvert eneste barn der kommer ind på vores specialskole. Det synes vi har givet en god kvalitet i tingene, forstået på den måde at børnene i højere grad får de rigtige tilbud. (…) Kommunen har gruppeordninger både inden for den ene og den anden type (samme typer af særlige be-hov som specialskolen repræsenterer, red.). Og der sidder vi så rundt om bordet og tager stilling til om barnet kan profitere af at være tæt på normalmiljøet. Så snakker vi om det er enkeltintegration eller gruppeordning – eller om barnet skal på specialskole. Og det har vi egentlig meget veldefineret. Vores holdning er at kan eleverne være tæt på normalklasse-miljøet, så skal de være det. (…) Vi har det mest sådan at de andre tager stilling til om de kan noget med barnet. Hvis ikke de kan det, så må det være en specialskole.

Erfaringer fra en anden specialskole peger dog på at den form for konstruktiv dialog kan kræve en veldefineret ansvarsfordeling mellem undervisningstilbuddene så der ikke opstår konkurrence om at tiltrække elever til eget undervisningstilbud.

I en anden type visitationsudvalg er det valgt at lederne af specialundervisningstilbud i kommu-nen kan deltage i udvalgets møder, men uden at have beslutningskompetence.

I en tredje type visitationsudvalg indgår skolelederne fra specialundervisningstilbuddene ikke i visi-tationsudvalget. Interviewene med skoleledere og kommunale ledere peger på at det kan betyde at der placeres elever i specialundervisningstilbuddene som skolen ellers ville have fravalgt. En specialskoleleder siger:

Her er der en forandring fra amtets tid, før var det en løbende proces hvor man tog det al-vorligt hvad skoleforstanderen sagde. Nu er der ikke respekt om hvad jeg mener mere. Jeg havde en elev som jeg sagde nej til. Visitationsudvalget ignorerede det og sagde han skulle ind. (…) I amtets tid havde vi papirerne på eleven og diskuterede om vi (skolen, red.) kun-ne gøre noget for det her barn. Nu ligger beslutningen i visitationsudvalget.

I forhold til denne problematik mener nogle af de kommunale ledere at de tidligere amtslige spe-cialundervisningstilbud kan være for selektive i vurderingen af hvilke elever de vil optage. En kommunal leder siger:

Til de der har et specielklasseejerskab, bliver vi nødt til at sige: det her (undervisningstil-buddet, red.) er kommunalt. Jeg havde en pige hvor jeg var inde omkring fem skoler hvor skolerne afviste. Sagen kom i visitationsudvalg, og det tog en beslutning om hvor pigen skulle hen, og så skete der noget.

70 Danmarks Evalueringsinstitut

I denne kommune er skolerne ikke repræsenteret i visitationsudvalget. Udvalget valgte at placere den pågældende elev i en af kommunens specialklasser som i første omgang ikke vurderede hende som en del af deres målgruppe. Interviewene peger hermed på at specialundervisningstil-buddene i kommunerne har meget forskellig grad af indflydelse på beslutningerne om placerin-gen af elever. En forskel der bl.a. ligger i den forskellige måde visitationsudvalplacerin-gene er sammensat på. Det skal bemærkes at andre organisationsformer end netop sammensætningen af visitations-udvalg sandsynligvis også kan give specialundervisningstilbuddene indflydelse på beslutninger om elever skal placeres på deres skole.