• Ingen resultater fundet

Medarbejderinterviews

In document Bedre tværfaglig indsats (Sider 153-157)

Interviewguide til medarbejderinterviews

Brugerinterviews

De kvalitative interviews med brugerne kan gennemføres som individuelle

interviews eller som fokusgruppeinterviews. Du skal indledningsvis tage stilling til, om der skal gennemføres interviews med forældre med sindslidelse eller misbrug, med deres børn og/eller med andre pårørende.

Hovedformålet med brugerinterviews er at danne sig indtryk af, om brugerne oplever, at de får større udbytte af de tilbud om støtte, de er omfattet af.

Interviewguiden til brugerinterviews er således ikke struktureret direkte efter projektets succeskriterier, men fokuserer på indtryk af de tilbud, de enkelte børn og deres familier har fået.

Det er op til evalueringsmedarbejderen at lægge sig fast på én form og bruge denne både ved før-målingen og de efterfølgende evalueringer. Dette er nødvendigt for at sikre et sammenligningsgrundlag. Grundlæggende opfattes brugerinterviewene som et supplement til de to foregående undersøgelser – spørgeskemaundersøgelsen og medarbejderinterviews.

A) Hvordan oplever du/I, at det går med opsporingen af børn med sindslidende eller misbrugende forældre i vores kommune?

B) Hvordan vurderer du/I, at din/jeres kommune klarer sig i forhold til at udvikle tilbud om støtte og hjælp, der imødekommer de særlige behov, som børn med sindslidende eller misbrugende forældre har?

C) Har du/I indtryk af, at det er synligt for børn med sindslidende og misbrugende forældre, hvor de kan gå hen, hvis de har behov for hjælp?

D) Er det dit/jeres indtryk, at det er synligt for børn med sindslidende og misbrugende forældre, hvilken hjælp og støtte de kan få? Prøv at uddybe dit/jeres svar

E) Hvordan vurderer du/I sammenhængen mellem den støtte og hjælp børnene får og den samlede indsats over for den sindslidende eller misbrugende forælder og familien som helhed?

F) Vurderer du/I, at der arbejdes efter fælles mål på tværs af de kommunale og regionale myndigheder og leverandører i indsatsen over for børn med sindslidende eller misbrugende forældre? Prøv at uddybe dit/jeres svar med konkrete eksempler

G) Vurderer du/I, at der foregår en overførsel af vigtig viden og bekymringer i regioner og kommuner om børn med sindslidende og misbrugende forældre, samt om det at leve i familier med misbrug eller sindslidelse?

Prøv at uddybe dit/jeres svar med konkrete eksempler

H) Hvordan vurderer du/I ansvars- og rollefordeling mellem de kommunale og regionale myndigheder og leverandører?

I) Hvordan vurderer du/I det løbende samarbejde gennem fælles procedurer og retningslinjer for samarbejdet mellem de kommunale og regionale myndigheder og leverandører?

Når der gennemføres brugerinterviews, er det vigtigt at være opmærksom på, at interviewene handler om emner, som er følsomme for brugerne. Hvis der gennemføres interview med børn, er det meget vigtigt, at intervieweren er en professionel, der er vant til at tale med børn, og som kender godt til målgruppen og deres situation.

Før interviewet begynder, er det vigtigt at forklare formålet med interviewet. Indled eksempelvis med at fortælle, at jeres kommune vægter brugernes synspunkter meget højt, og at de kan bidrage til at forbedre den service, kommunen yder til borgere i situationer, der ligner. Sig f.eks., at resultaterne af undersøgelsen bruges til at udvikle nogle bedre tilbud til børn og deres familier og til at sikre, at børn og børnefamilier så tidligt som muligt får den støtte og hjælp, de har behov for.

Når brugerne interviewes, er det vigtigt at give tid til, at hver enkelt kan svare på sin måde med eget ordvalg. Undgå at lægge svarene i munden på de interviewede, stil åbne spørgsmål og giv en opfordring til, at respondenten uddyber sine svar og forklarer, hvorfor han eller hun har en bestemt opfattelse. Du kan se vejledning til spørgsmål i interviewguiden til disse brugerinterviews. Desuden er det vigtigt, at der under interviewet skabes en så uformel og afslappet stemning som muligt.

Under interviewet noterer evalueringsarbejderen ned løbende. Der findes forskellige notatteknikker, og det er op til evalueringsmedarbejderen at vurdere, hvad der er rigtigt for ham/hende i den givne interviewsituation. Man kan vælge at strukturere sine notater direkte efter de spørgsmål, der er listet i interviewguiden, eller efter forskellige temaer, der berøres under interviewet.

Når de kvalitative interviews er gennemført, skal der samles op på resultaterne i kortfattet form. Resultaterne af brugerinterviews bruges til at uddybe og nuancere fortolkningen af spørgeskemaundersøgelsen. Se efterfølgende afsnit for vejledning i afrapportering.

Servicestyrelsen www.tvaerfaglig-indsats.dk

Interviewguide til brugerinterviews

* Interviewguide kan downloades på www.tvaerfaglig-indsats.dk

A) Hvad er den bedste hjælp/støtte, som dit/jeres barn har modtaget?

B) På hvilke tidspunkter har du/I fået hjælp?

C) Hvad synes du/I har været godt, når det f.eks. drejer sig om:

Adgang til støtte

Den konkrete støtte

Din egen indflydelse på udformning af støtten til dit/jeres barn?

D) Hvordan vurderer du/I synligheden af de tilbud kommunen har?

Er det synligt, hvor man skal gå hen for at få hjælp?

Er det nemt at danne sig et indtryk over, hvilke tilbud der er i kommunen?

E) Hvad har støtten betydet for dig/jer/barnet, når det f.eks. drejer sig om:

Skolegang

Fritidstilbud

Humør?

F) Var det en god støtte – og hvis ja, hvorfor virkede den?

G) Hvad har støtten betydet for dit/jeres forhold til i familien – og til den øvrige familie?

H) Hvordan har du/I oplevet samarbejdet mellem forskellige personer for at hjælpe jer?

I) Har du/I forslag til ændringer i den form for støtte, som dit/jeres barn har modtaget?

J) Andre kommentarer?

In document Bedre tværfaglig indsats (Sider 153-157)