Med flere i arbejde-reformen, som blev vedtaget af et bredt flertal i Fol-ketinget i oktober 2002, blev andre aktører for alvor en del af beskæfti-gelsesindsatsen. I 2004 blev AF og kommunernes brug af andre aktører og andre aktørers indsats evalueret af Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rambøll Management, 2004). Disse erfaringer er siden blevet brugt af regeringen (2005) til at udarbejde en handlingsplan om forbedret brug af andre ak-tører. Denne handlingsplan rummer principper for AF’s brug af andre aktører og er samtidig en vejledning til kommunerne vedrørende deres brug af andre aktører.
Markedet for andre aktører er dog stadig forholdsvis ukendt. Vi vil i dette kapitel derfor forsøge at tegne et billede heraf. Beskæftigelses-indsatsen er som bekendt delt mellem AF og kommunerne, som tager sig af henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Markedet for andre aktører er derfor heller ikke ét marked, men snarere to markeder. Ét som vedrører varetagelse af opgaver for AF, og ét som vedrører opgaver for kommunerne.
I de følgende afsnit vil vi beskrive, hvor ofte AF og kommuner-ne bruger andre aktører og udviklingen i markedet på det statslige områ-de, graden af konkurrence mellem andre aktører, hvilke typer af andre aktører AF og kommunerne bruger, og hvordan AF og kommunerne honorerer andre aktører. Desuden vil vi beskrive forhold ved de aftaler AF og kommunerne har med andre aktører, herunder aftalernes
varig-hed, hvilke produkter henholdsvis AF og kommunerne køber hos andre aktører, og hvilke målgrupper andre aktører varetager indsatsen over for.
AF’S OG KOMMUNERS BRUG AF ANDRE AKTØRER
Brug af andre aktører er et fænomen, som for alvor har vundet frem efter flere i arbejde-reformen. Og siden er udviklingen især gået stærkt for AF. I tabel 4.1 ser vi derfor også, at brugen af andre aktører er væ-sentlig større i AF end i kommunerne.
TABEL 4.1
Brug af andre aktører i 2005 i kommuner og AF-regioner. Procent.
Kommuner AF
Ja 23 100
Nej 77 0
Total 100 100
Procentgrundlag 216 14
Kilde: Kontaktinformation fra 216 kommuner. Indsamlet i 2005-2006. Information fra AMS 2.
kontor. Indsamlet i 2007.
Samtlige AF-regioner anvendte andre aktører i 2005. Det skyldes for-mentligt for det første, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2003 gennemførte et landsdækkende udbud for kontaktforløb vedrørende ledige med lang-varige eller mellemlange uddannelser, som gjaldt for alle landets AF-regioner. For det andet skal Arbejdsmarkedsstyrelsen som følge af flere i arbejde-reformen opstille måltal for regionernes inddragelse af andre aktører, når Arbejdsmarkedsstyrelsen forhandler kontrakter med de en-kelte AF-regioner. AF-regionerne har således fået til opgave at imple-mentere den politiske prioritering vedrørende en øget inddragelse af andre aktører.
Til gengæld er der store variationer i de enkelte AF-regioners brug af andre aktører, som det ses i tabel 4.2, hvoraf både måltal for 2005 vedrørende andel ledige, der skulle henvises til andre aktører, og den realiserede andel for perioden 1. januar til 30. september fremgår.
Den faktiske anvendelse af andre aktører i denne periode varierede fra kun 11,3 pct. i Viborg-regionen til 60,5 pct. i Sønderjyllands-regionen.
Dette illustrerer, at AF-regionerne på trods af lovgivningskravet om
mindst 15 pct.’s anvendelse af andre aktører – og trods Arbejdsmarkeds-styrelsens indflydelse ved fastsættelsen af regionale kontrakter – ligesom på en række andre arbejdsmarkedspolitiske områder har haft en betydelig autonomi med hensyn til beslutninger om inddragelsen af andre aktører (Haahr & Winter, 1996; Mailand, 2000; Nørgaard & Pallesen, 2003).
TABEL 4.2
Andelen af forsikrede ledige henvist til andre aktører i AF-regionerne i perioden 1. januar til 30. september 2005. Måltal og realiserede tal i procent af samtlige forsikrede ledige tilmeldt AF.
AF-region Måltal Realiseret
Viborg 15 11,3
Roskilde 20 15,2
Århus 15 23,1
Bornholm 30 28,8
Fyn 30 30,7
Vejle 25 32,0
Ringkøbing 40 33,0
Frederiksborg 25 33,5
Storkøbenhavn 25 38,7
Nordjylland 33 39,6
Storstrøm 35 43,0
Ribe 35 42,6
Vestsjælland 60 59,9
Sønderjylland 60 60,5
Kilde: Rigsrevisionen (2006: 20) efter Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er vanskeligere at vurdere, hvor mange kommuner, der anvender andre aktører. Det skyldes, at der i kommunerne – i modsætning til AF – er en del usikkerhed omkring afgrænsningen af andre aktører. Hos AF er det klart, at andre aktører varetager driftsopgaver, og at betegnelsen ikke omfatter køb af egentlige aktiveringsydelser. I en del kommuner synes sondringen mellem køb af udførelse af drifts- og aktiveringsopgaver imidlertid ikke at være helt klar, ligesom afgrænsningen af de lediges kontaktforløb ikke synes klar i en del kommuner. Det hænger bl.a. sam-men med, at en del kommuner efter en indledende kort samtale med ledige kontanthjælpsmodtagere visiterer dem til vejlednings- og afkla-ringsforløb hos en kommunal enhed eller en fremmed leverandør.
Umiddelbart ser dette vel ud til at være aktivering, idet der er valgt et aktivt tilbud, men i flere tilfælde har denne vejlednings- og
afklaringsen-hed til opgave ud over vejledning og afklaring at udarbejde et udkast til jobplan for den pågældende. Derved er det aktive tilbud og varetagelse af kontaktforløbsopgaver reelt smeltet sammen.
Vi har derfor søgt at belyse kommunernes anvendelse af andre aktører på to forskellige måder. I et særligt kontaktinformationsskema er mellemlederne i kommunen blevet spurgt, om de anvender andre aktører til dele af kontaktforløbet og/eller virksomhedskontakten. Desuden er der i spørgeskemaet til kommunernes forvaltningschefer blevet spurgt til, om deres kommune anvender andre aktører til kontaktforløbsydelser eller vejlednings- og afklaringskurser, da vi ved, at nogle af disse vejled-nings- og afklaringsforløb indeholder elementer af kontaktforløb. Der er således tale om en udvidet definition af andre aktører. De to spørgemå-der giver imidlertid temmelig forskellige svar.
Ifølge mellemledernes svar på det direkte spørgsmål om anven-delse af andre aktører, anvendte blot 49 kommuner eller 23 pct. af 216 adspurgte kommuner i 2005 andre aktører til dele af kontaktforløbet og/eller virksomhedskontakten for arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-modtagere ifølge vores survey.
Af de 49 kommuner, som har angivet, at de anvendte andre ak-tører, har størstedelen af dem blot anvendt enten en enkelt eller to andre aktører, hvorimod kun få kommuner har anvendt flere andre aktører.
Således har 37 pct. af brugerkommunerne blot anvendt en enkelt anden aktør, mens 35 pct. har anvendt to forskellige andre aktører. De reste-rende kommuner har anvendt fra 3 og op til 21 andre aktører.
Anvender man imidlertid i stedet svarene fra forvaltningschefer-ne på spørgsmålet om anvendelse af andre aktører til kontaktforløbsydel-ser eller vejlednings- og afklaringskurkontaktforløbsydel-ser, er der ca. dobbelt så mange kommuner, der svarer bekræftende i forhold til denne udvidede afgræns-ning af andre aktører. Herefter skulle således omtrent halvdelen af kom-munerne bruge andre aktører til kontaktforløb eller afklarings- og vejled-ningsforløb. Ifølge en centralt placeret observatør af kommunernes prak-sis hos Kommunernes Landsforening skønnes andelen af kommuner, der anvender andre aktører, imidlertid ikke at overstige de ovennævnte 23 pct. ved den snævrere afgrænsning. Vi vurderer imidlertid, at det er vanskeligt præcist at afgrænse og opgøre, hvor mange kommuner, der anvender andre aktører på baggrund af den usikkerhed, der findes i en del kommuner omkring afgrænsningen af begreberne ’andre aktører’ og
’kontaktforløb’. Vi anvender den snævre afgrænsning i dette og næste
kapitel 5, mens den udvidede afgrænsning anvendes i kapitel 7, hvor vi sammenligner vurderinger af andre aktører hos kommuner, der hen-holdsvis bruger og ikke bruger andre aktører.