Litteraturkortlægning

Rapporten er dels baseret på en systematisk international litteraturkortlægning, udarbejdet af VIVE.

Litteraturkortlægningen er udført for at identificere den aktuelt bedste viden om mødet med retssy-stemet blandt voksne med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser. I dette afsnit beskriver vi den søgestrategi, der ligger til grund for litteraturkortlægningen, samt de anvendte inklusions- og eksklusionskriterier, der er anvendt for at vurdere de fundne studiers relevans. Desuden er der ud-ført en søgning efter dansk litteratur om ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelse i sø-gemaskinen Google Scholar.

Formålet med den internationale litteraturkortlægning er at identificere studier med viden om mødet med retssystemet blandt mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser, der har væ-ret ofre for kriminalitet. Fokusset er på dette møde, fra ofvæ-ret har anmeldt sagen og indtil endt afgø-relse, herunder evt. erstatning til ofret. Litteraturkortlægningen er gennemført som en systematisk søgning i tidsskriftsdatabaser. Denne søgning er foretaget på baggrund af en søgestrategi.

5.1.1 Søgestrategi

En systematisk litteraturafdækning er baseret på udvalgte kombinationer af det, man i fagtermer ofte kalder ’facetter’. Facetter afspejler aspekter af litteraturafdækningens formål eller emne og ud-gør grupperinger af emneord. Én facet kan indeholde emneord, der beskriver den valgte målgruppe.

I denne litteraturkortlægning blev følgende facet anvendt i søgestrategien:

 Målgruppe: Mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser, der har været ofre for kriminalitet.

Søgningen er foretaget i publikationers titel, abstract og kontrollerede emneord fra hver database med en afgrænsning til publicering mellem 2009-2019. Der er søgt efter studier på engelsk og for at undgå frasortering af relevante studier, har vi ikke anvendt alder (over 18 år) og type af kriminalitet som kriterier i søgningen. Disse to indgår som relevanskriterier i den efterfølgende screening af litteraturen.

For facetten er der identificeret en række emneord. Emneordene er identificeret på baggrund af en indledende pilotsøgning med henblik på at bestemme centrale søgetermer, der fungerer på tværs af fagdiscipliner på området. For at litteraturen findes relevant i søgningen, skal de indeholde begge aspekter af facetten vist i Tabel 5.1.

Tabel 5.1 Søgestrategi

Søgestrenge tilpasses i hvert tilfælde den enkelte database med anvendelse af de konkrete emneord fra hver database.

Målgruppe

I den engelsksprogede forskningslitteratur, som litteraturafdækningen fokuserer på, eksisterer for-skellige betegnelser for termen ’kognitiv funktionsnedsættelse’. Med henblik på at sikre, at vi ikke frasorterer relevante målgrupper i litteratursøgningen, indgår forskellige engelsksprogede betegnel-ser, fx ’intellectual disability’, ’learning disability’,’ autism spectrum disorder’, ’autism spectrum disa-bilities’, ’asperger syndrome’, ’developmental disability’, ’mental illness’, ’mental health’, ’borderline personality disorder’ og ’schizophrenia’ i søgestrategien. Desuden indgår termer, der beskriver voldsofre såsom ’victim’ og ’victim of violence’.

Typer af studier

I søgningen er alle typer af studier inkluderet, herunder: videnskabelige artikler, forsknings- og ana-lytiske rapporter fra nationale og internationale videnscentre og ph.d.-afhandlinger. Vi har i forhold til den konkrete søgning primært inkluderet engelsksprogede videnskabelige studier.

Søgningen indbefatter studier med disse forskningsdesigns:

 Longitudinelle studier

 Studier med kvantitativt design

 Studier med kvalitativt design

 Studier med tværmetodisk design

 Reviews (alle typer).

Fordi vi medtager de fleste former for studier (og dermed ikke ekskluderer bestemte typer i udgangs-punktet), har vi valgt ikke at inkludere en facet om type af studie.

Søgekilder

Vi anvender søgestrategi som ovenfor beskrevet på en række forskningsdatabaser, der indeholder de fagspecifikke emnefelter, som litteraturafdækning omhandler. Selve søgningen foretages med en blanding af basernes emneord og søgning i titel, abstract og evt. fritekst med egne søgeord.

Søgningen inkluderer publikationer fra 2009–2019.

Litteratursøgningen er foretaget i følgende databaser:

 Sociological Abstracts

 SocIndex

 PsycInfo

 ERIC

 Den Danske Forskningsbase

 NORA

 Swepub

 Web of Science.

5.1.2 Screenings- og kodningsstrategi

Databasesøgning blev foretaget med udgangspunkt i facetten ’målgruppe’. Det fundne materiale blev bearbejdet i referencehåndteringsprogrammet Mendeley. Heri blev studier identificeret gennem databasesøgningen screenet for relevans på baggrund af nedenstående eksklusionskriterier:

Eksklusionskriterier:

 Studier foretaget i ikke-vestlige lande (dvs. uden for Europa, Nordamerika og New Zealand og Australien)

 Studier med børn, dvs. personer under 18 år, som primær målgruppe

 Studier med det primære fokus på ofre med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser før mødet med retssystemet, fx oplevelse af den kriminelle hændelse

 Studier med fokus på processen før anmeldelse af sagen, fx barrierer for anmeldelser

 Studier med fokus på mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser som gerningsmand.

De identificerede studier er bearbejdet ved brug af narrativ syntese (Gough et al., 2012; Popay et al., 2006), som er en anvendelig tilgang i systematiske litteraturkortlægninger, som indbefatter en række forskellige typer af studier, fx kvalitative studier og kvantitativ effektmåling. I en narrativ syn-tese beskrives og sammenfattes studierne på tværs af relevante tematikker, som i denne rapport er fremkommet induktivt med udgangspunkt i læsning af de enkelte studier. Gennem den narrative syn-tese har vi identificeret tværgående temaer, som omhandler forhold relateret til ofre, som kognitive og kommunikative kompetencer, systemrelaterede barrierer, bl.a. krav til at afgive vidneforklaring og po-litiets viden og kompetencer. Disse temaer ligger til grund for analysestrukturen i kapitel 2.

Den første screening blev udført i studiets titel og blev foretaget for at frasortere studier, der åbenlyst var irrelevante for litteraturkortlægningen. Den anden screening blev foretaget i abstract, og i denne screening blev studier, som tematisk var relevante, men i deres fokus var irrelevante, frasorteret, fx studier, der undersøgte oplevelse af at blive udsat for vold blandt ofre med kognitive funktionsned-sættelser. I den tredje screening blev studier, der var inkluderet på andet screeningsniveau, fuld-tekstlæst, og i den tredje runde blev de identificerede studier fuldtekstkodet. Kodningen blev foreta-get på baggrund af kodearket vist i Tabel 5.2.

Tabel 5.2 Kodeark

Informationer om studiet Beskrivelse Forfattere

Titel Udgivelsesår Udgivelsessted Volume

Udgivelsesnummer Målgruppe

Metode

Forskningsspørgsmål Resultater

Egne bemærkninger

5.1.3 Litteraturkortlægningens resultater og analyse

På basis af litteraturkortlægningen har vi identificeret 80 studier med viden om voldsofre med kog-nitive og psykiske funktionsnedsættelser, 14 studier med specifikt fokus på selve mødet med rets-systemet fra anmeldelse til afgørelse og 65 med viden om denne gruppe ofre før kontakt til retssy-stemet. Det kan fx være risikofaktorer i forbindelse med at blive offer for kriminalitet eller oplevelsen af at blive udsat for kriminalitet. De 14 studier ligger til grund for litteraturkortlægningen i kapitel 3.

Figur 5.1 viser søge- og screeningsprocessen.

Figur 5.1 Diagram over søge- og screeningsproces

Kilde: Egen opgørelse.

5.1.4 Søgning efter dansk litteratur

Ud over den internationale litteraturkortlægning har vi udført en søgning efter dansk litteratur om ofre for personfarlig kriminalitet med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser. Denne søgning er foretaget i søgemaskinen Google Scholar, og følgende søgetermer er benyttet:

 Kognitiv funktionsnedsættelse

 Psykisk funktionsnedsættelse

 Vold

 Ofre

 Ofre for kriminalitet.

De samme eksklusionskriterier er brugt som ved den internationale litteraturkortlægning (jf. afsnit 5.1.2). For eksempel er studier med fokus på ofre under 18 år ikke inkluderet, hvilket studier med fokus på processen før anmeldelse af sagen heller ikke er. Derudover er studier, hvor det primære fokus ikke er på ofres oplevelse med retssystemet, men fx på udsathed blandt mennesker med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser, heller ikke inkluderet.