5.1: Litteraturoversigt
Bøger:
• Andersen, Niels Åkerstrøm, 1999: Diskursive Analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København
• Dreyer Hansen, Allan, Stine Lyager Bech og Maja Plum, 2004: Spillet om læring – en diskursanalyse af brugen af læring i dagtilbudsområdet, Learning LAB Denmark og RUC, København og Roskilde
• Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.), 2000: Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
• Esmark, Anders, Carsten Bagge Laustsen og Niels Åkerstrøm Andersen (red.), 2005a:
Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
• Esmark, Anders, Carsten Bagge Laustsen og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) 2005b:
Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
• Howarth, David, 2005: Diskurs – En introduktion, Hans Reitzels forlag, København
• Jensen, Morten Uhrskov, 2008: Et delt folk – Dansk udlændingepolitik 1983-2008, Lysias, Odense
• Laclau, Ernesto og Chantal Mouffe, 1985: Hegemony & Socialist Strategy, Verso, London
• Laclau, Ernesto og Chantal Mouffe, 2002: Det radikale demokrati – diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
• Zizek, Slavoj, 1993: Tarrying with the Negative: Kant, Hegel and the Critique of Ideology, Duke University Press, Durham
Artikler:
• Andersen, Jørgen Goul, 2003: The general election in Denmark, November 2001, i tidsskriftet Electoral Studies, vol. 22, nr. 22, 2003, s. 186-193
• Dreyer Hansen, Allan, 2005: Diskursteori – postmarxistisk hegemonianalyse hos Laclau, i Esmark, Anders, Carsten Bagge Laustsen og Niels Åkerstrøm Andersen (red.), 2005a:
Poststrukturalistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
74
• Dyrberg, Torben Bech, 2000: Racisme som en nationalistisk og populistisk reaktion på elitedemokrati, i Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.), 2000:
Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
• Dyrberg, Torben Bech, 2002: Racist, Nationalist and Populist Trends in Recent Danish Politics, Research Paper no. 19/01, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, RUC
• Laclau, Ernesto, 1985: Hegemoni – en ny politisk logik, interview i Espersen, Niels, Karsten Jensen og Dorte Tang Jørgensen: Politisk strategi i firserne, Aurora, København
• Nielsen, Hans Jørgen og Søren Risbjerg Thomsen, 2003: Vælgervandringer, i Andersen, Jørgen Goul og Ole Borre (red.), 2003: Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved
Folketingsvalget 2001, Systime Academic, Århus
• Torfing, Jacob, 2000: Velfærdsstatens ideologisering, i Dyrberg, Torben Bech, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.), 2000: Diskursteorien på arbejde, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C
5.2: Empirioversigt
Dansk Folkeblad:
• Dansk Folkeblad, nr. 2, juni 2000, 4. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg, København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_2_2000.pdf
• Dansk Folkeblad, nr. 3, september 2000, 4. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg, København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_3_2000.pdf
• Dansk Folkeblad, nr. 4, november 2000, 4. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg,
København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_4_2000.pdf
• Dansk Folkeblad nr. 5, december 2000, 4. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg,
København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_5_2000.pdf
• Dansk Folkeblad, nr. 1, februar 2001, 5. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg, København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_1_2001.pdf
• Dansk Folkeblad nr. 2, april 2001, 5. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg, København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_2_2001.pdf
• Dansk Folkeblad nr. 6, december 2001, 5. årgang, Dansk Folkeparti, Christiansborg,
København K - http://www.danskfolkeparti.dk/pictures_org/DanskFolkebladnr_6_2001.pdf
75 Annoncer og film:
• Annonce 1, november 2001: Når hun går på efterløn er der muslimsk flertal i Danmark - http://www.danskfolkeparti.dk/pdf/file-53-6298-3508.pdf
• Annonce 2, september 2000: Nu skal danskerne overvåges - http://www.danskfolkeparti.dk/pdf/file-53-6418-13516.pdf
• Annonce 3, foråret 2001: Vi priser os lykkelige for EU-forbeholdene... - http://www.danskfolkeparti.dk/pdf/file-53-6414-26197.pdf
• Annonce 4, september 2000: Hvad er et kongerige uden en krone? - http://www.danskfolkeparti.dk/pdf/file-53-6417-11562.pdf
• Valgfilm: Folketingsvalget den 20. november 2001 - http://www.danskfolkeparti.dk/video/file-53-4530-16352.wmv
Pia Kjærsgaards ugebreve: (vedlagt som bilag på CD-rom med undtagelse af internethenvisninger)
• 10.01.2000: Små-lapperier er ikke svaret på udlændingeproblemerne
• 07.02.2000: EU’s tæskehold mod folkestyret i Europa
• 13.03.2000: For kronen og fædrelandet
• 20.03.2000: Biskoppernes flirt med Islam
• 10.04.2000: En ærlig kampagne for kronen – op til Danmarkshistoriens vigtigste afstemning
• 25.04.2000: De nyttige idioter…
• 19.06.2000: Vold skal straffes hårdere
• 14.08.2000: Efter tørklædedommen vil danske virksomheder pr. automatik sortere muslimske kvinder fra
• 11.09.2000: Nyrup klædt af
• 16.10.2000: Vejen til EU-overvågning er brolagt af Venstre og Konservative
• 30.10.2000: Frank Jensen må gå
• 06.11.2000: Understrømmen arbejder
• 27.11.2000: Stakkels Danmark
• 04.12.2000: Fremmedgørelsen af Danmark fortsætter
• 22.01.2001: De fædrelandsløse
• 05.03.2001: Kun en tåbe – og Lebech – frygter ikke Islam
• 12.04.2001: Nu ligger grænsen ikke længere fast…
76
• 13.08.2001: Gode love, fornuftige regler og danske traditioner må skævvrides og ændres på grund af de fremmede
• 08.10.2001: To citater – og et hvepsebo, der gik grassat
• 15.10.2001: Om modeluner, værdier – og kristendomskundskab
• 26.11.2001: Tid til glæde – og tid til at holde løfter!
• 17.12.2001: EU’s attentat på nationalstaterne
• 31.12.2001: Stueren – nej tak!
• 02.02.2009 : Midten er jo lige her - http://www.danskfolkeparti.dk/Midten_er_jo_lige_her.asp
Programmer og taler: (vedlagt som bilag på CD-rom med undtagelse af internethenvisninger)
• Arbejdsprogram for Dansk Folkeparti, september 2001: Fælles værdier – fælles ansvar, Dansk Folkeparti, Christiansborg, København K
• Dansk Folkepartis Principprogram: http://danskfolkeparti.dk/Principprogram.asp
• Camre, Mogens: Årsmødetale, 03.09.2000
• Camre, Mogens: Årsmødetale, 16.09.2001
• Kjærsgaard, Pia: Årsmødetale, 02.09.2000
• Kjærsgaard, Pia: Grundlovstale, 05.06.2000
• Kjærsgaard, Pia: Årsmødetale, 15.09.2001
• Krarup, Søren: Grundlovstale, 05.06.2000
• Kristensen, Kenneth: Årsmødetale, 02.09.2000
• Nødgaard, Poul: Grundlovstale, 05.06.2001
• Thulesen Dahl, Kristian: Beretning om folketingsgruppens arbejde, 15.09.2001
Debatindlæg og kronikker:
• Camre, Mogens: Kronik: Globaliseringstruslen, Jyllands-Posten, 12.08.2000, 1. sektion, side 9
• Camre Mogens: Debat: Tro og Tørklæde: Danskhed forpligter, Jyllands-Posten, 22.04.2001, Indblik, side 8
• Camre, Mogens: Debat: Vi vil beholde vort land, Jyllands-Posten, 22.08.2001, 1.sektion, side 8
• Kjærsgaard, Pia: Debat: Solidaritet er en dansk værdi, Jyllands-Posten, 27.08.2000, Indblik, side 8
77
• Kjærsgaard, Pia: Debat: Euroen er en fejlkonstruktion, Jyllands-Posten, 25.09.2000, 1. sektion, side 12
• Kjærsgaard, Pia: Debat: Kun tåber frygter ikke Islam, Politiken, 09.03.2001, Kultur og debat, side 5
• Kjærsgaard, Pia: Debat: Danmark og EU: EU’s propagandamaskine, Jyllands-Posten, 21.12.2001, 1. sektion, side 8
• Krarup, Søren: Debat: Alt for profitten, Ekstra Bladet, 20.01.2000, 1. sektion, side 33
• Krarup, Søren: Debat: Rapport om racisme: Er Muren Faldet?, Jyllands-Posten, 08.04.2001, Indblik, side 8
• Krarup, Søren: Debat: Al den snak om integration, Ekstra Bladet, 29.05.2001, 1. sektion, side 14
• Krarup, Søren: Debat: Danskhed i Sydslesvig, Jyllands-Posten, 15.07.2001, Indblik, side 9
• Krarup, Søren: Debat: Fremmede og indfødsret: Danskerne forrådes, Jyllands-Posten, 23.08.2001, 1. sektion, side 8
• Krarup, Søren: Debat: Livsfarligt for Danmark, Jyllands-Posten, 06.10.2001, 1. sektion, side 8
• Krarup, Søren: Debat: Foregangsland i Europa, Jyllands-Posten, 01.12.2001, 1. sektion, side 9
• Messerschmidt, Morten: Debat: Den nationale undergang, Politiken, 02.08.2001, Kultur og Debat, side 4
• Messerschmidt, Morten: Debat: Libanon på Nørrebro, Ekstra Bladet, 22.08.2001, 1. sektion, side 22
• Thulesen Dahl, Kristian: Debat: Euroslutspurt: Flaskepost til Frankfurt, Politiken, 23.09.2000, Debat, side 2
Folketingsdebatter:
• Folketingsåret 1999-2000, 13.01.2000: Forespørgsel nr. F 13: Forespørgsel til kulturministeren:
”Hvilke oplysninger kan regeringen give om Danmarks kulturelle udvikling set i lyset af den stigende islamisering?” -
http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/Samling/19991/salen/F13_BEH1_39_3_132.htm
• Folketingsåret 2000-2001, 31.05.2001: Forespørgsel nr. F 66: Forespørgsel til statsministeren:
”Hvad kan statsministeren oplyse om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation?” - http://www.folketinget.dk/Samling/20001/salen/F66_BEH1_103_8_230.htm
78 Artikler:
• Banke, Cecilie: Og gamle Danmark skal bestå, Information, 15.04.2000, 1. sektion, side 10
• Benner, Torben: Pia K.: Stop muslimske politikere, Jyllands-Posten, 26.04.2000, 1. sektion, side 5
• Enggaard, Michael: En tur på museum: Fascination af fortiden, Jyllands-Posten, 05.08.2000, JP København, side 9
• Gardel, Uffe: Magtanalysen 2009, Berlingske Nyhedsmagasin nr. 20, 12.06-18.06.2009
• Khader, Naser: Sådansk: Et stykke med dansk, Ekstra Bladet, 16.09.2000, Lørdag, side 4
• Klingsey, Mette: Dansk Folkeparti har erobret danskheden, Information, 17.08.2008 - http://www.information.dk/166045
• Krasnik, Martin og Poul Pilgaard Johnsen: Jern-Henrik, Weekendavisen, 4-10.09.2009, 1.
sektion, side 14
• Maressa, Jette Elbæk og Ulla Østergaard: Euro-afstemning: Den danske tryghed, Jyllands-Posten, 03.09.2000, Indblik, side 5
• Olesen, Ole Birk: Eksamen i Danskhed, Ekstra Bladet, 30.05.2001, 1. sektion, side 4
• Ørskov, Stig og Jens Reiermann: Danskhed kan afgøre afstemning, Information, 08.04.2000, 1.
sektion, side 4
• Winther, Bent: Opgør om danskhed og pensioner, Berlingske Tidende, 12.04.2000, 1. sektion, side 4
Andet:
• Cevea, 2008: Slaget om danskheden er kun lige begyndt – Cevea blæser til angreb, notat fra Cevea, 17.09.2008 -
http://www.cevea.dk/gen_filer/pdf/NOTAT%2017.09.08%20-%20Slaget%20om%20danskheden%20er%20begyndt.pdf
• Dahlerup, Ulla, 2001: Danmarks fremtid – dit land, dit valg…, Dansk Folkepartis Folketingsgruppe, Christiansborg, København K
• Folketingets Informationsark, 2008a: Dansk Folkeparti (DF) - http://www.ft.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-71B53FFFAB2D/Informationsark/dansk_folkeparti.pdf
• Folketingets Informationsark, 2008b: Valg og tendenser - http://www.ft.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-71B53FFFAB2D/Informationsark/valg_og_tendenser.pdf
79
• Folketingets EU-oplysning, 2009: http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/117_36/
• Folketingets Informationsark, 2009: Folkeafstemninger - http://www.ft.dk/UserFiles/1FD5DDEF-92B4-4032-A4C4-71B53FFFAB2D/Informationsark/Folkeafstemninger.pdf
• Rørdam, Valdemar, 1907: For Danmarks frie flag
Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 7. februar 2000
EU's tæskehold mod folkestyret i Europa
Så skete det. Hurtigere end nogen havde kunnet forestille sig:
EU optræder som en stat !
EU er blevet storebroder, der kontrollerer medlemsstaterne !
Med boykotten af Østrig har EU vist ansigt. Nu kan ingen længere være i tvivl: EU ønsker at bestemme, hvem der skal regere i Europa. Nationalstaternes suverænitet er fuldstændig undergravet. Årtiers diskussion i Danmark er sat til vægs med EU's boykot af Østrig. Nu kan ingen være i tvivl.
I diskussionen om Danmarks deltagelse i ØMUen er det blevet kaldt et
skræmmebillede, når vi påstod, at ØMUen medfører en politisk union. Selv om Eurolandene traktatmæssigt har forpligtet sig på at kunne blande sig i hinandens økonomiske politik - straffe regeringer og dermed befolkninger der måske vil leve op til en række sociale forpligtelser – har vi igen og igen fået at vide af økonomiminister Marianne Jelved og af resten af regeringen, at det ikke er en politisk union.
Nu er den diskussion overhalet af indgrebet mod Østrig. Nu lades al tvivl ude. EU har ingen respekt for demokratiet i et medlemsland. Jeg har ikke kunnet spore nogen som helst tvivl i de 14 EU-landes erklæringer. At det sandsynligvis er stupidt at tromle østrigernes demokratiske ret ned er én ting. Hvornår har det nogen sinde hjulpet at tryne en hel befolkning udefra? Men endnu værre er, at de andre 14 EU-lande slet ikke finder det problematisk eller tvivlsomt med én beslutning at suspendere demokratiet i et europæisk land.
2
EU ønsker at optræde som en stat, der vil bestemme langt mere indadtil end den danske stat har bestemt over kommuner. Tænk på hvad Per Madsen i Ishøj eller Kjeld Rasmussen i Brøndby har sagt om indvandringen og dens konsekvenser for deres lokalsamfund uden at det har fået konsekvenser. Skulle statsminister Nyrup Rasmussen ikke have aflyst alle møder med Vestegnenes borgmestre?
Attentatet mod demokratiet i Europa er udtænkt af de socialdemokratiske
regeringsledere. Socialdemokrater i Europa betragter det åbenbart som en dødssynd, hvis andre end socialdemokrater får lov at regere i Europa.
Lad mig stille et spørgsmål. Indvandring er i modsætning til asyl ingen menneskeret.
Derom hersker ingen uenighed. Indvandring er et politisk spørgsmål. Men er det så muligt at formulere en skepsis eller en modstand mod indvandring uden at blive beskyldt for racisme og fremmedhad?
Jeg er igen og igen blevet beskyldt for at pirke til fremmedhadet og hele den gustne smøre af ukvemsord. Men hvis der er andre måder at udtrykke, at Danmark ikke bør være et indvandringsland på, vil jeg gerne vide det. Kan det politiske standpunkt slet ikke formuleres uden at få EU, menneskerettighederne og alverdens fodformede antiracister på nakken?
Jeg har forsøgt i snart mange år at argumentere så lødigt som jeg magter for det politiske standpunkt, at indvandringen er et problem for Danmark. Det kan man være enig eller uenig i. Men debatten mod mig, og de synspunkter jeg står for, har næsten kun været ført med skældsord og ukvemsord.
Nu er det ikke nok. Nu skal menneskerettigheder, Hitler og Holocaust mobiliseres til et politisk korstog mod almindelige politiske synspunkter. Nu bliver demokratiet, folkenes selvbestemmelse, sat ud af kraft for at socialdemokratierne kan holde sig på magten i Europa. De dårlige meningsmålinger for socialdemokratiet gør ikke
motivationen mindre.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
www.danskfolkeparti.dk
Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 10. april 2000
En ærlig kampagne for kronen
- op til Danmarkshistoriens vigtigste afstemning
Dansk Folkeparti har nu søsat sin hidtil største kampagne, "For kronen og fædrelandet", der vil vare lige til folkeafstemningen den 28. september om bevarelse af kronen - den vigtigste
folkeafstemning i Danmarkshistorien.
Kampagnen fik den bedst tænkelige start:
I flot forårsvejr var omkring 200 af partiets tillidsfolk fra hele Danmark mødt op i Landstingssalen på Christiansborg for at høre nærmere om kampagnen og for at gøre dagen festlig. Det lykkedes over al forventning, og således blev endnu en god dag føjet til rækken af gode oplevelser i Dansk Folkeparti.
Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt, men det betyder ikke, at der skal hviles på laurbærrene. Vi har mange kampe foran os, så derfor skal der arbejdes hårdt for kronen og fædrelandet frem til folkeafstemningen.
Dansk Folkeparti ønsker nemlig ikke at afskaffe kronen til fordel for euroen. Vi ønsker ikke at afskaffe Danmarks egen mønt, som overalt i verden er anerkendt som en solid og stærk valuta, og som vi berettiget har fuld tiltro til. Hvis vi afskaffer den danske krone, udsletter vi os selv om selvstændig nation, og en sådan udvikling vil Dansk Folkeparti ikke acceptere.
Men det er ikke kun en afskaffelse af kronen, det drejer sig om.
Frem til den 28. september, vil Dansk Folkeparti lægge tingene ærligt og redeligt frem, og det handler blandt andet om, at der står langt mere på spil. Afskaffes kronen, er vi nemlig med
stormskridt på vej ind i en politisk union, hvor Danmark økonomisk bliver regeret fra Frankfurt og
2
politisk fra Bruxelles. EU ønsker blandt andet at ændre hele den danske socialpolitik, og parterne på arbejdsmarkedet kan også vinke farvel til at indflydelse, fordi løn- og arbejdsforhold bliver et EU-anliggende.
Og det bliver kun begyndelsen. På område efter område skal vi ensrettes i harmoniseringens hellige navn, hvor endemålet er Europas Forenede Stater.
Dansk Folkeparti ønsker ikke en sådan udvikling. Gennem hele kampagnen vil vi søge at
modarbejde dette. Det sker bl.a. ved, at DF vil være synlige overalt i gadebilledet. Vores "Kronebil"
vil komme over hele landet og vil kunne ses på markeder, byfester og mange andre steder. Gennem debatmøder, arrangementer, en landsdækkende annoncekampagne, spots i lokalradioerne, foldere og pjecer og ikke mindst på hjemmesiden www.kronen.dk, vil DF ærligt argumentere for, hvorfor der skal stemmes dansk og stemmes nej den 28. september.
Vi håber inden for de næste halve år at have overbevist så mange danskere om det rigtige i at bevare kronen, at folkeafstemningen kan blive en rigtig dansk festdag, hvor Danmark lige som i 1992 satte dagsordenen i Europa.
Vi håber og tror det lykkes, men vi er ikke blinde for, at vi er oppe mod stærke kræfter, Dansk Folkeparti har i første omgang kastet 2.5 millioner kroner ind i kampagnen, men de partier og organisationer, der ønsker kronen afskaffet, har langt mere til rådighed. DF's budget er således kun det halve af Venstres, så der er masser af hårdt arbejde og slid, der venter.
Men vi har gjort det før - nemlig da vi i sin tid samlede underskrifter ind rundt om på gader og torve. Dengang præsterede vore ihærdige og dygtige tillidsfolk en enestående indsats, og de har gjort det flere gange senere i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalg, folketingsvalg og EU-parlamentsvalg. Dansk Folkepartis tillidsfolk rundt om i landet er således vort unge partis største aktiv - og jeg er sikker på, at de vil blive afgørende for, at den 28. september bliver en rigtig dansk festdag.
Jeg tror nemlig fuldt og fast på, at det vil lykkes. Jeg tror på, at et flertal af danskerne vil sige nej til at nedlægge vort gamle Danmark som en selvstændig nation, og jeg tror på, at det allerede nu er ved at gå op for de fleste, at folkeafstemningen den 28. september er Danmarks hidtil vigtigste. Der er nemlig ingen fortrydelsesret.
Kommende generationer vil med rette kunne bebrejde os, hvis det bliver et ja. Det tilkommer ikke et enkelt slægtsled at tage en så vidtgående beslutning, der binder og baster vores efterkommere.
Og vi står ikke alene. I Storbritannien vokser modstanden, og det samme er tilfældet i Sverige. Også i de lande, som vi normalt sammenligner os med, ser man skriften på væggen. En skrift, der taler om overvågning og om ulovlige sanktioner, som vi allerede har set det over for Østrig.
Jeg vil opfordre alle til at vælge det sikre den 28. september. For kronen og fædrelandet - Stem dansk - stem nej.
Med venlig hilsen
1
Pia Kjærsgaards ugebrev - mandag den 19. juni 2000
Vold skal straffes hårdere
”Seks år! Pyha! Godt man kun er voldtægtsmand”.
Sådan sagde en stærkt tatoveret, karseklippet og karikaturtegnet forbryder i sin fængselscelle i en af weekendens søndagsaviser. Voldtægtsmanden ånder lettet op. Pyha! Bag tremmerne kan han læse om dommene for nylig i PFA-sagen. Thorsen og Trads fik fem og seks år. Med en grov voldtægt slipper man langt billigere.
Overgreb mod et andet menneske, det får påført en legemlig eller psykisk smerte, straffes langt mildere end spekulationer med millioner, hvor det er usikkert om nogen har lidt skade. Ejendomsretten skal beskyttes, nuvel, og dertil hører ikke kun hus og bil og stakit, men også andre menneskers indeståender i banker og
pensionskasser. Alligevel er der et misforhold mellem de hårde, der blev afsagt i PFA-sagen, og de domme, vi for nylig var vidne til i Århus, hvor en 14-årig pige blev mishandlet for livet. I det første tilfælde blev det øverste af straframmen benyttet. I voldtægtssagen slap de tiltale med måneders fængsel og oven i købet betinget.
Hvis ikke Højesteret snart bidrager til at lægge et nyt niveau for voldsdomme, må Folketinget se på straffeloven og skærpe straframmerne for grov vold, som DF ønsker det. Et stigende problem er voldtægt og ikke mindst den særlige form for voldtægt, der er opstået i kølvandet på indvandringen, nemlig gruppevoldtægten. I Århus forlod de dømte retslokalet med bl.a. et par betingede domme, mens ofret og ofrets familie sidder tilbage med
problemerne.
I årtier har kriminologer og forsvarsadvokater fortalt offentligheden, at straffe virker ikke. At straffen ikke gør folk bedre. At straffen ikke afskrækker. At straffen bare er overklassens hævn på underklassen.
Men netop med den tiltagende indvandrerkriminalitet er der al mulig god grund til at tro, at straffe faktisk virker.
Der skal markeres en utvetydig reaktion fra statsmagtens side for at få rettet unge fremmede og andengenerations-indvandrere ind på ret køl – hvis det overhovedet er muligt.
Erfaringer fra USA med en langt mere kontant bekæmpelse af kriminalitet viser, at det faktisk virker, når staten skruer bissen på. Årtiers blødsøden og ansvarsforflygtigende tale om, at ”det er samfundets skyld”, har frataget den enkelte sit eget ansvar. Som konsekvens har der i mange år været en tendens til betragte den kriminelle som mere offer end dem, det går udover. I dag hører vi den samme melodi spillet på nye instrumenter, når der refereres til danskernes ”racisme” som universalforklaring på, at indvandrere ikke opfører sig ordentligt. Denne stemning har gjort det overordentligt vanskeligt for ordensmagten at udføre deres opgaver, fordi truslen om at blive beskyldt for racisme hænger som en dødvægt over enhver politimands daglige dont.
Straffen bekræfter, at den enkelte – indvandrer eller ej – har et ansvar for sine egne gerninger. At han eller hun er ansvarligt for sit liv og ikke kan undskylde sine ugerninger med eksempelvis henvisninger til det omgivende samfunds ”racisme”.
2 Især anden generationsindvandrere har stærkt behov for at lære, at den enkelte har et ansvar. I det sidste nummer af Søndagsavisen kan vi på forsiden læse, at organiseringen mellem unge indvandrere gør det stadigt
vanskeligere for at politiet at klare selv banale tvistigheder, fordi indvandrerne hurtigt kan tilkalde venner over mobiltelefonen. Og så konfronteres et par betjente på kort tid med 20-30 unge indvandrere, ofte bevæbnet på én eller anden måde.
Det er denne gruppedannelse mellem unge indvandrere, som det danske politi ikke er organiseret til at tackle.
Flere ressourcer er kun en overfladisk løsning. Bagved lurer det fænomen, som bliver tydeligere og tydelige i al sin gru: at multikulturaliseringen af Danmark bringer ubehageligheder med sig som bande- og gruppedannelse, massevoldtægt og komplet ligegyldighed overfor de principper, det danske retssystem bygger på.
Den forgange weekend bidrog også til at tegne konturerne af fremtidens multikulturelle Danmark med udsigt til borgerkrigen. Politimester Jørgen Bro, Glostrup politi, opfordrede børn helt ned til otte års alderen til at ”slå fra sig” overfor anden generations indvandrere. Anledningen var tilbagevendende konfrontationer i en københavnsk forstadskommune, hvor børn er blevet chikaneret, truet og sparket og i et par tilfælde frarøvet penge og
mobiltelefoner af unge udlændinge.
Der er ikke noget galt i at lære at slå fra sig, og det hører til god opdragelse ikke at finde sig i hvad som helst.
Pædagogikken i Danmark har i årtier været alt for præget af pladderhumanisme om at kunne snakke sig ud af alle konflikter.
Men den vold, som anden generationsindvandrere udøver og danskernes udsættes for, er resultatet af danske politiske beslutninger. Den er den forudsigelige konsekvens af 25 års dansk indvandrerpolitik. Den er tåbeligheden sat i system.
Nu kan vi se, at indvandringen indeholder begyndelsen til en islamisering af dansk retskultur med de unge araberes stærke gruppedannelse, hvor – som en politimand udtalte til Søndagsavisen – ”en fornærmelse af én er en fornærmelse af hele gruppen”. Fænomenet massevoldtægt er også nyt i dansk sammenhæng, som hænger sammen med en kulturel opfattelse af danske piger som ludere, som uden skam kan besudles, mens de samme drenge og fyre opdrages til at myrde en søster, hvis hun bryder familiens og kulturens kodeks.
Der er brug for en hårdere retspraksis overfor vold. Dansk Folkeparti har tidligere foreslået et nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år, og vi overvejer at genfremsætte forslaget. Ikke for at ville være barske og
hævngerrige, men fordi det bedste signal staten kan sende er, at vold og trusler mod sagesløse straffes kontant og uden pardon. Med tiltalefrafald, betingede domme og samfundstjeneste oplever den 13-14-årige ikke at have gjort noget forkert, og får ikke den advarsel, der skal til for at kunne blive integreret i det dansk samfund.
Vi bør genoptage udvisninger, som der er legalt grundlag for, men som Højesteret gang på gang afviser at lade effektuere.
Hvis Thorsen og Trads ikke havde jongleret med millionerne, men skiftevis voldtaget en teenagepige kunne de gå fra retten som frie mænd. Hvis ikke pigen lige var fra Pakistan, for så var de blevet dømt for racisme. Nu må de i stedet bure i fem og seks år til spot og spe.
Der er meget at få rettet op på i Danmark.
Derfor er der så hårdt brug for Dansk Folkeparti.
Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard