E LEVERNES OPLEVELSER AF LÆRINGSMILJØ OG TRIVSEL – LIGHEDER OG FORSKELLE MELLEM FOKUS - OG IKKE - FOKUSKLASSER I ALDERSGRUPPEN

5. - 9. ^KLASSE

I elevbesvarelserne fra 5. - 9. klasserne er der meget få og små forskelle på elevernes oplevelse af både læringsmiljø og trivsel i henholdsvis fokusklasserne og ikke-fokusklasserne. Dette understøtter dermed de tidligere resultater, som peger s i retningen af, at det ikke påvirker eleverne negativt, at der i nogle klasser går elever, som tidligere ville være visiteret til specialtilbud, hvilket understøtter resultaterne fra foregående rapport.

E

Overordnet er der, som nævnt, meget få forskelle, men af besvarelserne fremgår det også, at der er nogle forskelle, som vi har fundet det interessant at se nærmere på. Vi har derfor fordybet os i 5. - 9. klassernes oplevelser med læringsmiljø på baggrund af følgende tre hovedtemaer:

A) Elevernes forhold og faglig selvtillid omkring faget matematik B) Elevernes forhold og faglig selvtillid omkring naturfag

C) Elevernes forhold og faglige selvtillid omkring dansk

Nedenfor præsenteres en oversigt over elevbesvarelserne vedrørende matematik og naturfag i de seneste fire år:

A) E

Fokusklasser Ikke-fokusklasser Jeg kan lide matematik

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 53,1 % Jeg følger godt med, når læreren forklarer noget i

matematiktimerne

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 74,0 % I matematik diskuterer vi forskellige måder at løse en opgave

på

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 64,4 % Besvarelserne fordeler sig på skoleårene 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017.

Tallene viser på tværs af de to klassetyper (fokus- og ikke-fokusklasser) en nogenlunde overensstemmelse i glæde og faglig selvtillid omkring matematik.

Besvarelserne har været en smule svingende over de seneste fire år. I 2016 er svarprocenten for alle spørgsmålene vedrørende matematik højest for

fokusklasserne, hvor nyeste tal (2017) er helt ens for begge klassetyper. Dvs., at det altså ikke påvirker elevernes forhold til matematik, at der i nogle klasser går elever,

der tidligere ville være visiteret til specialtilbud, hvis man ser på tallene fra 5. - 9.

klasse i Greve Kommune.

I forhold til elevernes forhold til naturfag, ser tallene en smule anderledes ud:

B) E

Fokusklasser Ikke-fokusklasser Jeg kan godt lide naturfag, fx natur og teknik eller biologi,

kemi/fysik og geografi

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 44,6 % Jeg følger godt med, når læreren forklarer noget i naturfagene

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 66,1 % Besvarelserne fordeler sig på skoleårene 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017.

Som tabellen viser, tegner der sig et billede af, at der er sket nogle forandringer i fokusklasserne, som peger i en positiv retning.

Tallene viser, at der over de seneste fire år har været flere elever fra fokusklasser, der var positive over for naturfag og lærerens måde at forklare sig fagligt. Antallet af elever, som svarede ja til, at de 1) kan lide naturfag, og 2) synes, at de følger godt med i timerne, er steget, hvilket må betragtes som en positiv udvikling.

Besvarelserne fra eleverne i ikke-fokusklasserne kan siges at være mere stabile over årene, hvor tallene er højest i 2015, og nyeste tal er stort set ens med tallene fra det første år.

Det tyder på, at der i fokusklasserne er sket noget – evt. blevet foretaget nogle fagdidaktiske ændringer, der påvirker eleverne positivt. Dette i en sådan grad, at hvor eleverne i fokusklasserne i mindre grad (procentmæssigt) var glade for naturfagene sammenlignet med ikke-fokusklasserne i 2014, er svarprocenten omvendt i 2017. Her synes flere elever i fokusklasserne at have et bedre forhold til naturfagene sammenlignet med nyeste tal fra ikke-fokusklasserne. I nedenstående vil vi se nærmere på tallene omkring elevernes oplevelse med faget dansk.

C) E

Fokusklasser Ikke-fokusklasser Jeg kan lide dansk

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 67,2 %

Jeg kan lide mundtlige aktiviteter i danskfaget (Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 59,9 % Jeg følger godt med, når læreren forklarer noget i dansk

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 87,0 % Min dansklærer snakker med os om teksterne, vi har læst

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 93,2 % Min dansklærer forklarer vanskelige ord i de tekster, vi har

læst

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 83,0 % Min dansklærer forklarer, hvordan vi kan læse tekster for at

forstå indholdet bedre

(Andel, der har svaret ofte/altid)

2014: 73,4 % Besvarelserne fordeler sig på skoleårene 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017.

I forhold til elevernes oplevelser med dansk kan det siges, at der generelt er sket en positiv udvikling for begge klassetyper.

Dér, hvor antallet af elever, der svarer ofte eller altid, er faldet procentmæssigt, er i spørgsmålet om, hvorvidt elevernes dansklærere snakker med dem om de tekster, som de har læst. Dette er dog en meget lille reducering. Ligesom ved spørgsmålene vedrørende matematik viser tallene en gradvis positiv udvikling for eleverne i fokusklassernes oplevelser med dansk. Det samme gør sig gældende for eleverne i ikke-fokusklassernes oplevelser med dansk.

Overordnet viser de nyeste tal, at flere elever i fokusklasserne svarer enten ’ofte’

eller ’altid’ til deres forhold til dansk sammenlignet med besvarelserne fra eleverne i ikke-fokusklasserne. Dette understøtter udviklingen fra ovenstående om matematik;

at fokusklasserne over tid har fundet en øget glæde omkring dansk. Ydermere understøtter ovenstående tesen om at der er blevet foretaget nogle ændringer, fx et øget didaktisk hensyn til eleverne i fokusklasserne, eller har været et øget fokus på at inkludere alle elever i klassen – særligt i fokusklasserne, hvor tallene mere markant har ændret sig i en positiv retning, (Qvortrup & Perry, 2015). Vi kan ud fra materialet ikke se, hvilke ændringer eller tiltag, der er blevet foretaget, eller

hvorvidt disse indsatser er relateret til forskningsprojektet eller andre nyudviklede inklusionspraksisser. Vi kan blot se, at der er tale on positiv udvikling i løbet af de fire år, hvilket understøtter undersøgelsens overordnede konklusion om, at det ikke påvirker klassen negativt, at der i nogle klasser går elever, der tidligere ville være visiteret til et specialtilbud.